Try Again {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2013
  • Opdateret: 20 apr. 2014
  • Status: Igang
Stacey Milligan er 17 år. Hun går i niende klasse. Hendes mor er lige blevet indlagt med kræft, og hendes far er aldrig hjemme. Men hun har det godt alligevel. Lige indtil Jenny starter i klassen, og er imod Stacey lige fra starten af. Det går helt ned ad bakke for Stacey, og hun begynder at cutte og går ikke i skole. Hun spiser heller ikke. Lang tid efter, tager hun i skole igen, men det går helt galt. Stacey stikker af. Hun er svag, og lægger sig foran et øde sommerhus. Hun bliver fundet af drengene fra 1D og de gør alt, for at hjælpe hende gennem sine depressioner, som har medbragt anoreksi. Især Louis, bliver hun tætte venner med. Han bliver meget beskyttende overfor hende. Hun har ikke fortalt meget af sin fortid, og har ikke vist dem sine cutter sår. Hun fortsætter endda med det. Louis' og Stacey's forhold ender i stærk ukontrolleret kærlighed, men hvad vil der ske, når han finder ud af mere af hendes fortid? Når han ser hendes sår? Når verden finder ud af hvad der forgår?

26Likes
30Kommentarer
1908Visninger
AA

10. CHAPTER 9 'kiss'

Han lænede sig endnu tættere på mig, og vores læber mødtes. Jeg tog min hånd op til hans nakke, og jeg kunne mærke hans arme om min ryg. Han trak sig væk, og kiggede mig i øjnene. Der var noget, han ville sige.
”Stacey..”Åh nej.
”Jeg ved det godt, jeg er ikke pæn, som alle de andre piger, jeg er ikke god nok. Du syntes sikkert bare, det var synd for mig, og du fortryder allerede!” Jeg fik tårer i øjnene, og skulle til at rejse mig, for at gå, men Louis tog fat i min hånd.
” Jeg har selvfølgelig ondt af dig, men-”
”Se selv!!”
”NEJ!! Nu må du stoppe med, at tale ned til dig selv! Du er den smukkeste pige, jeg nogensinde har mødt, og sikkert også den smukkeste der findes. Den måde, du er genert og alligevel ikke bange for, at sige noget, det er så.. så… jeg ved det ikke, men jeg kan ikke lade være, at holde af dig! Jeg ved vi kun har kendt hinanden utrolig kort tid.” Han holdt en pause, og vi var endt med, at stå op. Han holdt begge mine hænder, og jeg følte mig pludselig helt bleg. ”Må jeg spørge dig om noget?” Spurgte han så, mere roligt.
”Mhmm.” Jeg nikkede.
”Tror du på kærlighed ved første blik?” Jeg fik en klump i halsen. Hentydede han til, at han kunne lide mig sådan? Jeg tror, at jeg smilede lidt.
”Tja.. det ved jeg egentlig ikke.” Og det gjorde jeg faktisk ikke. Jeg vidste ikke, om jeg troede på kærlighed ved første blik. Altså jeg havde jo altid elsker Louis og alle de andre, men det var som fangirl, så man kunne vel ikke kalde, hvad jeg følte for Louis, for kærlighed ved første blik. Faktisk, så vidste jeg ikke, hvad jeg følte.
”Det gør jeg.” Sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Jeg vil virkelig gerne lære dig bedre at kende, og jeg synes, at vi er blevet ret gode venner allerede. Jeg ved ikke med dig, for så godt kender jeg dig jo ikke, men det synes jeg.” Han smilede til mig, og jeg smilede tilbage til ham. Mit smil forsvandt, og jeg begyndte, at få våde øjne. Han ville lære mig at kende. Det kunne han ikke. Jeg kunne ikke fortælle ham alt det. Min mor, Tiffany, hvad Jenny egentlig har gjort. Jeg hadede, når folk havde ondt af mig.
”Er du okay?” Spurgte han. Jeg rystede på hovedet, og han trak mig ind i et kram.
”Vi må nok også se, at komme hjem.” Sagde han, og vi gik hen til bilen.

*

*

Vi trådte ind ad døren, og drengene sad bare inde i stuen og snakkede. Jeg kunne dufte pejsen, og der kom en skøn varme rundt i huset. Jeg var ret træt, og jeg begyndte at gabe.
”Er du træt?” Louis kiggede mig i øjnene. ”Hvis du gerne vil i seng, så kan du bare låne min seng.. så sover jeg i stuen.” Jeg tænkte mig lidt om først, og nikkede så. Louis gik ind på sit værelse, for at rydde lidt op, så jeg gik ind i stuen, og satte mig i den tomme stol.
”Hvordan var filmen?” Spurgte Liam.

”Den var rigtig spændende!”
”Hvad så I?”
”Den nye film med Supermand.” Smilede jeg. Liam smilede tilbage, og så kom Louis ind i stuen.
”Jeg har gjort klar nu. Skal jeg gå med ind?” Spurgte han. Jeg tog min taske.

”Det behøver du ikke,” sagde jeg, inden jeg gik hen mod badeværelset. Det var rent held, at der havde ligget en tandbørste, og en hårbørste i min taske, men det gjorde der altid. Så meget held var det måske ikke.

 

Jeg børstede mine tænder, redte hår og fjernede mascara. Jeg havde også haft make-up fjerner og mascara med. Det pakkede jeg sammen med de få bluser. Jeg åbnede toilet døren, og fik et kæmpe chok, da Zayn stod ude foran.
”Undskyld, jeg ville ikke skræmme dig!” Sagde han. Jeg rystede på hovedet, og smilede svagt.
”Det gør ikke noget.” Jeg gik hen mod værelset. Og Zayn gik ind på toilettet. Jeg kom ind på værelset, og Louis sad på sengen.
”Hej..” Mumlede jeg og gabte.
”Jeg har fundet en ren bluse til dig.” Sagde han, og kastede en hvid T-shirt til mig med et blåt print af en surfer, og nedenunder stod der med store bogstaver ’FREE’.

”Tak.” Sagde jeg, og stod og ventede på, at han gik ud, så jeg kunne skifte.

”Hvad er der?” Spurgte han med et skævt smil, da jeg bare stod og kiggede på ham, med blusen i hånden.
”Jeg skal skifte..” Sagde jeg, og han vendte bare hovedet.
”Jeg kigger ikke.” Sagde han, og jeg kunne høre, at han var i drillehumør.
”Lou-” Han vendte sig om og kildede mig i siden. ”-IIIS!” Fik jeg endt det. Jeg prøvede at skubbe hans hånd væk. Jeg gik væk fra ham, men han rejste sig op, og gik med.
”Louis, stop!!” Hvinede jeg, og mente det. ”LOUIS!” Han grinede af mig, men stoppede så. Jeg gjirde tegn til ham om, at han skulle gå ud, og det gjorde han.

Jeg skiftede tøjet, og lagde mig i sengen. Den var dejlig blød, og duftede lidt af Louis’ parfume, selvom den var ny redt.

*

*

Louis’ synsvinkel
Klokken var næsten et, og jeg havde været oppe i flere timer. Stacey var den eneste, der stadig sov.

Jeg stod og ventede på, at elkogeren havde kogt vandet.

”Hva’ så?” Spurgte Niall og tog en bid af et æble. ”Er Stacey ikke vågnet endnu?” Jeg rystede på hovedet. Aftenen før, havde jeg fortalt alt, hvad Stacey og jeg havde lavet. Liam og Harry sad og spiste morgenmad ved bordet, og Zayn var ude og ryge. Han røg ikke særlig ofte, mest når han ikke var okay, eller savnede Perrie. Og han havde lige snakket med hende. Det var søndag, og vi skulle hjem i den kommende uge. Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle få det sagt til Stacey. Jeg tror egentlig ikke, hun ville tænkte så meget over det, eller have noget imod det, men jeg kunne ikke lide, at tænke på det. Hun ville sikkert ikke hjem, og hvis hun boede hos mig, ville det blive opdaget. Tænk hvis hun stak af igen. Det var snart December, og hun ville måske fryse ihjel! Tænk hvis..
”Hallo?” En lille bleg hånd, viftede foran mit ansigt. ”Godmorgen.” Sagde Stacey, efter at have revet mig ud af mine tanker.

”Det er vidst ikke helt morgen mere. Klokken er et!” Sagde jeg, og hun grinede kort.

”Hvor lang tid tager det, at gå hen til det der fodboldstadion i Newcastle?” Spurgte hun, og jeg var ved at få min, endeligt færdige, te galt i halsen.

”Gå?! Der er alt for langt! Hvad skal du dog der?” Spurgte jeg og kom i tanke om det. Ham der fra hendes klasse. Oh.

Hun kiggede lidt på mig.

”Jacob spiller med sin klub, han inviterede mig til at se på, hvis jeg ville.”
”Det tager 30-40 minutter, hvis jeg kører dig i bil derhen.” Jeg svarede ikke på, hvad hun lige havde sagt.

”Jeg går i bad!” Sagde hun, tog en sidste tår af glasset med vand, og næsten løb ud på badeværelset. Jeg vendte mig om mod de andre drenge.

”Jacob?” Liam kiggede på mig, og Zayn kom ind ad døren. ”Hvem er det?” Jeg tog kruset med te op til hovedet, og kunne se mit ansigt spejle sig i det.

”Det er en fra hendes klasse..” Sagde jeg, og lød ligeglad.

”Er du jaloux?” Spurgte en af dem drillende, men jeg kiggede stadig ned i kruset. Det lød som Niall, med sin irske accent.

”Nej, jeg er ikke!” Sagde jeg og stillede kruset fra mig.

”Hvad skal du lave, mens hun ser fodboldkampen?” Spurgte Harry, og jeg kiggede rundt på dem alle, som bare kiggede ned i deres mad.

”Jeg kan vel også kigge på...”

”Jaloux.” Mumlede Niall, da jeg var på vej ud af køkkenet, for at finde noget andet tøj. Jeg havde bare joggingbukser på og en hættetrøje, så jeg skiftede til cowboybukser og en almindelig hvid T-shirt med cowboyjakke udover.

*

*

”Er du ved at være klar?” Spurgte jeg, da klokken var kvart i tre. Hun var løbet frem og tilbage mellem badeværelset og værelset, siden hun kom ud af badet.

”Jeg har ikke nogen varm jakke..” sagde hun, og lød opgivende.

”Du kan låne min, så låner jeg en af de andre drenges.”

Hun tog sko på, og gik efter mig ud til bilen. Hun så utrolig nuttet ud i min store jakke, og jeg kunne ikke lade være med, at smile lidt. Vi måtte ud og købe noget mere tøj til hende.

 

Køreturen derhen gik mest med, at vi hørte høj musik, og sang lidt med. Story Of My Life startede, og hun hvinede.
”Uh, jeg ELSKER det band!” Sagde hun, og puffede til min skulder, og jeg grinede af hende. Vi ankom kort efter, og hun skulle til at stå ud.

”Hvordan kommer jeg hjem herfra bagefter?” Spurgte hun, og gøs gennem kroppen, da hun åbnede bildøren på klem.

”Jeg kører dig.”
”Men min telefon er hjemme i Oxford, og jeg ved ikke, hvornår det slutter.” Hun kiggede ned på sine hænder.

”Jeg ser kampen med dig.” Forklarede jeg, og stod ud af bilen, samtidig med hende.

”Oh.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...