Forladt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2013
  • Opdateret: 21 mar. 2013
  • Status: Igang
En ung pige, har et sommerjob i en isbod på stranden. Her får hun meget af sin tid til at gå. En dag ser hun den lille pige Mia, en sød og meget køn lille pige, som egentlig bare ville købe en is. Men hvad Mia ikke ved er, at hun snart vil gå en forfærdelig skæbne i møde, for den ellers så venlige og smilende pige bag skranken har en manisk "hobby", som er præget af hendes dystre fortid.

4Likes
0Kommentarer
223Visninger
AA

1. "Ispigen"

Det dunkede på indersiden af hendes hoved. Hun kunne mærke det fra top til tå, helt ind i knoglemargen. Hun havde lært at skjule det, havde lært sig selv at styre det, så ingen ville opdage frygten der skinnede gennem hendes øjne. Nogle gange var det bare en klump i halsen, andre gange var det værre, hyperventilering eller ekstrem hjertebanken, men for det meste var det noget hun kunne lægge helt væk bag alt det ligegyldige, noget hun kunne gemme bag en facade sammensmeltet af smil, latter og søde gestusser, rettet mod de mange kunder der kom for at købe is. Ikke nok med at hun ingenting havde, hun skulle også se på tonsvis af perfekte familier, der havde alt, hver dag. Det var det med børnene. Det var DET hun frygtede. De så noget, noget som deres forældre og bedsteforældre havde alt for travlt til at se. For travlt med deres økonomi, job og hvordan andre folk så på dem. Voksne bekymrede sig for meget, de havde slet ikke tid til at se hvad det var med hende ”ispigen” som børnene altid mumlede om når de langt om længe havde besluttet sig for hvilken is de ville have, havde fået den i hånden og vendt ryggen til den lille bod. Hver gang hun hørte eller så et lille barn fik bare lyst til at omfavne det. Børn var søde. Børn var uskyldige, rene og så forfærdeligt uvidende, og alligevel var det som om de så helt ind i en. Et enkelt blik, og man var fanget i deres store, runde og glasklare øjne.

 

Hun var færdig med sin vagt klokken 14, så havde hun også tid til at passe sin hobby. Hun havde længe været i gang med et projekt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...