7 people, a cave, 7 days-1D<3

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2013
  • Opdateret: 27 mar. 2014
  • Status: Igang
Gabriella Lily McGeneres, bedre kendt som Gab. hun er en helt anmindelig pige, hun bor i london med veninder og en familie hun elsker meget højt. hun har og så en kæreste som hedder Justin Anderson, de har haft/har nogen problemer, og da Justin ville gøre det godt igen ved at tag Gab med hen til en underjordisk udflygt ( det er sådan en tur under jordren med levende lys og sådan noget, meget romatisk også selv om jeg ikke er sikker på at man kan det:) ) men hvad sker der når hulen braser sammen og man er fanget under jorden, med mad til en uge eller mere? hvad gør man når man finder ud af at 5 kendtesanger også er fanget med en og med en kæreste men bare ikke okker, føl med i hvordan Gab overlever under jorden.
"skla måske ikke læset af folk der er følsomme, ikke bruder sig om hårde ord eller ophedet senere":) :-)<3 ps undskyld hvis der er nogen der bliver sur over at jeg bruger Justins navn (he´s the bad boy). Kan selv godt lide ham!

2Likes
3Kommentarer
471Visninger
AA

4. Justin is back....

Undskyld for den lange vente tid! retter ikke komma eller stave fej. God læse lyst!<3
 

kl. 04:00
 

Jeg vender mig for hvad ved jeg 1789 gang! Jeg kan virkelig ikke sove. Drengene faldt i søvn lige så snart vi alle havde grint færdig efter mit store fund. Under nogle af dildoerne fandt vi en taske med lidt tøj i. Så jeg sover en meget stor t-shrit på. Jeg vender mig igen men giver til sidst op. jeg rejser mig forsigtigt op så jeg ikke vækker de andre. Jeg går ind over Zayn og Harry. Derefter lister jeg mig ud af døren og går hen til køkkenet. Jeg sidder ved bordet på en af stolene og drikker et glas mælk mens jeg tænker lidt.
Gad vide hvorfor drengene i starten var her i hulen? Altså det er jo en sex hule...
Nej nej nej det tænkte jeg bare ikke! HAHAHA jeg kan ikke lade være med at grine for mig selv ved det billede jeg forstiller mig inde i hovedet. Ej okay jeg må hellere spørger dem. i det jeg tænker det kan jeg se en skikkelse kom gående hen mod mig. Justin sender mig stort smil, som langsomt for alt inde i mig til at fryse til is.

"Heeey baaabe" siger Justin med en farlig undertone. (hvis i forstiller jer at hun sidder ved en køkken ø så står han foran hende).
"Hvad vil du" spørger jeg toneløst.
"Ååårrh du ved bare snakke lidt med dig skat" siger han og slikker sig over læben. jeg kan ikke lad være med at skærer en grimasse.
"Jeg gider ikke snakke med dig Justin" siger jeg hårdt. Jeg kan mærke frygte for hvad han vil gør med mig snige sig ind på mig. Justin går langsomt nærmer. Jeg ville ønske at jeg kunne flydte mig men det er som alt inde i mig er blevet til is. Jeg kan ikke flydte mig. Justin er nu kommet helt hen til mig og han står og kører en hånd hen over mit ansigt. Jeg kan ikke lide det, jeg kan virkelig ikke lide det.

"Nuurh Babe ikke så kæphøj når men ikke har bøsserne hos sig, var?"

Jeg sidder bare helt stille og prøver at holde styr på min vejr trækning.

"Nu skal du går med mig, hen til en af hytterne så jeg kan få det jeg kom efter" Siger Justin med fryd i stemmen.  Jeg kan mærke panikken inde i mig. Justin lægger sine hænder på min hofte, og trækker mig op og stå. Jeg vil skrige alt hvad jeg kunne hvis jeg kunne gøre det, men det kan jeg ikke. Det er som om nogen har taget alt selvstændigt fra mig. Hvorfor i al verden gik jeg også her ud alene når jeg viste Justin var her?.  

"Og hvor tror du så lige du skal hen med hende?" spørger mig evige redningsmand. En tydelig lettelse går igennem mig da jeg kan se Harry mindre end tre meter væk. Justin kigger på Harry som om det raver ham at han er her.

"En i en hytte som jeg sjovt nok har betalt for sammen med hende" svare Justin flabet tilbage.

"Det tror jeg ikke du skal" siger Harry og sende Justin et smil.

"Og hvorfor ikke det?"

"Hun ser ikke så frivillig ud"

"Og?"

Harry griner af ham. 

 

 

Harrys synsvinkel:

 

"Din mor har vist aldrig fortalt dig hvordan man skal behandle en pige" Siger jeg til ham imens jeg går lidt tættere på. Jeg kan se at Gab hader der situation hun er i. Jeg kan godt forstå hende...

"Og? Piger er bare piger, det eneste de dur til er at give sex, men selv ikke det kan Gab" fnyser Justin. Jeg kan se hvor pineligt berørt Gab er. Det får vreden inde i mig til at vokse. Hvordan kan han holde sig selv ud? Da jeg vågnet og så at Gab ikke var her blev jeg med det sammen bekymret og med god grund. Jeg tager fadt i Justin og hiver ham væk fra Gab før han så meget som har lagt mærke til det. Justin ser chokket op på mig fra gulvet hvor han ligger. Han rejser sig op så han stå med fronten mod mig og Gab. Jeg står sådan at Gab er gemt bag mig.

Jeg sender Justin et ondt blik.

"skride" siger jeg til Justin og overraskende går han ned til sin hytte. Jeg følger ham med blikket og venter til han går ind i hytten før jeg vender mig bekymret mod Gab.

Gabs synsvinkel:

 

Harry følger Justin med blikket og venter end til ham går ind i hytten, før han vender sig bekymret mod mig.

"Er du okay" spørger Harry og kigger mig ind i øjne. Har nogensinde sagt hvor dejlige hans øjne er?

Nej?

Ja?

Så gør jeg det igen. Wow de øjne så fuldt med bekymring og kærlighed........VENT!! kærlighed? Jo jeg kigger lidt ekstra ind i Harry øjne og jeg kan tydelig se kærligheden. Men Harry kan da ikke lige mig altså sådan lige lige mig, vel?

Jeg er stadig chokket over mødt med Justin og forvirret over mine tanker til at kunne tale, så jeg nikker bare. Harry sender mig et lille smil. Og jeg kan mærke et sus i maven. Vi står tæt sammen omringet at sterinlys. Sterinlysene funkler blidt i Harrys smukke grønne øjne. Han lænder sig lidt tættere på mig. Jeg gør det samme og stiller mig lidt på så vi kan mødes på midten. Harry skal lige til at presse sine læber mod mine da vi høre gine og latter fra hytten vi sov i. Vi drejer beger hovedet mod grinene og ser de andre drengen på vej hen til køkkenet. Det ser ikke ud til de har set os endnu. Harry og jeg ryger hurtigt fra hinanden. Jeg sætter mig med min mælk og Harry står henne ved køleskabet. Og der røg den stemning imellem Harry og jeg.... og måske var det også meget godt...

*******

"Nej" Siger jeg stædigt. Vi sidder alle rundt om et bord. Harry har fortalt hvad der skete med Justin og mig. Han und lod dog at sige hvad der skete efter... og det er nok meget godt han ikke gjord det. Drengene vil nu have at jeg skal sige hvis jeg går nogen steder ikke at jeg kan gå langt. De siger også at der altid skal være en med mig.

"Det er det bedste vi kan gør for at passe på dig" siger Liam.

"Hvorfor vil i overhoved passe på mig?" spørger jeg irriteret.

"Fordi vi på meget kort tid er begyndt at holde af dig, og sådan Justin behandlede dig vil vi ikke finde os i" svare Louis.

Nååårh de holder af mig! Sødt.... kan da også godt lide dig Louiiiis. Jeg kan ikke lad være med at smile svagt over det Lou sagde.   

"Vi er faktisk ligeglade om du siger ja eller nej, vi holder stadige øje med dig" Siger Zayn med et smil.

"Du kan selv vælge om du vil gøre der frivilligt" tilfører Niall og smiler stort til mig.

Jeg sukker opgivende. De dejlige idioter....

"Fint" sukker jeg til sidst. Drengene smiler stort til mig. og jeg sender dem bare et surt blik igen. som de alle griner af....fedt...

"Hvad skal vi lave" spørger jeg for at få opmærksomheden et andet sted hen. 

"Vi kan stille hinanden nogle spørges mål?" siger Harry og ser smilede på os andre. Efter vores lille øjeblik har Harry lad som om det aldrig skete så det gør jeg også. Efter alle har sagt god for at det er det vi gør kigger jeg på Harry.

"Du starter" siger jeg og peger på ham. Han nikker og ser ud til at tænke sig om.

"Gab...." siger han og kigger på mig. "Hvad er det bedst du ved?"

Det er nemt.

"At synge" svare jeg ham. De ser alle overrasket på mig.

"Kan du godt synge" Spøger Niall.

" Det ved jeg ikke, men der er mange der siger jeg kan" svare jeg genert.

"Syng for os" siger Zayn og smiller opmuntrende på mig.

Det tror jeg ikke lige min lækkerheds Gud...

Jeg ryster voldsomt på hoved.

"Ej hvorfor ikke?" Spørger Liam.

Jeg sukker og ser den anden vej. Jeg kan mærke at tårene er på vej. Der en god grund til at jeg ikke synger mere. For 2 år siden sang jeg sammen med min søster. Vi elskede det begge to. Jeg er normalt bange for at synge men hun fik mig til at føle mig stæk... hun fik mig til at føle at jeg kunne det her. At syge var noget jeg kun gjord med hende, så da hun døde af kræft for to år siden lovede jeg mig selv at jeg aldrig ville syge mere uden hende...

Nialls synsvinkel:

Vi kiggede alle hen på Gab. Vi ville så gerne høre hende synge.

"Ej hvorfor ikke?" spørger Liam. Han må ha ramt et ømt punkt for Gab kiggede væk og fik tåre i øjne. Hun rejste sig hurtigt op og skulle til at gå. Men jeg hadet at se hende sådan, så jeg rejste mig og tog fadt om hende. Jeg lagde armene stramt om hende og holdt Gab ind til mig. Hun begyndte at hulke meget. Jeg prøvet så godt jeg kunne med drengenes hjælp at trøste hende. Liam talte beroligende til hende og hun slappede mere og mere af. Til sidst sad hun på skødet af mig ved det bord vi sad ved. Vi kiggede alle bekymret på hende.

"Gab fortæl os hvad der er galt" siger Harry stille og roligt. Og det var der hun fortalte os om hendes søster...

 

 

 

 

                                                                                                                                                                       
Ked af den lange vente tid! Har bare ikke haft tid

eller lysten til at skrive. Det er jeg ked af. Men her

kom det! Håber i synes om det<3 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...