7 people, a cave, 7 days-1D<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2013
  • Opdateret: 27 mar. 2014
  • Status: Igang
Gabriella Lily McGeneres, bedre kendt som Gab. hun er en helt anmindelig pige, hun bor i london med veninder og en familie hun elsker meget højt. hun har og så en kæreste som hedder Justin Anderson, de har haft/har nogen problemer, og da Justin ville gøre det godt igen ved at tag Gab med hen til en underjordisk udflygt ( det er sådan en tur under jordren med levende lys og sådan noget, meget romatisk også selv om jeg ikke er sikker på at man kan det:) ) men hvad sker der når hulen braser sammen og man er fanget under jorden, med mad til en uge eller mere? hvad gør man når man finder ud af at 5 kendtesanger også er fanget med en og med en kæreste men bare ikke okker, føl med i hvordan Gab overlever under jorden.
"skla måske ikke læset af folk der er følsomme, ikke bruder sig om hårde ord eller ophedet senere":) :-)<3 ps undskyld hvis der er nogen der bliver sur over at jeg bruger Justins navn (he´s the bad boy). Kan selv godt lide ham!

2Likes
3Kommentarer
433Visninger
AA

5. Kiss me

~Gabriela synsvinkel.

kl. 14:00

Vi har nu været her inde i en hel dag. Og jeg er allerede godt træt at det. Vi sidder omkring bordet hvor vi har spist lidt morgenmad. Drengene og jeg er blevet lidt tættere efter jeg fortalte dem om min søster. Det betyder mig for mig at de er der for mig. Det er helt underligt at sidde her sammen med mine idoler. Det er det jeg altid har drømt om. Vi er endda blevet virkelig gode venner. De har alle sagt at de glæder sig til at jeg skal møde deres familier! Jep i hørte rigtigt! Jeg Gab skal møde One Directions familier. Se det bliver en udfordring, da jeg jo ikke bryder mig om opmærksomhed. Men jeg tror på at det nok skal gå. Måske. Ved ikke. Eller bare nej.

"Gab?"

Gad vide om de kan lide mig? Hvis vi altså nogensinde kommer ud.

"Gab?!"

Jeg tror at nogen kalder?

"GAB!"

"Hvad" vrisser jeg af den uheldige person som kaldte på mig. Liam griner af mig.

" Du var jo helt væk" griner ham.

Jeg sukker irriteret, og kigger på ham. Jeg var jo ligesom godt i gang med at forstille mig mit nye mareridt.

"Hvad er der Liam?" Spørger jeg da mine "Drømme" allrede er ødelagt. Uuh kan også være dramatisk.

Eller bare nej

Hold kæft underbevidsthed! Du skal over hovedet ik...

"Vi ville bare høre om du ville med over i hytten, eller om du vil være her endnu sammen med Harry selvfølgelig" afbryder Liam min diskussion med min underbevidsthed. Harry har vist fået jobbet som vagt. Jubii. Jeg har sagt det før, men jeg siger det igen, ironi Gud hvor jeg dog elsker det! De kigger alle nysgerrigt på mig. 

"Vi kan da godt gå over i hytten" siger jeg samtidigt med at  jeg trækker på skuldrene. Liam nikker og begynder at gå hen mod hytten sammen med de andre. Jeg sakker lidt bag ud, så jeg kan få en lille snak med Harry (han går bag mig). Han sendte mig et skuffet blik lige før, da jeg sagde ja til at gå hen til hytten. Ville han da ikke det? De andre gå et godt stykke foran os. Jeg falder i skidt med Harry. Han ikke så meget som kigger på mig. Hvad er der mon galt?

"Harry?" spørger jeg stille, da jeg er bange for han er sur på mig. Han svar ikke. 

"Harry" prøver jeg igen. Han brummer et eller andet. Nu bliver jeg altså sur. Hvis han for fanden ikke engang kan svar urdenligt, gider jeg da ikke bruge min tid på ham. Harry stopper op, men jeg sætter i løb og når de andre ved døren. Zayn er den eneste som endnu ikke er gået ind. Han kigger spørgende fra mig til Harry. Harry kigger hen mod stenmuren. Zayn kigger igen på mig, med et bekymret blik. Jeg trækker på skuldrene. 

"Snak med ham" hvisker Zayn til mig. Jeg kigger op på Zayn.

"Hvorfor mig" hvisker jeg igen, og kigger undrende på ham. Ville det ikke være bedre hvis det var ham? Hans bedste ven?

Zayn kigger igen hen på Harry som stadig kigger på stene.

"Fordi jeg tror du er den han helst vil snakke med" Zayn kigger ned på mig igen.

"Hvorfor det?" bliver jeg stædigt ved med. Ikke fordi jeg ikke ville snakke med ham, men fordi han ikke ville før. Jeg tror derfor han helst vil snak med en af drengene.

"Hvorfor snakker du ikke med ham?" spøger jeg Zayn. Jeg forsætter før han kan nå at svare.

"Jeg prøvede lige før, men da ville han knap svare" fortæller jeg Zayn lidt bekymret.

Han kigger endnu en gang hen på Harry. Jeg kan i baggrunden hører de andre drenge grine af et eller andet. Zayn kigger igen hen på mig.

"Jeg tror godt Harry kan lide dig"

Jeg kigger forundret på ham. Harry kan da ikke lide mig. Vi har jo kun kendt hinanden i hvad? 24 timer?  Men samtidigt tænker jeg tilbage på vores øjeblik alene i køkkenet. Jeg tvivler stadig. Han lader jo som om det ikke skete.

"Zayn jeg er altså ikke så sikker på at du har ret" jeg kigger usikkert på ham.

"Harry kan da ikke være forelsket i mig? Vi har jo kun kendt hinanden i meget kort tid"

Zayn trækker på skyldrene.

"Men jeg har kendt ham i mange år" Zayn smiler automatisk ved minderen han har med Harry.

"Og jeg tror han kan lide dig" Zayn kigger smilende ned på mig. 

"Jeg vil give dig ret i at han nok ikke er forelsket i dig" Zayn kigger tankeful på mig.

"Men det kan ham hurtigt blive" Zayn blinkker med det ene øje til mig og går ind. Der med har han selv givet mig valg om at snakke med Harry. Fantastisk.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på det han har sagt. Måske kan Harry lide mig? Jeg kigger hen på Harry som nu sidder med ryggen op ad køkken øen. Han har lagt sin nakke tilbage og sidder med lukket øjne. Jeg sukker og går hen til Harry. Jeg sætter mig ved siden af ham. Jeg lægger armene om mine knæ og kigger på ham. Han sidder stadig med lukket øjne. Sådan sidder vi i et stykke tid.  

"Harry" siger jeg stille.

"hmm"

"Hvad er der galt?"

Han siger ikke noget, men er i stedt stille. Der går noget tid før han siger noget.

"Jeg..." Han tier igen. Jeg kigger opmærksomt på hans ansigt. Han har stadig sine øjne lukket. Det giver mig en mulighed for at studere hans ansigt. Hans flotte kindben, hans smukke træk ved munden. Munden. Den ser blød og dejlig ud. Meget indbydende. Meget flot. Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg tænker på det smile de læber kan lave. I det jeg tænker på hans smil, smiler han. Og Gud hvor jeg elsker den måde han smiler. Måden hans smilehuler kommer frem på. Smilet ender ud i et grin.

"Søde... Du stirrer" Siger Harry grinende. Jeg lader mit blik glide far hans læber til hans øjne, som ikke længere er lukket. Jeg kan mærke rødmen farve mine kinder røde, og kigger genert ned. Harry stopper med at grine men jeg er 100 på at han stadig har et skævt smil på læben.

"Gaaab" siger han. Jep jeg havde ret. Jeg kan tydeligt høre smilet i han stemme. Jeg svarer ham ikke, og rødmer endnu mere.  

"Gaab, se på mig" siger Harry igen, og igen med smil i stemmen. Jeg er for pineligt berørt til at sige noget, så jeg ryster på hovedet. Det for ham til at grine igen.

"Gaab, jeg er ikke farlig" Harry sætter en finger under min hage. Og samtidigt med at han løfter mit hoved siger han:

"Se på mig, Gab" 

Og har man noget valg? Nope over hovedet ikke.

Harry løfter mit hovedet og kigger ind i mine øjne med hans grønne skønheder. Jeg kan tydeligt se hans smil, i hans øjne. Han køre forsigtigt og blidt en hånd hen ad min kind. 

"Du ser så sød ud når du rødmer" Siger han stille. Han lader sine øjne vandre hen over mit ansigt. Hvilket gør mig meget bevist om min urene hud. Harry tager den anden hånd op og lægger den på min anden kind. Hans øjne søger igen mine. Han kigger mig dybt i øjne. Han læner sig frem mod mig lidende langsomt. Til sidst sukker jeg.

"Kys mig nu bare Harry" Siger jeg sukkende. Harry griner stille og trykker sine læber mod mine. 

"Din utålmodigt pige" mumler han mod mine læber, og trækker mig ind til sig så han rigtig kan kysse mig.    

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

 

Undskyld for det meget korte kapitel. Men håber stadig at i kan lide det<3 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...