Imagine a world without me {One Direction}

Da pigen Katherine mister begge sine forældre i samme bilulykke, hun selv overlever, får hun følelsen af at have mistet alt. Det eneste hun har tilbage er tvillingesøsteren Annastasia, da alle bedsteforældre for længst er døde. Myndighederne placerer Kate og Anna på flere børnehjem rundt omkring i London, men i sidste ende finder de et sidste håb; pigernes tante. Men hun bor Wolverhampton og har både mand, hus og børn. Det lykkes dog myndigederne at overtale hende til at lade de to forældreløse piger flytte ind hos hende, og pigerne skal så starte et nyt liv op igen. Men det er ikke nemt, med en fortid fyldt med død, mobning og følelse af svigt, pludselig at skulle vende op og ned på det hele. Med hjælp fra fætteren Liam Payne, starter pigerne i skole, og her møder de nogle mennesker, der ændrer deres liv drastisk. [Drengene er ikke kendte. Titlen er et citat fra Mads Langers sang 'Fact-Fiction']

47Likes
48Kommentarer
3412Visninger
AA

7. Bad timing

*Annastasias synsvinkel*

Kedsomhed var en dårlig ting, og jeg kedede mig - på en fredag! Hvad skete der lige for det? Kate var sammen med sine kæreste Zayn, og Karen og Geoff var igen i London, og Liam var taget hjem til en eller anden af hans venner. Så jeg befandt mig alene hjemme, og jeg kedede mig. Det var for koldt til at gå en tur, tage på stranden eller sådan noget hyggeligt noget. Klokken var halv seks, og aftensmad var ikke lige det, der lød mest spændende.

"Niall?" spurgte jeg efter at have trykket på hans nummer. "Kan du ikke komme over?"

"Du keder dig, fordi du er alene hjemme" sagde han, og jeg klynkede.

"Please Niall!" bad jeg og foldede nærmest mine hænder. Hvis jeg altså ikke havde holdt min mobil i den ene hånd. "Jeg skylder dig!"

"Så bager vi kage!"

"Deal, men jeg har ikke noget til at bage kage med..."

"Supermarkedet om 10?"

"You got it!"

"See ya babe" sagde han, inden han lagde røret på. Spadehat! Men jeg trak i mine slidte, sorte, elskede converse og traskede mod supermarkedet. Man kunne virkelig godt mærke, at det var sidst i oktober måned. Vent, to måneder til jul! Jubii!

"Hey" lød det bag mig, - tæt på mit øre - og jeg fik verdens største chok.

"Niall!" skreg jeg og fór sammen.

"Hey darling"

"Du skræmte mig, din bums"

"Du er en bums!"

"Whatever" smilede jeg og nakkede hans cap. Han så på mig med et lidende blik, og jeg rodede op i hans hår. "Skal vi få købt noget? Jeg giver" Jeg tog min pung op af lommen og rystede den.

"Jeg skylder dig" smilede Niall, og sammen gik vi ind i supermarkedet.

"Kurv!" befalede jeg, og Niall gjorde, som jeg sagde. Eller hentydede til... eller noget!

"Lad os lige bage muffins" foreslog han og tog noget kagemix ned fra hylden.

"Rainbowmuffins!" jublede jeg, og han så skævt på mig. "Ja! Men de skal altså bages hent fra bunden så" Jeg var helt oppe og køre, og mens jeg læste op fra en opskrift på min mobil, skovlede Niall ting ned i kurven. "Og så mangler vi bare frugtfarve og krymmel"

"Krymmel?"

"Ja, til oven på kagerne" smilede jeg tilfreds og så på kurven, der bugnede med varer. "De skal jo pyntes rigtig fint"

"Du er skør"

"Men du kan lide det"

"Ja" smilede Niall og tog en pakke krymmel ned fra hylden. Der var noget grønt, brunt, tivolikrymmel og noget lakrids. "Den her!"

"Finno" smilede jeg og tog frugtfarve. En rød, en gul, en grøn og en blå. Så kunne man blande og få mange farver. Der her ville bare blive så godt!

 

— ♥ –♥ –♥ –

 

Da vi havde pakket varerne ud og målt op i skålene, blandede vi dejen sammen. Herefter delte vi dem i fire skåle, og så skulle vi bare vælge farver. Men Niall var stædig, og han ville bare have den røde, og jeg blev ved med at pointere, at det var lidt bøsset.

"Slet ikke" sukkede han for 30. gang og grinede.

"Men jeg vil lave den røde!"

"Du kan få den blå"

"Jeg har jo allerede valgt den blå"

"Så kan du få den gule"

"Jamen, jeg vil ikke have den gule"

"Så tag den grønne, så laver jeg gul og rød"

"Men jeg vil have den røde" sagde jeg barnligt og lagde armene over kors.

"Pattebarn" rakte han tunge, og jeg slog ham blidt på armen.

"Du er da lige så slem" brokkede jeg mig, og Niall skubbede lidt til mig. "Fint; jeg tager den grønne og blå, så kan du lege bøsse derovre i hjørnet og tage den gule og røde! Tilfreds?"

"Ja" smilede han og lagde armene om mig. "Tak"

"Så lidt, basse" smilede jeg og krammede ham hårdt, inden vi gav slip på hinanden. "Skal vi gå i gang?" Jeg glædede mig som en lille pige glædede sig til juleaften. Niall nikkede, og vi kastede os over hver vores to skåle. Efter få minutter havde vi fire portioner farvet dej, og jeg smilede stort. Vi kom det i forme i lag, så det var rigtig regnbueagtigt. Jeg kom med små jubelråb og klap under det hele, fordi jeg var så glad. Niall var sådan en, man kunne gøre sådan nogle ting med. Fjolle rundt og bage regnbuefarvede muffins med, og han gjorde mig bare generelt i godt humør. Han var sådan en ven, der vare skulle være i nærheden, og så smittede hans gode humør af.

"Og så i ovnen" smilede han, tog pladen og satte den i ovnen. Jeg smilede stort og gav ham en highfive, inden jeg satte uret op et kvarter.

"Så har vi lige 15 minutter..." sagde jeg og så ind i ovnen. Kagerne var blevet rigtig fine, og jeg glædede mig så meget til at smage dem.

"Skal vi ikke starte en film, og så kan vi se den videre, når vi har lavet dem færdige?" foreslog Niall, og jeg nikkede. Vi spurtede ind i stuen, og rodede vores film igennem.

"Step Up Revolution?" foreslog jeg og holdt den oppe.

"Nah..." trak Niall på det og rodede videre. "Find Nemo!" Han smilede stort og rakte filmen op, som Rafiki holder Simba oppe i Løvernes Konge. Okay, for mange Disneyfilm havde steget mig til hovedet. 

"Virkelig?" spurgte jeg og løftede det ene øjenbryn. Selvom jeg måtte lyde skeptisk, elskede jeg virkelig den film. Nok min ynglings Disneyfilm. No shit!

"Please" bad han og knugede filmen ind til sig. "Jeg elsker den film!"

"Okay then" smilede jeg og tog disken. "Men kun fordi du er så sød" Et grin kom fra Niall, mens jeg satte sprog og startede filmen op. Dog nåede vi ikke langt, for Niall huskede mig på, at vi også manglede glasur. Altså!

 

— ♥ –♥ –♥ –

 

"De smager faktisk ret godt" smilede jeg og vendte og drejede min mega seje muffin. Den var regnbueagtig indeni, og så virkelig awesome ud! Og jeg havde en svaghed for glasur, så awesome muffin plus glasur lig med himlen for mig!

"Ja, det har vi gjort godt" smilede Niall og proppede den sidste bud ind i munden. Jeg sad stadig tilbage med en halv, som jeg fodrede ham med, da jeg ikke selv kunne spise den.

"Jeg synes, det her er rigtig hyggeligt" sagde jeg og så op på ham. "At vi kan lave sådan noget her sammen"

"Som venner" sagde han og nappede den sidste bid. Han bed mig næsten i fingrene, så hvis jeg ikke havde været hurtigt nok, havde han sikkert bidt fingrene af mig. Eller nok bare bidt i dem, men jeg skulle altså ikke bides!

"Niall..." mumlede jeg og lagde mig ned, så jeg havde hovedet på hans skød og benene ud over armlænet. Jeg fangede hans hånd og tog den i min.

"Mh..."

"Du er min bedste ven"

"Du er også min bedste ven, eller veninde"

"Må jeg spørge om noget?"

"Mh..."

"Kat har sagt... Jeg ved altså ikke, om det er for sjov eller ej, men hun har sagt, at du... er vild med mig"

"Ja..."

"Er det rigtigt"

"Ville det ændre noget?"

"For vores venskab?"

"Ja"

"Nej" sagde jeg bestemt og bed mig i læben. Jeg så op på Niall, og hans øjne strålede. "Det ville ikke ændre noget for vores venskab..." Jeg satte mig langsomt op og så ham i øjnene. De der isblå øjne - de så direkte ind i mine. Jeg blev helt varm indeni, og den følelse kendte jeg ikke rigtig til. Kate kaldte det forelskelse, men jeg var ikke typen, der blev forelsket.

"Men..?"

"Det kunne ændre noget mellem os alligevel" hviskede jeg, og sekundet inden vores læber ramte hinanden, lød min ringetone. Et suk forlod begge vores læber, og jeg lukkede øjnene et kort øjeblik.

"Bare kig" sagde Niall, og jeg kiggede modvilligt på skærmen. Kate!

"Hey sis"

"Er du der hjemme?"

"Ja" sagde jeg hurtigt, og jeg kunne med det samme mærke, at der var noget galt. "Hvorfor?"

"Jeg har brug for dig" næsten hviskede hun, og jeg så over på Niall. Han havde taget fat om endnu en muffin, men da vores blikke mødtes satte han den tilbage på bordet og gjorde store øjne.

"Hvor er du?"

"Jeg er på vejen" lød det hæst fra Kate, og det gik op for mig, at hun græd.

"Jeg kommer ud til dig" Jeg lagde røret på, inden hun kunne brokke sig, og Niall lagde en hånd på mit lår.

"Hvad er det?"

"Det er Kat"

 "Smut med dig" smilede Niall og kyssede mig på kinden. "Vi ses i morgen, okay?" Jeg nikkede hurtigt, og vi fulgtes ud i gangen. Vi kom begge to i tøjet og trådte udenfor. Det regnede helt vildt, og jeg havde det virkelig skidt med Kate.

"Vi ses" smilede jeg og kyssede Niall på kinden. "I morgen"

"Ses" Vi skiltes ved havelågen, hvor Niall småløb over på den anden side af vejen, mens jeg fortsatte ned af vejen. Jeg kunne svagt se Kates skygge, og jeg løb over til hende.

"Anna" sukkede hun og lagde armene om mig. Hun var helt gennemblødt, og jeg fik det helt skidt på hendes vegne. Jeg knugede hende tæt ind til mig, og i det øjeblik var jeg ligeglad med, om jeg blev syg eller mit tøj blev helt vådt. Det drejede sig kun om Kat!

"Kom med hjem" smilede jeg og tog hendes hånd i min. Lige meget hvor meget vi havde været uvenner engang, så var jeg der for hende. Ligesom hun var der for mig, og nu havde hun brug for mi. Jeg flettede mine fingre ind mellem hende, og vi gik hjem sammen. Regnen havde gjort os begge helt våde, så vi gik op på badeværelset, hvor vi begge smed vores tøj. Da hun fjernede håret, der klistrede vådt til hendes ansigt, kunne jeg se lange streger af mascara ned af hendes kinder. Om det var regn eller tårers skyld, vidste jeg ikke. Men det kunne også være lige meget. "Kom" Jeg trak hende ind på værelset, hvor jeg fandt en sweater frem til hende, og hun tog den på ud over sit tørre undertøj. Jeg skiftede også hurtigt, og så trak jeg hende over i hendes seng.

"Fortæl" bad jeg og så ventende på hende.

"Nej..." sagde hun som et lille barn, og jeg tog hendes hånd.

"Fortæl mig det" sagde jeg bestemt, og hendes blik mødte mit. Det var fyldt med sorg. I samme sekund begyndte tårerne at trille ned af hendes kinder, og hun fik hikset en sætning frem.

"Jeg har slået op med Zayn"

 

 

— ♥ –— ♥ –— ♥ –

And we're a go again!

Jeg har fået en hel masse inspiration, og jeg er nu klar til at udgive flere kapitler til her!

Jeg kan fortælle jer, at drama er på vej! Haha! :D

Zate/Kayn er slut, eller...? Hvad synes I?

Og hvad foregår der mellem Anna og Niall?

Btw, hvem er ligesom mig totalt oppe og køre over The Biebster, der jo spiller koncert i Parken i morgen!

Skal I ind og se ham? Og hvis I skal, hvor skal I så sidde/stå? :)

Tusind knus & kram ~Amalie <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...