Skæld Gud ud

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2013
  • Status: Igang
Jeg ligger og stirrer ind på det sorte læder som sofaen er beklædt af, det lidt ru men også glatte lag skinner. Tårerne i mine øjne bliver for mange og de triller ned af mine kinder. Jeg lader dem få frit løb så de triller hele vejen ned af min kind, ned af hagen, videre ned på halsen og drypper til sidst langsomt ned på sofaen så den får nogle våde små pletter. Kom gerne med kommentarer og feedback :)

1Likes
0Kommentarer
303Visninger
AA

3. Farvel

Kirkeklokkerne ringer endnu en gang og folk rejser sig op. Mine to farbrødre, Carsten og Christian går ud på gulvet og stiller sig i hvert sit hjørne ved min fars kiste, de har et følelsesløst blik, ingen tårer, de står bare med hænderne samlet på ryggen og stirrer mod udgangen. Kirsten min faster går ud sammen med min kusine Julie og stiller sig på hver sin side af midten ved kisten. Der triller mange tårer ned af kinderne på Kirsten, og selvom Julie prøver at holde det tilbage presser tårerne sig stadig på. Min farfar John og min fætter Mads går med ud og stiller sig forrest tættest på udgangen ved hvert sit hjørne af kisten. De ser begge ud som om de er parate til at vende ryggen til det hele og bare stikke af. Mads og far har altid været som brødre, så det må være meget svært for ham, at vide han aldrig skal se ham igen.

Ved min mors kiste stiller min morfar Bent sig sammen med min morbror Torben, de græder begge to men en lydløs gråd. De stiller sig ved hver sit hjørne tættest på alteret med hænderne samlet på maven. I hver sin side af midten stiller min moster Sofia sig sammen med min Mors bedste veninde Tina, de har været veninder gennem 30 år snart. Tine græder og kan ikke holde tårerne tilbage, lige meget hvor meget hun prøver, Sofia græder også og der bliver snøftet et par gange før hun retter sig helt op og kan kigge lige ud uden at bryde sammen. Foran stiller Sofias kæreste Karlo sig sammen med Tinas datter Katelin.

Nu går min mors fætter André og min fars barndomsven Dan over til den mindste kiste, de tøver lidt, men tvinger sig selv til at gå derover, nu går præsten ned mod kisten. Hun møder mit blik som får mig til at vågne op. Jeg træder langsomt ud på gulvet og går med tunge skridt over mod kisten. Jo tættere jeg kommer på jo mindre ser den lille kiste ud. Alles blikke er rettet mod mig da jeg går forbi de to store kister og op mod den mindste kiste. Mit hjerte hamrer derudaf og jeg kan mærke tårerne presser sig på og vil ud men de kan ikke. Jeg kommer over til kisten og stiller mig i det forreste venstre hjørne. Jeg kigger over mod døren og glæder mig egentlig bare til at jeg snart skal ud af den her klaustrofobiske kirke.

Orgelet spiller, jeg tager en dyb indånding, og taget fat i siden af den lille kiste. Jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at besvime da jeg går ud mod gårdspladsen hvor bilerne holder parate til at kører min familie væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...