7 people, a cave, 7 days-1D<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2013
  • Opdateret: 27 mar. 2014
  • Status: Igang
Gabriella Lily McGeneres, bedre kendt som Gab. hun er en helt anmindelig pige, hun bor i london med veninder og en familie hun elsker meget højt. hun har og så en kæreste som hedder Justin Anderson, de har haft/har nogen problemer, og da Justin ville gøre det godt igen ved at tag Gab med hen til en underjordisk udflygt ( det er sådan en tur under jordren med levende lys og sådan noget, meget romatisk også selv om jeg ikke er sikker på at man kan det:) ) men hvad sker der når hulen braser sammen og man er fanget under jorden, med mad til en uge eller mere? hvad gør man når man finder ud af at 5 kendtesanger også er fanget med en og med en kæreste men bare ikke okker, føl med i hvordan Gab overlever under jorden.
"skla måske ikke læset af folk der er følsomme, ikke bruder sig om hårde ord eller ophedet senere":) :-)<3 ps undskyld hvis der er nogen der bliver sur over at jeg bruger Justins navn (he´s the bad boy). Kan selv godt lide ham!

2Likes
3Kommentarer
443Visninger
AA

1. På tur med "kæresten"

"JEG HAR IKKE RETTET STAVEFEJ ELLER KOMMAFEJ"

 

KL. 15:00.

"Er du sikker på, at at jeg ikke også skal være der Gabriela" spørger min bedsteveninde Andy bekymret.

 

 Jeg er alene hejmme, og sidder i min stue (bor hos mor og far da jeg kun er 17 år) og venter på at min "kæreste" skal hente mig. Jeg har tænkt mig at slå op (igen). Mig og Justin har haft/har for mange problemer, til at jeg gider ham. Og æligt? så er jeg sikker på ham er mig utror, og bare vil have sex med mig. Jeg har flere gange diskuteret det ham. Jeg har faktisk slået op med ham, endda op til flere gange, men af en eller anden grund tager jeg ham altid tilbage, når han kommer kravlende, tikker og beder. Okay ham tikker og beder ikke ligefrem, men det kunne da være lidt sjovt, at se ham komme kravlende på knæ og beder og tikker om at tag ham tilbage. Kunne det ikke?

Eller.....

Måske ikke, nej glem det.

Jeg er sikker på, at han bare går og venter på, at han kan komme i bukserne på mig, men så nem er jeg ikke. Jeg er jomfrue, og det er jeg stolt af! Jeg har fået nok og denne gang vil jeg slå op. Bagefter vil jeg aldig se ham igen. Aldrig. Aldrig nogensinde. Men jeg har en svaghed for ham, og det er derfor at Andy vil være der, bare for at støtte mig. Men jeg vil bevise at jeg godt selv kan, derfor svarer jeg.

"Nej, jeg kan godt selv smukke". Jeg kan hører hende sukke.

"Okay, men ring eller skriv lige når det er overstået"

"Skal jeg nok"

"Lover du?"

"Ja"

"Lad nu være med at tag et eller andet sted hen, med ham okay?"

"Det gør jeg heller ikke"

"Godt"

Vi siger farvel til hinanden, og jeg lægger på. I det samme ringer det på døren. Jeg rejser mig, og går ud til døren for at åbne. Jeg ved allerede hvem det er, før jeg åbner. Nemlig min "kæreste". Jeg kigger koldt på ham.

"Må jeg komme ind, skat" spørger han med et charmende smil.

Ha ham tror at jeg falder for det fucking dejlige smil. Idiot med stort I.

"Hvorfor" spørger jeg med en is kold stemme. Wow det er bare ikke mig det her. Tror mig jeg er nomalt en sød pige, jeg kunne aldrig snakke sådan til nogen som helst. Heller ikke til Johanna, som bare er verdens støreste ko. Ser selv jeg kan kun kalde hende en ko!! Og det er ligesom ikke den helt støre dis.

"Skat hvad er der galt?" spørger Justin med det pisse dejlige smil. Helt seriøst mand, lige meget hvor meget jeg hader ham, så er det smil bare dejligt.

"Gab skat" Justin ser spørgerne på mig. Han vil sikkert grene have svar på sit spørgsmål. Hvad det så end var. Jeg kan faktisk ikke huske det, jeg har en hukommelse som en guldfisk.

"Gab!!" siger Justin igen, og denne gang river ham mig helt ud af mine tanker.

"Hvad" siger jeg irriteret.

"Jeg spurgte om hvad der var galt" han kigger lidt irriteret på mig, men smiler dog stadig.

Lalleglade idiot.

"Hvad laver du engentlig her" siger jeg istedt for at svare ham.

"Jamen jeg vil da bare være sammen med min kæreste"

"Hvilken kæreste" spørger jeg ham, med et kold blik. Jeg gider ham ikke mere, kan han ikke bare fatte det?"

"Dig selvfølgelig" han sender mig igen et af de charmende smil. Helt ærligt jeg er ved at få kvalme af det smil. Der er ikke længere noget dejligt over det. Kender du godt det med at man få eller se noget for mange gange?

Nej.

Ja.

Det gør jeg også, fx hans smil.

"Justin" sukker jeg irriteret. "Jeg er ikke din kæreste fat det nu"

Han kigger bedene på mig. Jeg kan ikke holde et irriteret suk inde.

"Det hjælper ikke" siger jeg og ser koldt på ham.

"Men jeg har jo lige betalt vildt mange penge på en romantisk tur for os" han kigger såret på mig. Men jeg er ikke dum. Jeg ved et er en facade han sætter op.

"Køre nu hjem" siger jeg bare.

"Kan du så ikke bare tag med som ven" spørger Justin opgivende. Kan jeg det? Ville det ikke være forkret? Hvad nu hvis jeg ikke kan modstå ham, og gør noget dumt? Vildt mange spørsmål køre igennem midt hoved. Og mens mit hoved er i oprør, smiler jeg til ham, og stik mod alt fornuft siger jeg. "Jo selvføgelig, men prøv ikke på noget okay?" Han nikker ivrigt.

"Jeg venter i bilen" siger han smilende, hov hans klamme smil er der igen. Ad. Jeg følger ham lidt af vejen hen til hans bil (som er en gammel Volvo, i sort) med bliket, før jeg lukker døren med et opgivende suk. Hvad har jeg dog sagt ja til?

du er bare svag

kommer det fra en lille irriterne stemme i mit hoved. Hold kæft, vrisser jeg af den. Jeg er ikke svag.

Jo

Nej

Jo

Nej

J..

Okay jeg tilstår, jeg er svag. Okay, så har alle hvis også fattet det.

Fedt.

Nu snakker jeg også med mig selv. Det er virkelig smukt var? Fortæl mig lige at jeg ikke er den eneste som kan høre ironien?

Nej.

Ja.

Godt så er vi da enige.

Lige pludeslig kommer jeg i tanke om min samtale med Andy.

Men jeg har en svaghed for ham, og det er derfor at Andy vil være der, bare for at støtte mig. Men jeg vil bevise at jeg godt selv kan, derfor svarer jeg

"Nej, jeg kan godt selv smukke". Jeg kan hører hende sukke.

Jep Gab det må jeg sige du kunne skam godt selv var?

Hold kæft.

Imens jeg har en samtale med mig selv, tager jeg sko på. Jeg går hen til døren, og tager min nøgler og min Iphone. Jeg tager mig jakke på, mens jeg går ud af døren. Jeg vender mig om, og låser døren, som viser at den er låst med et bekræftende klik. Med små skridt, går jeg hen til bilen. Jeg sætter mig ind, og får et tilfreds smil fra en hvis idiot. Og ja det er Justin hvis du er i tvivl.

###

Jeg tror vi har siddet i bilen, i over en time! En time hvor vi bare har kørt igennem Londons gader, til vi kom ud på en landevej. Den vej vi køre på nu. Jeg havde sendt en bedsked til Andy om hvor jeg var og sammen med hvem, bagefter slukket jeg telefon. Jeg orker bare ikke hendes spørgsmål og anklagende ord. Ikke nu. Det kan jeg hører på når jeg kommer hjem. Justin har prøvet at snakke til mig, men efter som at jeg kun vrisser af ham gav han op. Lige nu køre vi i stilhed og lytter til musiken i radioen. Lige nu spiller de #One Direction-She´s Not Afraid#. Jep jeg kender dem. Jeg er faktisk stor fan.

Jeg bliver revet ud af min tanker, da bilen stopper. Justin sender mig et smil, før han går ud af bilen. Jeg følger hans eksempel, og går ud af bilen.

"Hvor er vi" spørger jeg undrende og glememr helt at jeg er sur på ham. Vi er ved ukanten af en skov. Der holder et par andre biler også. Bilerne ser meget dyre ud end den Justin har. Men havd ved jeg. Skoven er grøn da det er juni. Vejret er dejligt lunt, og det er derfor jeg kun har et par sorte høj taljet bukser på. De frem hæver mine slanke ben, og paser til mit lyse hår. Det lyse hår står også godt til den pinke trøje jeg har på. Min jakke som jeg har udover, er en læderjakke i sort. Mit hår hænger lyst ned langs min ryg. 

"Vi er et lille stykke ude for London. Vi skal ind i en underjordisk hule" Justin Smiler til mig.

"Og det er romantisk fordi?"

"Det for du af se" er det svar han giver mig. Han hiver mig hen til nogle høje træ, og først når vi er tæt på, kan jeg se en indgang ind til hulen. En mand på ca. 40 år, går hen til os, sammetid som jeg tager min håmd til mig. Før Justin kan nå at kommenter det spørger manden.

"Har i bestilt en hytte?" Hytte? Hvad? Skal vi ikke ind i en hule? Jeg er helt forrviret.

"Ja" svarer Justin ham, med et lille sidde blik til mig. Hvilket bare gøre mig endnu mere forrviret. Men jeg vælger at ignorere det. Justin fortaler mand havd han hedder, og mand som faktisk hedder Jan, tjekker den liste ham har på sig.

Okay det her er lidt mærkeligt, vi skal jo bare ind i en hule?

Giv mig lige ret i det.

Tak.

"I må gerne gå ind" siger Jan med et smil. Et klamt smil. Ad. Okaaaay, er det CIS eller hvad? Justin tog igen fat i min hånd og hiver mig, hen i retning af indagngen.

"Kan godt gå selv" snerrer jeg af ham og river hånden til mig. Jeg gå mod indgangen. Justin sukker bare af mig, og følger efter. Jeg må indrømme at indgang en flot. Man går over en lille bro. Under broen løber der helt klart vand, i en flot blå farve. Det hele passer godt sammen med de grønne træ. Det er virkelig smukt. Efter bro går man direkte ind i hulen. Og WOW det er er bare så flot. Hele hulen er oplyst af levende lys, som giver det ( jeg har meget svæt ved at give Justin ret )  et romantisk udtryk. Selve indgange er 2 meter højt, men når men er helt inde er der ca. 4 meter til luftet. Luftet gå ud i en buge, så hulen er rund. Hulen indvendig er selt ikke hvad jeg havde forventet. Fra indgange om ned til bagerste væk er der vel ca. 40 meter. Hulen er engentlig ikke så stor. I midten af hulen er der en hytte. Hytten er ikke så stor, men den er heller ikke lille. Hyttens farve er mørke lilla, som passer godt ind i det romantiske tema. Ud over hytten er der (hvilket er meget overraskende) et køkken. Ja jeg ved det, det er lidt vildt at der et køkken i en hule! Køkkenet er i nogle mørke faver. Køkkenet er stort, så der er sikkert meget mad! Og ja jeg er mad glad. Elsker mad, kan ikke leve uden. Til højre for køkkenet er der tre andre hytter, der også er lilla. Hytterne er lidt mindre end det der står i midten, ud over det så er de ens. De har begge to små vinduer og et helt sort tag. Gad vide havd der engentlig er i hytterne? Justin og jeg går over til en af væggene, på væggen er der smukke tegninger. Vi går stille hen langs vækken mens vi kigger på tegnigerne. Op over hver tegnig hænger der en lille lamp, som skal lyse det hele op. Jeg er den eneste pige som er her inde, for udover os er der frem drenge. De står over ved køkkenet, og fire af dem står og hepper på den sidste dreng, som vist nok har lyst hår. Jeg kan ikke se havd det er de hepper for, og kigger derfor spørgerne på Justin, som bare trækker undrene på sine skuldre. Som om vi havde aftalt det gik vi hen mod drengene. Drengene lage ikke mærke til os, da der var meget mørkt her inde. Vi stanser begge chokket en og en halv meter fra dem. Nu kan jeg se hvem det er. Du tror det løng, for lige der foran srår ONE DIRECTION! Åh Gud...Gabriela nu tag vi den lige stille og roligt. Åh Gud De står lige der! Åh Gud åh Gud åh Gud. 

Træk vejret søde, du ville jo ikke få noget ud af det, hvis du dør vel?

For en gangs skyld siger min underbevisthed noget klogt! Jeg kan se at Justin er mindst lige så overrasket som jeg, ikke at han er fan, for det ved jeg at han ikke er. Jeg kan godt se at Louis, Zayn, Harry og Liam hepper på Niall som er i gang med at spise et eller andet. 

Måske skul du sige hej elle noget?

Nej! Jeg vil bare komme til at sige noget dumt, og desuden hader jeg opmærksomhed. Det føles ubehaligt at være den alle kigger på. Det er en af grunde til jeg ikke er snager. Jeg kan godt synge, og har fået af vide mange gange at jeg vil blive stor, men nej ikke hvis jeg får opmæksomhed, og det er jo lidt svært at være sanger uden den. Og alligevel går jeg nogle skidt frem, og siger. "Hej"  

Har du set det, når at alle drejer hovedt på prises samme tid?

Nej.

Ja.

Det har jeg også nu! Alle fra One Direction kigger på mig.Wow det er vildt ubehaligt. Jeg bliver dog en lille smulle beroligt da de alle smiler til mig. Liam åbner munden og skal lige til at svare mig, da vi hører et højy brav. Jeg snore om på hælene og ser chokket på hvordan hulens indgang som bliver dækket af sten. Sten der falder ned fra luftet. Åh nej, nej, nej nu er vi spæret inde! 

"GAB!" råber Justin advarende og kigger panisk på mig. Det føles som om alt går i slowmostion. En eller anden skubber mig fra siden, så vi begge lander på jorden. Jeg kan hører endnu et barv, denne gang er det bare tættere på og en stor sky af smår sten flyder ind over mig, og ham der holder mig nede. Han skubber mig ind til sig, så mit hoved bliver prasset i mod hans skulder. Han gemmer sit ejet hoved ved min skulder. Jeg rør mig ikke, før min helt,  spørger med sin dybe, hæse og helt sikker vildt sexet stemme (så er der engen tvivl om hvem det er!).

"Er du okay" spørger Harry, med sine læber helt hene ved mit øre. Okay nu begynder det at kilde helt sindssygt i underlivet. Hvorfor skal han være så dejlig og sexet. Åh Gud, nu får jeg nogen dejlige billeder af mig og Harry i en dejlig varm seng. Harry kigger mig stadig spørgene i øjne. Åh Gud man kan brude hele dagen på at kigge ind i de dejlige grønne øjne. Jeg er for chokket til at tale så jeg nikker bare stile. Harry hjælper mig op og at stå. De andre ser meget chokket ud, men ellers ser det ud til at alle har det fint. Men hvordan skal vi komme ud? Jeg kigger hen på det sted jeg stod før Harry redet mig, der ligger en kæmpe sten. Harry har sku lige redet mit liv. Wow. Justin står chokket og kigger på mig, han se heldigvis ud til at have det godt. Det kan godt være at jeg hader ham men det betyder ikke at han skal dø, eller komme til skade. Jeg lad mit blik glide hen til indgang eller det der engang var ingangen, nu ligger der sten næsten helt hen til hytten son står i midten. Hvordan fanden kommer vi ud? Er jeg virkelig fanget her inde, sammen med Justin, og ikke mindst One Direction.

                                                                                                                                      

Heej<3 vil i ikke være så søde at skrive, hvad i synes om den. Hvad jeg kan gøre bedre eller hvad der var godt. Hvis i gad ville jeg blive meget glad!!!<3

KNUS MIG!<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...