Du må ikke græde, Regitze.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2013
  • Opdateret: 2 maj 2013
  • Status: Færdig
På kalenderen skriver vi juli 1942. Danmark har nu været besat af Tyskland i 2 år, og det er ikke nemt for nogle. Slet ikke for 15årige Lis, hvis bror har valgt at melde sig ind i DNSAP . Værre bliver det, da hun finder ud af, at hendes far er gået med i modstandsbevægelsen. Den 7årige lillesøster, Regitze forstår ingenting, og slet ikke at hendes fars modstandsarbejde skal holdes hemmeligt for broderen.

18Likes
51Kommentarer
1629Visninger
AA

6. "De frie danske"

 

 

Jeg bladrede i avisen far havde lagt på bordet. ”De frie danske.” stod der øverst på forsiden med store bogstaver. Under var der et billede af to soldater, engelske soldater, der hver holdte et engelsk flag. ”Vi byder vore allierede venner velkommen” stod der over billedet, med blogbogstaver. Jeg læste ikke bladets indhold, sad bare og spekulerede, mens ordene på avispapiret susede forbi mine øjne i takt med at jeg bladrede. Skulle jeg nu til at være hende, hvis familie der havde illegale aviser liggende på stuebordet? Skulle jeg til at være hende hvis far var ham der blev visket om i byen, fordi alle vidste hvad han lavede når de havde trukket mørklægningsgardinerne for? Eller, skulle jeg være hende, hvis bror var nazist? Skulle jeg være hende hvis bror der blev visket om i byen, fordi alle vidste, at han var på den forkerte side? Aldrig før havde jeg følt mig så splittet.

Far gik og sang ude i køkkenet. Det lød ikke specielt godt, men jeg nænnede ikke at stoppe ham, for han lød til at være i godt humør. Han havde været til sit første møde i modstandsgruppen med samme navn som den illegale avis.

”De frie danske.”
Jeg sagde det lavt til mig selv, sådan, ligesom for at smage på det. Navnet synes jeg var dybt mærkeligt.  Jeg havde nu egentlig følt mig meget fri under krigen. Jeg havde følt mig næsten ligeså fri, som jeg havde følt mig før tyskerne kom, lige indtil nu.

”Hvor har du været henne far?”

Regitze kastede sine små arme om livet på ham.

”Jeg har været i byen.”

Far trak Regitze op til sig, og begyndte at danse rundt med hende i armene, stadig syngende. Hun klukkede af grin, som en lille baby klukker når man kiler den på maven.

 

En irritation voksede i min krop. Den brændte dybt inde i mig. Hvordan kunne far bare gå der og lege den fantastiske familiefar når han lige havde været ovre og holde sådan et møde, om ulovlige handlinger, som alle ved man kan blive fængslet for? Hvordan kunne han stå og lyve lige op i hovedet på Regitze? Hvordan kunne han spille sådan på hendes følelser? Han vidste at det kun var et spørgsmål om tid før hun også kendte til hans nye ”arbejde” som de jo kaldte det.

Jeg havde lyst til at bryde ind, jeg havde lyst til at fortælle Regitze hvad far virkelig havde lavet, fortælle hende sandheden. Jeg måtte bide mig selv hårdt i læben for ikke at indrømme at far ikke bare havde været en tur i byen.

 

Klokken otte sov Regitze som en sten. Jeg sad på hendes sengekant og studerede hende nøje. Hun lignede næsten en engel som hun lå der, med hovedet begravet i det tykke hår, og smilte i søvne. Havde far overhovedet overvejet hvad der skal ske med Regitze hvis han en dag bliver taget? Når nu han skal til at lave rigtigt modstandsarbejde, er chancerne jo ikke små. Jeg kyssede hende på panden inden jeg selv gik i seng.

 

Jeg kunne hører mors og fars stemmer inde fra stuen. Det var svært at forstå hvad de sagde, men lidt fik jeg da ud af mumlen derinde fra. Jeg forstod at de havde fået brev fra Johannes. Han ville rejse til Tyskland.

Mit hjerte begyndte at slå hurtigere, og min nysgerrighed voksede hastigt. Jeg lyttede intenst, men alt jeg nu kunne hører var en vred far, der fablede op om at nazisme var den rene ondskab, og den samme lange smører som vi altid fik, når noget der havde med tyskerne at gøre blev nævnt.

Trods fars høje stemmeleje inde fra stuen, overmandede trætheden mig til sidst, og jeg faldt i en dyb søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...