Bageriet i Bredgade

Historien foregår i København under Folkestrejken i 1944. Den er skrevet fra en ung piges synsvinkel, og handler om strejkens konsekvenser for hende og hendes familie.

5Likes
2Kommentarer
444Visninger
AA

2. Flygtningene

Thomas var væk det meste af lørdagen. Han var ikke taget ind til strejken, men var ude for at opsnuse informationer til bladet. Vi var fortsat uden vand, gas og el, og besluttede at lukke for bageriet. Hen mod middag bankede et par tyske soldater på døren, og far måtte forklare dem at det ikke var på grund af strejken at vi havde lukket, men fordi vi jo ikke havde vand, gas og el. De gav os en seddel vi kunne sætte på døren, så eventuelle andre tyske patruljer kunne se årsagen. Far takkede og satte den fast på den indvendige side af bageriets vindue. Efter frokost var der tumulter ude på gaden. Mor gik ud for at se hvad der var i vejen, men blev stoppet i døren. Jeg kunne høre at hun snakkede med nogen ude i entreen. Lidt efter kom hun ind med en kvinde og en dreng på min alder i hælene. "De har stoppet strømmen af flygtninge fra Tyskland. Fru Hoffmann og hendes søn har brug for et sted at overnatte." Far så noget tvivlende ud. "Kan vi ikke lige snakke ude i køkkenet?" spurgte han mor. De lukkede køkkendøren efter sig, og imens fik jeg lejlighed til at hilse på dem. Jeg slog over i mit skoletysk og spurgte: "Taler I kun tysk?" Drengen nikkede. Han kunne næppe være mere end sytten. Han havde brunt hår, grå øjne og var en smule højere end mig. Han var egentlig ikke særlig spinkel af bygning, men virkede på en eller anden måde lidt udsultet. Han havde sorte render under øjnene ligesom sin mor. De lugtede lidt, og havde sikkert haft det samme tøj på i lang tid. "Jeg hedder Anna," sagde jeg og rakte hånden frem. Drengen tøvede med at tage den, så på sin mor, og da hun nikkede, gav han mig hånden. "Mattis." Jeg gav ham et smil. Han virkede genert, men han var egentlig meget sød. I det samme kom mor og far ud fra køkkenet. Mor så tilfreds ud. "Vi har et ekstra værelse, og du kan jo sove inde på Thomas' værelse," sagde mor henvendt til Mattis. Hun var noget bedre til tysk end nogen andre i familien. Hen mod aften kom Thomas hjem igen. "Tyskerne har lovet at åbne for værkerne igen i morgen aften hvis de danske politikere opfordrer os til at tage på arbejde igen." Mor sukkede: "Så må vi vel lave noget havregrød, for mad skal vi jo have. Anna, gider du ikke hente mælkeflaskerne og tænde op i kaminen? Vi må jo lave det over ilden." Jeg gjorde som jeg fik besked på, og vi fik også mad den dag. Efterhånden som mørket sænkede sig over byen, steg stemningen, og Mattis og fru Hoffmann blev mere snakkesalige. "Vi kommer fra Rostock. Vi tog med et skib i der sejlede i går. Vi kom sammen med cirka femhundrede andre. Nu har de stoppet strømmen af flygtninge, og vi har ikke nogen steder at være," forklarede Mattis. "Vi er meget taknemlige for at I risikerer alt det for at hjælpe os," sagde fru Hoffmann. "I det mindste er vi ikke jøder," tilføjede hun. Efter opvasken satte far en af sine plader på, og snart rungede Billie Holidays sprøde stemme i stuen. "Danser du?" spurgte jeg Mattis. Han så overrasket på mig. "Danselærerinde fru Meyer lærte mig lidt, ja. Skal vi danse?" spurgte han så. Jeg nikkede. Resten af aftnen dansede vi på livet løs til The Way You Look Tonight og Miss Brown to You. Men da klokken nærmede sig tolv slukkede en for musikken. Jeg troede måske det var far, men det var Thomas. "Jeg har lige hørt dødstallet for dagens strejke." Der blev meget stille i stuen. Ikke bare stille, men sådan en tung og trist stemning. Jeg havde helt glemt strejken, for jeg havde haft det så sjovt. "Der er 51 der er omkommet på grund af skud fra tyskere under strejken i dag, og over 300 er hårdt eller let såret." Jeg sank sammen i en stol. Nu var jeg overbevist om at denne strejke intet godt ville føre med sig. Der var kun blevet dræbt og såret flere siden strejkens begyndelse i går, og det var ikke slut endnu. Endnu engang sørgede far for at bryde tavsheden, da han gennede os i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...