Imagine a world without me {One Direction}

Da pigen Katherine mister begge sine forældre i samme bilulykke, hun selv overlever, får hun følelsen af at have mistet alt. Det eneste hun har tilbage er tvillingesøsteren Annastasia, da alle bedsteforældre for længst er døde. Myndighederne placerer Kate og Anna på flere børnehjem rundt omkring i London, men i sidste ende finder de et sidste håb; pigernes tante. Men hun bor Wolverhampton og har både mand, hus og børn. Det lykkes dog myndigederne at overtale hende til at lade de to forældreløse piger flytte ind hos hende, og pigerne skal så starte et nyt liv op igen. Men det er ikke nemt, med en fortid fyldt med død, mobning og følelse af svigt, pludselig at skulle vende op og ned på det hele. Med hjælp fra fætteren Liam Payne, starter pigerne i skole, og her møder de nogle mennesker, der ændrer deres liv drastisk. [Drengene er ikke kendte. Titlen er et citat fra Mads Langers sang 'Fact-Fiction']

47Likes
48Kommentarer
3439Visninger
AA

4. I got a hangover, oh-oh oh...

*Annastasias synsvinkel*

Dagen efter festen var overhovedet ikke akavet. Overraskende nok. Jeg vågnede op i Liams seng, og ikke min egen. Totalt forvirret og fortumlet fik jeg kastet mig ud til badeværelset, hvor jeg tømte resterne af aftenen og nattens alkohol ud i toilettet. Forbande tømmermænd! Jeg fik skyllet ud og børstede mine tænder. Trætheden og sløvheden sad i mig, og jeg kunne dårligt holde mine øjne åbne. Men når jeg lukkede dem, gjorde det bare vildt ondt i mit hoved. Jeg kunne virkelig godt bruge et glas koldt vand og nogle hovedpinepiller, men der var irriterende nok ikke noget glad ude på badeværelset, og jeg kunne ikke bare stille hovedet ind under vandhanen. What to do? Trappen syntes pludselig lang og farlig, og jeg kunne umuligt komme ned af den helskindet. Men trodsig, som Kate sagde, jeg var, begav jeg mig langsomt ud i gangen og stirrede ned af trappen. Jeg vidste, der var 14 trin. Kate og jeg havde talt dem i sommers. OCD eller noget. Jeg talte dem hver gang jeg gik ned, men mit hoved gjorde simpelthen for ondt til at tælle dem nu. I stedet sank jeg ned på numsen, og så tog jeg ellers ét trin ad gangen hele vejen ned. Men problemet var så, at jeg sad på gulvet nede i gangen og havde ikke rigtig kræfterne til at rejse mig op igen. Og hvad gør man så? Man kravler på alle fire ud til køleskabet, åbner det og ser ængsteligt op på den flaske med vand, der står højt, højt oppe i lågen. Okay, vil man have noget, må man gøre noget for det.

"Hvad laver du?" lød det bag mig, og Liam så på mig med en appelsinjuice i hånden. Jeg måtte faktisk have set ret så komisk ud. Må knæ, rækkende efter en flaske vand i køleskabet midt om natten. Eller var det meget sent på dagen?

"Vand" fik jeg hæst frem og lød som et lille barn, der ville have mad.

"Har du tømmermænd?"

"Mh..." brummede jeg og fik endelig fat i min vand. Men den var så kølig mod min hånd, at jeg tabte den på gulvet. "Pis!"

"Skal jeg hjælpe dig?"

"Ja tak"

"Wow, du er da helt væk" grinede Liam, da han fik hevet mig på benene, og jeg nærmest væltede sammen igen. Gud, hvor var jeg dog træt. Liam løftede mig op på køkkenbordet, og jeg lænede kinden mod det kølige køleskab. "Hvor meget drak du i nat?"

"Pas!" mumlede jeg og tog imod de to hovedpinepiller og flasken med vand, som Liam havde været så venlig at åbne. Jeg slugte hurtigt pillerne, inden jeg lukkede øjnene igen og sukkede tilfreds.

"Hvordan kom du ned af trappen?" spurgte han og afbrød mit stille øjeblik.

"På numsen" mumlede jeg, stadig med lukkede øjne.

"På numsen?" gentog Liam forundret, og jeg nikkede bare.

"På numsen"

"Okay så..." mumlede han, og der blev igen stille. Han sagde dog noget igen, da jeg næsten var faldet i søvn. "Skal jeg ikke bære dig ind på sofaen? Jeg regner ikke med, at du hverken skal sove her, eller at du kan gå op af den trappe igen. Hvordan lyder det?"

"Mh..." sagde jeg bare, og øjeblikket efter tog en arm fat under min arm, og en anden under mine ben. Få sekunder efter mærkede jeg den bløde sofa, og jeg besluttede mig for at holde min mund. Nu skulle jeg sove...

 

— ♥ –♥ –♥ –

 

Jeg vågnede igen til duften af bacon, scrambled eggs og ristet toast. Gad vide hvem der stod i køkkenet. Jeg var dog for træt til at rejse mig helt, så jeg rullede om på siden og tittede ud til køkkenet. Zayn og Kate stod og fjollede derude, mens Niall, Liam og Louis sad og gnaskede på noget brød.

"Anna er vågen" jublede Niall, og jeg dukkede mig hurtigt igen.

"Nej, jeg sover stadig" råbte jeg til dem, og Louis grinede.

"Kom her ud!"

"Jeg sover!"

"Der er bacon!"

"Måske - hvis Niall ikke spiser det hele"

"Jeg er på vej" råbte jeg og rejste mig fra sofaen. Længe leve bacon! "Er der ikke Nutella?" Drengene så alle på mig, da jeg gjorde min entré i køkkenet. Ja okay, jeg lignede sikkert lort, men hvad så? Det var mit hus. Eller Liams, eller Karen og Geoffs, men også mit! I hvert fald mit hjem, og jeg måtte klæde mig som jeg ville i mit hjem. Og jeg var stadig iført min sorte top fra i går og mine shorts.

"Nutellagris" smilede Liam og rakte mig glasset. Jeg takkede ham glad og smurte mit stykke brød. Pillerne havde hjulpet, så hovedpinen var væk. Dog sveg min hals ufatteligt meget, men jeg havde Nutella! Det kunne redde enhver dag!

"Også mig" bad Niall som et lille barn, og jeg rakte ham min elskede Nutella.

"Er jeg den eneste, der er helt død?" spurgte Louis og kørte en hånd gennem håret.

"Nej, Harry er stadig helt væk" grinede Zayn og satte sig ved bordet. Kate satte sig ved siden og mig, og jeg krammede hende kort.

"Kysser han godt?" hviskede jeg og blinkede. En svag rødmen bredte sig i hendes kinder, og hun nikkede lidt.

"Gør Niall?"

"Niall?" udbrød jeg, og alle drengenes opmærksomhed blev vendt mod Kate og jeg, eller måske mest mig. Jeg mærkede varmen stige til mig ansigt, mens mine hænder krampagtigt prøvede at holde mig for munden. Vent hvad? Havde jeg kysset med Niall? Hvornår? Hm... Der i køkkenet, men det... Eller måske?

"Hvad er der med mig?" spurgte han og så virkelig forvirret ud. Hvem havde jeg sovet ved siden af? Liam? Eller Niall? Og hvorfor ikke i min egen seng? Jeg havde virkelig lavet meget i nat...

 

*Katherines synsvinkel*

Det sjoveste ved at Anna ikke kunne huske, hvad hun havde lavet, var, at jeg huskede det hele. Jeg huske hende kysse med Niall, give Louis et lapdance under spin the bottle og så snave helt vildt med Niall. Men kunne jeg sige det til hende? Åh ja, hun skulle nok få det hele at vide. Zayn og jeg havde ikke drukket så meget, så jeg huskede alt, hvad jeg havde lavet. Jeg huskede pizzaen, øllene, Zayns og min snak ude i haven og senere på Kate og mit værelse. Jeg huskede hvert et kys, hvert et ord. Jeg huskede, vi snakkede om min Mor og Far. Han lyttede, og han holdt om mig, da jeg græd. Egentlig havde det ikke været meningen at åbne så meget op for ham. Men vi snakkede, og han spurgte. Og jeg svarede...

"Hey" smilede Zayn, der stod med jakke på og lignede en, der skulle til at gå"

"Går du?" spurgte jeg og kom op fra min seng. Drengene havde tænkt sig at gå, så Anna og jeg kunne komme i bad, og Zayn skulle gøre sig klar til i aften. Selvom vi begge havde drukket aftenen før, holdt han stadig vores aftale. Han havde inviteret mig på middag, og han havde endda givet en officiel invitation. Han havde givet mig en rød rose, lige inden han spurgte. Selvom vi begge vidste svaret, så var jeg glad for, at han gjorde det. Han havde set så forfærdelig sød og dejlig ud, og jeg havde stadig billedet af ham i mit hoved.

"Ja" sagde han og gik hen til mig. Hans hånd kærtegnede mildt min kind, inden han placerede et blidt kys midt på mine læber. "Men vi ses jo i aften"

"Der er lang tid til" smilede jeg og låste mine hænder bag hans nakke.

"Tror du ikke, du overlever?"

"Jo" Han kyssede mig endnu engang, mens hans hænder holdt om min talje.

"Jeg må smutte nu"

"Mh" mumlede jeg og trak hans læber ned mod mine igen. Zayn smilede og lod sig rive med.

"Zayn!" kaldte Louis lidt efter, da vi havde brudt kysset og stod og stirrede hinanden ind i øjnene. "Kommer du?" Zayn sukkede, og jeg smilede.

"Jeg kommer nu!" råbte han tilbage og vendte sig igen mod mig. "Vi ses snart!" Jeg lagde en hånd på hans mave, mens min anden hånd nussede hans nakke, mens jeg kyssede ham en sidste gang, inden han forlod mit værelse. Wow, jeg var heldig. Tænkt engang; han var sød, flot, betænksom, kærlig og helt vildt fantastisk. Og så havde han valgt mig. Svævende på en lyserød sky gik jeg i bad - helt forundret over Zayn og hans påvirkning på mig.

 

— ♥ –♥ –♥ –

 

"Er jeg fin nok?" spurgte jeg og glattede lidt på min kjole endnu engang. Stasia nikkede stort og så måbende på mig. "Hvad med mig hår... Ikke for vildt?"

"Kathy, du er smuk" smilede hun og lagde en hånd på min skulder. "Jeg ville ønske, jeg havde fået skønheden"

"Du er også smuk"

"Du fik skønhed, jeg fik klogskab"

"Den fik jeg også" grinede jeg og skubbede lidt til min dejlige storesøster. Overraskende nok gættede alle på, at jeg var den ældste. Men sandheden var, at hun var syv minutter ældre end mig. "De syv minutter der gjorde den helt store forskel"

"Jeg fik humoren!" udbrød Anna, og jeg grinede.

"Så siger vi det"

"Og jeg kan holde balancen"

"Det kan jeg sku da også" sagde jeg og stillede mig på ét ben, men Anna skubbede til mig, så jeg mistede balancen, og jeg faldt ned i hendes seng. Dog hev jeg hende med i faldet, og vi lå grinende sammen i hendes seng.

"Glæder du dig?" spurgte Anna, og jeg nikkede hurtigt. Jeg ikke bare glædede mig, jeg kunne ikke vente. "Det er bare..."

"Det er bare hvad?"

"Det er bare så ulig dig"

"Hvad mener du?" spurgte jeg og lagde hovedet på skrå.

"Det hele er gået så hurtigt, synes du ikke?" sagde hun, og jeg sukkede. Egentlig havde hun ret, og jeg havde også selv tænkt på det. Men der var jo ikke noget forhold mellem Zayn og jeg, og vi havde kun kysset meget lidt. Og imens vi havde drukket, så vi havde en undskyldning. Men det føltes bare så rigtigt...

"Det er ikke noget 'Zayn og mig', og det vil der ikke være lige foreløbig" forklarede jeg og tog hendes hånd. Anna så uforstående på mig, og jeg sukkede igen. "Det der sker lige nu, er, at Zayn og jeg bare har det hyggeligt med hinanden. Vi ser, om vi kan holde hinanden ud, og måske på længere sigt kan finde på noget sammen. Nu er det bare for hyggens skyld" Okay, måske ikke hundrede procent sandt, men tæt på.

"Så jeres date..."

"... er som venner" afsluttede jeg hendes sætning. Løgn. Jeg hadede at lyve for min søster, men det var absolut nødstilfælde, at hun ikke troede noget forkert om Zayn og jeg.

 

— ♥ –♥ –♥ –

 

"Hej" smilede han og trådte ind.

"Hej" smilede jeg tilbage og lagde armen om halsen på ham. Han plantede et blidt kys på min kind.

"Du ser dejlig ud"

"I lige måde" roste jeg og så ind i hans brune øjne. Det gjorde han virkelig! Han havde sorte, stramme bukser på, en sorte jakke og blå converse. Jeg selv havde en sølvgrå kjole på, der sad stramt om brystet, men blev lidt løsere omkring taljen.

"Skal vi gå?" spurgte han og tog min hånd. Jeg nikkede, og han trak mig ind til sig. Hans læber fandt mine, og jeg lagde en hånd bag hans nakke. Når vi kyssede, var det, som om alting udenfor stod stille. Det var bare mig og Zayn.

"Get a room!" drillede Anna, og jeg måtte afbryde vores kys, da jeg udstødte et lille grin.

"Jaloux?" drillede jeg tilbage og sendte hende et stort smil.

"Nej, ellers tak" smilede hun og så på Zayn. "No offence, men må godt få ham i fred!" Det sidste var henvendt til mig.

"Må jeg godt stjæle din søster med mig nu?" spurgte Zayn, og jeg grinede. I samme øjeblik kom Karen ud i gangen, og jeg smilede stort til hende.

"Hej Zayn"

"Hej Karen"

"Nu passer du godt på hende, ikke?"

"Selvfølgelig" smilede Zayn og strammede grebet om mig. Jeg smilede stort til ham, og han placerede et blidt kys på min pande.

"Kan I have det godt?" smilede Karen og lagde armen om Anna.

"Hyg jer" smilede hun, og mimede 'jeg elsker dig' til hende. Hun smilede hemmelighedsfuldt ugen og vinkede bare. Mystisk... Så tog Zayn min hånd, og vi gik ud af døren. Han havde hentet mig i sin bil, og jeg hoppede ind på passagersædet viden siden af og så spændt på ham.

"Klar?" spurgte han, og jeg nikkede ivrigt. Mere end klar!

 

Zayn havde bestilt bord på en sushi-restaurant, og jeg måbede. Hvordan vidste han, at jeg elskede sushi? Vent, havde Stasia noget at gøre med det? Måske derfor hendes mystiske grin.

"Bord til Zayn Malik" sagde han høfligt, mens han holdt min hånd. Damen viste os hen til et bord, og Zayn trak min stol ud, da jeg skulle sætte mig. Han havde også åbnet døren for mig, da jeg skulle ud af bilen. Gentleman.

"Hvorfor mig?" spurgte jeg, da vi havde taget os en lille tallerken sushi hver. Vi sad ved running sushi.

"Hvorfor dig?" spurgte han og løftede sit stykke sushi op mellem sine spisepinde.

"Ja" nikkede jeg og tog et stykke i munden.

"Jeg ved ikke..." mumlede han og drak en tår cola. "Hvorfor ikke dig?" Ja okay, han havde ret. Men jeg havde ikke været vant til at være drengenes førstevalg, og dates havde i hvert fald ikke lige været mig. Faktisk var det kun min tredje date, hvor Anna havde været min første, og en barndomsven havde været min anden. Men jeg havde givet råd til mine gamle veninder, om hvad man skulle gøre, sige og tage på, så jeg var ikke helt uvidende.

 

— ♥ –♥ –♥ –

 

Aftenen gik overraskende godt, og vi havde nogle virkelig gode snakke. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, og han fik mig til at grine. Han satte mig af foran Karen og Geoffs hus, og vi steg ud af bilen. Jeg ville dårligt sige farvel til ham, så jeg lænede mig op af bilen og trak ham ind til mig. Jeg kyssede ham først blidt, men pressede derefter forsigtigt min tunge ind i hans mund. Han kyssede godt, men han snavede endnu bedre. Lidt efter måtte jeg stoppe mig selv.

"Kan ud huske, at jeg spurgte, hvorfor mig?" spurgte jeg og så ham i øjnene.

"Ja" sagde han stakåndet og smilede skævt.

"Det var ikke fordi, jeg ikke ville" hviskede jeg og lagde armene om hans hals.

"Ikke?" hviskede han tilbage og tog blidt fat om mine hofter. Hans ånde var varm mod mit ansigt.

"Nej" smilede jeg og kyssede ham blidt. "Jeg er glad for, at du spurgte"

 

 

— ♥ –— ♥ –— ♥ –

Hey mennesker! Så kom Kate og Zayn ud på date.

Synes I, de passer sammen?

I kan jo få en lille fornemme af Kates udseende på coverbilledet, hvor hun er den mest synlige.

Og Zayn kender i jo, så ville de passe sammen pr. udseende?

Faktisk havde jeg først tanker om at sætte Kate og Louis sammen, men Amanda D forslog Zayn, og jeg kunne ikke være mere enig.

Hvem ville Kate passe bedst sammen med? Smid gerne en lille kommentar, og så ellers nyd novellen

Møsser ~Amalie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...