Unexpected | Louis Tomlinson

"Sometimes I just want to fly away. I just want to spread my wings like a bird, and just disappear in the sky"

22Likes
12Kommentarer
1376Visninger
AA

9. 9.

Som vi sad rundt om spisebordet tænkte jeg over hvad der skulle ske. Det lød alt for underligt, vi havde kendt hinanden i et par uger, og alligevel var jeg allerede forelsket i ham. "Jeg vil have du er min kæreste" sagde han. Jeg kiggede på ham med et par store øjne og besluttede mig for at takke ja. "Du inspirerer mig til at lave musik" sagde han. Jeg havde altid elsket musik, jeg plejede at skrive mine egne sange, men at han også var musiker kom lidt bag på mig. Han lignede den der type der lyttede til den slags musik hvor man ikke kunne høre hvilke ord der blev sunget. "Jeg er pianist" sagde han og et smørret smil kom på hans læbe. Jeg smilte "det vidste jeg slet ikke om dig" svarede jeg. "Der er en masse du ikke ved om mig." fortalte han. Vi holdt hinandens blikke hen. Louis. Han var perfekt. Hans skæve smil, hans rynker rundt omkring øjnene, hans mørkebrune hår. Alt ved ham var perfekt.

Da jeg kom hjem på mit værelse kunne jeg ikke sove. Det hele virkede så uvirkeligt. Jeg havde fået en kæreste, en kæreste som jeg rent faktisk følte noget for, og stadigvæk ikke kendte helt. Jeg vidste ikke andet om ham udover hans navn og telefon nummer, og den slags kunne jo forfalskes. Jeg forestillede mig et billede af ham i mit hovede. Hans tatoveringer gjorde ham perfekt, han kunne forklare hvorfor han havde fået hver enkelt en af dem. Louis var en meget hemmelighedsfuld person. Det var tydeligt at han skjulte et eller andet, og hvad præcis det var tror jeg aldrig jeg ville finde ud af. At være i et forhold med Louis var som en drøm der kom i opfyldelse. Jeg følte jeg havde et sært bånd til ham, og jeg følte at jeg blev nødt til at være sammen med ham. Jeg havde en sær trang til at våge over ham, og sørge for at han ikke blev såret. At beskytte ham. Han var ikke blevet taget særlig godt imod i skolen. I denne by var det ikke "sejt" at have tatoveringer, men derimod et tegn på at man var ussel og en ballade mager. Folk var alt for fornemme her i byen. Jeg ville ønske jeg bare kunne løbe væk, at jeg bare kunne hoppe op bag på Louis motorcykel også aldrig vænne tilbage, men det ville alligevel aldrig ske. Jeg drejede mig i sengen og kiggede op på fuldmånen igennem vinduet. Fuldmånen skinnede igennem alle skyerne, og det var som om man nærmest blev besat af at kigge på den. Som om den fangede en og man bare ikke kunne lade være med at kigge på den. Som om at dens smukke udstråling låste dine øjne fast. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...