The day we met.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2013
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Færdig
"Jeg mødte Harry da jeg var ti, en af hans venner faldt ind i busken jeg gemte mig bag ved. Han var en sand prins i trekvart bukser med hullede knæ, jord på kinderne, og en pind i hånden. Han rakte sin hånd mod mig og hjalp mig op" Anastacia Janelle er arving til et kæmpegods i Nordengland, en dag møder hun Harry da hun er tvunget med på ferie. De holder kontakten og de får et venskab af den anden verden. Selvom de altid har boet så forfærdeligt langt væk fra hinanden. Så har de altid været der.
Selvom de lever i en perfekt verden, ved Anastacia godt at der er noget i skyggerne. Eller rettere sagt ordene: One Direction.
Vil det rive hendes Harry væk fra hende? Eller vil godset det?

*Læsning på eget ansvar*

8Likes
15Kommentarer
1483Visninger
AA

2. Togstation og Gamle Hekse

Jeg havde ringet til Harry allerede dagen efter jeg var kommet hjem. Vi havde lige siden den dag vi legede sammen, haft kontakt til hinanden. Ikke hver dag, men mindst to gange i ugen! Vi var blevet rigtig glade for hinanden, men jo ældre vi blev jo mere seriøse blev snakken. Harry var blevet forelsket i en pige som hed Anne, og jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at hjælpe ham, også selvom det sårede mig. Jeg havde selv ændret mig en smule. Jeg kunne nu gå med makeup. Helst en eyeliner, og lidt mascara, selvom jeg nu havde lange vipper. Men jeg ved ikke hvorfor, jeg elskede bare at der mindst en sort streg over eller under mine blå øjne. Harry sagde at jeg var køn uanset hvad. Jeg sagde at han løj. Men det gjorde han ikke, mine venner var enige, jeg havde kun en veninde, hun hed Lyra, og så var der mine tre "amigoes" Tyler, Jamey og Oliver. De vidste godt hvordan jeg havde det med Harry, de kunne godt forstå mig. Han var en dejlig dreng, en hver piges drøm, han var sød, han havde krøllet hår, lyse øjne, han var høj, han kunne bage. Han var bare dejlig generelt! Men det havde ikke været nemt. Harrys mor var begyndt at se en anden pludselig. Og Harry var ikke tryg ved det. Ikke fordi at hans titel som manden i huset måske blev overtaget, men mere det at der før havde været en for tæt på hans mor. Og det endte med et slagsmål. Jeg havde aldrig hørt Harry græde før dengang, men jeg stod fast som en klippe for ham. Jeg havde en tanke for mig selv der sagde at han i al hemmelighed var forelsket i mig, men det var skørt. 

Vi havde i lang tid lovet hinanden at vi skulle ses igen, fysisk, og vores ønske gik i opfyldelse. Dagen før min fødselsdag, om eftermiddagen faktisk, skulle Harry komme. Jeg måtte ikke køre bil, min bedstefar og hans chauffør havde fridag, og jeg havde fået afvide at jeg måtte tage Duron og Sura (vores to avlshingste indenfor frieserracen)  og spænde dem for vores tospand. (En hestevogn som kan trækkes af to heste)

De travede rigtig godt igennem og jeg smilte bare. Solen skinnede, der var ikke en sky på himlen, fårerne var ude og græsse, kvægene blev drevet hjem, jeg kiggede omkring mig, ikke et øje, kun lyden af deres hove som ramte jorden og hjulene som knirkede lidt. Jeg klikkede med stemme og de galopperede af sted med deres hoveder stolt oppe! Jeg smilte af glæde! 

Da vi kom til tog stationen satte jeg dem fast til min bedstefars parkerings plads. (Rige mennesker har sådan noget) 

Jeg ventede i en halv times tid. Damen i kiosken sagde at toget IGEN var blevet forsinket. 

"Venter du nogen pige?" Det var Rosie som stod i kiosken, søsteren til min kammerpige Adele. "Harry Styles. Du ved, ham alle kender" Sagde jeg ironisk. "Hvem?" Spurgte hun. "En ven jeg mødte for et par år siden." Sagde jeg og kiggede ned på mine sko. "Ham du mødte dengang du sidst så den skrækkelige hek... jeg mener din tante" Sagde hun og tyggede på sit tyggegummi. Jeg grinte af hende. "Hun er en heks. Men ja. Det var der jeg mødte ham" Sagde jeg til hende og smilte. 

Toget kom og jeg smilte helt. Jeg gik hen til perron to, for det var der Harry steg ud. Han smilte ikke rigtig han kiggede bare undrende rundt. Jeg kiggede på ham, han havde grædt. Jeg vinkede ham hen. "Harry!" Sagde jeg. Han kiggede op og smilte til mig. Han tog sin kuffert og løb hen til mig. "Jeg er ikke bange for pigelus!" Han tog fat om mine hofter og løftede mig op i luften og krammede mig. Jeg krammede igen. Han gav de bedste kram på jorden. "Truntemis!" Rosie råbte efter mig. "Du glemte noget!" Jeg gik hen til Rosie. Hun havde min mobil. "Du skal ikke bare smide den min skat, hyg dig med Harry, hils lige min søster, så er du en skat!" Hun klappede mig på kinden og gik tilbage til at tygge løs på tyggegummiet. "Jeg kan ikke køre bil, så jeg er altså kørt i tospand, gør det noget?" Harry smilte, han vidste godt hvad jeg mente. "Er der plads?" Spurgte han. "Vi er to, som skal være i en karat hvor der er plads til fem mennesker og ti kufferter Harry. Nej der er ikke plads" Smilte jeg. Harry rødmede og smilte tilbage. 

Da vi sad i karaten på vej hjem til godset kiggede jeg på Harry, hans blik var fjernt. "Hvordan går det derhjemme?" Spurgte jeg. Han smilte bare. "Jeg ved det ikke. Jeg har skændtes med Anne en del. Hun mente at vores forhold var falsk fordi jeg stadigvæk snakkede med dig om så mange ting, som hun ikke kunne forstå." Sagde han og kiggede ned af sig selv. "Er du sikker på at der ikke mere i det?" Spurgte jeg. "Ja, hun var bare ikke mig. Du ved, vi kunne ikke sammen, ligesom vi kan" Sagde Harry. Meget var sket med ham. Jeg havde ondt af ham, men det skulle han glemme nu! Nu var han sammen med sit livs største fejltagelse Anastacia Janelle. "Harry, du skal nok klare den, du er en god dreng, du er populær, du er sød, du er alt hvad en pige gerne vil have, de kan bare ikke se det, men nu skal du bo hos mig de næste tre uger. Og jeg lover dig, du vil ikke få en mulighed for at glemme de her tre uger. Vi skal nå en masse, blandt andet, at drøne i fuld galop i to spand" Jeg klikkede med min stamme og de dejlige heste satte i fuld galop, Harry klamrede sig til mig og kunne ikke engang skrige da jeg lavede et skarpt sving. Jeg grinte af ham og vi fortsatte i galop lige indtil vi kom til forskoven som førte til godset. Harry var vild med det, den snoede vej for at komme til godset, de høje træer, fuglene der sang, solens stråler der nåede ned til bunden af skoven, og hvis man var heldig så kunne man nå at se et dådyr. 

Vi skridtede igennem helt fredeligt, Harry kiggede rundt omkring sig. "Jeg er ikke vant til det her" Sagde han og kiggede på mig. "Hvad mener du?" Spurgte jeg. Harry boede jo i den fredelige del af en eller anden by, og han havde fortalt han boede tæt på en skov. "Jeg har tit været i en skov, men det her, overgår det hele, det er som et eventyr" Sagde han og kiggede på mig. Jeg smilte og vi kom endelig til fogedens hus. Fogeden Phillip kom ud til os og smilte. Han kiggede lidt på mig. "Kan de holde til en tur til? Jeg skal hente din bedstefars søster og mand. Jeg spilede mine øjne op. "Kommer de også?" Spurgte jeg. "Det er en fest alle skal med til, undtagen heksen du ved. Ingen gider hende. Men hvis du kan holde til turen, kan I så godt holde til at gå til godset?" Smilte Phillip. Jeg kiggede på Harry. "Ja da. Jeg tager lige mine ting" Harry tog sin kuffert og rygsæk og hoppede ned. Jeg hoppede selv ned også selvom Harry stod og holdte en arm frem. Vi gik sammen, vi sagde ikke rigtig noget, men så brød Harry stilheden. "Hvorfor stak du af dengang? Jeg ved godt jeg spørger dumt, men du har aldrig fortalt mig hvordan du havde det, du fortalte hun hvad der var sket" Sagde Harry. Jeg kiggede ned jorden. "Jeg ved ikke jeg havde det som om at nogen havde slået mig i maven med en hammer. Jeg ved ikke, jeg blev vred, hun havde ingen ret til at sige sådan om min mor. Hun kendte hende knap nok. Min tante har altid været alt for fin på den. Min mor var mere rolig, og levede sit liv. Som en rigtig Kandrik. Du ved, mit tredje efternavn som du intet ved om." Smilte jeg. "Jeg ved godt hvad du hedder smarte, du hedder Kandrik på mobil" Harry grinte af mig. Da vi kom til indgangen kiggede Harry helt forbløffet. "Syv etager, to kældre, en stueetage, første, anden, tredje og så vores loft." Sagde jeg. "Hvor er dit værelse henne?" Spurgte han. "I sydfløjen. Kom!" Jeg tog hans rygsæk og vi løb ind i haven. Min bedstefar sad og spillede kort, sammen med den gamle dyrlære, købmanden og kroejeren. Min bedstefar vinkede til mig og rejste sig op. "Min bedstefar kommer nu for at hilse" Sagde jeg. Harry var helt nervøs. Min bedstefar smilte til Harry. "Du må være Harry, mit navn er George, jeg er, som du nok ved, Anastacias bedstefar, du kan kalde mig George eller bedstefar" Sagde han og smilte. De rakte hinanden hånden og det værste for Harry var overstået. Vi skyndte os op på mit værelse på var på anden sal i sydfløjen. Harry fortalte mig at jeg havde det største værelse nogensinde. Han havde ret. jeg brugte det bare forkert! Jeg havde et walk-in-closet. Mine sneakers, converse og ridestøvler og tøj var derinde, det var det mest piget jeg havde. Jeg havde selvfølgelig fladjern og hårtørrer. Jeg havde også et spejl og et natbord til mine to mascarer og eyeliner. Og så var min seng, min dejlige seng med FC Barcelona betræk på. Og mine hylder, fyldt med bøger. Harry kunne godt lide mit værelse det var et rigtig Anastacia værelse sagde han. Vi sad i lang tid og så tv. Men vi blev afbrudt af min kammerpige Adele, hun var omkring de 45-50 år, lidt buttet og en rigtig kone, hvis ikke det havde været fordi hun var ugift. 

"Nu er de' hel gal mi' pige! Di' bedstefår har lige fortelt os at hiksen kommer tilba'e! Og hun tager familien me'!" Jeg kiggede underligt på Adele, hendes dialekt forvirrede mig nu ikke. "Kommer min tante?! Men jeg troede at han droppede kontakten" Sagde jeg. "Det ved je'! Men hun ringede og bad om en chance til! A' tror ikke det er helt tilfældigt. Vore' heste er lige blevet 1,5 millioner pund mere værd, folk bestiller mere og grus fra gravene, og kul, kvægene giver bedre kød end nogensinde før, og slottet i Skotland er en sand turistfælde. Du ve' hvad jeg mener mi' pige!" Sagde hun med en løftet pegefinger. Jeg vidste det, hun ville vende tilbage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...