The day we met.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2013
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Færdig
"Jeg mødte Harry da jeg var ti, en af hans venner faldt ind i busken jeg gemte mig bag ved. Han var en sand prins i trekvart bukser med hullede knæ, jord på kinderne, og en pind i hånden. Han rakte sin hånd mod mig og hjalp mig op" Anastacia Janelle er arving til et kæmpegods i Nordengland, en dag møder hun Harry da hun er tvunget med på ferie. De holder kontakten og de får et venskab af den anden verden. Selvom de altid har boet så forfærdeligt langt væk fra hinanden. Så har de altid været der.
Selvom de lever i en perfekt verden, ved Anastacia godt at der er noget i skyggerne. Eller rettere sagt ordene: One Direction.
Vil det rive hendes Harry væk fra hende? Eller vil godset det?

*Læsning på eget ansvar*

8Likes
15Kommentarer
1483Visninger
AA

3. Kys og kager.

Harry havde lånt nogle hylder af mig til sit tøj om aftenen. Den var ikke så mange, kun otte og vi skulle snart ned til min bedstefars stue. Vi skulle lige aftale hvor vi skulle side til min fødselsdag. Harry lagde sin arm om mig og smilte. "Du vil elske min gave!" Smilte han. "Hvad er det?" Spurgte jeg. "Det får du at se. Det er faktisk mere et par gaver, du har jo altid sendt mig gaver, og jeg er aldrig hjemme når du har ferie, men nu er jeg, på en måde. Jeg ved ikke hvad siger!" Sagde han og grinte. Jeg puffede til ham, helt blidt, han puffede igen, og på vejen hen til østfløjen hen til min bedstefar, gik det løs.  

Vi havde fundet to rullebordene og sat os op på dem. Vi kiggede et øjeblik gravalvorligt på hinanden. 

"Du overlever Harry Styles!" Sagde jeg med en dårlig mexicansk dialekt. Harry gryntede med sin næse og slog med sit hoved. "Det er noget du tror Anastacia Janelle!" Han gav mig divablikket med et snært af Sur Mandag og vi suste af sted. "Jeg kommer først!" Sagde jeg. "Nej jeg gør" Harry drejede skarpt lige efter mig og ned af trappen. Vi skreg. "Vi har ikke tænkt det igennem!" Sagde Harry. "Det gør vi aldrig!" Sagde jeg. Vi kørte sjovt nok videre og vi var ved at køre vores butler og tre stuepiger ned. "Undskyld!" Butleren Thomson så det som en uartighed, vores stuepiger var næsten enige, de synes det var sjovt at Thomsom blev så sur. Jeg var enig! Vi kom til døren men nåede ikke at stoppe før vi stødte ind i rustning, med en langøkse. Mit hjerte hoppede flere hop over i det øjeblik jeg troede den landede på Harry. Men det gjorde den ikke. 

"Er du okay?" Jeg fjernede det meste af rustningen. "Knæet ramte lige plet" Stønnede han. Jeg smilte af lettelse, han havde det fint, undtagen at han havde fået et knæ ned i skridtet. Jeg samlede ham og kiggede op i hans øjne. "Er du okay?" Spurgte jeg. "Jeg har det fint, hjælper du lige?" Spurgte han. Min bedstefar kom ud. "Vil jeg vide det?" Han kiggede hen på rullebordene og grinte. "Det gjorde jeg engang, jeg fortryder det ikke, jo lidt, jeg susede ned at trappen, kommer I ind?" Smilte han. Vi nikkede og gik ind. 

 

                                                             Harry's del. 

Jeg ømmede mig en del, jeg havde aldrig troet at sjov ville gøre så ondt. Vi sad i sofaen inde ved kaminen som var tændt op. Butleren bedre kendt som Thomsom kom ind med kage, te og sodavand. Vi takkede ham, men vi undskyldte ikke for at have givet ham et chok, ikke fordi vi har uhøflige, men mere fordi det var så pinligt. Jeg kiggede hen på Anastacia, hendes lange dejlige krøllede hår, de blå øjne. Hun havde et kønt ansigt, hun havde ikke stive markede kindben, de var rundt og havde en rød farve, og hendes læber var lidt puffede og lyserøde, hun mindede mig om en rigtig prinsesse. Hun var ikke så tynd, ligesom så mange andre piger, hun havde en smule form, ikke meget, men hun havde noget, og hun var normal, rimelig lav men normal. Selvom jeg nu undrede mig over hendes fødder. Størrelse 37, der var hele syv størrelsers forskel på min og hendes fod. Men okay, jeg er en dreng, hun er en pige. 

Hendes bedstefar lagde en tegning ud af spisesalen vi skulle side i. "Jeg tænkte at du kunne side her, så sidder jeg her, hvor vil du gerne sidde Harry?" Spurgte hendes bedstefar mig. "Jeg ved det ikke." Sagde jeg. "Bare placer mig, jeg tager det som det kommer" Sagde jeg smilende. "Du kan sidde her, det er ved Alex, og Rianne sidder her, sammen med hek.. jeg mener Mierbelle." Vi grinte alle sammen. Jeg forstod godt hvorfor hun blev kaldt en heks. Jeg havde set hende, det lignte at Rimmel London havde kastet op på hende, eller Mac. Jeg kiggede hen på Anastacia igen, hun havde et vidunderligt smil, og smilehuller hendes fantastiske væsen. Jeg var blevet forelsket, i fire år havde jeg tænkt på hende og hendes smil. Hun var ikke som de andre piger, hun gad ikke dukke dengang, hun gider heller ikke falske piger idag, lidt det samme synes jeg, hun var en dreng indeni, selvom hun var lidt mere pige nu. Men ikke meget. Når det kom til stykket, hun var stadigvæk en lille sej pige, der nu kunne bokse. 

Efter vi havde planlagt hvor alle skulle side gik mig og Anastacia tilbage til hendes værelse, jeg kiggede udenfor, solen var stadig fremme, dog på vej ned. 

Jeg sad i Anastacias seng og ventede på at jeg kunne komme i bad. Hun brugte noget tid på det. Men okay, vi havde også svedt den dag, udenfor i et godt stykke tid, nervøs over at pigen sætter hestene i galop, hvad tænkte hun på?! Det var egentlig bare varmere ude på landet. 

Hun kom ud i en sportstrøje og shorts. "Bare gå ind." Sagde hun og kiggede på sin mobil. Jeg smilte og skyndte mig i bad. Jeg kiggede mig selv i spejlet, jeg havde fået en bums, lige midt i panden. Ville hun opdage den? Jeg skyndte mig at prikke den ud og gik i bad. Jeg elskede virkelig hendes badeværelse, det var dejlig stort, og der var håndklæder større end mig, og dejligt blødt. Heaven I tell you! 

Jeg kom ud igen og kiggede på Anastacia, hun var allerede falden i søvn. Jeg lagde mig ved siden af hende, vi blev rimelig enige om at det kunne vi godt. Jeg kiggede på hende mens hun sov, hun smilte ikke i søvne, hun var dog stadigvæk smuk. Jeg lagde dynen mere om hende og lagde mig til at sove, med hende i mine tanker, i min drøm. 

 

"Harry kom nu!!" Det var Anastacia. Jeg fulgte efter hendes stemme, vi var havnet på skovenvejen og var på vej ind i skoven. Hun prøvede at stikke af fra mig. "Jeg fanger dig!" Sagde jeg og vinkede til hende. "Hvis du gør, hvad vil du så gøre?" Hun hoppede op i et træ og kiggede ned på mig. Hun havde en blåternet skjorte på og nogle korte shorts, og sorte converse. Jeg smilte til hende. "Jeg kysser dig, når jeg kommer derop" Sagde jeg og klatrede op til hende. Men hun var hurtigere end mig. Det var rimelig store træer, og før jeg vidste af det, lagde jeg mærke til at hun fløj i luften. Der var reb overalt. Det var jo en stor legeplads. "Kom og fang mig Harry" Sagde hun vislende. Jeg blev lokket af hendes stemme og tog fat i rebet. Hun var et rigtig vildt pigebarn. Hun måtte jo være en hver drengs drøm. Hun var min drøm. Jeg ville virkelig til at give op efter jeg havde taget fem fure med reb flere meter over jorden. Jeg satte mig ned på den tykke gren. Fuglene sang, som de altid gjorde, og jeg kunne ikke høre Anastacia længere. En hånd lagde sig på min skulder, hun var på den anden gren. Hun kiggede mig i øjnene. "Hvad nu hvis jeg fangede dig?" Spurgte hun. "Så skal du kysse mig" Vores læber mødtes og jeg havde aldrig haft så rar en følelse i min mave nogensinde. 

 

Jeg vågnede igen. Solen var kommet frem. Klokken var syv og Anastacia var ikke i sin seng. Jeg kiggede under dynen, og jeg havde en bule. jeg skyndte mig at dække mig til. Anastacia kom hen til mig. "Godmorgen, jeg ved godt det er rimelig nederen, men jeg skal ned i stalden, jeg er tilbage klokken to, jeg skal lige have redet på mine heste. Du kan bare sove videre, du kan også bare her halv ni, spise morgenmad med min bedstefar" Sagde hun. "Jeg spiser med din bedstefar så. Øhm, hvornår stod du op?" Spurgte jeg. "For ti minutter siden. Jeg smutter ses!" Så var hun ude af døren. Jeg kiggede under dynen igen. Jeg pustede lettet ud. Jeg kiggede op i loftet. Jeg var virkelig forelsket i hende. Jeg ville ikke sige det, hvad nu hvis det ødelagde vores venskab? Og det skulle da bestemt ikke være på hendes fødselsdag. 

Jeg stod op og ringede til min mor. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. 

"Hallo, det er Anne?" Sagde hun blidt. "Hej mor." Sagde jeg træt. "Hej min skat, er du allerede oppe? Du plejer da et sove helt op til eftermiddagen " Sagde hun smilende. "Herude på landet gør man ikke rigtig sådan noget. Hør mor, jeg har et problem" Sagde jeg. "Du har vel ikke fået hvide underbukser vel?" Sagde hun. Jeg blev flov. "Nej. Jeg er blevet forelsket" Sagde jeg. "I hende Anne? Jamen skat, jeg troede du ikke følte noget for hende" Sagde min mor forvirrende. "Det er ikke hende" Sagde jeg. "Er det Anastacia?" Sagde hun helt glad. "Ja" Sagde jeg lidt bange. "Jeg vidste det! Undskyld, skat slap af, nyd din ferie, og husk at have det sjovt hils hende fra mig af." Min mor lagde på. Jeg kiggede rundt i værelset og åbnede et vindue. Jeg kunne se ned på den udendørs ridebane hvor Anastacia red. Hun så meget koncentreret ud. Jeg satte mig i vinduet og studerede hende og hesten mens de red. Det var en rigtig smuk hest, ved nærmere eftertanke. Dens man var helt sort, og den havde plettet her og der, og dens øjne var blå. Anastacia tog hovedtøjet af og galoperede rundt med armene ud til siden. Hun smilte til helt og åndede lettet op. Men jeg kom til at fokusere forkert. Hun havde ikke en sportsbh på, eller en BH hun havde en bikinitop på under sin sorte top. Det begyndte at dunke så jeg lukkede vinduet roligt. Jeg skyndte mig at  vaske mig i ansigtet og jeg fandt ud til haven hvor hendes bedstefar sad og læste en avis. "Godmorgen Harry! Slå røven i sædet, der kommer snart morgenmad" Jeg kiggede helt forskrækket på hendes bedstefar. "Det er hendes fødselsdag, jeg har lovet hende at snakke som en rigtig bondeknold, eller fulderik idag. Også selvom der er gæster" Grinte han. "Hvorfor det?" Spurgte jeg. "Hendes tante kommer. Og jeg vil gøre alt for at hun bliver væk" Sagde han og lagde sin avis ned. "Hvorfor beder du hende ikke bare om at blive væk?" Spurgte jeg. "Hvad er det sjove i det?" Sagde han og kiggede helt forvirret på mig. "Øh" Han begyndte at grine. "Du er sku' en god knægt Harry!" Sagde han og klappede mig på skulderen. "Jamen tak, George?" Sagde jeg. Jeg begyndte at grine. Jeg anede ikke en skid om hvad jeg lavede. Pludselig kunne jeg høre hunde. "Nej se hvem der kommer! Præstor Johnson. Slå røven i sædet!" Sagde han og satte sig ned sammen med George. Præstor Johnson. Jeg kiggede lidt på ham. Han havde håret tilbage og en pibe i munden og et gammelt jakkesæt på. "Tillykke med Anastacia. Hun er ved at være en stor pige! Jeg har en gave til hende, men mig og min Lyra kommer med den i aften" Sagde han smilende. "Kender du Lyra?" Spurgte jeg. "Du må være Harry! Ja, jeg er hendes far. Hun har fortalt en del om hvad Anastacia siger om dig." Sagde Johnson. "Hvad siger hun?" Spurgte jeg. "Det siger jeg ikke! Det er noget pigesnak." Smilte han. Adele kom ud med maden. "Godmorgen Adele! Noget siger mig at pigebarnet stak af før du kom op!" Sagde George. Hun smilte og nikkede. "Du kender hende, ud til dyrene, og så i seng, senere hen på aftenen. Men nu skal du høre George. Vi har fået noget fisk hjem til forresten, hvad ville hun have til dessert?" George kiggede op i luften og sugede ind af sin pibe. "Det har hun ikke søreme ikke sagt!" Sagde han. Jeg vidste godt hvad hun ville have. "Hun har fortalt mig det" Sagde jeg roligt. "Hvad vil hun gerne have?" Spurgte Adele pænt, uden dialekt, heldigvis. "Hun snakkede om chokoladepie, med kiwi, og os med pandekage til." Sagde jeg. "Er du sikker?" Spurgte Adele. "Hun sagde det for nogle dage siden inden jeg kom, desuden, en ting er sikkert, hun elsker mad, så hun spiser det nok" Sagde jeg. Adele, George og Johnson grinte. "Smut du bare Adele, vi tager over her" Vi begyndte at spise, det var hjemmelavede boller, med røræg og bacon til. Jeg havde aldrig smagt noget så godt. Og friskpresset æblejuice. Jeg var i himmelen. 

George havde taget nogle kort med udenfor og vi sad alle tre og spillede det meste af morgenen væk. 

Klik, klik, klik, klik. Anastacia kom, med sine ridestøvler på, hun var lige blevet færdig kunne jeg se. "Er der noget til mig?" Spurgte hun. I det hun satte sig kom Adele ud. "Her min skat" Sagde hun, Anastacia takkede og begyndte at spise. "Hvordan gik det min pige?" Spurgte George. "vi red uden hovedtøj til sidst mig og Effect. Han er blevet bedre til at holde hovedet nede. Men Cupcake er en smule stædig, han gider ikke rigtig høre efter. Men det er bare typisk ham. Han er nu blevet bedre til at stå stille når jeg skal op. Ellers så fungere hans øgninger og schenkler helt fint. Effect har dog fået en skade. Men det er ikke noget vildt. Han skal bare ikke have lædergamacher på, så han skal bruge puder det næste stykke tid" Hun tog en slurk af vandet og pustede ud. "Du ser søreme lækker ud" Sagde jeg. "Det ved jeg, det sådan vi landelige damer score" Johnson begyndte at grine, det gjorde George også, Anastacia grinte selv med. "Jeg går i bad. Harry vi ses om lidt" Og så hun igen. 

Klik, klik, klik, klik. 

 

                                                                        Anastacias Del.

Jeg tændte vandet og lagde mig i badet. Jeg have ikke fortalt dem at jeg blev smidt af Cupcake, ellers ville de ikke lade mig ride ham uden opsyn. Jeg åndede ud og gik op igen. Jeg tørrede mit hår og tog noget tøj på. Jeg rendte rundt i bare tæer. Harry kom op til mig og smilte. "Vil du gerne vise mig rundt? Indtil vi skal gøre os klar?" Spurgte Harry. "Ja da" Jeg kiggede på Harry. Han kendte jo ikke rigtig til egnen. Jeg viste ham rundt i godset først. Syd, nord og østfløjen vi ikke nogen vestfløj længere, den havde vi revet ned. Jeg kiggede bagved mig. Jeg kiggede på Harry, han kiggede et billede af min mor. Det stod udenfor hendes gamle værelse. "Er det din mor?" Spurgte han. Jeg kiggede trist på ham. "Ja." Jeg kiggede ned i jorden. "Du ligner hende en del." Sagde han smilende. "Synes du?" Spurgte jeg. "Ja. Du har hendes smil." Harry kiggede alvorligt på mig. "tak" Sagde jeg og vi gik videre. Efter vi havde set på godset, var det tid til frokosten. Jeg havde fået afvide at min bedstefar at jeg allerede nu skulle gøre mig klar, jeg skulle have sat mit hår og alt muligt. Harry kunne tage det med ro, han tog en løbetur i stedet for inden det hele startede. Jeg kiggede på mig selv da jeg sad og satte mit hår, jeg lod det hænge ned over mit ansigt og kiggede på det. Lignede jeg virkelig min mor så meget? Jeg åbnede en skutte ved mit spejlbord, der var et gammelt sort hvid billede af min mor. Jeg kiggede på hende og så mig selv. Han havde ret. Jeg fældede en tåre og rettede ryggen. Jeg skulle tage mig sammen. På med deo'en og tilbage med håret, jeg fladet det helt og lavede en fransk fletning. Jeg vaskede mit ansigt i og fugtede det med noget creme. Jeg kiggede på klokken, den var allerede fire. Adele kom med en kjole til mig. Den var rimelig pæn, han havde pæne ærmer og en gik til knæene på mig. Jeg tog mine nye converse på og gik nedenunder til min bedstefar. "Hvor er du smuk!" Sagde han og krammede mig. "Hvor er Harry?" Spurgte jeg. "Han er igang med at gøre sig klar" Sagde min bedstefar. Vi satte os ned og ventede et par minutter på ham. Da han kom, havde han en hel pose med sig. Jeg kiggede forunderligt på Harry. Han havde taget jeans på, med hvid skjorte og vest til. Og et ur. 

Jeg ved ikke hvad der skete, men jeg blev helt paf. Jeg blev lidt rød i kinderne. "Her, jeg sagde jo at jeg skyldte et par gaver. Men bare rolig, det er noget du kan bruge" Smilte han. Den første pakke var blød. Det var et underlag med Cupcakes nacn og en cupcake på! Det var et sort underlag med skrigende pink pynt. Og gamacher der passede til. "Tak Harry!" Han gav mig endnu en pakke. Den var lidt mindre, det var en ny taske til mine støvler, jeg havde slidt min gamle op, og denne gang stod mit navn på. Kandrik. 

Jeg smilte af det. Han havde en ekstra gave til mig. En lille æske med en halskæde i. Det var vores intialer. "Tak Harry, jeg elsker det!" Jeg krammede ham. Han gav igen. Min bedstefar smilte. Vi kunne høre nogle bileder. Familen Kandrik har kommet. 

Jeg kiggede nervøst på Harry og nikkede. "Kom så, nu begynder det" Harry tog fat i min hånd. "Rolig nu" Sagde han og smilte. Vi gik sammen med min bedstefar ned til hallen og modtog gæsterne. De sidste der kom var min heks af en tante og hendes familie. Jeg kiggede væk fra min tante. Hun var blevet grimmere, og min kusine havde taget alt for høje stiletter på, og kjolen viste bare alt for meget. Og makeuppen? Jeg var lidt i tvivl, havde Rimmel London voldtaget hendes ansigt? 

"Min kære niece! Hvor har jeg savnet dig! Se dig lige, du ligner næsten en rigtig skønhed. Dig dreng, du må være stumptjeneren. Her, min jakke!" Min tante og Rianne kastede deres jakker over på Harry. "Han er min gæst tante. I kan godt selv hænge jakkerne op" Sagde jeg skarpt. Hun smilte bare og gik videre med Rianne lige i røven. Min fætter kom hen tog jakkerne fra Harry som stod og var en smule paf. "Undskyld. Tillykke med dagen Stacy" Sagde Alex og gik videre. Deres far var ikke med. Det var nok også fint nok. Mig og Harry satte os ned ved middagsbordet. Jeg lagde mærke til at Rianne kiggede meget på Harry den aften, så inden vi skulle have dessert, sparkede jeg Harry over skinnebenet da han sad ved siden af mig. Jeg pegede med hovedet hen mod Rianne. Han kiggede kun med øjnene og kiggede på mig. Vi tænkte det samme: Stalker hun? 

En smule? Ja, en smule. Vi nød det en del mig og Harry. Vi kiggede på hinanden i rimelig lang tid og vi endte med at grine over min kusine. Man kunne ikke mærke alders forskellen på mig og ham, slet ikke. Vi var fjollede og alvorlige sammen. Vi kunne alt sammen. Og sådan var det! 

Om aftenen inden gæsterne tog hjem eller skulle sove her, tog Harry mig med ud i skoven. "Hvad skal vi?" Spurgte jeg. "Jeg har en overraskelse til dig, Phillip hjalp mig med det" Han holdte mig for øjnene. Da jeg så det, blev jeg helt paf. Et tæppe, lamper i træerne, madkurv. Jeg satte mig ned ved siden af Harry. "Hvad er nu det?" Spurgte jeg. "Det jeg bruget min løbetur på. Kig op" Jeg kiggede op. Han havde sat reb i træerne. "Hvorfor nu det?" Spurgte jeg. "Fordi vi to er dumme nok til at gøre det." Harry tændte sin telefon og startede noget musik, jeg kendte melodien, det var 'Can you feel the love tonight'. Jeg kiggede på Harry dybt i hans øjne imens han sang. Men allerede inden han fik sagt det sidste ord, kyssede jeg ham. Jeg vidste ikke hvad der gik af mig, men jeg kunne ikke længere holde den facade bare at være hans ven. Han lagde sine arme om mig og kiggede på mig efter kysset. Han aede mig og smilte. "Du aner ikke hvor nervøs jeg har været for det her." Sagde han. "Du havde ikke behøvet alt det her" Sagde jeg. "Jo. Jeg vil gøre alt for dig, du er jo uimodståelig, din ballademager!" Han kildede mig og jeg grinte. "Hvad så nu?" Spurgte jeg. "Vil du Anastacia Janella Kandrik, være min kæreste?" Sagde Harry og gik på knæ. Jeg kunne ikke sige nej. "Ja, det vil jeg gerne" Han smilte stort og løftede mig op i luften. Jeg tænkte tilbage på dagen inden, han havde ikke grædt pga Anne, han havde grædt fordi han elskede mig. Hvor mærkeligt hvad kærlighed kan gøre ved en. 

Vi gik tilbage. Gæsterne var taget hjem. Men vi sagde ikke noget. Min bedstefar var på vej i seng, vi nåede at sige godnat og gik selv i seng. 

Jeg kiggede på Harry inden jeg lukkede mine øjne. Mine sommerfugle var der endnu, men de var dejlige. Harry lagde sin arm om mig og kyssede min kind. Jeg faldt i søvn i hans arme. Det bedste sted at være for mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...