Unexpected Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
18-årige Megan Parker bliver tvunget med til en One Direction koncert af hendes bedste veninde Lily. Hun gider egentlig ikke afsted, men tager med for Lily's skyld.
Inden koncerten ender pigerne i bandets tour bus ved en fejltagelse, og de møder Zayn. Lily bliver ellevild, men Megan føler sig mest af alt irriteret. På samme tid føler hun sig dog tiltrukket af den mystiske Zayn Malik, men det er vel naturligt, eftersom han er en kæmpe berømthed?
Det akavede møde i bussen udvikler sig, men Megan er ikke sikker på, om en bad boy som Zayn bare vil udnytte hende, eller om han virkelig mener det, når han siger, at han elsker hende? Og hvordan vil Lily reagere, når hun finder ud af, hvad der foregår?

3Likes
1Kommentarer
335Visninger

1. Panik

"Kom nu Megan!"

Jeg kan høre Lilys stemme gennem badeværelsesdøren.

"Vi kommer for sent til koncerten, hvis vi ikke snart tager af sted!"

Jeg skævede til uret. "Der er fem timer, til den starter!" råber jeg og griber hårbørsten.

"Vi er nødt til at være der i god tid, hvis vi skal have pladser helt oppe foran!" forklarer hun og banker på døren. "Kom nu!"

"Jaja!" siger jeg og kører børsten gennem mit fugtige hår. Da Lily begynder at brokke sig igen, bruger jeg hårtørreren som en god undskyldning for ikke at høre efter, hvad hun siger. Da jeg er færdig med at ordne hår og har lagt makeup, går jeg ud fra vores lille hotelbadeværelse og går ind for at finde et passende outfit. Eftersom jeg ikke engang er fan af One Direction, behøver jeg ikke at tage en eller anden åndssvag fan t-shirt på. Efter nogle overvejelser beslutter jeg mig for et par sorte jeans, en pink tanktop og mine sorte Converse. Derefter tager jeg min læderjakke på, griber min taske og går ud til døren, hvor Lily står og venter på mig. Hun er i fan t-shirt og shorts og har sit lyse hår sat op i en høj hestehale.

"Klar?" spørger hun og åbner døren. Jeg sukker, og vi går ned for at få fat i en taxa.

*

Vi ankommer til arenaen præcis fire timer inden koncertens start. En lang kø er allerede ved at dannes foran indgangen, og vi skynder os at slutte os til den. Selvom der står mange foran os, er vi rimelig tæt på indgangen, så vores chancer for at få gode pladser er okay.

Pludselig ruller en kæmpestor, sort bus ind på parkeringspladsen. Lily begynder med det samme at skrige op og råber, at det er drengenes tourbus. Hun går totalt amok og løber hen til bussen sammen med tusindvis af andre piger. Jeg råber efter hende, men hun kan selvfølgelig ikke høre mig for alle de skrigende piger. Jeg sukker irriteret og må forlade min plads i køen for at finde Lily. Jeg kigger efter hendes lyse hestehale, mens jeg baner mig igennem mængden af fans. Det ender med, at jeg kommer helt foran, hvor jeg bliver stoppet af nogle jern-barrierer, der er sat op for at holde fans væk. Jeg kigger mig stadig opmærksomt omkring, men kan stadig ikke få øje på Lily. Da jeg tager min iPhone frem og skal lige til at ringe til hende, bliver jeg hevet i armen og revet med ud til siden, væk fra alle de skrigende fans. Jeg kigger op og ser, at det er Lily.

"Gudskelov!" udbryder jeg. "Jeg var ved at blive virkelig nervøs! Du kan sgu da ikke bare stikke af på den måde! Jeg troede ikke, jeg kunne finde ..." længere når jeg ikke, for Lily tysser på mig.

"Shhh!" siger hun. "Kom med!"

Hun begynder at løbe rundt om bussen, og jeg har ikke andet valg end at følge med, hvis jeg ikke vil blive væk fra hende igen. Da vi kommer ned til bagenden af bussen, stopper Lily op. Jeg er lige ved at vælte ind i hendes ryg, men når at standse. Hun gør tegn til mig om at være stille - selvom ingen alligevel ville kunne høre mig i denne skrigende larm - og kigger derefter forsigtigt rundt om hjørnet af bussen. Pludselig begynder folk at skrige endnu højere end før, og Lily vender sig om mod mig og gør store øjne. Hun holder sig for munden og peger rundt om hjørnet. "K ... ki ... kig .... kig lig-e!" stammer hun, og jeg kigger rundt om hjørnet. En lyshåret og tre fyre med brunt hår kommer ud af bussen og baner sig vej hen til arenaens bagindgang. Det må være Niall - ham den lyshårede - og de andre hedder vist Liam, Harry og .... Louis, var det vist. Okay, jeg vil lige have lov at sige til mit forsvar, at jeg kun kender deres navne pga. Lilys evige snak om dem. Hun forguder dem, ganske enkelt.

Lily ser fuldstændig chokeret ud, men jeg ved, at hun bare er overlykkelig og mega spændt, så jeg smiler bare til hende og giver hende et stort kram. Hun hviner, "DET ER DEM, MEGAN, DET ER FUCKING MINE DRENGEEEEEE!" Jeg griner bare og giver hende thumbs-up.

Vi kigger rundt om hjørnet af bussen igen og gisper på samme tid. En sikkerhedsvagt er på vej hen imod os, og jeg kommer pludselig i tanke om, at vi står uden for barriererne - et sted, man ikke må være. Eftersom Lily stadig er i chok, ved jeg, at det er mig, der må gøre noget, så jeg tager hende hurtigt i armen og haler hende med. Vi løber, og jeg kigger mig over skulderen og ser en fed sikkerhedsvagt følge efter os. Jeg kan mærke hans griseøjne i nakken.

Vi kan ikke komme rundt om barriererne, som er blokeret af de mange fans. Den eneste mulighed, jeg ser, er en åben dør, som vi skynder os ind ad. Da vi begge to er inde, smækker jeg døren i bag os og læner mig op ad den.

"Jeg tror, vi slap væk!" gisper jeg, og vi står lidt og får vejret igen. Indtil Lily pludselig ser sig omkring og skriger, "OH MY GOOOOD, MEGAN, VI ER INDE I DERES TOURBUS!" Jeg griner og tror først, det er en joke, men da jeg kigger mig omkring kan jeg godt se, at hun faktisk har ret. Vi ér inde i One Directions tourbus. Ups. Ikke meningen.

"Vi må nok hellere se at komme ud ..." siger jeg, men Lily er allerede forsvundet igen. Jeg sukker og går ind i det næste 'rum', som er en slags soveværelse med to køjesenge og en sovesofa. Lily går rundt og kører hænderne op og ned ad sengetøjet, væggene, lamperne, ja, endda gulvet. Hun er skør. Men det er derfor, jeg elsker hende.

Pludselig hører vi en bumlen. Det kommer fra en lukket dør. Lily kigger på mig og gør store øjne. 'Der er nogen derinde!' mimer hun til mig, og jeg nikker. Vi stirrer begge to hen på døren, som pludselig går op.

Han har kulsort, pjusket og fugtigt hår. Brede skuldre, tatoveringer på overkroppen og armene, og det eneste, han er iført, er et håndklæde, han har bundet løst om hofterne. Han får et chok, da han ser os.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...