Lost - One Direction

Jessica Hayes er skolens populære pige. Hun er i toppen af hierarkiet, er smuk og har en masse venner. Hun har det liv, alle drømmer om. Eller har hun? I virkeligheden er Jess langt fra lykkelig og glad, som alle går og tror. Hendes fortid plager hende, og gør hende i tvivl om, om hun virkelig er den, hun vil være. Selv den "perfekte" pige kan have det dårligt med sig selv. (Drengene er ikke berømte.)

275Likes
315Kommentarer
23755Visninger
AA

17. I'm sorry I don't understand where all of this is coming from. (Datid)

 

Pink - Just give me a reason

Det hele var stadig en stor gang rod efter situationen, hvor jeg havde prøvet at kysse Harry. Og alligevel var der ikke så meget rod i det. Det var nok nærmere mig selv, der var et kæmpe rod i, fordi jeg ikke kunne holde mig selv sammen.

Alle de andre, endda også Lexie, lod det ligge nu og nævnte det slet ikke den mindste smule, så jeg burde ikke tænke mere over det, men jeg kunne ikke lade være med det. Det havde virkelig taget på mig, for den følelse, jeg fik, da jeg stod der, ydmyget, var så slem.

Jeg kunne ikke få mig selv til at se Harry i øjnene på samme måde som før. Faktisk havde jeg slet ikke rigtig snakket med ham eller haft nogen form for kontakt med ham siden da, for at det ikke skulle være løgn.

Det kunne jeg bare ikke få mig selv til, når det var sket. Han havde afvist mig så meget, og nu troede han garanteret, at jeg var fuldstændig håbløst forelsket i ham, og det var ikke direkte tilfældet. Han var sød, charmerende, flot, ja, men jeg var ikke forelsket i ham.

Derudover havde jeg også tænkt meget på Niall de sidste par dage. Efter jeg var kommet til at tænke tilbage på dengang, hvor han var så sød, og han sang for mig, var jeg begyndt at savne ham så sindssygt meget. Han var den eneste, der havde givet mig følelsen af at være elsket, og jeg havde bare skubbet det hele fra mig uden en tanke omkring det. Jeg havde opgivet det, der muligvis havde kunnet forholde mig ’ægte’ og som mig selv. Jeg kendte dårligt nok mig selv nu, og det skræmmende var, at jeg faktisk var rimelig ligeglad med det. Og alligevel ikke. Se, jeg kunne ikke finde rundt i noget.

Lige nu sad jeg derhjemme og gloede dumt ind i mit spejl på min egen refleksion, som jeg egentlig godt kunne undvære at se på.

Langsomt hev jeg mig selv ud af mine deprimerende tanker og koncentrerede mig igen om at tage min makeup på. Jeg havde ikke været i skole i dag, da jeg havde det ”dårligt”, men Zayn havde inviteret mig hen til ham sammen med alle de andre, og jeg kunne ikke rigtig sige nej.

Eller i princippet kunne jeg godt, men så ville jeg uden tvivl trække mig endnu mere opmærksomhed, og det havde jeg ikke ligefrem brug for, så jeg undlod at sige nej til Zayn. Det var også kun 4-5 timer, så det måtte jeg lige kunne overleve.

Forsigtigt fik jeg lagt en streg over øjet uden at faile den mindste smule, hvorefter jeg tog lidt mascara på mine vipper.

Mit tøj var fuldstændig enkelt: et par sorte bukser og en hvid, langærmet trøje med en let lyserød/rødlig hættetrøje på uden over den. Mit hår var sat op i en høj hestehale, så det ikke ville falde ind foran mine øjne.

Da jeg havde ordnet min makeup fuldstændig, tog jeg fat i den halskæde, som jeg altid gik med. Jeg havde fået den i konfirmationsgave og havde gået med den stort set hver dag siden.

Jeg rejste mig op fra stolen og gik hen til mit skab for at hive en jakke ned. Det blev min militærjakke, og imens jeg gik og baksede med at få den på, fik jeg banet mig vej ud i køkkenet, hvor min mor befandt sig.

Hun kiggede op, da jeg kom ind. ”Var du ikke syg?” spurgte hun overrasket om. Jeg kiggede ned på det, hun var i gang med at lave og fik hurtigt opfattet, at det var noget frokost.

”Jo, men jeg skal lige hen til Zayn. Vi har noget opgave-halløj, som jeg har lovet at hjælpe ham med, fordi han ikke selv kan finde ud af det,” løj jeg og sendte hende et lille smil. Hun sukkede lidt.

”Nu har jeg lige lavet lækker frokost til dig og alt muligt. Vil du ikke have det, inden du smutter så?” spurgte hun. Jeg kunne ikke lade være med at få en helt varm følelse indeni, fordi hun rent faktisk havde tænkt på mig. Ærligt kunne jeg ikke huske, hvornår hun sidst havde lavet sådan noget mad til mig, når jeg var hjemme.

Jeg bed mig i læben. ”Desværre mor, jeg har en aftale med ham om et kvarter. Du kan bare stille det i køleskabet eller noget, så spiser jeg det til aftensmad, jeg har ikke så meget lyst til varm mad og så videre,” konstaterede jeg. Jeg havde dårlig samvittighed over det, men det måtte være sådan.

”Jamen.. okay så. Hils Zayn og de andre, hvis de er der,” sagde hun så. Hun tog fat i noget sølvpapir, så hun kunne stille det i køleskabet. ”Det skal jeg nok. Vi ses,” svarede jeg og tog mine sko på, før jeg var den, der var smuttet fuldstændig.

Tanken om, at skulle være sammen med Lexie, Sarah, Louis, Zayn, Harry og Rebecca i så lang tid, gjorde mig irriteret. Specielt Lexie og Harry, for som det nok var blevet opdaget, så var Lexie og jeg ikke just perleveninder og ikke engang tæt på. Vi gjorde jo alt for at irritere hinanden mest muligt, og i dag ville ikke være nogen undtagelse overhovedet. Og med Harry var det også klart for enhver, hvorfor jeg ikke orkede det.

Jeg kunne for helvede da næsten ikke klare at være i samme rum som ham lige for tiden. Jeg var så flov over mig selv, at jeg slet ikke kunne fungere sammen med ham. Han måtte synes, jeg var så latterlig, hvilket jeg egentlig også var, men alligevel. Han og jeg havde altid været gode venner, så det med, at det måske var blevet ødelagt af det her, var forfærdelig.

Lyden af en bil, der dyttede højt af mig, rev mig ud af mine tanker. Forvirret kiggede jeg til venstre hen mod bilen og så en fyr stikke hovedet ud af vinduet. Inde i bilen sad der tre andre unge fyre.

”Hva’ så baby girl, hvor skal du hen?” spurgte ham den første og lavede et nik med hovedet. Det skulle nok have været charmerende, men jeg kunne godt skrive under på, at det havde den fuldstændigt modsatte effekt.

Irriteret begyndte jeg at gå, imens jeg svarede. ”Rager det jer, strangers?” sagde jeg, så det blev en blanding af et irriteret og kækt svar, de fik tilbage. Jeg kunne høre, at de startede bilen bag mig og langsomt kørte med.

”Åh c’mon, du kan godt snakke ordenligt til os, vi er søde fyre!” udbrød han. Jeg drejede blot hovedet kort og lavede en lille trækning til et smil. Udover det reagerede jeg ikke.

”Sååå, hvor skal du hen?” spurgte han igen, imens jeg gik i det samme normale tempo. ”Hen til mim ven,” svarede jeg med en moton stemme. ”Skal du ikke med her?” spurgte han så. De andre fyre i bilen grinede, og det fik bare sat mit pis mere i kog.

Surt stoppede jeg op og gik helt hen til bilen for at kunne komme helt tæt på ham.

”Hør godt efter, når jeg siger det her. Jeg er ikke en eller anden random luder, I lige kan hente op på gaden og have det sjovt med, okay? Jeg er ikke typen, der tager med fremmede drenge , eller synes det er fedt, når nogen fucking fyre pifter af mig på gaden og kalder mig sexet. Jeg hader det. De fleste piger hader det, for I sådan nogle fucking idioter, der tror, I kan tillade jer alt. Jeg ved ikke, om du bare er døv eller dum, for du bemærkede tydeligvis ikke min måde at afvise dig på, og jeg prøvede pænt. Det lyttede du ikke på, så nu får du det sådan her. Jeg gider ikke noget med dig og dine klamme venner, og det synes jeg, du skal respektere, og jeg mener det. Når jeg ikke er på med det samme, kan du ikke få mig overtalt. Har du fattet det? Fantastisk. Så smut væk herfra og find en, der rent faktisk gider dig, eller jer, og det her ynkelige pis. I kan også prøve at finde en pige hver, som I kan elske og behandle som en prinsesse. Jeg er ligeglad. Bare skrid herfra,” vrissede jeg surt.

Hvor alle de ord pludselig kom fra, anede jeg ikke, men det kom bag på mig selv. Dog lod jeg mig ikke vise det til dem, for de lignede også nogen, der var i chok over det, jeg sagde. Jeg skulle spille det cool nu.

”Wow, slap nu af, cunt,” svarede den ene efter noget tid. Han havde ikke andet at svare. ”Oh, så nu er jeg en cunt, fordi jeg respekterer mig selv, mine meninger og min krop? Get over it. I er, hvad, 19 år? I burde være lidt mere voksne. Men skrid nu bare, så jeg kan fortsætte mit liv,” svarede jeg.

Uden at se mig tilbage gik jeg videre, og der gik kun få sekunder, før bilen bag mig startede. I det øjeblik den passerede mig, rakte chaufføren fuck til mig, og jeg kunne ikke andet end at grine af det. Det var noget af det mest latterlige, jeg havde oplevet længe.

Irriteret fortsatte jeg med at gå, indtil jeg kom til Zayns hus. Jeg kunne se nogen henne ved hans dør, så jeg skyndte mig at sætte farten op og nåede op til personen, der viste sig at være Rebecca.

”Hey,” mumlede jeg, da jeg kom op på siden af hende. Hun hoppede forskrækket et par centimer til siden, fordi hun ikke havde hørt mig komme. ”Hey Jess,” smilede hun så og gav mig et kort kram (et tvunget kram).

Zayn åbnede for os og gav os begge et kort kram, hvilket i mit tilfælde var så akavet, som det overhovedet kunne være. Intet var mellem os, som det havde været før, heller. Kunne jeg bare fucke det op med alle? Måske var det det, der var mit talent.

Allerede da jeg trådte to skridt indenfor og var i gang med at smide mit overtøj, kunne jeg høre Lexies irriterende latter i min øregang. Jeg kunne sværge på, at hun var klar over, jeg var dukket op og derfor skulle irritere mig. Sådan virkede det.

”Er alle her allerede?” spurgte jeg Zayn om. Han blinkede til mig, som han havde gjort ofte efter vores sexsituation, før han nikkede. ”Jep, vi manglede kun jer to,” medgav han. Jeg nikkede og følte mig helt bitter indeni.

”Super,” jeg mumlede det så lavt, at det højst sandsynligt kun var mig selv, der kunne høre det. Det var nu meget godt, for man kunne høre, hvordan min stemme stort set dryppede af ironi, og det ville nok ikke ligefrem falde i god jord hos de andre.

Becca og jeg fulgte efter Zayn som to små hundehvalpe, der fulgte efter sin mor. Jeg følte mig utilpas, og man kunne med ro i sjælen sige, at jeg fortrød, jeg var kommet.

”Neeeej, se hvem vi har der!” udbrød Lexie, da hun fik øje på mig. Jeg smilede halvhjertet. ”Surprise,” mumlede jeg uden at lyde særlig begejstret. Lexie fortsatte bare, som om intet var hændt: ”Er det ikke Jess, vores egen lille pjækkerøv?” grinede hun.

Jeg satte mig ned i en stolt. ”Jo, det er vel nok mig,” mumlede jeg og indrømmede det modvilligt. ”Ja, hvor var du i dag? Du var ikke i skole, og du ser ikke særlig syg ud,” kommenterede Louis, og jeg kunne ikke helt finde ud af, om han gjorde det for at irritere mig bevidst, eller om det bare var ubevidst.

”Jeg havde det ikke godt i morges, men kan det ikke være lige meget? Vi plejer da alle sammen at pjække lidt hist og pist,” jeg kiggede rundt på dem med et hævet øjenbryn. Det var nok kun, fordi det var mig, det omhandlede, at de gik op i det. Der var aldrig nogen, der kommenterede det, når det var dem, der pjækkede uden at sige det til os.

”Jo, jo, så siger vi det,” grinede Lexie, ”Zayn, har du noget at drikke? Altså ikke alkohol, men bare.. et eller andet?” hun snoede en tot finger rundt om sit hår og flirtede så meget med ham, at jeg fik lyst til at brække mig over det. Hun var så klam. Og hun kunne bare ikke fatte, at Zayn ikke gad hende. Hvor meget skulle der lige til, før hun ville forstå det?

”Ja, jeg finder det lige,” smilede han anspændt til hende, før han rejste sig fra den læderstol, han lige havde placeret sig i. Selv gjorde jeg ikke noget forsøg på at starte eller tage del i en samtale, for jeg ville ikke gøre mig bemærket.

Harry sad overfor mig, og jeg tog mig selv i at kigge på ham et par gange. En af gangene sad han også med blikket mod mig, så jeg fik hurtigt kigget væk. Anden gang koncentrerede han sig om at snakke med Rebecca, og så kiggede jeg ikke mere på ham. Jeg gad ikke give ham opmærksomhed, når han ikke engang havde snakket med mig om, hvad der skete. Som om han var ligeglad. Det var han nok også. Alle her, der var samlet i denne stue, var ligeglade med alt.

 

***

 

Der var gået et par timer, og jeg var ærlig talt ved at blive fuldstændig syg af at være her. Jeg ville så gerne hjem, men jeg ville på den anden side ikke være den første, der trak mig og tog hjem. Det ville jeg få alt for meget opmærksomhed på.

Sarah og Zayn var gået ud for at ryge, så jeg valgte at tage mig den frihed at gå lidt rundt i huset. Bare for at få lidt space fra de andre, for det kunne jeg mærke, at jeg havde rimelig meget brug for nu.

”Hvad skal du?” Louis kiggede forvirret på mig, da jeg rejste mig, og jeg lavede et lille nik med hovedet. ”Skal bare ud og have noget vand og så på toilettet,” svarede jeg. Det var først bagefter, det gik op for mig, at der stod vand på bordet i en kande.

”Der er vand her?” påpegede Lexie, som jeg havde forudset, at hun ville. Hurtigt kom jeg op med den første løgn, der faldt mig ind. ”Ja, men jeg vil godt have noget helt koldt. Det der har stået en halvanden time, så det er nok ikke så koldt,” svarede jeg hurtigt og nok en anelse for snerrende.

Men de virkede ikke overraskede. Hvorfor anede jeg ikke, men det måtte vel endnu engang være, fordi de ikke bemærkede særlig meget i forhold til, hvad de måske burde gøre.

Hun valgte åbenbart at lade mig slippe for denne gang, for hun sagde i hvert fald ikke mere, og det skete heller ikke, da jeg begyndte at gå ud af rummet endnu engang. Allerede da jeg ikke kunne føle deres blikke omkring mig igen, følte jeg, at en eller anden byrde blev lettet fra mine skuldre. Var det normalt at have det sådan, når man kom væk fra sine veninder og venner? Jeg tvivlede.

Lynhurtigt var jeg ude i køkkenet, da jeg skulle få det til at virke som om, jeg skulle have noget vand. Hurtigt drak jeg det lille glas, jeg tog, før jeg fortsatte videre rundt i huset og op på toilettet. For ja, jeg skulle faktisk på toilettet, siden jeg havde siddet i den stue i det, der virkede som en evighed mindst.

Jeg savnede Niall. Jeg måtte indrømme, at mine tanker havde kredset meget omkring ham i dag, for det blev bare værre og værre med det savn, jo mere jeg var sammen med de andre. Hvorfor havde jeg ikke svaret på, selvom jeg ville ønske, at jeg havde.

Da jeg havde været på toilettet, stillede jeg mig udenfor. Luften omkring mig virkede så meget lettere at indånde end den i stuen.

Fordi jeg ikke følte for at gå tilbage endnu, besluttede jeg mig for at gå ind på Zayns værelse og ligge mig på hans seng i to sekunder. Det burde han ikke have noget i mod. Snarere ville jeg mistænke mig selv for at finde det ubehageligt, fordi jeg sidst havde været her den dag, hvor jeg havde været fuld, og at der var sket det lort der.

Uden en ekstra tanke åbnede jeg døren til Zayns værelse og kiggede lige frem for mig. Dog frøs alt i mig til is, da mit blik spottede noget, jeg ville ønske, det ikke havde gjort. Foran mig på Zayns seng lå Sarah og Zayn. Sarah ovenpå Zayn og siden dynen ikke var trukket op eller noget, havde jeg frit udsyn til, hvad der skete.

Oh god. Fuck, fuck, fuck, fuck, hvad var det her nu for noget? Hvorfor formåede jeg altid at blive involveret i ting, jeg ikke ville involveres i?

Sarah var væk fra Zayn hurtigere, end jeg kunne nå at blinke, og hun fløj hen til mig med et skræmt blik. Da hun tog fat om min arm med sine hænder, rev jeg dem til mig.

”Jeg aner ikke, hvor de sidst har været,” hvæsede jeg til hende, så hun forskrækket trådte tilbage. Zayn var i mellemtiden også formået at få et par underbukser på, og han gik hen ved siden af Sarah.

”Jess, du bliver nødt til ikke at sige det her til nogen!” udbrød Sarah hviskende med panikken stående malet i øjnene. Hun havde godt af at være bange, havde hun. Hvad fanden havde hun gang i?

”Du er her og knalder med ham, når du har en kæreste, der sidder lige dernede?!” hvæsede jeg tilbage til hende. Hvorfor jeg blev sur, anede jeg ikke. Og hvorfor jeg også blev sur på Zayn, havde jeg heller ingen forklaring på. Jeg havde selv været sammen med Louis, så han havde også været Sarah utro, og jeg blev sur på Zayn over, at han var sammen med en, der havde en kæreste, men ja, det var jo det samme, jeg havde været.

”Please, Jess, jeg ville også gøre det for dig! Du må virkelig ikke sige noget, det kan ødelægge alt, og det vil jeg ikke have,” tårerne viste sig langsomt i hendes øjenkrog, og det gav mig dårlig samvittighed. Jeg var ikke bedre selv. Godt nok var jeg sikker på, at hun ikke ville gøre det samme for mig – holde sådan en hemmelighed – men jeg var bange for, at Louis ville blive såret og sige, at han også havde bollet udenom. Nemlig med Zayn og jeg.

”Okay. Okay, så gør jeg det, men det er klamt,” endte jeg med at sige. Uden et ord til stormede jeg ud af værelset og lod de andre stå og glo dumt efter mig.

Lexie, Rebecca, Louis og Harry kiggede på mig, da jeg kom stormende forbi. ”Jeg smutter, jeg har rigtig meget kvalme. Farvel,” sagde jeg med en monoton stemme. Lige nu var jeg ligeglad med opmærksomheden, ligeglad med alt, jeg skulle bare væk herfra.

Og jeg lover dig for, at det i hvert fald ikke kunne gå hurtigt nok.

____________________________________________________________

Okay, så det viser sig, at Zayn og Sarah har været sammen? Bliver det bare mere og mere fucked, eller hvad sker der? Hvad synes I, om Jess' reaktion? er den fair, selvom hun egentlig ikke selv er meget bedre end Sarah og Zayn? Og synes I, at hun skal holde hemmeligheden om dem for sig selv, eller skal Louis vide det? 

Mirah.x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...