Unexpected | Louis Tomlinson

"Sometimes I just want to fly away. I just want to spread my wings like a bird, and just disappear in the sky"

22Likes
12Kommentarer
1375Visninger
AA

4. 4.

Jeg kastede puden over mod væggen og satte mig stille og roligt op. Jeg kiggede hen på uret og så at klokken var 13.30. Jeg var lige vågnet, og denne nat havde ikke været god. Alt der havde været i mit hovede var Louis. Louis, Louis, Louis. Jeg kendte ham jo ikke engang, jeg vidste ikke engang hvor gammel han var, alt jeg vidste var at der var noget specielt over ham. Noget som jeg ville have.

Jeg tog et par jeans på og en hurtig hvid top, snorrede mit hår op i en høj hestehale og opfriskede mascaraen. Jeg skulle ned i byen for at mødes med min bedsteveninde, Anna, hos bageren. Vi skulle mødes kl 14, så tiden passede perfekt. Jeg løb ud af døren og svingede benene op på cyklen og drønede afsted. Selvfølgelig stod Anna allerede klar ude foran bageren med pengene i hånden. 

"Endelig kom du!" råbte hun da hun så mig. Jeg stilte min cykel og rakte ned efter pengene i min lomme. Jeg havde desværre kun 60 kr, men det skulle vel nok gå.

Vi trådte ind i bageren og jeg vidste med det samme hvad jeg havde lyst til. Kanelsnegle. Vi satte os ned og begyndte at spise og det begyndte at pisse ned udenfor. Jeg ville virkelig ikke hjem i det vejr. Der var ikke noget jeg hadede mere end at cykle, og når det så var så dårligt vejr. 

"Hvorfor kom du ikke igår?" spurgte hun mig og gav det mest nedladende og triste udtryk imens. "Min mor.." sagde jeg og kiggede ud på regnen. Anna vidste godt hvordan jeg havde det med min mor, og hun vidste også godt at hvis min mor ville tvinge mig til at blive, så ville jeg ikke kunne slippe væk. "Det er okay.. Jeg holder fest igen på et andet tidspunkt. Har du overhovedet mødt ham den nye på gymnasiet?" sagde hun. Mine øjne sprang op. "Hvem?" spurgte jeg hende og så nysgerrigt på hende. "Ingen kender hans navn. Men lækker, det er han i hvert fald!" sagde hun. Jeg kiggede ud af vinduet og så en velkendt skikkelse. Louis. 

"Undskyld, jeg kommer tilbage om lidt" sagde jeg trak frakken på og løb ud i regnen. "LOUIS!" råbte jeg så højt som jeg kunne og løb i al hast over vejen og hen til ham. "Sara..." sagde han helt stille....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...