Fællesskabets Øje.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2013
  • Opdateret: 16 mar. 2014
  • Status: Igang
I vores verden, i en tidsalder ikke så langt fra 2013 og den verden i vi kender i dag, er alt vendt op og ned.

Det normale menneskes frie vilje bliver holdt i stram snor, verdenen har fået en stor regering, en regering som ser alt, en regering som dømmer alt!
Den øverste magt kæmper for total dominans over verdenen, og deres mål: At kæmpe til alle lever i overensstemmelse med deres harmoni.

Men vil alle finde sig i at blive holdt nede, vil alle finde sig i at "Fællesskabets" øje ser alt hvad de laver, og hører alt hvad de siger?


7Likes
24Kommentarer
422Visninger
AA

2. Det første skridt.

 

Året 2087 - Sommer

 

Det lille ikon i bunden og computerskærmen blinkede med teksten :  'Serah er ved at skrive en meddelse'. Og Jimmy ventede spændt på hvad hendes svar ville være. Han havde i lang tid tænkt meget på hende, ikke som en kæreste, men som en god veninde, der efter hans hoved havde det hele. Hun var intelligent, var ikke højtråbende eller dominerende, og hun havde også sine nørdede sider, præcis som Jimmy selv.

 

*Pling* Jimmy smilede ved lyden, da han vidste at det betød at han havde fået en ny besked. Han åbnede chatten og så først sin egen besked igen, den besked som han havde tænkt på i lang tid.

"Hej Serah, længe siden! Det er en skam vi ikke længere går i skole sammen. Og en skam at vi ikke snakkede mere sammen dengang vi gjorde. Men jeg tænkte på om du ikke ville mødes en dag, og snakke lidt."

Han vidste det var et sats, da de stort set ikke havde snakket sammen i et år, men han valgte alligevel at sende beskeden, og fik så svaret:

"Hey Jimmy! Det er lidt underligt at høre fra dig, men det er sødt at du tager chancen, jeg ved ikke lige hvornår jeg har tid, men jeg vil da gerne se om jeg kan finde en dag!"

Han var lettet over at hun ikke havde glemt ham, eller så ham som en taber. Det havde mange andre gjort igennem tiden.


Jimmy havde igennem sine 21 år altid været udenfor "de seje" på de skoler han havde gået på, han havde det bedst med at sidde foran sin computer, spille spil, og læse sig til viden på internettet. Det havde han altid gjort, og han havde ikke tænkt sig at ændre det. Han nød sit liv, selvom han ikke var populær blandt "de seje". 
 

Han vidste ikk hvad han skulle svare til Serah, eftersom han gerne ville overveje hvert ord han skrev, han rejste sig fra stolen, og gik udenfor. Solen blændede ham idet han åbnede døren,og han missede lidt med øjnene indtil han havde vænnet sig til solens skarpe lys. Han gik hen til sit havebord og fiskede en cigaret op fra pakken, satte sig på græsset og tændte den.
Han blik fangede den store plakat der var klistet op på det højeste hus i byen, så alle kunne se den, en plakat han hadede at kigge på, men som altid fangede hans blik.

 

Plakaten forestillede et stort øje, med teksten "Fællesskabet ser alt!" Jimmy var 11 år, da "Fællesskabet var kommet til magten, og dengang havde han ikke helt forstået det. Men efterhånden som han blev ældre begyndte det hele at gå op for ham, at der i "Fællesskabet"s lov, kun fandtes ét land, og det var hele Jorden. Men han havde stadig ikke forstået hvad "Fælleskabet" mente med at de ser alt, i hans logik ville det være umuligt at se alt hvad der foregår 24/7. han havde tit ligget og tænkt over det inden han faldte i søvn om aftenen. Men han var aldrig kommet frem til en løsning og konklussion. Ikke andet end at han fik myrekryb hver gang han så plakaterne, eller hørte meddelserne i fjernsynet. Han syntes der var noget uhyggeligt ved det, for hvad nu hvis de på en måde kunne se alt? Tanken skræmte ham.
Han tog de sidste to hvæs på sin smøg og skodede den så i askebægeret, han gik ind igen, og kiggede som det første på sin computerskærm. Der var 4 ulæste beskeder fra Serah. I den første stod der:

"Jeg tror måske jeg har tid i næste uge, hvis det passer med dig?" 

Jimmy rullede ned med musen, mens han forventningsfuldt læste næste besked.

"Jimmy, jeg er bange, jeg ved godt vi ikke snakker meget sammen, men lige nu er du den eneste jeg kan skrive til.
Jeg tror at der er hold i det når "Fællesskabet" siger at de ser alt. Men jeg tør ikke forklare dig hvorfor, ikke nu, ikke her!"


Jimmy blev lidt urolig ved beskeden, og sank en klump i halsen før han læste videre.

"Vi bliver nødt til at mødes snart! Jeg skal snakke med dig om nogle ting, men jeg ved ikke om det er sikkert. Jeg er bange, men jeg bliver nødt til at dele det!"

Det gav et sug i maven på Jimmy, og han læste med uro i sindet den sidste besked.

"De ved hvad vi laver, jeg kan ikke skrive hvordan og hvorfor de ved det, men de ser på os! De holder øje med os!"

 

Jimmy ville gerne svare på hendes besked, men hendes forbindelse var blevet brudt, og hun var offline.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...