Lost - One Direction

Jessica Hayes er skolens populære pige. Hun er i toppen af hierarkiet, er smuk og har en masse venner. Hun har det liv, alle drømmer om. Eller har hun? I virkeligheden er Jess langt fra lykkelig og glad, som alle går og tror. Hendes fortid plager hende, og gør hende i tvivl om, om hun virkelig er den, hun vil være. Selv den "perfekte" pige kan have det dårligt med sig selv. (Drengene er ikke berømte.)

276Likes
314Kommentarer
23967Visninger
AA

11. So ashamed, so confused. (Datid)

 

Demi Lovato - Warrior

Mit hoved gjorde ekstremt, ekstremt ondt næste dag, da jeg vågnede. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvor fanden jeg var, men fordi betrækket ikke var hvidt, kunne jeg erkende, at det ikke var hjemme hos mig selv.

Forvirret vendte jeg mig om på ryggen, selvom jeg nok burde blive liggende. En underlig følelse skyllede med det samme indover min mave, men jeg valgte at ignorere det og lå i stedet for lidt og studerede rummet, jeg var i. Okay, det vil sige, at jeg startede med at glo blankt frem for mig, før jeg rigtig kunne opfatte tingene, jeg kiggede på.

Jeg var hos Zayn. Det var det, jeg kunne konstatere af det. Da det var faldet på plads, hvor jeg var, kom en smule af gårsdagens begivenheder ind over mig; Zayn havde insisteret på, at jeg skulle tage med ham hjem, fordi jeg var så fuld, og det var jeg tydeligvis gået med til.

Hvorfor var det, at jeg altid drak så meget, når jeg var til fest? Okay, i går havde jeg faktisk en ordentlig grund, der gik ud på, at jeg ville drikke min irritation over at være i byen, væk.

En forvirring gled over mig, for jeg anede ikke, hvor folk var henne. Jeg kunne ikke høre nogen, så jeg vidste ikke, om jeg var alene eller ej. Dog huskede jeg på, at Zayn havde sagt noget i stil med, at hans forældre ikke var hjemme, så jeg var i det mindste fri for at snakke med dem.

Det var først, da jeg hev dynen lidt til side, at jeg rigtigt bemærkede, at jeg rent faktisk var i mangel af tøj. Hvorfor havde jegikke mere tøj på, end jeg havde lige nu? Panikken overmandede mig med det samme, for jeg havde absolut ingen anelse om, hvad fuck jeg havde haft gang i. havde jeg knaldet med Zayn eller hvad?

Panisk kiggede jeg rundt i rummet, og mit blik faldt på natbordet, hvor der lå en bunke af tøj, der var foldet pænt sammen, og der lå en seddel ovenpå. Jeg tog den med det samme.

”Her er noget tøj, som du kan tage på, hvis du vågner, imens vi er væk. Håber ikke, du har det for slemt. Louis og jeg er gået nedefter morgenmad til os, og vi tager lidt af hvert med OGSÅ cola og kakao, hvis det skulle hjælpe på dine tømmermænd, som du højst sandsynligt har. :D”

Da han nævnte Louis navn, gik det først op for mig, hvad det var, jeg havde haft gang i, i går, og det var noget rigtig lort. Jeg kunne ikke huske det nu, men to ting poppede frem i mit hoved: Den første var der, hvor Zayn og jeg havde stået og kysset, og Louis havde afbrudt. Det andet billede forestillede øjeblikket, hvor Zayn og Louis pludselig stod med læberne mod hinanden og kyssede, som var det normalt.

Havde jeg haft en trekant med dem?

Man kunne vidst roligt sige, at der var frygt i min krop, for hvad fanden havde jeg gang i? Hvis jeg havde været sammen med begge to på en gang, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Så ville det være for evigt akavet mellem os.

Og selvom jeg ikke ville komme til at nyde det specielt meget, var jeg godt klar over, at jeg nok blev nødt til at spørge dem, når de kom tilbage fra deres morgenmad. Hold dog kæft, hvor ville jeg ikke komme til at nyde det.

Træt og irriteret og ked af det tog jeg fat i det tøj, som Zayn havde lagt frem til mig. Det var sku altid noget, at han havde gjort det. Det var en sort t-shirt og et par sorte shorts til, så det var til mit held lige til at overkomme, at jeg skulle rende rundt med det.

På gulvet fandt jeg mine underbusker, som jeg hurtigt tog på og derefter resten af tøjet. Så stillede jeg mig hen foran spejlet, og det resulterede i, at et stort suk slap ud af min mund. Min makeup hang bogstaveligtalt under mine øjne, og mit hår var en stor fugleredde. Hvordan jeg nogensinde skulle få gjort mig bare en smule socialt acceptabel at kigge på, var mig en gåde, som jeg bestemt ikke kunne løse.

Fordi jeg havde været her før, havde jeg ikke svært ved at finde vej ud til badeværelset, og selvom jeg måske ikke burde gøre det, gik jeg straks i gang med at kigge skabene igennem for at se, om Zayns mor havde efterladt en makeupfjerner.

I de første to skabe havde jeg ikke held med det og var ved at give op, da jeg fik åbnet til det næstsidste skab og fik øje på en, der endda var åbnet, så man ikke ville kunne se, jeg havde brugt den. Hvad kunne jeg sige? Tredje gang var lykkens gang i dette tilfælde!

Lykkeligt fandt jeg noget vat og fik noget makeupfjerner på, så jeg med glæde og ro i kroppen kunne fjerne makeuppen fuldstændig. Jeg løj ikke, når jeg sagde, at jeg følte mig som et helt nyt menneske bagefter, for det gjorde jeg virkelig, big time.

Mit hår redte jeg ud med hænderne, så godt som jeg nu kunne, før jeg fandt en elastik, der lå på bordet, og satte det op i den. Så så jeg måske nogenlunde acceptabel ud, når jeg skulle hjem. Det kunne man i hvert fald håbe.

Eller også var jeg heldig, og så kunne jeg få Nick til at hente mig herfra, så jeg slap for at lide i en bus med tømmermænd, som jeg havde rigeligt af. Keep on dreaming, Jess.

Imens jeg stod ude på badeværelset, kunne jeg høre nogen rode ved døren, og jeg kunne dermed regne ud, at drengene kom hjem med morgenmad. Bare tanken om mad fik det til at vende sig i maven på mig

Hurtigt pakkede jeg den makeup fjerner væk, som jeg havde brugt, og gik derefter ind til drengene, som befandt sig i køkkenet.

”Hej,” mumlede jeg træt. De kiggede begge to op på mig, og med det samme kom der et underligt smil på begges læber. Dog var der ingen, der nævnte noget, der var sket i år.

”Vi har mad! Sæt dig ned, så kan vi spise,” annoncerede Louis i stedet. Jeg kiggede lidt skeptisk på ham. Som sagt var mig og mad ikke perlevenner i dag, som vi for det meste var.

”Jeg ved nu ikke, Lou, jeg tror ikke, jeg skal have noget.. min mave har det lidt.. lad mig bare sige sjovt,” sukkede jeg, men satte mig alligevel ned, da jeg godt kunne have brug for det i længden.

I dag ville blive meget svær at komme igennem, kunne jeg allerede fornemme her fra morgenstunden af. Eller vent.. var det overhovedet morgen? Jeg havde slet ikke overskuet at tjekke klokken, selvom jeg nok egentlig burde gøre det. Det måtte vente.

”Pjat med dig, du bliver nok sulten. Om ikke andet har vi drikkevarer, og du plejer at drikke som en sindssyg, når du har drukket dagen inde. Er vi ikke bare nogen følsomme fyre, der tænker på dig?” Zayn glippede uskyldigt med øjnene, men jeg kunne se på hans blik, at han tænkte på noget, der ikke var så uskyldigt. Der var helt klart sket et eller andet, som ikke skulle være set.

”Jo, I er meget søde, og I stod garanteret dernede og talte halvtredsøre for at have råd til det,” mumlede jeg træt og tog mig ikke engang sammen til at kigge op på dem, imens jeg snakkede. Et grin undslap dem begge på samme tid, og det fik mig til at smile sløvt. Dog forsvandt det hurtigt igen.

Det faktum, at jeg vidste, jeg havde lavet noget lort i fuldskab, gjorde, at jeg ikke rigtig var i særlig godt humør. Det trak ligesom lidt ned, men ja, jeg kunne vel ikke gøre noget ved det. Jeg var bare ked af det over det, for urg, det ville bare ændre på det hele.

Langsomt fik de to fyre, som jeg kaldte mine bedste venner det meste af tiden, stillet maden frem på bordet, og jeg kunne nærmest mærke brækket i min mund, da jeg studerede det. De havde købt helt vildt meget med glasur og alt muligt, og det var ikke noget, jeg tørstede efter. Eller sultede for den sags skyld.

”Her den dame,” sagde Zayn høfligt og stillede et glas foran mig og derefter colaen. Jeg smilede kort til ham. ”Jo tak, man..” mumlede jeg og var allerede i gang med at åbne den. Cola var probably min bedste ven, når jeg havde tømmermænd, og jeg kunne virkelig tømme mange liter på sådan en dag. Problemet var bare, at jeg aldrig havde råd til at købe så meget, så jeg drak ofte en liter eller en halv, og så var det det. Tørt alligevel.

Louis og Zayn tog plads på stolene overfor mig, og stilheden sænkede sig over os. Dog kunne alle vidst fornemme, at det ikke var en sædvanlige, behagelige stilhed, der lå i luften. Nej, den her gang var et som om, at det var noget andet, der lå og blot ventede på at blive at blive sagt højt.

Colaen var dejlig, og jeg tillod mig selv at nyde den, indtil jeg bestemt satte den fra mig. Nu var det sandhedens time, eller what so fucking ever.

”Drenge,” sagde jeg alvorligt med en klar stemme, og de kiggede begge to op på mig med et opmærksomt blik. ”Mhmm?” mumlede Louis og så til min overraskelse en anelse nervøs ud i det.

”Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der er lidt i tvivl om det her lige pt., men nu gør I mig en tjeneste og fortæller mig præcis, hvad der skete i går, og jeg mener det virkelig..” sagde jeg. Jeg kunne ikke få mig selv til at kigge dem i øjnene, selvom det normalt ikke var noget problem.

”Øhm..” Louis kom ikke rigtigt længere, før jeg afbrød ham; jeg kunne ligesom fornemme på det hele, at ingen af  dem var rigtig mand til at sige det, så jeg valgte at stille dem et direkte spørgsmål: ”Okay, lad mig formulere det sådan her: Var jeg sammen med Zayn, var jeg sammen med Louis, var jeg sammen med jer begge to, var I to sammen eller skete der ikke noget?” jeg vrissede lidt af dem mod min vilje, men lige nu havde jeg bare virkelig brug for svar, og det følte jeg ikke rigtigt, at jeg fik nogen af her.

”Vi var alle sammen sammen,” endte det med, at Zayn røbede med en påpasselig stemme. Jeg kunne forbande mig selv langt væk i det øjeblik, og det måtte de kunne se, for Louis fortsatte: ”Men bare rolig, der er ikke nogen, der får noget at vide, for Sarah skal for guds skyld ikke vide det, og Zayn, du gider heller ikke have et rygte om, at du var sammen med en fyr også, vel?” han kiggede nærmest håbefuldt på Zayn, der nikkede hurtigt.

”Ja, det er en hemmelighed,” konstaterede han. Jeg åndede en smule mere ud, for så var den ting alligevel på plads. Dog kunne jeg sige, at jeg stadig var nervøs for, at det ville komme ud på den ene eller anden måde, eller at der var nogen, der ville komme til at røbe det i en brandert eller lignende.

”Godt så.. Men.. I to var sammen. Hvorfor? Er det..” jeg tav, da jeg ikke rigtig var sikker på, hvordan jeg skulle formulere mine tanker, der praktisk talt fløj forvirrede rundt.

Zayn slog en overlegen latter op. ”Det var i fuldskab og i sjov, og det var da meget fedt at prøve det, men så er det også det, ikke Louis?” han tjattede til Louis, der skynde sig at nikke, som om det var på kommando eller something like that.

Dog kunne jeg ikke undgå at bide mærke i, hvor ukomfortabel og direkte trist, han rent faktisk så ud, da Zayn sagde det. Som om, han krympede sig en smule. Det fik mig til at rynke på panden, for jeg forstod det ikke.

Jeg valgte hurtigt, at jeg ikke ville konfrontere ham med det nu, når Zayn var her, for Zayn så ud til at være rimelig kold i røven over det, der var sket. Godt nok kunne jeg være et rimelig koldt menneske til tider, men jeg havde ikke lyst til at udstille Louis på nogen måde. Han var da min ven.

”Okay,” mumlede jeg og mærkede, hvordan mit humør om muligt blev endnu dårligere, end det havde været før. Hvor nederen var det lige?

”Jeg tror, jeg vil ringe til min bror og bede ham om at hent mig,” sagde jeg så, da den akavede stemning havde været over os et stykke tid. ”Er du sikker på det? Du kan sagtens blive her noget mere, hvis du vil!” skyndte Zayn sig at sige. Jeg smilede. ”Jeg er sikker, tak,” mumlede jeg.

Uden at vente på hans svar rejste jeg mig fra min plads i køkkenet og gik ind på værelset, hvor jeg efter lidt søgen fik øje på min jakke, der lå på gulvet. Min mobil fiskede jeg op derfra og ringede med det samme om til Nick.

”Hej søster,” sagde han muntert, da han tog den. Det tegnede da i det mindste en lille smule godt, at han var i godt humør, gjorde det ikke?

”Niiiiiick,” startede jeg med en bønfaldende stemme. Han grinede kort. ”Okay, spyt ud, hvad er det, du vil have mig til at gøre for dig?” spurgte han med det samme. Han kendte mig virkelig alt for godt.

”Vil du ikke nok komme og hente mig? Jeg er hos Zayn, og jeg kan slet ikke overskue at skulle tage hjem selv og..” jeg kunne mærke, hvordan tårerne pludselig pressede sig på, og jeg blev nødt til at tage en dyb indånding. Dog regnede Nick den ud.

”Jess, er du okay? Hvad er det, der er galt? Er du okay?” han lød med det samme helt panisk. Jeg bed mig i læben ,før jeg svarede: ”Vil du ikke nok bare komme og hente mig?” fik jeg sagt med en anelse gråd i stemmen. Jeg havde lyst til at græde over, hvor fucking dum jeg havde været, at jeg havde været sammen  med to på en gang og så lige de to af alle mennesker. For fanden da.

”Jeg kommer nu. Det er der, hvor jeg har været før, er det ikke?” spurgte han om. Jeg blev lettet, da han sagde, at han ville hente mig. ”Jo, det er det,” forsikrede jeg ham om, før jeg fik sagt et tak og lagt på. Nu var der ikke andet for end at vente på, at min redningsmand ville dukke op.

”Jess? Jess, er du okay? Du lød som en, der var klar på at græde,” Zayn kom pludselig bagfra og lagde sine arme om mig, men jeg skubbede dem hurtigt og stædigt væk. Jeg var ikke i humør til at være i samme med ham overhovedet. Slet ikke nærkontakt da.

”Bland dig uden om,” fik jeg sagt en anelse for hårdt, men jeg var ligeglad i øjeblikket. Han kiggede overrasket på mig over min tone. ”Hey, hvad har jeg nu gjort?” spurgte han forvirret. En lyst til at skrige ind i hovedet på ham, at han havde udnyttet, at jeg var så fuld, steg op i mig, men jeg lod være.

I princippet var det vel heller ikke rigtig udnyttelse, for jeg var godt klar over, at han selv havde været fuld. Måske ikke så fuld, at han ikke kunne huske i dag, hvad der var sket i går, men fuld nok til ikke at tænke rigtigt over tingene i går. Det havde jeg også selv prøvet.

Jeg gik ud fra, at jeg bare var så skuffet over mig selv, at jeg manglede nogen, der kunne få skylden for det her, der var sket mellem Zayn, Louis og jeg.

”Ikke noget, jeg har bare ikke lyst til det her. Jeg vil hjem og sove,” mumlede jeg. Min stemme faldt lidt ud til sidst, men jeg orkede ikke at bemærke det yderligere.

Zayn trådte tilbage, og der gik ikke lang tid, før han besluttede sig for at lade mig være og i stedet gå ud i stuen. Kort efter kom der højt musik, og det gav mig på en måde ro for en stund.

Louis trådte ind intet mindre end 2 minutter efter, men af en eller andet grund, havde jeg mere lyst til at snakke med ham. Han var slet ikke omklamrende eller uforstående på nogen måde; Han virkede selv trist over i går.

Mine tanker gled igen hen på det faktum, at han havde krympet sig under Zayns ord, og det spørgsmål, jeg havde villet stille ham siden da, kom igen frem på min nethinde.

Jeg kunne ikke helt afgøre med mig selv, om det var okay, hvis jeg spurgte ham om det, nu når Zayn ikke kunne høre det, eller om jeg ville være alt for.. ufølsom. Det var det der med at finde den balance, og det var jeg ikke rigtig god til.

Dog endte jeg med at ligge min hånd tøvende på Louis’ arm. Han løftede blikket op mod mig og noget, som jeg aldrig havde set i hans øjne før, mødte mig. Det gjorde blot, at jeg endnu mere ville have besvaret mit spørgsmål.

”Louis..” begyndte jeg langsomt og bed mig i læben. Hvordan fik man det til at lyde ikke-ufølsomt, og hvordan skulle jeg overhovedet formulere det? Han kiggede afventende på mig, men så nærmest også bange ud for spørgsmålet.

Jeg snak. ”Louis, er du biseksuel?” endte jeg med endelig at få presset ud gennem mine læber. Jeg fortrød det næsten så snart, jeg havde sagt det, men alligevel ikke. Jeg ville have svaret på det, og så blev jeg nødt til at vide det, ”jeg siger det ikke,” lovede jeg, og han sukkede.

”Ja.” 

______________________________________________________

BAM BAM LOUIS ER BISEKSUEL ARFRHGWEAJFGWLKE PLOT TWIST OMG OMG OMG 

okay nej, hvad synes I? Reagerer hun fair og hvad synes I om hendes egen mening om det hele? 

ELSKER AT SKIRV EPÅ DEN HER HISTORIE GRÆDER 

møs fra mirah aha.x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...