Unexpected | Louis Tomlinson

"Sometimes I just want to fly away. I just want to spread my wings like a bird, and just disappear in the sky"

22Likes
12Kommentarer
1379Visninger
AA

6. 6.

Klokken var 15. Jeg gik rastløst rundt på mit værelse og anede ikke hvad jeg skulle stille op. Jeg var virkelig vild med ham Louis, og jeg vidste jo ikke engang rigtigt hvem han var. Han havde bare været på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, var det mon skæbnen, eller bare Gud der legede med mine tanker? Jeg åbnede op for min computer og loggede på facebook. Som sædvaneligt var der ikke sket en skid. Der var kun et par af mine veninder der havde lagt nogen billeder fra en fest op. Jeg besluttede mig for at kigge dem igennem. De var ikke særlig interessante, ikke andet end fulde teenage piger der forgriber sig på den første og bedste dreng de ser. 

Jeg opdagede nu at jeg havde fået en venneanmodning. Jeg tjekkede hvem det var fra, og det var fra en såkaldt Louis Tomlinson. Han havde intet profilbillede, så jeg accepterede ham og gik ind på hans profil for at tjekke ham ud. Der stod han kom fra en by ved navn Doncaster, og at hans hobby var at synge og spille på klaver. Det lød overhovedet ikke som den Louis jeg havde mødt, men der stod også at han havde en interesse for motor cykler. Det fik mig til at tænke på den aften han kørte mig hjem. Følelsen af hans mavemuskler der blev spændt, følelsen af vinden i håret, og følelsen af at være sammen med en man godt kunne lide. 

Jeg lukkede computeren, og ligeså snart den var klappet ned ringede min mobil. Jeg smed computeren på sengen og tumlede hen til bordet for at tage den. Nummeret var ukendt. Jeg trykkede på "besvar" og tog den op til øret. "Hallo??" sagde jeg rystet. "Hej, det er Louis." sagde en mørk stemme i den anden ende. "Nååårh.. Hej" sagde jeg og lød straks gladere. "Hvordan går det?" spurgte han. "Det går fint nok" svarede jeg. Hvor havde han fået mit nummer fra? Stalkede han mig, eller var han bare ligeså vild med mig som jeg var med ham? Jeg havde virkelig ingen anelse, han kunne jo også være en dreng der bare var ude på at få sex? Man kunne jo aldrig vide. Indtil videre havde jeg kun haft kærester der var ude efter sex. Jeg lærte aldrig af mine fejl, når en dreng først kaldte mig smuk og tog sig af mig som om jeg var den eneste i verden, så troede jeg på de elskede mig. Det var altid først når jeg var blevet alt for forelsket at det gik op for mig hvad de havde gang i. 

"Jeg ville bare invitere dig ud at spise på et sted jeg kender. Det ligger kun en time herfra" sagde han. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, hvad nu hvis han bare ville.. ja i ved. Jeg vendte og drejede min hjerne men besluttede mig for at takke ja. Ligemeget hvad ville jeg få en god aften, håbede jeg da. "Hvad skal jeg have på?" spurgte jeg ham. Hvergang jeg skulle noget havde jeg brug for en dresscode, ellers var det helt umuligt for mig at finde ud af hvad jeg skulle tage på. "Formelt, men ikke alt for formelt" svarede han. Hmmh. Det kunne jeg godt arbejde med. "Jeg henter dig klokken 18" tilføjede han. "Det er i orden, jeg er klar der." svarede jeg og lagde røret på. "Formelt, men ikke alt for formelt" jeg blev ved med at sige den sætning oppe i mit hovede imens jeg kiggede ind i mit skab. Til sidst fandt jeg en mørke blå kjole, en sort læder jakke og nogen sorte stilletter frem. 

"This night is going to be great" tænkte jeg og smilede til mig selv i spejlet.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...