Unexpected | Louis Tomlinson

"Sometimes I just want to fly away. I just want to spread my wings like a bird, and just disappear in the sky"

22Likes
12Kommentarer
1370Visninger
AA

3. 3.

Jeg gik ind af døren imens jeg undrede mig over hvem denne mystiske "Louis" var. Der var et eller andet over ham og jeg kunne mærke et stik af bekymring stige op igennem min mave. Hvad nu hvis jeg aldrig fik ham at se igen? Den ene del af mig var bange for at jeg aldrig ville møde ham igen, mens den anden del af mig var overbevist om at jeg ville støde ind i ham igen. 

Jeg smækkede døren i efter mig, og kom ind til min mor der lå på sofaen og sov. Når hun sov var hun nu meget sød, ærgeligt det ikke var tilfældet når hun var vågen. Jeg stillede forsigtigt mine sko og hang min jakke og listede ovenpå så stille som muligt. Hvis min mor opdagede mig ville hun bare skælde mig ud, i stedet for at være glad for at jeg ikke var blevet slået ihjel eller noget andet. Min mor havde lidt svært ved at se det positive i tingene. 

Jeg gik ind på badeværelset og så mig i spejlet. Aldrig havde jeg set så slem ud som jeg gjorde nu. Mit blonde hår var uglet og der hang endda en gren i det. Den kjole min mor havde tvunget mig til at tage på, var ødelagt af mudder plamager og rifter fra grene. Mit ansigt var fuld af mørke mærker og min makeup lignede noget der var løgn. Jeg tændte for vandet i vandhanen og tog ansigtet ind under. Vandets varme stråler ramte mig, og jeg følte en beroligende følelse. 

Klokken var nu blevet 06.00 og jeg besluttede mig for at gå ind i seng. Min mor skulle nødig opdage noget. Jeg kunne sikkert binde hende en historie på ærmet om at det hele bare var nogen hun havde drømt og der slet ikke var sket mig noget. Så ville jeg ihvertfald komme uden om skænderierne med hende. 

Jeg lagde mig ned under dynen og omfavnede min yndlingsbamse, Steve. Min far havde haft den med hjem fra Berlin engang da jeg var 2 år gammel. Jeg elskede Steve over alt på jorden. Den bragte mig tryghed og en fornemmelse af at jeg var elsket af nogen. 

Igen ramte Louis mine tanker. Jeg blev nødt til at se ham igen. Noget i mig var blevet draget hen imod ham, og min nysgerrighed blev nødt til at blive tilfredsstillet. Jeg ville ikke kunne leve uden at finde ud af hvem det var, og hvor han kommer fra. Der dukkede et billede af ham op i hovedet på mig. Hans mørke brune strittende hår, de spændte mavemuskler, de mørkecowboy bukser, hans mandige skygge, hans små skægstumper. Jeg så ham for mig, og jeg syntes jeg kunne høre noget. Jeg synes jeg kunne høre hans stemme. "Louis.." mumlede jeg og faldt så i søvn.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...