Unexpected | Louis Tomlinson

"Sometimes I just want to fly away. I just want to spread my wings like a bird, and just disappear in the sky"

22Likes
12Kommentarer
1428Visninger
AA

7. 7.

Dørklokken ringede og jeg for op af min stol foran spejlet. Det måtte være Louis, klokken den var næsten 18 nu. Jeg rejste mig op og tog stilletterne og jakken på. Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet. Mit hår var helt krøllet og pandehåret var sat bagud med et par spænder. Jeg så næsten pænere ud nu, end jeg gjorde når min mor holdt fest. Jeg gled ned af gelænderet ved trappen og landede solidt på begge mine fødder. Jeg åbnede døren, og ganske vidst, der stod Louis. Han væltede næsten bagover da han så mig. "Er der noget galt? Er kjolen fo grim?" spurgte jeg ham. "Nej nej. Den er rigtig flot!" svarede han og trak på smilebåndende. Jeg greb min mobil på bordet ved siden af døren, puttede den i lommen og gik så ud og lukkede døren efter mig. Jeg gjorde tegn til at Louis skulle følge vej. Jeg spottede horisonten efter hans motorcykel, men det eneste jeg kunne se var en helt sort sportsvogn. "Hvor er din motorcykel henne?" spurgte jeg ham og så undrende på ham. "Den lod jeg stå derhjemme. Nu da vi skulle se fine ud, bliver transporten jo også nødt til at passe" sagde han med et skævt smil og hev bil nøglerne op af lommen. Jeg vidste ikke engang at han havde et kørekort. Han viftede dem drillende foran mit ansigt. "Er du klar til en lille køretur?" spørger han drillende. Jeg kan ikke lade være med at smile. Hans ansigts udtryk er simpelthent noget af det sjoveste jeg har set.

Han går fremad mod bilen og trykker på knappen på nøglen. Han åbner den ene dør og peger elegant med armen for at give mig besked om at jeg skal sætte mig ind. Bilen var med mørkebrune lædersæder, virkelig lækker! Jeg satte mig ind og spændte sikkerhedsselen. Louis satte sig ind bag rattet og startede bilen. Jeg kiggede ned i hans handskerum og opdagede en cd. Jeg tog den op og studerede den nærmere. Uden på var der et billede af Louis siddende ved et klaver i et fint jakkesæt. "Hvad er det her?" spurgte jeg ham og kiggede undrende på ham. "Jeg plejede at spille klaver og synge. Det er et udkast af det album jeg ville udgive." svarede han. Han lød kold, nærmest som om mit spørgsmål havde såret ham. 

Han tændte på radioen og ud kom sangen fra titanic, "My heart will go on". Jeg begyndte og synge med og Louis kunne ikke holde sig tilbage længere. Vi sad begge og sang fuld af følelser, fra sangens begyndelse til dens slutning. Efter sangen kiggede Louis på mig og smilte. Jeg smilte bare tilbage. "Jeg vidste ikke du kunne synge" sagde han så. "I lige måde du." svarede jeg. Han begyndte bare at små grine. Jeg grinte også og kiggede på ham. Vi fik øjenkontakt og det føltes ligesom et af de der øjeblikke i film. De der øjeblikke hvor alt omkring menneskerne står stille, som om det kun er de 2 der eksisterer i hele verden. Jeg brød øjenkontakten og kiggede ud af vinduet. Det var begyndt at små regne. "Hvor lang tid er der til vi er der?" spurgte jeg ham og pillede ved mit hår. "Vi er der lige om 2 minutter" svarede han og jeg rømmede mig og satte mig ret op i sædet. Endelig skulle vi ind på den restaurant og spise, endelig skulle vi have vores første date sammen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...