Try Again {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2013
  • Opdateret: 20 apr. 2014
  • Status: Igang
Stacey Milligan er 17 år. Hun går i niende klasse. Hendes mor er lige blevet indlagt med kræft, og hendes far er aldrig hjemme. Men hun har det godt alligevel. Lige indtil Jenny starter i klassen, og er imod Stacey lige fra starten af. Det går helt ned ad bakke for Stacey, og hun begynder at cutte og går ikke i skole. Hun spiser heller ikke. Lang tid efter, tager hun i skole igen, men det går helt galt. Stacey stikker af. Hun er svag, og lægger sig foran et øde sommerhus. Hun bliver fundet af drengene fra 1D og de gør alt, for at hjælpe hende gennem sine depressioner, som har medbragt anoreksi. Især Louis, bliver hun tætte venner med. Han bliver meget beskyttende overfor hende. Hun har ikke fortalt meget af sin fortid, og har ikke vist dem sine cutter sår. Hun fortsætter endda med det. Louis' og Stacey's forhold ender i stærk ukontrolleret kærlighed, men hvad vil der ske, når han finder ud af mere af hendes fortid? Når han ser hendes sår? Når verden finder ud af hvad der forgår?

26Likes
30Kommentarer
1955Visninger
AA

6. CHAPTER 5 'unexpected'

Jeg stod ude i køkkenet og snakkede lidt med drengene, da der kom en jamren ude fra badeværelset, efterfulgt af et kort skrig. Jeg skyndte mig derud med de andre drenge i hælene. Jeg tog ned i håndtaget, men døren var låst.
”Hvad sker der? Stacey! …Stacey luk op!” Råbte jeg, mens jeg blev ved at rykke i håndtaget. Man kunne høre et lavt hulk efterfulgt af en dyb indånding.
”Der skete ikke noget, det er fint. Bare-”
”Stacey hver nu sød og lukke mig ind!” Afbrød jeg hende. Jeg kunne høre hende snøfte
”Rolig Louis. Der skete sikkert ikke noget..” Liam lagde en hånd på min skulder bagfra. Jeg gik stille tilbage fra døren. De andre drenge gik, men jeg blev stående. Der var helt stille derinde fra. Så kunne man høre skridtene nærme sig døren, og der blev låst op. Døren gik op, og Stacey kom ud med blikket ned mod gulvet. Det varede dog ikke mange sekunder, før hun kiggede op, og lige så snart hun fik øje på mig, bakkede hun hurtigt tilbage og ind mod badeværelset. Men inden hun nåede særlig langt, tog jeg fat i hendes hånd, og fik hende til at kigge på mig. Hendes øjne var helt røde og hævede.
”Hvad skete der?” Spurgte jeg. Hun klemte øjnene sammen som for at undgå at svare. ”Hvad skete der?!” Spurgte jeg en gang til.
”Ikke noget, det var bare..” Mit ansigt blev lidt mildere, og hendes også. ”Jeg tabte bare… noget ned på min fod. Det var ikke noget.”
”Hvad var det så for en jamren?” Spurgte jeg. Jeg kunne høre, at det hun fortalte, ikke var sandt. Det kunne i hvert fald ikke være det eneste.
”Det var bare så koldt. Og så det flisegulv der. Det er altså koldt med bare fødder.”
”Hm..”
Jeg gik med hende ind til sofaen igen, hvor jeg sad i noget tid og snakkede lidt med hende, mens hun prøvede at sove. Men da hun begyndte at blive træt, og ikke sagde så meget mere, så gik jeg ind til de andre drenge, som var inde på Zayn og Harrys værelse. Der var ét værelse med to senge, som også var lidt større end de andre, og så var der tre enkelt værelser, som jeg havde det ene af.
”Hvad så?” Spurgte Zayn, da jeg kom ind.
”Hun er ved at falde i søvn nu. Hun sagde, at hun tabte noget ned på din fod, og at gulvet var koldt. Jeg ved ikke… jeg tror hun holder et eller andet hemmeligt.” Jeg kunne mærke en klump i maven ved den tanke jeg fik. Selvmord. Hvad hvis de var det, hun prøvede på?
”Hvad er der galt?” Spurgte Niall, som sikkert havde lagt mærke til mit pludseligt triste humør.
”Jeg kom bare til at tænke på... Hvad hvis hun prøver at.. I ved… begå selvmord?” Det var dér, tårerne begyndte at presse på. Jeg kiggede rundt på drengene, som så helt forbavsede ud.
”Det tror jeg ikke du skal være bange for.” Sagde Harry, og Liam lagde en arm om ryggen på mig. ”Vi kender hende jo ikke rigtigt endnu, så vi bliver nødt til bare at se hvad der sker.” Jeg følte mig som et lille barn, der havde mistet sin legetøjsbil.

*

*

Det var morgen, og værelset var lyst op, selvom der var gardin for. Jeg lå i sengen og tænkte. På alt muligt. Og på at jeg ville hjælpe Stacey. Jeg vidste ikke hvordan, men nu ville jeg altså gerne hjælpe hende. Få hende til at forstå, at vi kun ville hende det bedste. Hun havde haft et hårdt liv, det var jeg ikke i tvivl om. Men hun måtte bare prøve igen. Starte forfra, ligge alt bag sig. Det var bare svært, når hun var så hemmelighedsfuld.

Staceys synsvinkel
Jeg havde været vågen længe. Jeg lå og kiggede på regnen der faldt mod ruden. Det havde regnet hele natten. Jeg var kommet til at lave et snit over et andet sår, der kun lige var begyndt at hele, aftenen før. Og det blev lidt dybere end det skulle, så jeg var blevet forskrækket med alt det blod der kom. Men jeg havde fortjent det. For de havde fundet mig igen, da jeg var stikket af, og det var ikke meningen. Og jeg havde hele dagen gået at tænkt på, at jeg bare ikke var god nok. Derfor havde jeg heller ikke kunnet holde tårerne tilbage længere, inde på badeværelset. Men det kunne jeg jo ikke fortælle Louis. At jeg cuttede altså. Jeg var bange for, han ikke ville kunne lide mig længere, hvis han vidste det. Jeg havde heller ikke fortalt det med min mor eller om min far, der aldrig var hjemme, af frygt for, at han heller ikke ville kunne lide mig mere af den grund også. Jeg var egentlig meget forvirret. Jeg vidste ikke, om jeg ville have hans hjælp, eller om jeg helst ville have glemt det hele.
”Godmorgen.” Lød det så fra en morgen træt Harry. Jeg vendte hovedet væk fra vinduet, og så over på Harry, der havde sat sig i den ene lænestol overfor sofaen.
”Godmorgen.”

*

*

Vi kørte ud ad landevejen, og jeg havde det faktisk sjovt.

Cykelturen med drengene fik mig virkelig til at glemme noget af alt det dårlige i noget tid. Jeg havde ikke så mange kræfter, og blev ret hurtigt udmattet, så vi blev nødt til at holde pause, men alligevel kørte jeg ret hurtigt derudaf, da vi endelig kørte. Jeg havde altid kørt hurtigt. Jeg kunne ikke holde ud, hvis det gik langsomt.

Vi var kommet til en bred landevej, hvor der næsten ingen biler kom. Vi kørte lidt spredt, men ved siden af hinanden. Jeg fjernede hænderne fra styret, og tog dem op i luften. Jeg elskede at gøre det.
”Pas nu på!” Råbte Louis lidt bag mig.
”Bare rolig, jeg har styr på det!” Råbte jeg tilbage, for at drille ham. Han havde været sådan hele dagen.. Jeg tog fat i styret igen.
”Kan vi lige holde en pause?” Spurgte jeg, og vi stoppede kort efter.

Vi stod i kanten af vejen, lidt inde på en græsmark. Jeg stillede cyklen, og gik lidt længere hen, hvor der var nogle få blomster. Drengene stod ved cyklerne os snakkede.

Jeg kunne godt lide blomster, og det havde jeg egentlig altid kunne. Det var en utrolig smuk ting, der blev skabt af naturen.

Jeg stod og kiggede lidt på nogle små blomster, der voksede i kæmpe mængder i græsset. Smørblomster. Midt i orgiet af gule blomster, stod en lilla. Jeg bukkede mig ned for at tage den op, og da jeg rejste mig op igen, mærkede jeg en hånd på min ryg. Da jeg vendte hovedet, fik jeg øje på Louis. Han smilede til mig, jeg smilede tilbage.
”Hvad så?” Spurgte han. Jeg kiggede en gang til på blomsten, og smed den så.
”Skal vi køre videre?” Spurgte jeg. Vi var kørt i en slags cirkel, og var ikke langt fra sommerhuset.

Jeg kunne stadig mærke Louis’ hånd på mig ryg, på vej over til de andre. Det fik mig til at føle mig lidt mere tryg. Men da han lagde hele armen om min ryg, kom jeg til at tænke på min mor. Det plejede hun altid at gøre, når vi gik og snakkede. Det mindede mig om hende. Mit humør faldt, så jeg fakede hurtigt et smil. Jeg sagde ikke så meget mere på den tur.

*

*

Vi kom hjem til et iskoldt, og helt mørkt hus. Ligesom en gyserfilm. Det var ikke fordi det var blevet mørkt udenfor endnu, men der var et stort træ, der skyggede for solen på den her tid af dagen. Jeg havde sat mig for, at jeg skulle tænke positivt, og lade Louis hjælpe mig. Derfor var det forkert af mig at tænke på min mor. Da vi var kommet ind, gik jeg ud på badeværelset. Jeg havde plastic bladet i lommen. Jeg tog det op, og førte det hen til mit håndled. Jeg skulle lige til at rykke på det, da døren gik op. Jeg gemte hurtigt bladet i hånden, og kiggede over mod døren. Ind kom Louis. Han skyndte sig heldigvis ud igen.
”Undskyld, jeg vidste ikke, der var optaget.” Sagde han undskyldende, mens han lukkede døren. Han så vidst ikke noget.

Louis’ synsvinkel

Jeg så det godt, og jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Bladet hun havde i hånden, og frygten i hendes øjne, da jeg kom ind. Men jeg ville ikke stoppe hende. Jeg ville snakke med hende i aften. Jeg havde tænkt mig, at snakke med hende, og få hende til at stoppe. Ikke direkte afsløre hende. Jeg kunne næsten regne ud, hvor ydmygende og ubehageligt, det måtte være.

Staceys synsvinkel

Jeg kunne se blodet løbe ned ad siden af armen. Jeg tog hurtigt et stykke papir, og tørrede det væk. Så skyllede jeg bladet, og lagde det ned i lommen igen.

Da jeg kom ind i stuen, kunne jeg ikke lade være at blive ved at kigge over på Louis. Han rejste sig op inden jeg overhovedet havde sat mig ned, og gik ud på badeværelset.
”Hvad har du lyst til at spise i dag?” Spurgte Harry mig. Jeg havde egentlig ikke rigtigt lyst til noget, men jeg var vej nødt til at sige et eller andet. De ville jo gerne hjælpe mig, og de mente åbenbart, at jeg var meget ”tynd”.

*

*

Det var meget sent, men vi havde først lige spist for lidt siden, og nu sad vi og så en komedie. Vi havde fået grøntsags suppe, og det var det, jeg havde valgt. Jeg tænkte, at der var meget vand i, så man blev hurtigt mæt.

Gennem hele filmen, sad jeg i sofaen ved siden af Louis. Jeg spiste ikke nogle af popcornene. Jeg trak benene op under mig, lagde hagen på knæene. Det varede ikke længe, før filmen var slut. Jeg havde set den før, rigtig mange gange, men det var stadig en af mine ynglings film.

Rulleteksterne begyndte at rulle, og jeg rettede mig op. Pludselig mærkede jeg nogle store hænder om mine ankler, som trak mig ned at ligge i sofaen. Jeg blev helt forskrækket, og kiggede med et overrasket blik på Louis, der med det samme begyndte at kilde mig. Jeg kom med et højt hvin, som fik ham til at grine. De andre drenge var vidst begyndt at tage filmen af og rydde op.

”Louis!” Grinede jeg. Jeg prøvede at komme fri, men har var så stærk. ”Louiiis!! Jeg kan ikke komme fri!” Han grinede endnu mere. Niall kom gående forbi, og var på vej ind på sit værelse.
”Niall! Hjælp mig lige!” Bad Louis og sendte mig et drillende blik. Niall kom over, med et kæmpe smil, der viste, at han var lige ved at grine. Han borede sine øjne ind i mine hel vejen over mod os, og tog så fat i mine arme først, så det var nemmere for Louis, men skiftede hurtigt side, og prøvede at få Louis til at stoppe, så jeg kunne vælte ham omkuld. Og det gjorde jeg. Og på en eller anden måde, var vi endt nede på gulvet lige foran sofaen.

Jeg gik i stå. Bare sad og kiggede på Louis, der også kiggede på mig. Mit grin blev til et genert smil, og jeg rejste mig op i sofaen. Niall var gået, og det samme var de andre. Louis satte sig op i sofaen ved siden af mig.
”Du må hellere få noget nattøj på..” Sagde Louis, og smed hans T-shirt, som jeg snart havde overtaget, over til mig, efter at have ligget på armlænet. ”Jeg kommer ind om lidt.” Så gik han ind på sit værelse, og lukkede døren. Jeg kunne høre ham rumstere lidt.

Jeg trak min sweater af, og T-shirten på. Så hev jeg mine jeans af, og smed dem i en bunke med resten af mit tøj, ovenpå min taske, ovre i hjørnet. Jeg gik ud på badeværelset og børstede tænder. Jeg kunne høre Louis, som kom ud af sit værelse, og gik ud i køkkenet. Man kunne lige høre vandet løbe, og så gik hans skridt hen over det knirkende gulv, og ind i stuen.

Jeg spyttede tandpastaen ud, og skyllede munden, inden jeg gik ind i stuen igen.

Louis sad og kiggede alvorligt på mig, og det gjorde mig lidt nervøs.

Han klappede på sofaen ved siden af sig.
”Sæt dig ned.” Sagde han venligt, men et smil.

Først kiggede han bare på mig, i øjnene, som om han ventede på, der var noget jeg ville sige. Så gled hans blik langsomt nedad, og han tog fat om mine håndled og vente dem og. Jeg kunne mærke frygten samle sig som en modbydelig klump i min mave. Jeg prøvede at hive mine hænder til mig, men han holdt fast. Han kiggede mig igen dybt i øjnene, inden han åbnede munden, men jeg klemte øjnene i, og mærkede tårerne ned ad mine kinder.

 

 

 

__________________________________________________________________________________________________________________

UNDSKYLD! Ved godt der igen er gået noget tid, men gæt engang! Vi fik lige en bog smidt i hovedet vi skulle læse, og to nye afleveringer!! De næste to uger (efter den her) har jeg heldigvis valgfagsuger, hvor jeg håber på ikke at få så meget for! Jeg er kommet på Streetart ^^ så skal lave en masse grafitti og maling, haha! Er der nogle andre der har valgfags uger, eller bare masser lektier?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...