7 people, a cave, 7 days-1D<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2013
  • Opdateret: 27 mar. 2014
  • Status: Igang
Gabriella Lily McGeneres, bedre kendt som Gab. hun er en helt anmindelig pige, hun bor i london med veninder og en familie hun elsker meget højt. hun har og så en kæreste som hedder Justin Anderson, de har haft/har nogen problemer, og da Justin ville gøre det godt igen ved at tag Gab med hen til en underjordisk udflygt ( det er sådan en tur under jordren med levende lys og sådan noget, meget romatisk også selv om jeg ikke er sikker på at man kan det:) ) men hvad sker der når hulen braser sammen og man er fanget under jorden, med mad til en uge eller mere? hvad gør man når man finder ud af at 5 kendtesanger også er fanget med en og med en kæreste men bare ikke okker, føl med i hvordan Gab overlever under jorden.
"skla måske ikke læset af folk der er følsomme, ikke bruder sig om hårde ord eller ophedet senere":) :-)<3 ps undskyld hvis der er nogen der bliver sur over at jeg bruger Justins navn (he´s the bad boy). Kan selv godt lide ham!

2Likes
3Kommentarer
444Visninger
AA

2. What?!

"Fingerne væk fra min kæreste!!!" Åh nej det sker bare ikke. Jeg kun virkelige slå ham nu! Mig og Harry kigger begge hen på en rassende Justin, som står og kigger på Harrys hænder der stadig ligger støttende på min hofte. Harry kigger chokket på Justin, og fjerner hurtigt sine finger.

"Justin" hvæsser jeg irriteret, jeg vil virkelige ikke diskutere med ham foran "dem". "For sidste gang i dag, jeg er ikke din kæreste". Jeg sender han et alvorligt og et træt blik da jeg virkelig ikke orker ham. Justin kigger selvtilfreds på mig. "Vi ved jo alle at det ikke holder" siger han hånligt. Jeg kan mærk en vrede inde i mig. En vrede der har været der meget længe, en vrede der bare vil ud, en vrede der er rettet mod Justin. Jeg er så rassende at jeg ikke kan gøre noget, ud over at høre ham forsætte med at snakke nedladende til mig. "Alle ved at du altid vil komme tilbage til mig, at du vil tikke for at jeg skul sige ja. For det er havd du har gjordt de sidste 4 gange..." Jeg vælger at lukke af for ham. Mest fordi at jeg ikke gider at høre på ham, men også fordi at han har ret... det er altid mig der ender med at fortryde, og det gøre vikelig ondt at få det sagt dirkte op i ansigtet. Det vil jeg dog aldig indrømme især ikke over for Justin. Ham må aldig få det af vide. Hvis han viste det så ville han bare gør endnu mere nar end ham gør nu. Heldigt at jeg er god til at holde en facade, så mit ansigt er koldt og følseløst. Det sådan jeg står, mens Justin gør mere og mere nar af mig, og kan mærke vreden der snart når sit højeste, hvis det er muligt.

 

 

Harry´s synsvirkel.

 

Jeg kan ikke forstå hende. Jeg er nød til at kalde hende for hende, da jeg ikke kender hendes navn. Jeg forstår vikelig ikke hvorfor hun bare står der, med et følseløst ansigt, og bare tag imod al hans svineri! Jeg hader vikelig sådan mennesker som ham, der selt ikke kan være sætte en pige. Sådan nogen typer man hurtigt bliver træt af. Jeg kender hende ikke, men jeg kan ikke finde mig i det mere. Jeg skal lige til at tag et skrit frem mod ham, da jeg høre lyden af hud mod hud, eller mere præcis lyden af en hård lussing. Jeg kigger spørgende på de andre, da jeg troede det var en af dem der også fået nok. Men nej de se lige så chokket ud som jeg. Jeg kigger hurtigt hen på hende, og kan se hun har fået nok. Det er også på tide. Jeg havde vikelig ikke selv fundet mig det. Hun står tæt på ham, og kigger med rasseriet lysene ud af øjne, ham ind i hans meget chokket øjne. Det ser faktisk meget komisk ud. Hun er meget lavere end ham, med det er ham der ligner en der helst vil kravle ned i et mussehul. Jeg må virkelig gør alt for ikke at grine. Jeg kan se på de andre at de har det på samme måde.

"Nu holder du din kæft" siger hun meget stile og roligt til ham. Wow her kan vi vist godt bruge udtryket "stilhed for strom". "Jeg vil ikke finde mig i dig mere. Når vi kommer ud her fra, skal du aldig nogensinde kontakte mig. Aldig. Er det forstået? Spørger hun med lige så meget ro som før. Det er tydeligt at hun mener det alvorligt. Det er vist også gået op for Justin, for han nikker hurtigt som svar på hendes spørgemål. Det fryder mig faktisk lidt at ham se bange ud.

"Mens vi er her inde og venter på at vi bliver redt, snakker du ikke til mig, hvis du ikke har noget godt at sige" forsætter hun. Men vent lige, hvis de ikke er kærester hvorfor tog Justin hende så med her hen, til Jomfruhulen? Men måske viste hun det ikke? Nej jeg er ret sikker på at hun ikke ville tag med ham, hvis hun viste hvilket sted hun var. Og bare så du ved så er Jomfruhulen stedt hvor man mister sin mødom. Der derfor der er hytter her inde. Et stort smil breder sig på mine læber. Hvad mon hun vil sige til ham, når hun finder ud af det? Liam og Lou kigger spørgerne på mig. Hvilket bare for mig til at smile endnu mere.

"Hey Justin" siger jeg smilende. Alle drenge kigger nu mærkeligt på mig, men jeg ignorere dem. Justin og "hende" kigger på mig. Hun ser lidt irrerteret på mig, men jeg sender bare hende et smil, og retter blikket mod Justin.

"Ville det ikke være en god ide, at fortælle hende hvor hun er og hvorfor hun er her, Justin?" spøreger jeg ham med et flabet smil. De andre drenge begynder at fnise. De ved nu godt hvad jeg laver. Hun ser forvirret rundt på os. Justin ser panisk på mig, og ryster endeligt på hoved.

"Kom nu Justin" Siger Lou med et grin. "Hun skal da vide hvor hun er," tilføjer Nialler med et stort smil. Vi kan ikke lade være med at grine. Hun ser endnu mere forvirret ud end før.

"Når Justin hvis du ikke siger det så gør jeg," Siger jeg til ham med et stort smil. Hun kigger afventende på mig. Justin står bag hende, og ligner en der ikke har lyst til at være her. Det for mig til at smil endnu mere.

"Ser du..." jeg kigger spørgerne på hende, da jeg ikke kender hendes navn

"Gabriella men kald mig Gab".

"Ser du Gab, hulen her hedder Jomfruhulen. Det gør den fordi man, kan leje en hytte for to...". Forståelsen breder sig i hendes øjne.  

"Mere lige ud sagt, så mister man sin mødom her". Jeg smiler til Justin, og sender Gab et medfølgende blik. Gabs øjne lyner af inde brændt raseri.

"JUSTIN!" hvæsser hun. Justin synker højlydt, du ved så man rigtig kan hører det. Gab vender sig meget langsomt om, og kigger Justin i øjne. Justin ligner en der står midt i sit værste mareridt. Gab siger ikke noget, men står bare og kigger Justin i øjne. Jeg er sikker på at de øjne kan dræbe at dømme ud efter Justins ansigt. Hun sender ham et sidste blik, der for ham til at krybbe sig, så drejer hun om på sin hæl, og går mod en af hytterne. Hun når hen til den der et mest til højre. Hun går ind, og smækker døren efter sig. Jeg kigger hen på Justin. Han gør alt hvad han kan for ikke at for øjnkontakt. Jeg må indrømme at jeg fryder mig lidt. De andre drenge griner stadig lidt. Jeg kigger tilfreds på Justin, som sender et blik der kun dræbe. Men Jeg griner bare af ham.

"Et godt råd til næste gang, fortæl pigen hvor i skal hen, så du slipper for at for at bruge tid på at køre her op," siger Zayn til Justin med et stort smil.

Det blev for meget for Justin, for han springer på Zayn. Jeg river Justin væk fra Zayn, og giver ham et knyt slag i hoved. Justin falder sammen. Det ser ud til at han er bevidstløs. Jeg lægger ham forsigtigt på guldet. Selv om det er fristende bare at smide ham, gør jeg det ikke.

"Er du okay Zayn," jeg kigger spørgerne på ham.  

"Jeg har det fint," svarer Zayn som kigger irriteret på Justin.

"Hvad har i gjordt ham!??" Gab kigger overrasket på os. Hun var kommet ud af hytten, uden at vi lod mærke til det.

"øh.... han overfaldt Zayn.. så..øh.. Harry slå ham ud," svarer Liam hende, med et undskyldende blik. "Undskyld".

"Liam det skal du da ikke undskylde" siger Gab, med det støreste smil planet på læberne. "Du skul bare vide hvor mange gange, jeg ikke har tænkte på at gøre det." Hun kigger på mig, og smiler. Jeg smiler igen.

"Harry jeg kun seriøst kys dig for det".

Hun mente det sikkert ikke, men jeg kun lige så godt drille hende lidt.

"Så gøre det" siger jeg smilende. Drenge griner dampet, og kigger afventende på hende.

"Gør hvad" spørger hun uskyldigt, men har dog et drillende smil på læben.

"Kys mig" siger jeg, og forventer ikke at hun tør.

"Er det en udfordring?" 

"Ja"

Gab går de sidste skridt hen til mig. Hun stiller sig på tæerne, og kyser mig på kinden. Jeg kigger meget chokket på hende, men hun griner bare. Det havde jeg ikke forventet, det må jeg indrømme.

"Åårh.. kan Harry Styles ikke tag et kys på kinden," spørger hun drillende. 

Drengene er færdige af grin, men mit ansigt må også se sjovt ud.

Jeg sender hende et charmende og drillende smil. Men før jeg kan svarer hende høre vi en telefon ringe. Jeg kigger over på drengene, men de ryster alle på hovedet.

"Det er nødtelefonen" siger Gab, og peger hen på væggen lidt væk fra køkkenet. Og ganske rigtig hænger der en gul nødtelefon.

"Hvem skal tag den," spørger Niall. Vi kigger lidt på hinanden, men der er ingen der går hen til dem. Gab sukker.

"Når hvis i er bange for en telefon, kan jeg da godt tag den". Hun begynder at gå hen i mod den.

"Hallo" siger Gab ind i telefonen. Vi andre står omkring hende.

"Ja alle har de fint" siger Gab, med et hurtigt blik på Justin.

"Justin Anderson, Liam Payne, Harry Styles, Zayn Malik, Niall Horan, Louis Tomlinson og mig Gabriella McGeneres". Wow hun kan vores navne, måske er hun fan? De andre ser også lidt overrasket ud.

"Indgangen er fydt med sten, næsten helt hen til hytten i midten".

"Nej køkkenet har ikke taget skade".

"Ok". Hun tag telefon lidt væk far øret.

"Niall er du ikke sød at se om køleskabet virker?" Hun kigger spørgerne på ham.

"Jo".

Niall løbe hurtigt hen til køkkenet, for at tjekke det. Imens de andre er lidt uopmærksomme, tjekker jeg Gab ud. Hun er faktisk meget smuk, med sit lange lyse hår, og slanke krop. Hun drejer hovedet, og hendes øjne ser ind i mine. Hun har de smukkeste dybblå øjne. Man kun virkelig stå, og bruge hele dagen på bare at kigge hende i øjne. 

"Det virker" afbruder Niall mine tanker. Gab fjerner blikket og nikker en gang til Niall. Hun tager igen røret op til øret.

"Niall siger at det virker" fortæller Gab person hun snakker med.

"HVAD!?!" udbryder Gab chokket, så vi andre får et chok.

"Jeg ved ikke om Niall har spis det hele," siger hun med et lille smil. Hun tager igen røret lidt væk fra øret.

"Niall hvor meget mad er der tilbage?"

"Til en uge eller mere," siger han og kigger lidt fornærmet på hende. Det for os andre til at grine lidt.

"Niall siger, der er til en uge eller mere". Gab har igen taget røret op til sit øre.

"Nej".

"Ja".

"Okay".

"Nej, men Harry og jeg var tæt på".

"Okay". Hun tager røret, og giver det til Liam. Liam kigger spørgerne på hende.

"Simon vil snakke med dig" forklar hun. Liam nikker, og tager røret op til øret.

"Nej Simon".

"Okay".

"Hej hej". Liam lægger på.

"Hvad så?" spørger jeg Liam men det er Gab der svarer.

"Vi skal være har mindst i et par dage, da vil tag tid at bore i gennem stene".

 

###

Gabriella synsvinkel.

Jeg sidder med alle drengene fra One Direction, i en af de små hytter. Justin har Louis lagt i seng, i en af de andre hytter. Hytten er faktisk meget stor indvendig, end når men ser den ude fra. I hytten vi sidder i er to værelset, der en lille stue og et "sove" værelse, men jeg tvivler på at der er nogen der kun sover der inde. Jep jeg er stadig sur på ham, og med ham mener jeg Justin.

"Når.. hvis vi alligevel skal være her i nogen dag, så kan vi da lige så godt lære hinanden af kende" kommer det stille fra Liam. Vi ander nikker os enige. Alle drengene kigger nu afventende på mig. Kan du huske da jeg sagde, jeg ikke kan lide opmærksomhed? 

Men du kan jo godt lide det når det er dem

Jeg må desværre give min underbevidsthed ret. For en gangs skyld kan jeg faktisk lide det. I sær da jeg tog Harry i at kigge på mig. Det er virkelig vidt at ens idol tjekker en ud, og han vil jo ikke blive ved med at kigge, hvis det ikke var godt det han så? Jeg kigger hen på drengene, der stadig kigger på mig.

"Hvad" spørger jeg.
"Fortæl noget om dig selv" siger Zayn.

"Hvad skul det være" spørger jeg undrende.

"Okay så stiller vi spørgsmål" siger Louis.

"Okay spørg løs" siger jeg og sender dem et smil. De smiler alle igen.

"Alder".

"17".

"Søskende".

"En lille bror, på 15".

"Er du fan af os".

Spørgsmålet kom fra Harry. De kigger alle ekstra opmærksomt på mig. Jeg smiler til dem.

"Selvfølgelig er jeg det" svarer jeg med et stort smil. Det for dem til at smil.

"Din yndlings af os". Igen fra Harry.

Det er helt klart Harry.

Nej det har du bare ikke tænkt dig at fortælle. Det ville være pinligt, i sær efter det blik Harry gav dig tidligere.

Der kan bare se, min underbevidsthed kan godt komme med noget klog nu en gang imellem. Tommel op for det.

"Uh.. Den er svær... Jeg ved det ikke, i er alle fantastiske".

"Så bestemmer jeg at det er mig," siger Harry med det charmende smil, som gør mig helt blød i knæene. Seriøst han er bare dejlig!

"Og hvorfor det" Spørger Louis ham om.

"Fordi jeg reddet hendes liv, det er da det mindste hun kan gøre". Jeg griner sammen med de andre, mens jeg ryster på hovedet. Harry laver surmule mund, og nægter at se på mig eller de andre. Tøsse fonærmet huh?

"Nurh er Harry lidt tøssesur?" driller jeg smilende, da jeg godt ved at ham laver sjov. Harry kommer bare med et fornærmet fnys. 

"Bliver lille Harry glad igen, hvis jeg siger du er min yndlings" spørger jeg smilende. Harry nikker hurtigt ja.

"Godt så, Harry du er min yndlings" siger jeg grinende.

Når jeg endelig siger noget klogt, så lytter du ikke.

Nej, jeg ved det, kan ikke gøre for det, Harry for altid sin vilje. 

Harry sender mig et stort smil.

                                                                                                                     

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...