De værste 5 år

Dagen er den 1. September 1939.
”vi har fået brev fra England, tyskerne har besat polen!” lyder det over radioen.

Peter er 16 år gammel, historien handler om, hans liv under krigen, om alle de problemer det var. Han havde en lidt speciel familie, med lidt specielle forhold.

0Likes
0Kommentarer
192Visninger
AA

2. 1941

En sensommeraften i 1941, kommer faren ud i køkkenet, han ser arrig ud, han kigger på moderen, så på Peter, han spørger Peter” vi fik 10 rationerings mærker i går og nu er der kun syv tilbage, jeg ved, at jeg ikke har brugt nogle og din mor har heller ikke haft brugt nogle. Hvordan kan det lade sig gøre?” Han kommer tættere på Peter, man kan se vreden og nervøsiteten i hans øjne. Moderen beder faren om ikke at gøre noget dumt. Peter svare” k-k-købte du ikke noget mælk og smør i går?” Faderen trækker armen tilbage og svinger den frem, lige mod Peters kindben, moderen gisper, faderen rammer. Peter løber, ud af huset. Hans moder vil løbe efter ham, men faderen stopper hende.

Da Peter kommer tilbage, sætter han sig ind på værelset, som han og Kirsten deler. Kirsten ser såret på hans kind og siger at hun gerne vil rense det, det giver han hende lov til. Da såret er blevet renset, kommer faderen ind, han beder Kirsten om, at gå ud til sin moder. Faderen sætter sig på sengen ved siden af Peter, han siger” Peter, jeg ved godt det var forkert, jeg skulle ikke have slået dig. Det er jeg ked af. Men det er bare fordi jeg blev fyret i dag. Jeg bliver nødt til at søge arbejde på en af de tyske våbenfabrikker der er her i byen, det er vores eneste mulighed for at overleve økonomisk.” Peter tænker på om der ikke er en anden mulighed, men han kan godt se at det er der ikke.

 

Peter var gået ud af skolen efter 7. Klasse, han arbejdede nu på en fabrik der lavede våben til tyskerne. Hans far var rejst, han var rejst til Jylland, for at arbejde på en atlanterhavsvold. Han sendte tit penge, mange penge. Peter var ikke glad for at hans far ikke var der, fordi at naboen hr. Jensen var tit inde og spise, og han blev der tit til meget sent og nogle gange til næste dag, hans moder blev ved med at sige at det kun var fordi, at han var ked af det over hans hustrus død og mor følte sig alene. Nogen gange hvor de begge havde fået lidt for meget at drikke, kunne man hører lyde inde fra moderens soveværelse. 

Kirsten gik stadig i skole, hun havde stadig to år igen. Peter ville ønske, at det var ham der stadig gik i skolen, i stedet for at lave våben til fjenden. Han havde hørt nogle af de andre på fabrikken tale om, at de planlagde nogle sprængninger af nogle jernbaner, de stoppede så snart, at de opdagede at han lyttede med.

 

Det er juleaftensdag, de har fået brev fra faderen, han skriver, at han savner dem, han forklarer, at tyskerne ikke holder øje med hvem der laver hvad, og hvor meget hver og sær laver, nogle af de andre skriver mere arbejde på sedlen, end hvad de har lavet. Han skriver også at han nok snart kommer hjem, og at han er ked af, at han ikke kommer hjem her til jul.

Her op til jul har der været stor mangel på de sædvanlige julevarer, såsom chokolade, kød og risalamande og ikke mindst har der ikke været mange penge til at købe gaver for, og der er mange der er blevet meget syge, da vinteren var så hård.

De hørte meget radio for tiden, de prøvede at følge med i krigen, og næsten hver dag, var der en masse døde og sårede soldater, fra både Tyskland, Englang og Sovjetunionen. Der var sommetider også danskere der var døde, af sult og fordi nogle havde meldt sig til at kæmpe for Tyskland. Peter glædede sig bare til at krigen var slut, til at tyskerne havde forladt Danmark.

 

I den tid han har arbejdet på fabrikken, er han kommet tættere på de andre unge arbejdere, nogle af dem er med i nogle grupper, der er stærkt imod tyskerne, de kalder sig selv modstandsbevægelsen. De har ofte tilbudt Peter at komme med, men han vælger at forholde sig neutralt og så vil han ikke blive opdaget af de tyske soldater, der er nemlig gået nogle rygter om, at Gestapo skulle have taget hr. Winther og hr. Nellemose, og kørt dem væk, langt væk, rygtet siger noget om, noget de kalder en koncentrationslejr i Polen der blev kaldt Auschwitz.

Der er så mange rygter her i byen, om hvad der sker, Peters mor siger, at man ikke skal tro på noget af det.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...