liv eller død

den handler om en pige der ikke kan finde sig selv og at alle omkring og dem hun elsker forsvinder og til sidt ved hun ikke hvad hun skal gøre af sig selv.

2Likes
0Kommentarer
604Visninger
AA

5. livet kommer igen

jeg ved endelig ikke hvad der er sket jeg åbner mine øjne jeg ligger på kajen men jeg kan ikke huske hvad der er sket jeg kikker mig om kring og ser de mænd som var lede mod mig stod og slo til Jack jeg samlede alle mine krafter og gik hen til dem og sagde '' lad ham være hvad har vi endelig gjordt jer'' mere hvade jeg ikke krafter til og sige jeg kunne mærke at mine ben gav efter og kort efter sad jeg på alle fire nede på jorden og jeg kunne høre en velkendt stemme det var ikke Jack det var ham det kastede min ørering i  havet '' når så det er altså din lille kærste der tar dig med på måneskins tuer var'' jeg mærkede at jeg blev skubbet så jeg væltede og så mærkede jeg en der tog fat i mig og jeg så ham ind i øjne hvorefter han sagde ''nu skal du opleve smærdte så skal få lov til og se din kærste lide'' jeg kunne ikke gøre noget men jeg hørte en stemme som altid kunne gøre mig roglig det var Jack der sagde noget ''lad hende være hun er ikke en del af det her lad hende nu gå'' ''skulle jeg bare lade hende gå var'' sagde han drillende jeg kunne mærke mit hjerte slå og mine lunger trække vjeret al min adranalin pumpede inde i mig jeg kunne mærke at alle mine karfter vendte tilbage det var det med at han sagde at jeg ikke havde mærket smærdte jeg samlede lidt mod og sagde så ''tro du ikke jeg ved hvad smærte er var jeg ved det nok beder end dig min familie blev revet væk fra mig på grund af krig *min tone hævede sig meget så jeg begyndte at råbe* JEG HAR LEVET I ET LAND MED KRIG BOMBERNE FLØJ OM ØRENE PÅ MIG JEG SÅ DE SMÅ BØRNS ANSIGTER JEG HØRTE DERES GRÅD JEG TRO GODT JEG VED HVAD SMÆRTE ER + SORG, VREDE, HAD'' jeg så vredt på ham med tåerne løbende ned af kinderne og så fik jeg nok jeg rev mig løs og je gik digerekte hen til Jack og løsnede rebende da jeg så at de havde og ringet os blev jeg bare så sur at jeg begyndte at skrige og i det skrig var der alle mine følser i jeg følte mig så levende så fri, fri fra hele verden og al dens had da jeg var færdig kikkede de bare på mig jeg gik ned på knæ og sagde så surt ''vis i ville tage mit liv så gør det nu hvor jeg føler mig aller mest i live'' de stod bare og kikkede på mig ikke engang Jack viste hvad han skulle sige jeg havde det godt inden i jeg var fri som en fugl ikke mere had ikke mere sorg eller noget dårligt kun letelse over det jeg lige havde gjordt Jack afbrud tavsheden ''Natasha skal vi ikke gå?'' jeg så på ham og svarede ''vis de er færdige med og ierterte mig så ok'' jeg kikkede over på dem og afventede svar ham der havde haft fat i mig sagde så ''NEJ IGEN SKAL YDMYMGE MIG SÅDAN GRIB HENDE BARE LAD DRENGEN VÆRE'' jeg så bare på ham og vendte om jeg gik stille mod havet nu når jeg havde lykken var mit liv fuldført jeg trådte ud over kanten og røg i jeg ville bare lade mig drukne jeg faldt bare mod bunden jeg så de små børn de takkede mig for at give dem håb den gang jeg høre en masse stemmer oppe fra jeg ser et ansigt det var Jack men jeg falder bare vider mod bunden så nu er livet vist forbi jeg fik lykken alt bliver sort og jeg mærker friheden i mig jeg er endelig fri.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...