Imagine a world without me {One Direction}

Da pigen Katherine mister begge sine forældre i samme bilulykke, hun selv overlever, får hun følelsen af at have mistet alt. Det eneste hun har tilbage er tvillingesøsteren Annastasia, da alle bedsteforældre for længst er døde. Myndighederne placerer Kate og Anna på flere børnehjem rundt omkring i London, men i sidste ende finder de et sidste håb; pigernes tante. Men hun bor Wolverhampton og har både mand, hus og børn. Det lykkes dog myndigederne at overtale hende til at lade de to forældreløse piger flytte ind hos hende, og pigerne skal så starte et nyt liv op igen. Men det er ikke nemt, med en fortid fyldt med død, mobning og følelse af svigt, pludselig at skulle vende op og ned på det hele. Med hjælp fra fætteren Liam Payne, starter pigerne i skole, og her møder de nogle mennesker, der ændrer deres liv drastisk. [Drengene er ikke kendte. Titlen er et citat fra Mads Langers sang 'Fact-Fiction']

47Likes
48Kommentarer
3440Visninger
AA

9. Trustworthy?

*Annastasias synsvinkel*

"Skal vi gå ind og se, hvordan de klarer den?" spurgte jeg og så på Niall. Han nikkede, og jeg lænede mig ind mod ham. Som sædvanligt lagde han armen om min talje, og jeg kyssede ham på kinden. "Bare de ikke river hovederne af hinanden" Niall grinede lavt, og jeg kiggede forsigtigt ind i stuen.

"Du er tilgivet" smilede Zayn, efter at han havde kysset hende på kinden. Søde Zayn kom frem igen, og jeg smilede lettet.

"Det ser ud til, at de er sammen igen" sagde jeg demonstrativt til Niall, der smilede stort til mig. Kat og Zayn så over på os, og hun gjorde store øjne. Hvad? Jeg sendte hende et forvirret blik, men hun rystede bare på hovedet. Hvad? Det gav virkelig ingen mening, og hendes ansigtsudtryk var en blanding mellem glæde og forvirring. Den tøs forvirrede mig virkelig! Jeg så på Niall, der tog sin hånd i min.

"Op til dig?"

"Så kan de få stuen" grinede jeg og blinkede til Kat, der havde fået en svag rød farve i kinderne. Niall og jeg gik ovenpå, mens jeg hørte de to turtelduer snakke videre. "Må jeg spørge om noget?" Jeg så alvorligt på Niall, da vi sad i min seng. Jeg satte mig i skrædderstilling og så ham dybt i øjnene.

"Selvfølgelig" sagde han hurtigt.

"Og du skal være helt ærlig"

"Mh..."

"Kan du li' mig?" spurgte jeg, og en lille rynke tog plads i hans pande. "Som Zayn kan li' Kate?" Der blev helt stille, og Niall så mig bare i øjnene. Han fortrak ikke en mine, og jeg bed mig nervøst i læben. Det var, som om alting stod helt stille i nogle minutter. Jeg holdt nærmest vejret, mens jeg bare ventede på hans svar. Hvad havde jeg forventet? At han sagde ja og vi ville bryde ud i sang og dans? At han ville sige nej, men at jeg så ville diskutere det med ham? Hvorfor spurgte jeg overhovedet? Mens min hjerne stille tusinde spørgsmål, lænede Niall sig frem og gav mig et blidt kys. Behøvede jeg at fortælle, at det var mit første rigtige kys? Jeg havde kysset andre,  men det var imens jeg var fuld, så det talte ikke! Jeg fik mit første kys af Niall, som sad der foran mig - helt rolig. Mit hjerte slog så hårdt i min brystkasse, at jeg var bange for, at han kunne høre det. "Er det er ja?"

"Ja" smilede han og lagde en hånd på min kind. "Jeg..."

"Sh" tyssede jeg på ham, inden jeg lagde mine læber mod hans igen. De var varme mod mine, og vores læber smeltede sammen. Niall satte sig op på knæ og blidt fik han skubbet mig tilbage i sengen, så han lå på alle fire over mig. Jeg lagde en hånd i hans nakke, hvor jeg trak hans hoved endnu tættere på mig, hvis det overhovedet var muligt. Jeg udviklede kysset og pressede hans krop mod min. Det var, som om blodet kogte under min hud. Som det strømmede gennem mine årer med dobbelt hastighed. Hurtigere end nogensinde før - varmere end nogensinde. Det var som en brand indeni, som bare ikke ville stoppe.

"Hvor længe?" spurgte jeg og mødte hans blik igen.

"Det... ved jeg faktisk ikke" smilede han skævt og kløede sig lidt i håret. "Det er vel bare kommet sådan snigende, tror jeg"

"Skal vi fortælle noget til de andre?" spurgte jeg og bed mig i læben. "Jeg tænker lidt, at de måske skal komme sig lidt over Zayn-Kate dramaet først"

"Jeg kunne ikke være mere enig" smilede Niall, og jeg sukkede glad. Jeg lagde en hånd på hans kind, kyssede ham hurtigt og smilede stort. "Skal vi gå ned igen så?"

"Ja" nikkede jeg, og vi rejste os sammen. På vejen gav Niall min hånd et klem, og jeg sendte ham et stort smil. Ja, han gjorde mig glad. Men måske var det ikke tiden til at dele vores glæde med de andre. Ikke endnu... Men meget snart - forhåbentlig.

 

— ♥ –—♥ –—♥–

 

Niall og jeg måtte holde vores 'forhold' hemmeligt, da der kom en masse Zayn-Kate drama den følgende uge. Rygterne omkring dem svirrede, og jeg var helt målløs omkring teorierne. Deres brud var selvfølgelig sluppet ud, og folk talte om utroskab, vold og at det var min skyld. Men som en hvilken som helst anden ignorerede jeg rygterne. Rygtet om utroskab og det med mig hang sammen. Rygtet gik på, at jeg havde været sammen med Zayn samme aften, som Kate slog op med ham. Men både Kate, Zayn, Niall og jeg vidste, at det var den største løgn. Kate var kommet direkte hjem til mig, hvor Niall var taget hjem fra. Så det rygte kunne ikke holde særlig længe. Men rygtet om utroskab blev der faktisk snakket om længe. Men det omhandlede dog ikke mig, men en pige ved navn Chloe, som siges at have været sammen med Zayn samme aften som han var taget hjemmefra Kate og jeg, hvilket ingen der kendte Zayn, ville tro på. Det var faktisk ret utroligt, som hele skolen skulle snakke om deres forhold. Men de var sammen igen, så vi kunne ikke bede om mere.

"Hey guys" smilede Kate, da hende og Zayn kom hen til vores bord med mad.

"Sup?" smilede jeg og tog et æble. "Hvad så?"

"Jeg tror snart, jeg begynder selv at tage mad med" brokkede hun sig og satte sig mellem Liam og jeg. "Det er jo fængselsmad, de serverer for os"

"Mh..." mumlede jeg og så ned på min mobil. Niall var ikke kommet til frokost, så jeg var ret så bekymret for ham. Jeg skrev en hurtigt sms til ham, hvor han blev af og så op.

"... og Niall gik bare uden at sige noget"

"Hvad med Niall?" spurgte jeg og så over på Liam, der havde siddet midt i at fortælle noget.

"Han gik fra timen"

"Hvorfor?"

"Det ved jeg ikke"

"Hvor gik han hen"

"Det ved jeg altså ikke"

"Hvorfor gik du ikke efter ham?"

"Du kender ham, Anna" brød Louis ind, og jeg mærkede en uro i maven. Ja, jeg kendte ham - men bedre end de vidste. "Han kommer nok tilbage" Jeg sukkede og lagde mit hoved på mine hænder.

"Noget galt?" spurgte Liam, og alle andre ved bordet så hen på mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet, inden jeg tog min bakke med mad og min mobil og forlod bordet. Total dramaqueen, der forlod bordet uden at sige noget som helst.

"Anna?" kaldte Louis, men jeg vendte bare ryggen til dem, smed min mad i skraldespanden og satte kursen målrettet mod udgangen. Jeg måtte finde Niall.

 

— ♥ –♥ –—

 

"Niall?" spurgte jeg, da han endelig tog telefonen, efter jeg havde ringet til ham mindst tyve gange.

"Hvem taler jeg med?" lød det i den anden ende, og jeg troede, jeg havde fået forkert nummer. "Anna"

"Ja, det er mig" sagde jeg usikkert, da stemmen ikke lød som Nialls. "Niall?"

"Undskyld, men du ringede med ukendt nummer, så jeg kunne ikke se, det var dig"

"Det er mig" næsten hviskede jeg, da jeg mærkede en knude i maven. "Hvor var du til frokost?"

"Jeg tog hjem efter tredje time" sagde han bare, og jeg bed mig nervøst i læben.

"Hvorfor det?"

"Det... personlige årsager" mumlede han, og jeg måbede. Personlige årsager? Han fortalte mig ellers alt, men pludselig var 'personlige årsager' hemmelige for mig. Så han en anden?

"Kan du kommer over i aften?" spurgte jeg, men alt håb havde forladt mig.

"Har en aftale med Harry" sagde han kort, og jeg sukkede. Havde han virkelig det? Vent, hvorfor mistænkte jeg ham på den måde. Jeg burde stole på ham - han var trods alt min bedste ven. Han opførte sig godt nok lidt underligt, men stadig...

"Okay" sagde jeg og prøvede at lyde glad. "Men så ses vi bare i skolen eller noget"

"Ja, hej hej"

"Ses" mumlede jeg, men han havde allerede lagt på. Jeg stirrede på den hvide skærm og gik ind i sms'er. Jeg åbnede min og Harrys tidligere samtaler og gloede dumt på den. Skulle jeg skrive og spørge ham? Ville det ikke være for dumt?

 

Hey Haz. Hvad skal du i

 aften? :)

 

Jeg sad i flere minutter bare og stirrede på beskeden. Jeg lod langsomt min finger strejfe skærmen, og beskeden blev sendt af sted.

 

Hm... Ved ikke rigtig endnu...

Hvorfor? :)

Ehm.. Vil du lave noget?

Film eller noget? :)

Lyder hyggeligt:)

Hos dig? Klokken 8?

Finno! :)

 

Jeg kunne ikke tro det. Niall løj overfor mig! han løj rent faktisk overfor mig, og jeg havde fået bevis på det. Det gjorde ondt at vide, men jeg fortrød ikke, at jeg havde skrevet til Harry.

 

Hvor blev du egentlig af til

mad? Du gik bare? :(

Jeg havde det dårligt, så

jeg tog hjem. Sorry :)

Er du okay nu? :)

Sådan nogenlunde :)

 

Sandheden var, at jeg var helt knust indeni. Hvordan kunne han finde på sådan at lyve overfor mig? Jeg stolede så meget på ham. Men jeg var åbenbart det ikke værd. Som jeg havde sendt min sms af sted til Harry, ringede den. Det var Kate. Jeg kiggede bare på skærmen, hvor et billede af hende og jeg kom frem. Jeg kunne ikke tage den. Jeg kunne ikke få mig selv til at tage den, for tårerne pressede sig på i øjenkrogen, og jeg ville bryde sammen ved lyden af hendes stemme. Jeg havde brug for at komme væk - langt væk.

 

Jeg må desværre aflyse

med i aften. Sorry Haz:/

 

Jeg slukkede min mobil, tog min jakke på og snørede mine sorte converse. Som jeg åbnede hoveddøren tænkte jeg på, hvor jeg skulle gå hen. Væk, jeg skulle bare væk! Solen skinnede svagt fra den overskyede himmel og der var under 10 grader varmt. Vinden slog mod mit ansigt og kastede mit hår i alle retninger. Skoven! Jeg låste døren efter mig og satte kursen mod skoven, der lå for enden af vejen. The perfect get-away! Et suk forlod mine læber, og jeg skubbede en tot hår bag øret. I det øjeblik som vinden igen stødte mod mit ansigt tænkte jeg hverken på Niall, Harry eller Kate. Jeg var allerede på vej til bedre tanker, da duften af fugtig skovbund fyldte min næse. 

 

 

♥ –—♥ ♥ 

Okay babies!

Så var der endnu et kapitel, og det gik måske ikke som I havde forventet.

Det er ret så underligt, men whatevs!

Undskyld for den lange ventetid!

Jeg kan fortælle jer, at der faktisk kun er to kapitler tilbage, så vi begiver os mod enden...

Håber I alle sammen har en dejlig lørdag, og at dem af jer, der skal se drengene i Herning, får en fantastisk koncert!

Jeg misunder jer slet ikke, da jeg må vente nogle dage endnu, da jeg skal se dem i Forum!

Møsser!! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...