Imagine a world without me {One Direction}

Da pigen Katherine mister begge sine forældre i samme bilulykke, hun selv overlever, får hun følelsen af at have mistet alt. Det eneste hun har tilbage er tvillingesøsteren Annastasia, da alle bedsteforældre for længst er døde. Myndighederne placerer Kate og Anna på flere børnehjem rundt omkring i London, men i sidste ende finder de et sidste håb; pigernes tante. Men hun bor Wolverhampton og har både mand, hus og børn. Det lykkes dog myndigederne at overtale hende til at lade de to forældreløse piger flytte ind hos hende, og pigerne skal så starte et nyt liv op igen. Men det er ikke nemt, med en fortid fyldt med død, mobning og følelse af svigt, pludselig at skulle vende op og ned på det hele. Med hjælp fra fætteren Liam Payne, starter pigerne i skole, og her møder de nogle mennesker, der ændrer deres liv drastisk. [Drengene er ikke kendte. Titlen er et citat fra Mads Langers sang 'Fact-Fiction']

47Likes
48Kommentarer
3413Visninger
AA

3. It's all about love

*Annas synsvinkel*

"Gud, hvor er de alle sammen bare søde!" jublede jeg, da vi forlod skolen sammen med Liam. Solen bagte fra oven, fuglene sang, og jeg var i skide godt humør. Katherine så dog ud til at være i mindre godt humør, men hendes øjne strålede. Hun ville nok ikke vise det, men hun kunne nok godt lide skolen - og drengene.

"De ser i hvert fald ud til at kunne lide jer" smilede Liam og lagde en arm om Katherines. "Og hvordan havde du det? Hvad synes du?"

"De er vildt søde" smilede hun, og jeg mærkede en glæde indeni. Når Katherine var glad, så var jeg glad. Det var sådan en tvillinge-ting. Da vi var yngre, - inden mor og fars død - var vi altid uvenner, og vi kunne aldrig enes. Men efter deres død fandt vi på en eller anden måde fred fra denne krig. Og nu var vi ligesom bedste veninder. Faktisk var det meget dejligt at have en, der kendte en ud og ind. En man kunne dele alting med, og en man altid havde i nærheden. Vi havde være det for hinanden siden dengang, og jeg havde i hvert fald tænkt mig at være der for hende meget længe endnu.

"Hey unger!" kaldte Karen og vinkede. Hun ville hente os efter skole, da hun først havde vagt om aftenen. Hun arbejdede for nyhederne, men var nyhedsoplæser om aftenen. Liam, Katherine og jeg løb hen til hende, og Katherine hoppede ind foran. Liam og jeg trak bare på skuldrene og hoppede ind bag i. Vi behøvede ikke at skændes som tre små pattebørn om hvem, der skulle sidde foran. For det første kunne det være bedøvende lige meget, og for det andet var vi ikke tre pattebørn, og for det tredje så gad Karen ikke høre på det.

 

— ♥ –♥ –♥ –

 

På vejen hjem kørte Karen forbi Centeret, hvor hun købte lidt ind til aftensmaden, og så guidede hun os ind i en mobilforretning. Da Kat og jeg så på hinanden, vidste vi godt hvorfor.

"To iPhone 5 til Karen Payne" sagde Karen kort, og manden bag disken nikkede. Få sekunder efter havde han fundet to små kasser frem, en hvid og en sort. Karen betalte for dem, mens vi andre bare forholdt os stille. Vi var kun lige nået ud af butikken, før Karen smilede stort og rakte Katherine og jeg en kasse hver. Jeg fik den hvide, Kate den sorte. "Tillykke med fødselsdagen skattepiger!"

"Tusind tak mor" fik vi begge sagt i kor, og Liam brød ud i grin.

"I kan få sat dem op, når vi kommer hjem i aften"

"Hvorfor først i aften?" spurgte Kat og lignede ét stort spørgsmålstegn. Det måtte jeg også gøre.

"Vi skal spise ude" sagde Karen og begyndte at gå mod udgangen. Ude? Spise ude? Liam smilede hemmelighedsfuldt og gik efter, mens Kat og jeg så forvirret på hinanden. Hvad?

"Karen?" spurgte Kat, og jeg rullede med øjnene. Hvorfor kaldte hun hende ikke bare for mor, når hun talte til hende. Karen blev så ked af det, når vi ikke gjorde. Selvfølgelig kunne hun ikke være ligesom Mor men... Jeg sendte Kat et sigende blik og tog fat i hendes hånd.

"Vil du ikke godt lade være med at ødelægge hendes gode humør?" spurgte jeg og smilede forsigtigt. "Hun ser så glad ud. Se hende lige" Karen gik sammen med Liam, mens de snakkede om et eller andet. Jeg misundede Liam; han havde sin mor. De to sammen var som Gøg og Gokke. De havde virkelig et tæt bånd, ligesom Kat og jeg havde haft med Mor.

"Mor?" prøvede Kat igen, og Karen vendte sig om. "Skal du ikke arbejde i aften?"

"Jeg har fået fri, så jeg kan være sammen med jer" smilede hun, og Kate smilede stort tilbage.

 

— ♥ ♥ –♥ –

 

Middagen havde ikke været noget specielt, så vi tog hjem lidt inden klokken ni. Karen og Geoff havde købt nogle forskellige gaver til Kat og jeg - både nogle vi kunne dele og nogle vi havde hver for sig. Til mig havde de købt et skateboard, mens Kate havde fået en cykel. Ud over mobilerne havde vi fået covers og beskyttelse til skærmen. De skulle helst ikke gå i stykker for hurtigt. Faktisk så gav Karen og Geoff ret store gaver. Det var ikke bare en halskæde eller sådan noget, som Kate og jeg gav til hinanden. Vi havde fået iPhones, køretøjer og Kate havde fået en del smykker, mens jeg fik nogle sneakers og store høretelefoner. Da vi kom hjem fra restauranten, lagde jeg mig i min seng og hørte musik. Høretelefonerne spillede ret godt! Det var også Beats, så havde man forventet andet? Som jeg bedst lå og lyttede til min musik, kom Kate ind.

"Hey Ans" smilede Kat og havde et usædvanlig hemmelighedsfuldt smil om munden. Det var lige før, jeg skulle bekymret for hende. Hun havde ikke rigtig smilet så meget, siden Mor og Far... Ja.

"Hvad så?" spurgte jeg og hængte mine høretelefoner om halsen. Hun satte sig på kanten af min seng og lagde sin mobil på mit lår.

"Læs" smilede hun og rodede lidt i sit brune hår. Jeg ville ønske, hun ikke havde fået det tykke hår! Jeg havde sådan noget tyndt og slasket hår, mens hendes var tykt og fyldigt. Jeg kiggede ned på hendes mobil og læste.

 

Hvad skal du i weekenden?

Hvorfor? :)

Hvis det ikke er for underligt, så

vil jeg gerne invitere dig ud :i

Invitere mig ud?:3

Lige præcis:)

Hvorhen?:)

Det bestemmer du;)

Jeg kender jo ikke byen, så

det tror jeg, du bliver nød

til at bestemme. Jeg er ikke

så kræsen ;)

Så finder jeg på noget til

lørdag :) kl. 6?

Perfekt:)

 

"Omg Kate!" grinede jeg og smed hendes mobil på sengen. "Du har en date!"

"Det er ikke som sådan en date..." begyndte hun, men jeg stoppede hende.

"Fyren er da allerede helt skudt i dig, dumme!"

"Det..."

"Han har ikke engang kendt dig i én dag" pointerede jeg, og hun måtte nikkede. Jeg havde ret! Han var da helt skudt i hende allerede! "Men han er helt solgt! Hvad skal du have på?" Egentlig gik jeg ikke så meget op i mode og alt det der fis, men jeg vidste, at Kate gjorde.

"Jeg ved det ikke helt endnu" mumlede hun og tog mobilen op. Da skærmen lyste på hende, smilede hun igen.

"Og charmetrolden er i gang igen" drillede jeg og prikkede hende i siden. Hun skubbede mig bare tilbage i sengen og gik hen til sin egen seng. Jeg rystede på hovedet af hende og tog høretelefonerne på igen. Det var da helt utroligt! Ham Zayn havde allerede faldet for hende! Eller måske...

 

— ♥ ♥ ♥ –

 

De følgende dage i skolen var kedelige. Det eneste spændende var Kate og Zayn. Jeg kunne godt se, at Zayn havde et godt øje til hende. Men det ærgerlige var, at hun ikke havde den fjerneste idé om, hvordan hun skulle reagere. Kate havde aldrig haft det nemt i skolen med venner og veninder og sådan. Som lille var hun blevet mobbet rigtig meget, fordi hun var så god i skolen, som hun var. Hun arbejdede altid hårdt i timerne og lavede sine ting til tiden. Men dengang var det ikke en god ting. Hun blev kaldt alverdens ting - også om udseendet - mens jeg rent faktisk var venner med nogle af dem, der mobbede hende. Jeg droppede dem dog, da jeg fandt ud af det. Så var de også efter mig, men jeg tog det ikke så tungt som Kat gjorde. Jeg havde nemmere ved at acceptere, at de ikke kunne lide mig, end hun kunne. Hun tog det også mere personligt. Men som årene gik, vi blev ældre og ulykken skete, så blev hun den mere modne, mens jeg blev lillesøsteren. Af en eller anden grund havde hun nemmest vil at takle ulykken. Trods vi var tvillinger virkede hun flere år ældre end mig. Ikke som der var få minutter yngre.

"Hey venner" smilede jeg, da det endelig var fredag, vi havde spisepause og kun havde to timer tilbage efter frokost. Zayn og Kat havde gang i en samtale om et eller andet med tatoveringer, som Zayn åbenbart havde masser af. Lou og Haz var oppe og hente mad, mens Liam og Niall snakkede om musik.

"Hey Anna" smilede Liam, og jeg smuttede ind mellem ham og Niall. Jeg nakkede Nialls kastet og tog den på, mens jeg rodede rundt i hans hår. Niall var den, jeg hurtigst havde fået det bedst med. Ud over Liam selvfølgelig. Men Niall var helt nede på jorden, han var grinende og frisk lidt af hvert.

"Hvad skal du I aften?" spurgte Niall og prøvede at hugge sin kasket tilbage. Jeg undveg dog hans hånd og holdt fast i den.

"Ikke noget"

"Jeg regner med at invitere drengene over i aften" indskød Liam, og jeg nikkede.

"Alle sammen?" spurgte jeg og skævede over til Zayn, der lige havde fået Kat til at grine af et eller andet. "Er charmetrolden der ovre også inviteret?"

"Zayn eller Kat?" spurgte Louis, der kom tilbage sammen med Harry.

"Jeg ved snart ikke, hvem af dem" grinede jeg og gaflede en af Nialls pastaskruer. "Hvor længe tror I, der går?" Niall tog sin gaffel tilbage og spiste videre af sin pastasalat. Selvom han surmulede lidt, vidste jeg, at han ikke mente det på en sådan måde, at jeg ikke måtte få noget.

"Ikke særlig lang tid"

"Jeg tror, Kate vil holde den lidt endnu" sagde Liam, og jeg nikkede. Jeg kunne ikke være mere enig; Kate var typen, der ikke gjorde tingene for overilede.

"I starten af september" foreslog Harry og tog en pasta i munden. "Måske før?" Vi var kun lige i midten af august, men jeg troede desværre, at Harry havde ret. Kate var også faldet pladask for Zayn.

"Men er det okay drengene kommer over i aften?" spurgte Liam, henvendt til mig.

"Hvis jeg siger nej...?"

"Så kommer vi alligevel" drillede Niall og tog sin cap tilbage.

 

— ♥ ♥ ♥ –

 

Karen og Geoff tog af sted på en forlænget weekend i Frankrig torsdag, så Liam, Katherine og jeg skulle være alene hjemme hele weekenden. Men som Karen sagde, vi var jo ikke børn længere. Derfor havde Liam inviteret drengene over, bare til lidt film og hygge. Og med hygge mente han chips, slik, popcorn, sodavand og sprut. Eller; mest sprut til os andre, da han ikke måtte drikke så meget. Noget med hans nyre eller sådan noget. Jeg havde ikke lige sat mig ind i det, så jeg vidste bare, han ikke måtte drikke så meget. Men så var der mere til os andre!

Drengene kom klokken halv seks, og de havde taget pizza med. De havde splejset om seks pizzaer, da de mente, at de alle kunne spise en pizza hver, og så kunne Kat og jeg dele en. Eller noget...

"Skål!" skålede vi, som vi netop lige havde åbnet den første dåse øl. Kat og Liam sprang over, men resten af drengene og jeg klikkede vores dåser mod hinanden og drak. Jeg havde ikke drukket længe, så det var fantastisk endelig at smage smagen af øl igen.

"Svagdrikker" drillede Zayn og tjattede lidt til Kate. Hun rakte bare barnligt tunge ad ham, hvilket fik resten af os til at grine. De opførte sig allerede som et kærestepar, og det kunne vi alle sammen se. De sad altid sammen til maden, hun skrev hele tiden med ham over mobilen, og hun snakkede hele tiden om mig. Niall havde fortalt, at han også snakkede om hende hele tiden.

"Lad os lige spise - jeg er sulten!" bad Niall, og vi grinede af ham. Niall; altid sulten.

"Ræk mig lige en tallerken!"

"Kan jeg af noget af den med skinke?"

"Salatpizza?"

"Nej ikke den!" Folk snakkede i munden på hinanden, og arme rakte ind over hinanden og der blev rakt tallerkner og pizzastykker rundt. Forvirringen slog mig, og jeg grinede bare svagt over det hele.

"Fuck, den er varm jo!" brokkede Louis sig, da han havde brændt læben på det varme stykke.

"Den kommer ellers lige fra fryseren" sagde jeg ironisk og tog en forsigtig bid af mit eget stykke.

"Hvad?" spurgte Lou og så forvirret ud. "Den er sku da blevet bagt i en ovn"

"Oh my god Louis!" grinede Harry. "Det var ironisk!"

"Ah..." sagde Louis, og vi grinede så af ham igen. "Skål!" Vi skålede igen og gik i gang med at spise. Jeg var egentlig ikke sulten, men jeg spiste bare en lille smule. Ikke drikke på tom mave!

 

— ♥ ♥ ♥ –

 

Lidt efter et ørlede Harry som den første, og han gik op for at sove på badeværelset ovenpå. Imens feste vi andre videre i stuen, hvor vi hørte monsterhøj musik, dansede rundt i sofaerne og sang højt med på sangene. Jeg vidste slet ikke, at drengene kunne synge. Det kom helt bag på mig. Jeg sang helt latterligt dårligt, og så sang drengene helt himmelsk! Hvem havde forestillet sig det?

"Hvor er Zayn og Kathy?" råbte jeg til Liam for at overdøve musikken. Han trak på skuldrene og så rundt.

"Måske har de fundet lidt privatliv?" foreslog han med et stort grin og sang videre. Jeg rystede bare op hovedet og hoppede ned fra sofaen. Faktisk så misundede jeg hende lidt. Hun havde allerede fundet en fyr, hun syntes, var sød. Og så var der mig. Storesøsteren som alle så som hende den lille - den lille kartoffel! Som nu skulle have sig endnu en drink!

"Annastasia Payne!" lød det bag mig, mens jeg granskede køleskabet for en cola. Havde vi virkelig ikke nogen cola?

"James Horan" vrængede jeg og tog en Pepsi max ud. Gad vide om den ville gå til rom og cola?

"Jeg hedder Niall"

"Og jeg hedder Anna"

"Annabananna!" grinede han og tog min Pepsi. Han vejede den lidt i hånden, inden han satte den på køkkenbordet bag mig. Han gik langsomt hen mod mig, tvang mig op af bordpladen.

"Tog du lige min Pepsi?"

"Ja, jeg gjorde!"

"Oh no..."

"Hvad vil du gøre ved det?"

"Hvad jeg vil gøre ved det?"

"Mh..."

"Det er ikke for små børn"

"Jeg er ældre end dig!"

"Sikkert" grinede jeg og tog min Pepsi i hånden igen. "Må jeg drikke min cola nu?"

"Det er Pepsi"

"Lige meget" sagde jeg og åbnede den. Men Niall måtte have rystet den, for den bruste op, og der kom cola ud over det hele. Pepsi - so what?!

"Det er din skyld!" brokkede jeg mig og mærkede svimmelheden. Hvorfor kunne jeg ikke bare få mig en cola.

"Min skyld?"

"Ja! Din skyld!"

"Du rystede den selv!"

"Nej, det gjorde du!"

"Nej" hviskede han, og så skete det. Han lagde en hånd på min kind og trak mig ansigt hen til sit.  

 

 

— ♥ –— ♥ –— ♥ –

Hey mennesker! Hvad siger I så?

Endnu et kapitel, direkte ud til jer!

Synes I at Zayn og Kathy ville passe sammen? Altså personlighedsmæssigt? 

I må stadig meget gerne smide en kommentar og meget, meget gerne trykke LIKE

Møs ~Amalie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...