Lucky or not 2 - One Direction

Nella kørte galt, og fik hukommelsestab. Hun har glemt alt om at hun nogensinde mødte One Direction. Alt om at Nanu er død. Alt fra den dag med uheldet. Nina lader ikke Niall komme i nærheden af Nella. Niall er sønderknust. Får han nogensinde Nella at se igen?

9Likes
23Kommentarer
882Visninger
AA

3. Leave me alone

Nellas synsvinkel

Jeg trak vejret i et gisp, og lægerne hoppede forskrækket væk fra mig. Jeg kiggede ned af mig selv, og så at min mave var skåret op.

Jeg faldt ned på sengen, og besvimede.

***

Jeg kunne mærke en varm hånd i min. Jeg åbnede det ene øje på klem, og så min mor sidde i en stol, med lidt savl hængende ud af munden.

"Mor?" Hun sprang op fra stolen, og så først rigtig nervøs, og bange ud. Så strålede hendes øjne af glæde. Som små dejlige julelys. 

Så græd hun. For første gang siden jeg var 5 år græd min mor. 

Jeg huskede det tydeligt. Min mor og far havde været oppe at skændes, og min mor var løbet ind på Nanus værelse, hvor vi havde siddet og spillet brætspil. Da vi så vores mor græde, løb vi over for at kramme hende, og så græd vi også selv. Hun havde mumlet til os at hun aldrig ville græde over for os igen, og siden da havde hun aldrig gjort det.

"Hvor er Nanu? Hvordan har hun det?" min mors øjne blev mørke. Helt mørke. "Kan du ikke huske det?" endnu en tåre trillede ned af hendes kind. Jeg rystede på hovedet. "Hun er her ikke mere" mumlede hun. "Hvad mener du mor? Hun har jo køreprøve snart! Jeg så hende jo i morges!" hun rystede på hovedet. "Nej... Hun fik sit kørekort... I var ude og køre... Ni..." hun stoppede sig selv.

"Hun begik selvmord..." "NEJ!" råbte jeg. "Hun er ikke død mor! Det må du ikke sige, hun er ikke død!!!!!" nu græd jeg som et lille barn. Og pludselig, kunne jeg huske ulykken, og så græd jeg endnu mere.

Jeg måtte finde ham. Eller hende. Personen skulde stilles til ansvar. 

***

Min mor var gået så jeg var alene på mit værelse. Vent nej. Det her er ikke mit værelse? Hvad sker der?

"Hallo?" sagde jeg hen mod døren. En dame i hvid kittel, kom gående ind. "Hej igen, kan du..." damen stoppede sin glade talestrøm, da hun så mit forvirrede udtryk.

"Hvem er du? Hvad sker der? Hvor er jeg?" spørgsmålene fløj ud af munden. Hun sukkede, og gik over i hjørnet for at hente en stol. 

Hun satte den ved siden af min seng. "Jeg er Anna" Hun sukkede. "Du er på hospitalet, du kørte ned i grøften..." "Hvad? Jeg er 17 år? Der er stadig 4 - 5 uger til jeg fylder 18, og skal have kørekort?" hun sukkede igen, og rystede på hovedet. "Du er 18, og du fik dit kørekort. Du var på vej hjem fra din kæreste, og du kørte galt. Du har nu ligget i kom i ca. 2 en halv uge" 

Jeg kiggede intenst på hende. "Du lyver. Nanu havde fået kørekort. Så var der en der kørte ind i os, og jeg har ligget i koma siden" hun rystede på hovedet. "Jeg er ked af det, men din søster begik selvmord for 4 og en halv uge siden. Bilen kørte ind i Nanus side, og hun blev lam fra hoften, og ned. Hun begik selvmord fordi... " Hun kiggede ned på en liste. "... Fordi en Carl mobbe-de hende. Jeg har hendes selvmords brev her." Hun rakte mig et krøllet papir.

Et lyserødt, krøllet papir.

Et papir der duftede af roser.

Det papir jeg gav hende for lang tid siden.

"Det kan ikke passe. Carl ville aldrig gøre sådan noget. Og hvis det var ham, hvorfor skulle jeg så være på vej hjem fra ham hvis han havde gjort dét?"

Hun sukkede igen. "Jeg har lovet din mor ikke at fortælle dig om dén del. Jeg kan..." Hun tøvede

Jeg kiggede forvirret på hende. Hun rystede på hovedet. "Din mor har sagt at han ikke må nærme sig den her stue. Jeg er ked af det" så gik hun.

Jeg sad og stirrede ud i luften, lyste min mobil op.

#Nella... Vil du ikke nok snakke med mig? Jeg savner dig! Giv mig nu en chance!

Jeg kiggede resten af beskederne fra ham. Han skrev flere gange at han var ked af det, og at han gerne ville snakke med mig så jeg svarede ham koldt, og ærligt.

Nialls synsvinkel

Endelig svarede Nella. 

#Jeg kender dig jo ikke? Jeg ligger på hospitalet? Jeg ved ikke engang hvorfor jeg har dit nummer? Og lad mig være fremover. Du fortjener ikke at få din egen "prinsesse" på noget som helst tidspunkt!

Hun kender mig ikke? Hvad sker der? Kan hun slet ikke huske alt det vi har været igennem?

Liam lagde en arm om min skulder. "Niall, glem hende, hun har tydeligt vist at hun ikke gider dig mere..." Glemme hende? Hvordan skulle jeg kunne glemme hende? Jeg kan jo ikke bare lade hende hade mig, når hun tydelig vis har glemt det hele!" 

Nu græd jeg. Jeg savnede Nella, og det eneste lys for mig for tiden, var vores aften. Jeg elsker hende, hvordan kan hun bare glemme det hele? Hun er jo ikke jomfru mere, og dét glemmer man da ikke?

***************************************************************************************************************************************

Okay jeg har kedet mig, så jeg skrev endnu et kapitel... :D håber i kan vente til efter ferien?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...