Lost - One Direction

Jessica Hayes er skolens populære pige. Hun er i toppen af hierarkiet, er smuk og har en masse venner. Hun har det liv, alle drømmer om. Eller har hun? I virkeligheden er Jess langt fra lykkelig og glad, som alle går og tror. Hendes fortid plager hende, og gør hende i tvivl om, om hun virkelig er den, hun vil være. Selv den "perfekte" pige kan have det dårligt med sig selv. (Drengene er ikke berømte.)

275Likes
315Kommentarer
23762Visninger
AA

19. My shadow's the only one that walks beside me. (Datid)

 

 

Green day - Boulevard of Broken Dreams 


Sarah var Louis utro med Zayn.
Sarah var Louis utro med Zayn.
Sarah var Louis utro med Zayn.

Utro.

Det kørte rundt i mit hoved om og om igen, og det havde rent faktisk holdt mig vågen hele natten. Om det var synet af de to sammen, der havde chokeret mig, og fordi det ikke gad forlade min nethinde, eller om det var tanken om, at Louis ikke kendte til det, der gjorde mig så rastløs, som jeg var.

Jeg kunne ikke samle mine tanker om noget som helst, og det gjorde mig fuldstændig rundt på gulvet. Hvad skulle jeg tænke på? Hvad skulle jeg tænke på for at få mine tanker ledt hen på noget andet? Hvad skulle jeg overhovedet gøre for at få den her følelse, jeg havde indeni, væk?

En trang til at græde steg op i mig. Alt var virkelig så fucked, at det gjorde ondt, og jeg kunne absolut ikke håndtere det mere. Her for tiden kunne jeg ikke kende mig selv, og det blev virkelig kun værre for hver dag, der gik. Jeg følte mig mere og mere rastløs og ude af mig selv. Som om jeg var en laks, der bare blev opslugt af strømmen, kun for at blive samlet op og blive flået igennem af en bjørn. Den beskrivelse passede overraskende godt.

Lige nu var jeg ude og gå en tur for at få noget luft af en art. Jeg havde ikke rigtig styr på det selv, jeg var bare gået for at få lidt frirum. Jeg var ked af det. Det var nok det, der kunne beskrive mit humør og mine følelser allerbedst, for det var jeg virkelig.

Intet hang sammen. Jeg havde haft en trekant med Zayn og Louis, og dermed medvirket til, at Louis var Sarah utro, Louis var biseksuel, Harry afviste mig på den måde foran alle, og nu tog jeg Zayn og Sarah i at have sex, så jeg skulle holde for mig selv, at Sarah var ham utro.

Hvordan havnede jeg i det her rod? Hvornår begyndte min vennegruppe at blive så fucked, som den havde tendens til at være nu? Ingen tænkte på andre, ingen udviste hensyn, alle var fuldstændig lige glade med alle. Alle.

Til min store ærgrelse bevægede mine ben sig hen mod et sted, som jeg måtte indrømme, at jeg kendte lidt for godt. Det var det sted, hvor de andre og jeg altid havde vores hash liggende, da vi ikke havde andre steder.

Engang havde vi haft det hos mig, men Nick fandt det og flippede fuldstændig udover det og sagde, at jeg var godt og grundigt i gang med at ødelægge mit liv, selvom det slet ikke på nogen måde var rigtigt. Nogen gange havde man bare brug for.. at komme væk fra det hele uden at tænke så meget.

Men anyway, Nick var blevet sur og havde givet informationen om hash på mit værelse videre til mine forældre. Selvfølgelig var de blevet sure og skuffede i starten – SÅ ligeglade var de alligevel ikke – men det varede kun, indtil jeg kom op med løgnen om, at jeg holdt det for en veninde, fordi hun ikke selv havde haft muligheden for det.

Troede de på den med det samme? Ja, for hvorfor skulle de dog lade være med at være naive? Når deres datter sagde noget, der ville være en let udvej på et eventuelt problem, så tænkte de da ikke, men tog bare den udvej. Det var da klart.

Siden da havde jeg ikke haft hash liggende derhjemme, kun for en sikkerhedsskyld. De ville nok ikke opdage det nu, for det var som om, at de var blevet mere ligeglade i takt med, at Nick var mindre og mindre på besøg, så det gav lidt sig selv.

Men ja, derfor havde vi givet det en plads på en faldefærdig legeplads, som der ikke var nogen, der brugte overhovedet.

Jeg havde ikke været skæv eller noget siden dengang, hvor jeg var endt hos Niall, og han havde sunget for mig og trøstet mig på den dejlige måde, men jeg havde brug for det nu.

Mine tanker blev bare snart for meget, og det var som om, jeg ikke kunne følge med mit eget hoved. Og jeg lover jer, at det var noget af det mest creepy shit, jeg nogensinde havde prøvet. Jeg ville gerne væk fra det.

Da jeg kom hen til legepladsen, var jeg hurtig til at fjerne det løse stykke tre, som vi gemte det bagved. Jeg var godt klar over, at jeg burde tage hjem, burde stoppe det her, men jeg kunne ikke. Og det gjorde heller ikke noget, at jeg røg det her hash engang i mellem. Det var ikke noget, jeg var afhængig af, så meget vidste jeg, og jeg vidste også, at det ikke ville blive en vane.

Det ar trods alt virkelig, virkelig lang tid siden, at det sidst var sket, så det var okay.

 

***

 

Nej, jeg burde ikke gøre det her, som jeg var ved at gøre, men hvordan kunne jeg lade være, når jeg allerede var gået så langt? Denne gang var endda ingen, der rigtig havde bemærket mig på vejen. Eller jo, det var løgn. Masser af mennesker havde bemærket mig – rigtig mange, men de gjorde ikke noget, for hvorfor skulle man hjælpe en skrøbelig, fucked op pige, der ikke vidste, hvad hun skulle gøre af sine egne tanker?

Præcis. Ingen havde lyst til at hjælpe mig, fordi jeg lige nu var så langt væk fra virkeligheden, som man kunne være (overdrivelse fremmer forståelse), og jeg var ikke mig selv.

Det var også den eneste grund til, at jeg gik så målrettet nu. Jeg havde lovet på mit eget liv for mig selv, at jeg ikke nogensinde igen i mit sølle liv ville betræde den her gade, men det var netop det, jeg var i gang med.

Vejen var alt for velkendt, og jeg vidste, at jeg snart ville komme til et ligeså velkendt hus. En gang før havde jeg set turen her hen på denne forskruede måde, som jeg gjorde nu, og sidste gang var det gået så godt.

Inderst inde vidste jeg godt, at det ikke ville ende på samme måde denne gang, men det var som om, jeg bare havde brug for noget, brug for det. Brug for ham.

Hurtigere end jeg egentlig havde forudset stod jeg foran døren. Det hele føltes som deja vu fra den første gang, jeg var her, da jeg var skæv, og hvad jeg skulle gøre, vidste jeg ikke. Dog var jeg kommet her af en grund, og jeg gad ikke tage hjem nu.

Det var også grunden til, at jeg tvang mig selv til at løfte min hånd og forsigtigt bankede på døren. Hvad jeg regnede med, jeg ville få ud af det her, havde jeg ikke en anelse om, men jeg ville så gerne snakke med ham.. Snakke med Niall. Han hadede mig, men jeg ville så godt have en chance for at forklare det her for ham..

Efter meget kort tid kunne jeg høre, hvordan der var nogen, der bevægede sig indenfor, og med det samme fik jeg totalt sommerfugle i maven. Tanken om, at Niall var derinde, håbede jeg, gjorde mig glad.

Dog blev alle mine håb skudt ned, og jeg følte mig fuldstændig forlegen og malplaceret, da det ikke var Niall, der åbnede op. Nope, af alle mennesker var det hans bror.

Hans venlige og spørgende smil han ellers havde på, da han åbnede, forsvandt med det samme, da han så, hvem det var, og han blev fuldstændig anspændt, hvilket egentlig var mere end forståeligt.

”Jessica,” sagde han med en monoton stemme. Jeg vidste godt, at han var såret – jeg kunne høre, hvordan det nærmest ydmygede ham, at jeg kom her, og jeg forstod ham godt. Jeg kunne godt se, at jeg var den største bitch nogensinde.

”Jeg.. undskyld, at jeg kommer her, jeg ved godt, at jeg ikke burde dukk-”

”Du er fuldstændig skæv,”

”-e op her. Hvad? Ja, det er jeg, det ved jeg godt, og jeg ville begynde en stor undskyldning overfor dig, men du vil ikke tro mig, og jeg vil. Oh fuck, må jeg godt snakke med din bror?” spurgte jeg så til sidst. Jeg gik nærmest i panik over det her. Trangen til at græde var endnu større, end den havde været hele dagen igennem, så det var altså slemt.

Han kiggede på mig med det mest dømmende blik, jeg havde modtaget i længere tid, og jeg krympede mig nærmest under hans øjne. Jeg følte mig som en hest, der blev udstillet, når jeg stod her under hans blik.

”Niall, det er til dig!” endte han så med at råbe, alt imens han ikke på et tidspunkt flyttede sine øjne fra mig. Det gik op for mig, at han ikke ville slippe mig ude af syne af en eller anden grund. Det var ikke ligefrem, fordi jeg ville hoppe på ham bagfra og kvæle ham til døde, altså.

”Hvad? Oh, jeg kommer nu,” det lød som om, at Niall rejste sig fra hvad end, han nu sad i, og kort efter hørte jeg fodtrin nærme sig os. Mit hjerte pumpede praktisk talt usundt meget i mit bryst, og jeg kunne næsten ikke kontrollere min vejrtrækning.

Niall så forvirret ud, da han kom til syne, og jeg mærkede mit hjerte slå et slag over. Det skete dog kun, indtil han kiggede op og fik øje på mig. Lige da han genkendte mig, blev hans blik helt mørkt, men det blev også fyldt med smerte.

”Hvad bilder du dig ind at komme her? Gå ind,” det sidste sagde han henvendt til sin bror. Han tog to skridt bagud, men gik ikke ind i stuen, eller hvad Niall nu havde hentydet til. Det gik med det samme op for Niall, og det resulterede i, at han trådte et skridt frem, så han kunne komme udenfor og lukke døren i efter sig.

I min iver for ikke at være i vejen for ham trådte jeg tilbage uden at tænke over, at der altså var en trappe bag mig.

Frygt og panik og tanken om at dø nåede lige at krydse min hjerne, før tog stærke arme greb fat i mig og hev mig op igen. Så snart jeg stod stabilt igen, slap Niall mine arme og så nærmest helt frastødt ud. Lidt som om han væmmedes ved at have rørt ved en som mig.

Tårerne pressede endnu mere på.

”Okay, fortæl mig, hvad det er, du vil,” sagde Niall hårdt. Han krydsede armene på samme tid og gad ikke engang kigge på mig, imens han snakkede til mig. Jeg kunne ikke bebrejde ham for det, overhovedet.

”Jeg.. Jeg ved ikke, jeg vil så godt undskylde omkring det, jeg gjorde,” begyndte jeg, men blev afbrudt: ”Undskylde? Ja, jeg tror, det er en smule fucking for sent at undskylde,” vrissede han. Jeg tog en dyb indånding og valgte at ignorere det, han sagde, før jeg igen fortsatte.

”Seriøst, jeg ved godt, hvordan det hele virker på dig, som om jeg har brugt dig eller noget i den stil, eller at jeg bare er en fucking stodder.. jeg ved det ikke, men hvad end det er, giver jeg dig ret. Medmindre det er tanken om, at jeg har brugt dig, for det har jeg altså ikke. Men jeg er en idioit, kælling, bitch, alt! Men jeg gjorde det ikke af fri vilje. Det er den gruppe, jeg er sammen med! Hvis ikke jeg gjorde det, ville jeg.. ja, jeg ville blive smidt ud af den gruppe, og du ved, hvor meget ry og sådan noget fællesskab betyder og-” ”Ja, fortæl det til en, der rent faktisk tror på dine løgne.” afbrød Niall midt vredt.

Den første tåre trillede ned og vædede min kind.

”Niall, jeg mener det virkelig, jeg mente aldrig at gøre noget dårligt mod dig eller din bror eller nogen af dem. Jeg blev bare presset ud i det, og så kunne jeg ikke sige nej..” tårerne kom flere nu og forårsagede, at min stemme knækkede.

”Den dag du kommer tilbage og siger det ædru, og siger det til rektor, så han kan få sin plads tilbage, så tror jeg på det. Før tror jeg, og ved jeg, at det er en klam undskyldning, du er kommet op med, fordi du savner mig og måske har indset, hvad du har mistet,” sagde han surt. Hans stemme var så kold.

Jeg rystede på hovedet, såret af hans ord. Jeg troede, jeg før havde følt mig gennemboret af folks ord, men denne gang var slemmere end nogensinde før. Det føltes som om, jeg blev revet fuldstændig op, og jeg kunne ikke klare det.

”M-men, det ved du jo godt, at jeg ikke kan,” hikstede jeg, ”det vil ødelægge alt, og så vil jeg være nødt til at flytte og.. Niall, du ved, jeg ikke kan gøre det!” udbrød jeg. En trang til at klynge mig ind til ham steg op i mig, men jeg kontrollerede mig selv og lod være med det.

”Bare ærgerligt, så må det jo være sådan,” svarede han, ”og nu, hvis du vil have mig undskyldt, vil jeg meget fucking gerne have, at du forlader min grund og ikke viser dig her igen, før du har fortalt din lamme sandhed til rektor. Du er ikke en del af mit liv mere, Jess. Skrid,” det sidste sagde han lavt, men det ramte ligeså hårdt som alt det andet.

Dog var der en del af mig, der undrede sig. Jeg kunne se på ham, at han ikke brød sig om at skulle snakke til mig i det tonefald, så jeg kunne ikke undgå at tænke på, om han mon følte sig presset til det – presset til at være sådan, fordi jeg havde fået hans bror smidt ud, og det blev forventet af ham.

”Men Niall.. kan du ikke.. synge for mig igen.. bare en gang,” mumlede jeg hæst. Min stemme knækkede over, da jeg sagde det, fordi det praktisk talt gjorde ondt på mig at sige.

”Gå, Jess. Nu.” han trådte selv tilbage og tog fat i dørhåndtaget for at åbne døren. Først da han åbnede den, åbnede jeg munden og sagde noget, som jeg aldrig havde troet kunne komme ud af min mund på nogen tænkelig måde.

”Jeg elsker dig jo Niall, for søren da også! Jeg er forelsket i dig! Du er den eneste, der har gjort mig glad på den måde, som du har gjort nu..” min stemme fadede ud til sidst. Niall var stoppet op, og jeg kunne se, at han stivnede i hele sin krop ved lyden af mine ord.

Stilheden, der var i mellem os, virkede mere end uendelig end noget, jeg havde prøvet før. Virkelig. Det var det værste.

Og det blev ikke meget bedre af, at Niall vendte sig om og kiggede på mig med de perfekte blå og gennemborende øjne. Han åbnede munden lidt, men lukkede den så i igen, som om han var i tvivl om, hvad han skulle sige, og hvordan han skulle reagere på det, jeg sagde.

”Gå. Fyr det lort af til en, hvor du mener det,” endte han så med at sige. Uden flere ord lukkede han sig indenfor og lukkede døren med et smæld efter sig.

Og hvordan havde jeg det? Skulle jeg virkelig svare på det? Jeg havde det som om, at jeg lige var blevet stukket hvert eneste ene ledige sted i min krop, og derefter var der blevet helt salt i såret for lige at gøre det hele lidt værre.

Det var nok den mindst smertefulde måde, man kunne beskrive den følelse, jeg havde indeni, på. Fuck, hvor havde jeg aldrig hadet mig selv så meget før, som jeg gjorde lige nu.

__________________________________________________________________

AW JESS BABY :( 

har så ondt af hende, det gør faktisk ægte ondt i mit hjerte, at hun har det sådan er.

hvad er jeres mening? 

mirah. x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...