1. Besættelsen
Det var en helt normal tirsdag morgen d. 9. april. Lige indtil jeg gik ud på gaden, der var helt roligt, det var ikke normalt for en tirsdag morgen kl. 7. Der plejede folk at være på vej til arbejde, men denne morgen var der overhovedet ingen. Jeg kiggede ned og så en masse hvide papirlapper ligge og flyde på gaden. Jeg tog en af dem op, så på den og læste hvad der stod, det var på rigtig dårligt dansk, så det var lidt svært at forstå. Jeg var i chok, over hvad jeg lige havde læst. Jeg skyndte mig hjem til min kone Ingrid og mine børn Søren, Peter, Mathilde og Klara. Mathilde er gift med Henrik og de har lige fået den sødeste lille dreng ved navn Martin.
De så forvirret på mig, mens jeg kom løbende helt stakåndet ind i stuen, med en seddel i hånden og ingen morgenmad. ”hvor er brødet” spurgte min kone. Jeg læste sedlen op for dem. ”Opråb til Danmarks soldater og Danmarks folk… ”, de kiggede forundret på mig. Vi tændte for radioen, hørte Staunings tale, vi var alle i en form for chok. Vi var fra den ene dag til den anden, blevet besat af tyskerne. Året var her 1940.
Vi bor i en lille by der hedder Ramlev i Jylland. Jeg har en lille købmandsforretning, der skulle passes, så jeg var nødt til at komme derhen. På vejen derhen ser jeg de tyske mandskabsvogne komme kørende ind mod byen. Der har aldrig været så stille i min forretning som den dag. Der var højest et par mennesker, der var meget skræmte og kun lige skulle have det mest nødvendige.
