En god start.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2013
  • Status: Igang
Den handler om Maria, som har haft det hårdt. Hun er blevet mobbet, og har flyttet skole 3 gange. Hun ender til sidst så på en meget god skole, med en god start.

0Likes
0Kommentarer
211Visninger
AA

3. Da da daam.

Min mor hentede mig på skolen, og spurgte om jeg havde fået nye venner. Jeg begyndte at fortælle hende om Louise, og hvor gode venner vi var blevet, og at det var en god start på min nye skole, selvom jeg var vold nervøs der jeg skulle præsentere mig osv. Jeg kunne se på min mor at hun var meget lykkelig over at se at jeg endelig kunne smile når jeg fortalte om min skole. Jeg fortalte hende selvfølgelig ikke om Martin, for så vidste jeg at hun ville begynde at drille mig. Der vores samtale begyndte stille at slutte, huskede jeg hurtigt på at jeg skulle over til Martin. Så skyndte mig ud og tog mine sko og jakke på, og løb ud af døren. "Hvor skal du hen skat?" råbte min mor, "Øhh, bare over til Louise" råbte jeg tilbage. "Okay, men husk at komme hjem til aftensmaden", "Husker jeg" råbte jeg til sidst. På vejen mødte jeg pludselig Louise. Hun vinkede, og løbede hen til mig. "Hej Maria!" sagde hun og gav mig et stort knus. Jeg sagde "Hej" og smilte. "Hvor skal du hen?" spurgte hun. "Bare over til Martin, vi nåde ikke og lave vores opgave færdig. "Nå nå Martin" sagde hun med et grin, og jeg begyndte at rødme konstant. "Ej, skal nok lade være med at drille dig søde". Jeg kiggede på hende.. Og uden at være helt klar over det, var Louise faktisk den første veninde jeg rigtigt har haft. Den følelse jeg fik der hun kaldte mig søde, var virkelig ubeskrivelig, det gjorde mig glad. "Kom Louise, vi køre nu!" Råbte en mand, det var hendes far. "Jeg kommer nu!" Råbte hun tilbage. "Vi ses Maria" sagde hun til mig, "Ses" sagde jeg med et smil. Jeg stod foran Martin's dør, og rystede over hele min krop. Var ikke sikker på om der måske var fordi at det var koldt, eller at jeg bare var nervøs. Men heldigvis gik det hele super godt. Vi gik op på hans værelse, og blev hurtigt færdig med opgaven. Han spurgte om han godt måtte følge mig hjem, og det måtte han selvfølgelig godt. På vejen snakkede vi meget om hvordan jeg har haft det inden jeg flyttede til den her skole. Han sagde ikke så meget.. Men så da vi endelig var foran min dør. Tog han min hånd og sagde "Hør Maria, lige meget hvad. Så synes jeg, at du slet ikke er så tynd, eller anderledes. Kan godt være at jeg kun har snakket med dig en dag. Men det allerede som om at jeg har kendt dig i et år. Og du er en meget sød, afslappende og charmende pige. Og smuk, må du aldrig glemme" Jeg blev mundlam, kiggede lidt ned på jorden og mine kinder begyndte at være røde. Han kom tættere på mig, agede min kind. Og kyssede mig, og i det sekund vidste jeg, at det skulle være ham og jeg for altid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...