Fællesskabets Øje.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2013
  • Opdateret: 16 mar. 2014
  • Status: Igang
I vores verden, i en tidsalder ikke så langt fra 2013 og den verden i vi kender i dag, er alt vendt op og ned.

Det normale menneskes frie vilje bliver holdt i stram snor, verdenen har fået en stor regering, en regering som ser alt, en regering som dømmer alt!
Den øverste magt kæmper for total dominans over verdenen, og deres mål: At kæmpe til alle lever i overensstemmelse med deres harmoni.

Men vil alle finde sig i at blive holdt nede, vil alle finde sig i at "Fællesskabets" øje ser alt hvad de laver, og hører alt hvad de siger?


7Likes
24Kommentarer
426Visninger
AA

4. Hr. H

Året 2087 - Sommer

En mand klædt i sort tøj, en hat og mørke solbriller trådte ind af døren til den store bygning, der husede den lokale regering i Region Danmark.
I receptionen afleverede han et ID-Kort og fik udleveret en nøgle, der blev ikke udvekslet nogle ord mellem receptionisten, og den sortklædte mand. 

Manden gik direkte hen imod elevatoren og ventede på den kom ned på hans etage.
Dørene åbnede og han trådte stille ind i den og trykkede på knappen hvor der stod "14" hvilket var den øverste etage på bygningen. Han var den eneste der var i elevatoren. Han trak vejret dybt og kiggede på tallene i elevatoren der indikerede hvilken etage han var på.
Dørene gik op og han trådte ud på gangen og kiggede  sig omkring.
Gangen var helt tom, og der var kun en dør for enden, han gik med beslutsomme skridt hen imod den. Trak igen vejret dybt og bankede på.
"Kom ind." Lød det dæmpet fra den anden side af døren, Manden åbnede døren og trådte ind i det cirkulære lokale.
"Du ønskede at se mig?" Sagde Manden.
Foran ham stod en stor kontorstol, der var vendt om så man kun kunne se ryglænet.
Bag ryglænet svarede en mørk mandestemme. 
"For det første kom du 2 minutter senere end den aftale tid, og jeg fulgte din gang på kameraet, du kunne sagtens have nået det."

Manden kiggede forsigtigt ned i jorden. Han tænkte over en god undskyldning for at komme forsent, men vidste at han var blevet overvåget, og ikke ville kunne komme med et ordenligt svar. "Undskyld." Sagde han så stille.
"Og for det andet, så er du ikke særlig opmærksom når du udfører de missioner vi giver dig. 
Vi har valgt dig til at være vores udsendte, så hjælper det ikke at du ikke kan udføre de opgaver vi giver dig!" Lød det bag ryglænet.

Manden kiggede stadig ned i jorden uden at give et svar.
"Men ikke desto mindre er vi klar til at give dig en sidste chance." Manden i stolen vendte sig om, og hans blå øjne kiggede direkte på manden i sort. 

"Vi har en ny sag om en der ikke er tro mod vores love og ideologi, Serah Friis. Du vil finde alt relevant materiale i sagsmappen der ligger på bordet foran dig. Find hende og sørg for hun ikke længere vil gå imod fælleskabet. Du fik en nøgle til et værelse på etage 8, du kan sove der så længe din mission er igang. Det her er din sidste chance Hr. H. Hvis jeg var dig ville jeg ikke dumme mig!" Manden i stolens isblå øjne kiggede stadig direkte på ham og pegede på sagsmappen der lå på bordet.

Hr. H gik frem mod bordet, tog imod sagsmappen, nikkede til manden i stolen, selvom hans stirrende blik fik ham til at føle sig dårligt tilpas. 
"Jeg vil ikke dumme mig denne gang Chef!"

Hr. H vendte sig om og gik imod døren, åbnede den og indfandt sig på sit værelse på etage 8.
"Jeg nægter at dumme mig denne gang!" Sagde han stille for sig selv inden han lagde sig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...