Bayle

Den er god

0Likes
0Kommentarer
141Visninger

1. Bayle

Det regner. Det gør det altid her i Melbourne. Det er 20 grader, selvom det regner. Jeg har kun 14 dage tilbage at leve i, det står der på mit ur. Jeg går ned på caféen, Café Melbourne. Der sidder nogle oppe ved baren. Jeg beder om en kop kaffe, ”Jeg skal bede om 6 minutter tak,” siger ekspedienten bag baren.

 

Jeg hedder Conyers Hawk. Livet på jorden har ændret sig meget på jorden i det seneste år hunderet. Alt du skal betale for, skal du betale med dit liv. Vores liv er illustreret på et digitalt ur på armen. Man kan give liv, som også er penge til hinanden. Den sidste fredag i hvert måned, skal vi stemples ind, og får løn, som udgangspunkt 62 dage mere at leve i. Det afhænger meget af hvilket job, vi har os. Så vi bliver hurtigt færre og færre på jorden.

 

Jeg kører ned langs stranden, i min cabriolet, som jeg har betalt et halv andet år for at få fingrene i. Jeg kører forbi rigmandens store villa. Han har så mange penge, at han kunne leve i evig tid. Han har derfor mange vagter, som sikrer at ingen kan stjæle fra ham.

Pludselig hører jeg et skrig ind fra villaen. Det er hans datter, der skriger: ”Hvordan kan du finde på det?” Jeg hører efterfølgende faren sige, at hun skal finde sine egne penge at tjene.

Jeg forsætter bare, og kører hjem. Jeg lægger mig til at sove, klokken er 23.

 

Jeg vågner af en hylende lyd, det er mit vægge ur. Jeg kigger på min af og der står. 12 dage og 23 timer. Jeg går ned i Supermarked, jeg vælger at gå fordi jeg ikke har mange penge tilbage, og diesel koster penge, som jeg skal bruge til min bil. Jeg køber ind for 6 timer, så jeg har til lang tid. På vejen hjem, støder jeg ind i den rigmandens datter. Jeg ser på hende, hun ser meget forvirret ud. Hendes øjne løber i vand. Jeg skæver til hendes arm, der står 5 minutter. Jeg vælger at give hende 2 dage. Jeg spørger hende hvorfor hendes far ikke giver hende mere tid, han er jo så rig.

Han give ikke ud af sine penge. ”De er ulovlige, han er bange for at SKAT, skal opdage ham.” ”Du er jo hans datter!” Hun siger at han ikke går på kompromis.

Han siger, at hvis hans forrentning bliver opdaget, bliver alle hans penge, og hans levetid taget fra ham af SKAT. Jeg spørger hende, om hun ikke vil med ud at køre en tur. Hun svarede, at det ville hun gerne.

Vi går så hjem til mig, og starter bilen, for at køre en tur.

 

Jeg spørger hende hvor vi skal køre hen. Hun siger vi skal køre ind til nabobyen, hvor hendes far har en bank, som vi nok kan få lidt tid ud af. Personalet vil give os lov, fordi jeg er hans datter. Vi kan kun komme over i den anden by, ved at betale ved grænsen. Det koster omkring 1 dag at rejse mellem byer.

Jeg betaler ved grænsen, hun lovede så også mig, at hun vil give mig noget af det tid, som hun vil hæve fra sin fars bank.

Vi kommer hen til banken. Den er omringet af store hegn med pigtråd.

Bayle, som jeg har fået at vide hun hedder, går hen til en vagt ved hegnet, og præsenterer sig, vagten rykker sig væk fra åbningen i hegnet, så Bayle kan komme forbi.

2 minutter efter kommer hun ud igen, med et stort smil på læben. Hun viser mig hendes arm og siger hun havde fået hævet et år, hun giver mig halvdelen, så jeg nu har et halv år og nogle dage at leve i. Hun vil tage med mig hjem, fordi hvis hendes far opdager, at hun har fået så meget tid, vil han få en kraftig mistanke. ”Du skal vide at han er kold og kynisk,” siger Bayle.

 

Vi køre hjem igen, og jeg tager taget af min cabriolet. Vi kan mærke vinden suse i håret. Jeg parkerer bilen inde i garagen. Vi går direkte ind, og tager noget mad. Klokken er 18, og solen står stadig højt på himlen.

Hun siger, jeg er god til at lave mad. Jeg fniste lidt af det, fordi jeg aldrig i mit liv, havde forstillet mig at jeg skulle få sådan et kompliment.

Jeg forslår da vi havde spist færdigt, om vi ikke skulle gå over i sofaen og se lidt fjernsyn. Det ville hun gerne. Jeg lagde mærke til at solen var gået længere ned på himlen.

Vi satte os over i sofa, vi startede et stykke væk fra hinanden, men vi begyndte at rykke tættere og tættere på hinanden. Jeg tager fat i hendes hånd, og hun begynder også at klemme i min. Hun hvisker noget intimt i øret, jeg forstod ikke rigtigt, hvad hun prøvede at fortælle. Hun kysser mig blidt på halsen.

 

Jeg vågner ved et bank på døren. Jeg tager bukserne på, og lister ud for at kigge.

Det er rigmanden! Han skubber mig ud af balance. Han går direkte ind og henter Bayle ud. Han siger ingen ting, han trækker hendes nærmeste bare hen af gulvet. Jeg råber efter hende: ”Bayle!”

Jeg tænker, at han sikkert vil opdage, hendes tid tilbage at leve i. Han vil blive mistænkelig. Hun nævnte, at han var kold og kynisk. Måske han ville gøre noget mod mig?

”Jeg vil have hende tilbage!”

 

Jeg kører hen til den store villa. Jeg kan høre skrig. Jeg træder ud af bilen, og går hen til døren. Jeg banker på, der kommer en tjener ud og åbner. Jeg spørger om jeg må tale med Bayle. Han siger det ikke kan lade sig gøre.

Jeg overvejer situation i hovedet i 2 sekunder. Impulsivt slår jeg tjeneren ned, og råber: ”Bayle?”

Der kommer vagter fra alle sider. Jeg trækker pistolen, og råber med det samme: ”Hvor er Bayle?” Jeg kan høre skrig, der kommer nærmere. Der er hun, med tårer ned ad kinden, og et bekymret ansigtsudtryk. Jeg sigter hen på en af vagterne, og siger at hun skal komme her ned til mig, ellers. Hun kommer nærmere.

Da hun er helt nede ved mig, kommer faren styrtende ud fra en dør. Jeg hvisker til Bayle at hun skal løbe om 10 sekunder, i mens jeg sigter på faren. Jeg føler sveden i mine håndflader. Der går et splitsekund, og faren ligger nede på gulvet.

Jeg skyder også en af vagter i foden af ren panik.

 

Jeg løber det eneste jeg fokuserer på er at finde Bayle. Jeg kan ikke finde rundt i mig selv. Jeg løber den ene vejr, selvom hun råber fra den anden. Jeg løber bare. Jeg bliver ved med at løbe, og der er hun.  Jeg ser hende, men det er som om hun flimrer. Pludselig er hun der bare ikke. Jeg mærker noget bedøvende i nakken, jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad det er, men noget er der i hvert fald. Mine ben bliver lammet, som om jeg får ti tusind volt gennem hele min krop.

Jeg åbner mine øjner, jeg føler kulden på min arme og kinder. Alt er så skarpt og lyst. Alt er bare hvidt. Der står en mand, en mand med hvidt tøj, og en skinnende cirkel over hovedet. Han siger pludselig ud af det blå, med en rar og følsom stemme: ”Velkommen!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...