Manden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2013
  • Opdateret: 22 mar. 2013
  • Status: Igang
Det handler om en pige og hendes venner, som ser en mand i hendes hus. De flygter fra ham. Men de bliver fanget...!!!!

0Likes
0Kommentarer
155Visninger
AA

3. Hånden

Kap. 3
 
Det var blevet mørkt og vi havde gået i lang tid. Uglerne tudede højt. Det var lidt creepy. Lyset fra månen gav os lys så vi kunne finde vej. Finde vej til hvad, vidste vi ikke. Men vi skulle væk. Jeg havde aldrig set stedet før, og var sikker på at de andre heller ikke havde. 
Vi gik inde i en meget stor skov, der lå grene og sten rundt på hele jord bunden. 
Mine føder kunne kun gå små skridt, fordi jeg rystede. Derfor faldt jeg over en sten og landede på min mave. Alt luften blev præset ud af mig og mit hoved klaskede ned på jorden. Jeg kunne ikke få luft, men prøvede at side op. Jeg rejste mig stille op og børstede mit tøj af fra grene og jord. Jeg kiggede rundt for at finde de andre, men kunne ikke se dem. Det enste jeg kunne se var to skov veje der skeldte. Det var da også bare fedt. Nu vidste jeg jo ikke hvilken vej de tog. Jeg kunne ikke bare stå her, så jeg tog en af vejene. 
Over vejen var træerne vokset ind over, så det skyggede for månen, så jeg ikke kunne se noget. Det var vindstille, og luften var tør. Jeg gik vider og hobede på at jeg ville finde pigerne. Jeg stoppede op. Hvad var det? Jeg hørte en lyd. Jeg kiggede bag mig og en skikkelse løb forbi. Mit hjerte bankede, så det næsten fløj ud af mig. Jeg kiggede lige frem, og så den igen. Jeg var bange og kunne ikke rigtig bevæge mig. Da jeg lige skulle til at prøve at gå, var der en der rørte mig. En stor hånd på min skulder. Det gav et gys i mig og jeg begyndte at svede. Hånden var kold og klam. Der var en bekendt lugt. Lugten som mandens ånde. Det var ham. Manden fra mit hus. Hvad ville ham? Lugten trængte ind i min næse. Stadig af losseplads og stadig lige rådden. Jeg ville vende mit hoved for at se hvem det var, men mit hoved sad fast. Jeg begyndte at skrige. Så højt jeg kunne. Manden klemte hårde om min skulder. Jeg lukkede mine øjne. Det gjorde så ondt. 
Han sagde noget, men jeg kunne ikke høre det. Han begyndte at ryste i mig og sagde også mit navn. Han gentog det om og om igen. Jeg åbnede mine øjne og kiggede op. Jeg så min far stå med hans ansigt helt nede ved mit. Jeg hoppede næsten væk. Det hele var bare en drøm. Jeg blev lettede og faldt ned til ro. Min far stirede bare på mig som om jeg var en syg galning. Men det enste jeg tænkte på lige nu var, at det hele bare havde været en drøm. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...