Try Again {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2013
  • Opdateret: 20 apr. 2014
  • Status: Igang
Stacey Milligan er 17 år. Hun går i niende klasse. Hendes mor er lige blevet indlagt med kræft, og hendes far er aldrig hjemme. Men hun har det godt alligevel. Lige indtil Jenny starter i klassen, og er imod Stacey lige fra starten af. Det går helt ned ad bakke for Stacey, og hun begynder at cutte og går ikke i skole. Hun spiser heller ikke. Lang tid efter, tager hun i skole igen, men det går helt galt. Stacey stikker af. Hun er svag, og lægger sig foran et øde sommerhus. Hun bliver fundet af drengene fra 1D og de gør alt, for at hjælpe hende gennem sine depressioner, som har medbragt anoreksi. Især Louis, bliver hun tætte venner med. Han bliver meget beskyttende overfor hende. Hun har ikke fortalt meget af sin fortid, og har ikke vist dem sine cutter sår. Hun fortsætter endda med det. Louis' og Stacey's forhold ender i stærk ukontrolleret kærlighed, men hvad vil der ske, når han finder ud af mere af hendes fortid? Når han ser hendes sår? Når verden finder ud af hvad der forgår?

26Likes
30Kommentarer
1911Visninger
AA

4. CHAPTER 3 'waking up'

”Hallo? Hallooo…!” Jeg kunne høre en dyb hæs stemme, som vidst kom fra den samme person, der ruskede til mig. Den lød bekendt.

”Er du der?” Spurgte en anden person, men en lidt sjovere accent, der også lød ret bekendt. Jeg var så udmattet. Jeg prøvede at sige noget, men der kom bare et dybt suk ud. Jeg åbnede øjnene lidt, men de lukkede i igen. Jeg nåede lige at få et glimt af nogle grønne øjne, der kiggede ind i mine. Og en i nogle andre i baggrunden.
”Måske skulle vi tage hende med ind..” sagde en helt tredje, med en irsk accent. Jeg måtte drømme, for den stemme lød også bekendt!
”Kan du tage tasken, Niall?” Spurgte den hæse stemme. Niall? Som i Niall Horan? Ja, det var helt sikkert en drøm. Men mere hørte jeg ikke, før nogle stærke arme løftede mig op, og jeg faldt i søvn igen.

*

*

Jeg vågnede og kunne mærke, at jeg lå på noget blødt. Havde det hele bare været en drøm? Havde jeg bare ligget i min seng derhjemme hele tiden og drømt?
Jeg åbnede øjnene, og fik et chok, så jeg spjættede, da jeg fik øje på en skikkelse, der sad i sofaen, som jeg åbenbart lå i, med ryggen til, og snakkede med nogle af de andre. Han vendte sig om, da jeg bevægede mig.
”Nå, du er vågen!” Sagde han med et smil. Han vendte hovedet, og jeg fik øje på nogle klare blå øjne. Louis Tomlinson sad i samme sofa som mig. OG smilede til mig!
”Det er okay, jeg gør ikke noget. Hvad hedder du?” Spurgte han så.
”Louis Tomlinson,” sagde jeg. ”Jeg mener Stacey!” Jeg kunne ikke lade være med at rødme lidt, da Louis grinte af mig.
”Nå, så du ved hvem vi er?” Spurgte en stemme lidt længere væk i rummet. Jeg drejede hovedet og fik øje på Zayn. Zayn Malik. Jeg nikkede. De andre drenge kom ind i rummet, som jeg gættede på var stuen. De havde sikkert hørt os snakke.
”Er du fan?” Spurgte Niall, der stod ovre i dørkarmen. Jeg nikkede igen. Jeg kiggede over på Louis, som stadig kiggede på mig med et smil. Jeg smilede igen, selvom jeg var lidt mundlam. Jeg havde et tæppe over mig.
”Vil du have en kop te eller noget?” Spurgte Louis.
”Tjo..”
”Jeg koger noget vand!” Sagde Harry og gik ud i køkkenet. ”Hvilken te kan du bedst lide?” Jeg tænkte lidt. Så trak jeg på skuldrene, og trak det tæppe jeg havde på lidt længere op om halsen og til hagen.
”Jeg finder en!” Sagde Niall og gik med ud. Zayn gik ud, da hans telefon ringede, og Liam kom over og lagde brænde i pejsen, for at tænde den op.
”Du siger ikke meget..” Sagde Louis, og satte sig lidt bedre til rette. Jeg nikkede.
”Jo.. jeg taler faktisk ret meget.” Liam vendte hovedet om og gloede på mig og det samme gjorde Louis. Så begyndte han at grine, men stoppede kort efter. Liam grinede også lidt, men smilede ellers bare og fortsatte med pejsen.
”Nå, så det gør du? Det virker ellers ikke sådan.” Jeg kunne ikke lade være med at smile, da man kunne se, hvor meget Louis morede sig på hans smil.
”Du kan endda også smile!” Jeg satte mig op i sofaen med tæppet om mig, men tog mig til hovedet, da jeg blev lidt svimmel.
”Er du okay?” Spurgte Louis. Jeg kom med et lille nik, og fjernede hånden fra hovedet. Jeg kiggede ned på min arm. Jeg havde gåsehud, og det var også ret koldt. Jeg fik kuldegysning. Jeg kiggede til højre, væk fra Louis, ud ad vinduet. Solen skinnede, men det blæste lidt. Pludselig mærkede jeg en arm om min skulder, så jeg vendte hovedet.
”Teen er klar.” Jeg tog tilfredst imod den, og nippede til den.
”Kan du gætte hvad det er for en smag?” Spurgte Niall.
"Hmm.." Jeg tænkte lidt, og tog en til lille tår af den, da Louis' hånd gned min skulder kort, inden han fjernede armen. "Mango?" Spurgte jeg så.
"Ja! Kan du lide den?" Jeg nikkede. Jeg kunne lide stort set alt slags te. Jeg tog endnu en tår, og stillede den på bordet, som stod lidt væk. Jeg kiggede på pejsen. Jeg havde aldrig set en tændt pejs i virkeligheden.
"Det er pænt.."
"Ja, det er hyggeligt med pejs." Sagde Louis. Niall gik ud til Zayn, der stadig snakkede i telefon. Liam var gået ud i køkkenet.
"Nej, jeg mener det er pænt af jer. I tager bare en eller anden tilfældig ligegyldig pige med ind, fordi hun ligger i jeres græs og prøver at sove."
"For det første er du ikke ligegyldig!" Sagde Louis med et meget bestemt blik borende ind i mine øjne. "Og for det andet, kunne vi jo heller ikke bare lade en smuk ung pige som dig ligge derude." Sagde han lidt mere roligt, og kiggede stadig på mig, men hans øjne blødnede op. Jeg kiggede hen på boret og tog kruset med te. Jeg ville tage en tår, men kiggede bare på den i mine hænder.
"Må jeg spørge dig om noget?" Spurgte Louis så. Jeg kiggede op på ham, som et ja. "Hvad laver du egentlig her? Bor du i nærheden?"
"Jeg bor lidt udenfor Oxford..."
"Hvad i alverden laver du så helt her nordpå? Uden for Newcastle?" Jeg kiggede lidt på ham uden at svare. Han sukkede svagt. "Er du alene?" Jeg nikkede, og fik tårer i øjnene. Jeg stillede kruset tilbage på bordet.
"Kom.." Sagde Louis, og trak mig ind i et kram.

Louis' synsvinkel
Jeg anede ikke hvad der var galt, men jeg havde så ondt af Stacey. Jeg trak mig ud af krammet og kiggede hende i øjnene
"Vil du ikke godt fortælle mig hvad der er galt?" Spurgte jeg. Hun sagde ikke noget. Tænkte nok lidt. Så sank hun en klump i halsen.
”Der er den her pige på min skole, der hedder Jenny…” Hun holdt en pause. ”Hun startede i midten af sidste skoleår. Siden den dag hun startede, er hun gået imod mig. Alt hvad jeg siger eller gør, er forkert, og hun skal hele tiden gøre grin med mig på en eller anden måde. Og hun bliver ved at fortælle mig at jeg er grim og tyk på en eller anden måde. Hvilket jeg aldrig har tænkt over, men det er jo rigtigt. Jeg er hæslig, og jeg er så tyk. Jeg blev smidt af mit dansehold. De sagde jeg ikke koncentrerede mig nok, men det var garanteret fordi jeg er for klumpet. Det er jeg sik…” Jeg lod hende ikke sige mere. Hun kiggede op på mig. Hun så ret overrasket ud, men jeg så sikkert også vred hun.
”Du skal ikke sige én gang til, at du er grim. Du er ikke grim. Du er ikke tyk. Du er utrolig tynd, og hvis du bliver tyndere, bliver det farligt! Du skal slet ikke høre på, hvad den pige siger! Og jeg tror, at grunden til, at du blev smidt af holdet, var fordi du ikke koncentrerede dig nok, som de sagde. Du tænkte nok for meget på, hvad der var blevet sagt til dig.”
Stacey’s synsvinkel
Han holdt mit blik fast, gennem alt hvad han sagde. Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere. Jeg kom med et lille smil og blev vidst også lidt rød i kinderne.
”Måske skulle du få dig et bad?” Sagde Louis efter lidt tid. Han tog mine hænder. ”Har du noget andet tøj med?” Jeg nikkede. Jeg havde et ekstra par bukser og et par bluser med i mi taske. Da han kiggede på mine armbånd, tog jeg mine hænder til mig. Liam og Harry kom ind i stuen.
”Hygger I jer?” Spurgte Harry med et skævt smil. Jeg kom med et lavt ’mmhm’, og fik en kort øjenkontakt med Harry ovre fra en af lænestolene.
”Jeg går ud og fylder badekaret, så du kan få et rigtig dejlig varmt bad!” Sagde Louis og gik ud i gangen, som vel førte ud til badeværelset. Jeg fulgte hans skikkelse med øjnene, indtil han var væk. Lidt efter kunne man høre vandet løbe. Da jeg kiggede rundt, så jeg, at Harry og Liam kiggede på mig. Jeg smilede svagt. Jeg tog en tår af min te.
”Hvordan kan det være, I er herude i ingenting?” Spurgte jeg nysgerrigt Harry og Liam.
”Tja..” Sagde Harry.
”Vi ville vel godt lidt væk fra det hele, og her er det ikke så mange mennesker.” Sagde Liam.
”Hm…” Jeg kiggede ned i mit krus, som nu var tomt.
”Du kan bare gå ud og tage noget mere, hvis du vil.” Sagde Harry, og pegede ud mod køkkenet. Jeg rystede på hovedet.
”Ellers tak. Hvor er min taske?” Liam kiggede omkring, og gik så hen til havedøren, hvor min taske stod ved siden af. Han tog den op, og rakte den til mig.
”Åh.. Tak!” Sagde jeg og smilede. Jeg håbede på, at de ikke havde kigget i den. Det regnede jeg heller ikke med, men jeg havde taget det stykke plastic med, som jeg havde fundet derhjemme.
”Badet er klar!” Hørte jeg Louis ude fra gangen af, og lidt efter sad han i sofaen igen.
”Det er sidste dør på venstre hånd.” Sagde han og fumlede med hænderne for at prøve at vise det.

Jeg gik ud til badet og begyndte at klæde mig af. Jeg følte sådan en afsky, da der var et kæmpe spejl på væggen ude på badeværelset. Jeg satte mig bare hurtigt i det skummede bad, så jeg ikke skulle se på noget.

*

*

Jeg lå i sofaen, som jeg havde fået lov at sove i, da jeg insisterede på, ikke at tage en af deres senge. Louis havde lånt mig en T-shirt at sove i. Ved aftensmaden havde vi snakket ret godt alle sammen. Jeg havde også fortalt de andre om hvorfor jeg var taget væk hjemmefra. Bare med en lidt kortere historie. Det var stadig kun Louis der vidste hvor jeg kom fra. Jeg kunne pludselig høre Harry, Niall og Louis snakke ude i køkkenet.
”Louis, vi bliver nødt til at køre hende hjem i morgen, hvis ikke hun selv gør det.” Jeg kunne høre det var Harry. Jeg følte et stik i maven.
”Men hvad hvis ikke hun vil hjem?” Sagde Louis så.
”Hendes forældre ved jo ikke, hvor hun er. Og hvis de sender politi, kan vi risikere at blive anholdt, hvis de finder hende hos os. Vi kan ik-”
”Hun lagde en seddel til sin far om, at han ikke skulle bekymre sig. At hun ville have det fint, hvor hun tog hen.” Afbrød Louis ham skarpt.
”Tror du på, at han bare er lige glad på grund af den seddel, Louis? Tror du det?”
”Shhh!” Tyssede Louis.
”Ligegyldigt hvad, må vi hjælpe hende, mens hun er her.” Sagde Niall og man kunne høre de andre var enige. Jeg kunne høre deres fodtrin komme herind i stuen. Jeg lod som om jeg sov. Jeg kunne mærke en sætte sig i sofaen.
”Sov godt Stacey.” Sagde Louis og gik. Nogle minutter efter, kunne jeg mærke, at jeg skulle tisse. Jeg gik stille ud mod badeværelset, men vendte hurtigt om, da jeg så, at der var lys.

”Stacey!” Hørte jeg en hviske, og da jeg vendte mig om, så jeg Zayn. ”Ved du hvor det her kommer fra?” Spurgte han og stod med det skarpe stykke plastic i hånden.
”Nej… men jeg skal på toilettet, lad mig smide det ud.” Hviskede jeg som svar og tog det. ”Godnat.” Sagde jeg så, og jeg tror Zayn mumlede noget lignende tilbage.

*

*

Næste morgen vågnede jeg tidligt, fordi jeg var tørstig. Jeg gik ud i køkkenet, og tog plasticen med, da ingen af de andre var vågne. Jeg tog et glas med noget vand og tog en tår. Så tog jeg et stykke køkkenrulle, til at tørre blodet væk, når jeg var færdig. Jeg rykkede armbåndene længere op, og førte plasticen hen til håndleddet jeg lavede et snit, og skulle til at lave et til.
”Stacey, hvad er det du laver?”

 

_____________________________________________________________________________

lidt tid siden jeg publicerede, men jeg havde lidt problemer med, hvordan kapitlet skulle ende. Jeg ville ønske jeg havde en trailer til den her movella, men jeg kan altså ikke finde ud af at lave dem! :/

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...