Imagine a world without me {One Direction}

Da pigen Katherine mister begge sine forældre i samme bilulykke, hun selv overlever, får hun følelsen af at have mistet alt. Det eneste hun har tilbage er tvillingesøsteren Annastasia, da alle bedsteforældre for længst er døde. Myndighederne placerer Kate og Anna på flere børnehjem rundt omkring i London, men i sidste ende finder de et sidste håb; pigernes tante. Men hun bor Wolverhampton og har både mand, hus og børn. Det lykkes dog myndigederne at overtale hende til at lade de to forældreløse piger flytte ind hos hende, og pigerne skal så starte et nyt liv op igen. Men det er ikke nemt, med en fortid fyldt med død, mobning og følelse af svigt, pludselig at skulle vende op og ned på det hele. Med hjælp fra fætteren Liam Payne, starter pigerne i skole, og her møder de nogle mennesker, der ændrer deres liv drastisk. [Drengene er ikke kendte. Titlen er et citat fra Mads Langers sang 'Fact-Fiction']

47Likes
48Kommentarer
3443Visninger
AA

8. Forgive me

*Katherines synsvinkel*

”Hvad?” spurgte Anna målløs, og jeg sank en klump. Det havde været hårdt, og at skulle forklare det hele igen, syntes uudholdeligt. Det havde været den værste beslutning i hele mit liv, og jeg kunne ikke holde mig selv ud. Jeg havde endelig fundet noget – eller nogen – der kunne gøre mig glad, og så skulle jeg absolut ødelægge det! Jeg elskede ham jo!

”Jeg er så ked af det!” hulkede jeg og begravede mit hoved i hendes skulder. ”Jeg fortryder så meget!”

”Det skal nok gå”

”Nej, det skal ej!” nærmest råbte jeg vredt. ”Zayn tilgiver mig aldrig, og jeg har mistet ham for altid”

”Nej, du har ej” rettede hun på mig, men jeg rystede bare på hovedet.

”Det er slut, Anna”

”Kate...” sukkede hun og aede mig på ryggen. ”Hvad skete der helt præcist?”

”Vi var hos ham, og alting var rigtig hyggeligt, men jeg følte, at der var noget galt. Jeg kunne ikke rigtig beskrive det, men vi sad bare og så film, så hvad kunne der være galt?”

”Ja..?”

”Og så kyssede vi lidt og sådan, men på det seneste har det været svært for mig... fordi...”

”Fordi hvad?”’

”Der er noget, jeg ikke har fortalt dig” sagde jeg og så på min søster. Det var, som om hun gik fra trøstende til lamslået. Hun så direkte på mig, og jeg kunne mærke, hvor skuffet hun var. Vi fortalte hinanden alt, men åbenbart ikke...

”Hvad er det?”

”Jeg er blevet voldtaget”

 

♥ ♥ ♥–

 

”Slog du op med Zayn, fordi du ikke kunne fortælle ham det?” spurgte Anna, da hun var faldet lidt ned igen. Hun tog det faktisk overraskende pænt, og jeg havde heller ikke de helt store følelser omkring det. Faktisk havde jeg ingen problemer med at fortælle hende det - tværtimod. Det var godt endelig at fortælle hende sandheden i stedet for at rende rundt med en hemmelighed, man ikke kunne fortælle til sin mest fortrolige i denne verden.

”Du får det til at lyde så dumt”

”Det er det da også”

”Men hvad vil han ikke tænke og sige?”

”Jeg tror, han ville støtte dig” sagde Anna og lagde hovedet på skrå. ”Har han sagt, at han elsker dig?”

”Ja” hviskede jeg, og mindet fra badet kom op i mit hoved. Der var ikke ske noget, ud over at vi havde badet sammen, kysset og sådan. Det havde ikke udviklet sig, hvilket man nok kunne sige, at jeg var sådan ret så glad for. Men det havde været et så perfekt øjeblik, at alting syntes ligegyldigt. Han havde sagt, at han elskede mig.

”Så han elsker dig - så er det da ikke mere simpelt” sagde hun, og jeg rystede på hovedet.

”Vi... kom lidt op og skændes i går”

”Hvad?”

”Jeg vidste ikke rigtig, hvordan jeg skulle sige det, og vi har allerede en gang før snakket om, at det måske gik for hurtigt mellem os, men så alligevel ikke. Så jeg spurgte, om vi ikke skulle tage en pause. Men så blev han sur, og så råbte vi til sidst af hinanden, indtil jeg gik”

”En pause?” spurgte hun og så på mig, som om jeg var dum. ”Det er nok det dummeste, du kan foreslå. Det er et ’jeg orker dig egentlig ikke mere, men du skal bare tro, at vi to stadig har en chance sammen’.”

”Virkelig?”

”Ja”

”Jeg vil godt snakke med ham, men jeg tør ikke ringe...”

”Jeg kan ringe til Niall og så ham til at snakke med ham?”

”Tak” smilede jeg forsigtigt, og Anna sendte mig et stort smil igen.

”Kom her” Hun åbnede sine arme, og jeg krøb ind til hende. ”Jeg elsker dig sis”

”Jeg elsker også dig” smilede jeg, og alting syntes ikke så håbløst længere.

”Hvad siger du til en rigtig tøsetur i morgen? Bare dig og mig?”

”Aftale!”

 

— ♥ ♥ ♥–

 

”Den her er sød!” sagde Anna begejstret og rakte en okay sød top op. Men den var nok mere hendes stil end min.

”Ikke mere tøj til dig” grinede jeg, og et øjeblik glemte jeg alt om Zayn. Stasia vendte øjne, og jeg fnes. Jeg havde fundet et par bukser i én butik, mens Anna havde fundet mindst tre stykker tøj i syv butikker. Hun var virkelig tøsen, når det kom til shopping. Jeg hadede generelt shopping, men jeg måtte nu indrømme, at det var den bedste kur mod hjertesorger.

”Hvad så med den her?” spurgte hun og rakte en isblå kjole op, der ville sidde stramt omkring brysterne, hvor der sad små, sølv palietter, mens den ville være løs og knælang. Den var utrolig flot, og selvom jeg nødigt ville indrømme det, så elskede jeg den øjeblikkeligt. ”Den er lige dig!”

”Hvor meget?”

”Jeg giver” smilede Anna, og jeg undrede mig over hendes mængde af penge. Men hun havde haft job tidligere på året, og det måtte være derfor. ”Og du kan tage kjolen her på til isfesten” Skolen holdt en fest, som en vinterfest om lidt under en måned. Som en fest inden is og kulde og sne. Festen skulle holdes i starten af december, og jeg havde ikke nogen date. Okay, gik det helt galt, så kunne Anna være min date. Zayn og jeg havde ellers snakket om det... ”Ikke tænk på Zayn nu”

”Hvordan vidste du det?”

”Jeg kunne se det på dig, søde” smilede hun og skubbede lidt til mig. ”Jeg har trods alt kendt dig hele livet” Hun blinkede storsmilende til mig og så skubbede hun mig ellers over mod prøverummet. ”Prøv den så” Hun smed to kjoler i favnen på mig og trak forhænget for. Jeg smed hurtigt min bluse og bukser, og så prøvede jeg den ene kjole. For stor - men den anden sad helt perfekt. Jeg trak forhænget fra og trådte ud til Anna. Hun gispede og klaskede hænderne for munden.

”Du er da gudesmuk” hvinede hun og gik en omgang rundt om mig. ”Den skærer virkelig godt der, og den fremhæver virkelig dine former”

”Men jeg får kæmpebryster i den” brokkede jeg mig - for det var rigtigt. Den skar lige under brystet, og derfor fremhævede den dem.

”Zayn vil elske den!” jublede Anna, men da jeg så på hende, forstod hun, hvad hun havde sagt forkert. ”Undskyld, jeg har bare lige vænnet mig til, at I er sammen, og så er I ikke mere, og så skal jeg lige vænne mig til det...”

”Det’ okay” smilede jeg, så godt jeg nu kunne og forsvandt bag forhænget igen.

”Ih, din store idiot, Anna!” hørte jeg min søster mumle til sig selv, og jeg grinede af hende. Jeg fik hurtigt mit eget tøj på igen, og så gik jeg ud til hende. ”Vil du have den?”

”Ja, men jeg kan altså ikke lide, at du skal betale”

”Kom nu” smilede hun og tog kjolen. ”Du kan få lov til at betale en fjerdedel”

”Tredjedel”

”Top” toppede hun, og vi smilede begge tilfreds. Anna var ikke god at diskutere med, for hun fik som regel sin vilje. Men hvis hun overgav sig, måtte man virkelig være speciel. Jeg var bare glad for, at hun lod mig betale bare en lille smule.

 

♥ ♥ ♥–

 

Anna og jeg valgte at spise aftensmad på en lille cafe inde i byen, og det var super hyggeligt. Vi havde snakket med Karen om det, og efter Anna havde fortalt hende om Zayn og jeg, havde hun givet lov. Hun ville egentlig helst have haft os hjem, men Anna fik hende overtalt. Så Karen havde tilbudt at betale for maden, men igen lod Anna hende kun betale halvdelen.

”Niall har snakket med Zayn” mumlede hun med munden fuld af kylling.

”Tyg lige færdig skat” mindede jeg hende om, og hun slugte kyllingen.

”Niall skriver, at Zayn også er ked af det” fortsatte hun med øjnene fæstet på sin mobil. ”Jeg skal se Niall her til aften, så jeg tænkte, at han kunne tage Zayn med”

”Mh...” var det eneste, jeg kunne sige.

”Hvis det altså er okay med dig”

”Jeg tør ikke” mumlede jeg næsten lydløst, men min søster hørte det.

”Jo, kom nu”

”Hvad skal jeg sige?” spurgte jeg og så fortabt på hende.

”Alt det, du har fortalt til mig”

”Hvad hvis han er ligeglad med mig?”

”Det er han ikke!”

”Skal jeg fortælle ham det?”

”Måske ikke lige med det samme, men jeg synes, du skal fortælle ham, hvorfor det var så svært for dig” sagde Anna, og jeg nikkede. Hvad skulle jeg gøre uden hende?

”Stas?”

”Ja?”

”Hvad skulle jeg gøre uden dig?” spurgte jeg, og hun begyndte at grine.

”Det tænker jeg også tit” grinede hun og blinkede. ”Spis din mad, så vi kan komme hjem”

”Taxi?”

”Selvfølgelig” smilede hun og tog den sidste bid af sin kylling i munden. Lige meget hvor mange gange jeg havde ønsket mig en lillesøster, så var Anna alt man kunne ønske sig. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle gøre uden hende. Hun var virkelig mit ét og alt. Hun var der altid for mig, og det havde hun været altid. Man kunne ikke ønske sig en bedre søster.

 

— ♥ ♥ ♥–

 

"Hey - kom indenfor" lød det fra gangen, og jeg hørte en masse trin. Egentlig havde jeg mest lyst til at løbe min vej. Men Anna havde truet mig med, at hvis jeg løb min vej, så ville hun få drengene til at hente mig - om de så skulle bære mig tilbage.

"Hvor er..?" lød det fra Niall, og jeg kunne høre Anna hviske noget. "Stuen?" Okay, jeg følte mig rimelig akavet, som jeg sad i stuen med mine hyggersokker på fødderne og i Annas for store sweater. Jeg følte mig som et lille barn, der skulle gå til bekendelse.

"Hej" lød det, og jeg så op fra min kop the. Anna og jeg havde lavet the, set tv og hygget, mens vi ventede på drengene. Og hvem stod dér? Zayn... "Må jeg sætte mig?"

"Ja" fik jeg frem og satte min kop på bordet. Zayn satte sig, og vores blikke mødtes.

"Jeg..." begyndte vi begge på samme tid, og jeg smilede.

"Undskyld" fik jeg frem og smilede skævt. "Jeg fortryder så meget! Jeg har en masse at fortælle dig, men kun hvis du vil lytte altså..."

"Der er ikke noget, jeg hellere vil" smilede han og kyssede mig blidt på kinden. "Du er tilgivet"

"Virkelig?"

"Selvfølgelig" smilede han og tog min hånd.

"Det ser ud til, at de er sammen igen" sagde Anna, og jeg kunne se Nialls arm om hende. Hvad?!

 

 

— ♥ –— ♥ –— ♥ –

Here we go!

Dette kapitel indholdt nok mere Anna og Kat -tid, end alt muligt andet.

Jeg har længe ville have noget mere fra de to, og her kom det så.

Jeg kan love jer, at der er en masse drama på vej! Don't worry!

Ville I shippe 'Nianna/Aiall' (Jeg kunne ikke finde på bedre navne!)

Kys til alle jer dejlige mennesker!

~Amalie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...