Klik.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Da hun er ude at tage billeder i skoven, bliver hun overfaldet af en person, hun løber væk og skynder sig hjem.
Men gør hun nu også det, eller er det bare noget hun forestiller sig?

(Færdig)

2Likes
0Kommentarer
411Visninger
AA

2. Kapitel 1

 

KLIK.

 

”Klik” Lyden af mit kamera gav genlyd i skoven. Et par fugle fløj forbi højt oppe på den matte grå himmel. Jeg havde været her det meste af dagen, og jeg havde fået taget et par billeder. Det var midt i december, men sneen var ikke faldet endnu. Roligt begyndte jeg at gå tilbage gennem skoven. Der var stille i skoven, kun min egen vejrtrækning kunne høres. Jeg kunne mærke vinden forsigtigt puste i mit hår, og jeg trak min jakke lidt tættere omkring mig. Imens jeg gik hen over de tørre blade, tog jeg endnu et par billeder.

 

 Jeg gik i min egen verden, og drømte mig væk til de eksotiske steder. De steder du kun hører om i bøger, der hvor alting er godt.  Jeg nåede ud til den smalle skovsti, og jeg fortsatte videre. Et dådyr kom hoppende ud af buskadset i siden af stien. Den kiggede forskrækket på mig, og jeg kunne se frygten i dens øjne, men det så ikke ud, som om den var bange for mig, nærmere som om den ville advare mig. Jeg nåede lige at få taget et billede af den, før den løb videre ind i skoven.

 

Mørket sænkede sig over skoven, og jeg begyndte at gå tilbage mod min cykel. Jeg gik på en lille skovsti, som førte ud til hovedstien.  Lyden af mit kamera der konstant tog billeder, dominerede skoven. Jeg elskede at tage billeder, og jeg tog stort set billeder af alt.

 

Der knark en gren inde i krattet, og jeg vendte forskrækket mit hoved. En lille ræve unge kom frem fra busken, og begyndte at snuse til den tørre skovbund, men så snart den så mig, stak den halen mellem benene, og løb videre. Jeg vendte mit hoved igen, og fortsatte med at gå ned af den lille sti.

 

 

 

Ud af øjenkrogen kunne jeg se en skikkelse bevæge sig, og inden jeg nåede at reagere kom en stærk arm bagfra, og tog fat om min overkrop. Jeg kunne se en kniv, der var på vej til at blive svunget mod mit bryst. Jeg fik vredet mig løs af personens stærke greb, og slog mit elskede kamera ud efter hovedet på personen. Mit kamera måtte være smadret. Jeg kunne høre mig selv skrige, og jeg løb alt hvad jeg kunne ud på hovedstien, hvor min cykel stod.

Panisk cyklede jeg, så hurtigt jeg kunne, og jeg var hjemme på 5 minutter. Jeg kiggede ned på mit kamera, for første gang siden jeg slog ud efter personen, og til min store forbløffelse var det intakt, der var ikke en skramme. 

________________________________________________________________________________________________

Hej til dig der læser! (:

Jeg håber at du kan lide min historie! Der kommer et nyt kapitel imorgen. 

Husk like, og alt det der ;) 

Ses xoxo Ow!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...