Lost - One Direction

Jessica Hayes er skolens populære pige. Hun er i toppen af hierarkiet, er smuk og har en masse venner. Hun har det liv, alle drømmer om. Eller har hun? I virkeligheden er Jess langt fra lykkelig og glad, som alle går og tror. Hendes fortid plager hende, og gør hende i tvivl om, om hun virkelig er den, hun vil være. Selv den "perfekte" pige kan have det dårligt med sig selv. (Drengene er ikke berømte.)

276Likes
314Kommentarer
23891Visninger
AA

5. I can be awful when I wanna be. (Datid)

 

Skinny - Pegasus Bridge

 

Os piger var alle sammen samlet hjemme hos mig for at gøre os klar til i aften. Jeg havde bildt mine forældre ind, at det blot var en af de utallige fester, der blev holdt rundt omkring, når det i virkeligheden blot var festen, vi ville holde ulovligt på skolen.

Sarah tullede lidt rundt på mit værelse og kiggede på forskellige ting på mit værelse, før hun pludselig vendte sig om mod mig.

”Hvor er det egentlig dejligt, at vi kunne være her. Mine forældre ville garanteret ikke lade os tage ud, hvis vi gjorde os klar hjemme hos mig,” sagde hun glad, og jeg smilede svagt. ”Ja, det er meget rart,” sagde jeg så, men mente det egentlig ikke helt.

”Siger de slet ikke noget til det? Spørger ind til, hvad vi skal?” hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå, og jeg rystede kort på hovedet. ”Næh, jeg tror, de ved, at vi er teenagers og tager til fester,” svarede jeg.

Det var ikke engang fedt for mig, at de ikke interesserede sig for det. Jeg vidste godt, at de andre tøser her ville give alt for, at deres forældre var som mine, men det var ikke fedt. Ikke, når man havde levet med det i så mange år, som jeg havde. Så begyndte man blot at savne noget opmærksomhed fra sine forældre.

”Fuck, hvor er det awesome. Mine skulle godt nok prøve at lære lidt fra dig af,” insisterede hun, og jeg trak på skuldrene for at ende samtalen her. Jeg var ikke rigtig i humør til det.

Lexie møvede sig ind foran mig, selvom jeg var i gang med at bruge spejlet. Det var typisk nok, at hun gjorde det, men jeg protesterede ikke.

”Har vi ikke noget vodka eller et eller andet, som vi kan drikke? Jeg ved ikke med jer, men jeg har sku ikke tænkt mig at være ædru til den her fest. Når nu den er så crime, så bliver vi også nødt til at være stive, er I enige? Og Jess, der skal vidst også lidt modigvand i blodet, før du kan få dig selv til at få Nialls bror til at tage nøglerne, am I right?” hun puffede til mig, og selvom hun prøvede at få det til at se ud som om, at det var uden betydning, var hun nok mere ude på at fjerne mig helt fra spejlet.

Jeg sukkede kort. ”Jamen så går jeg da lige ud og spørger mine forældre, om de har noget, for det har jeg ikke. Tror I, at drengene drikker hjemmefra?” spurgte jeg, imens jeg gik hen mod døren. Rebecca grinede lidt.

”Selvfølgelig gør de det. Det er dem, så hvad skulle de ellers gøre? De er sku da fulde halvdelen af tiden,” sagde hun, og det fik mig til at smile. Det var fandeme lige før, at det ikke engang var løgn. De var i hvert tit påvirkede af et eller andet.

Straks gik jeg ud i køkkenet, hvor min far stod. Han var i gang med at varme de pizzaer, som vi skulle have til aftensmad. Med det samme valgte jeg, at det var ham, jeg ville spørge om vodka, for han var nok den, der var lettest at få noget ud af, hvis jeg kendte ham ret, og det burde jeg. Sådan da.

”Faaar?” begyndte jeg og skruede allerede lidt op for hundeøjnene. Han kiggede hen på mig med et spørgende blik. Dog kiggede han hurtigt væk fra mig igen, da han så mine øjne.

”Du skal til at plage mig om noget. Jeg kan se det på dig,” sagde han og nægtede at kigge på mig igen. Et smil gled ukontrolleret over mine læber. ”Har vi ikke noget vodka i jeres skab? Jeg har selv sodavand, men vi vil gerne have noget at drikke, inden vi skal til fest…” jeg trak det ud, så jeg lød endnu mere bedende.

Min far sukkede og prøvede at koncentrere sig om pizzaerne. ”Jeg ved nu ikke..”

”Far, please? Jeg vil ikke virke som den der nederen en, der ikke kan give noget til mine gæster..” mumlede jeg. Min far begik fejlen og kiggede hen på mig, og i det han gjorde det, skruede jeg helt op for charmen. Man kunne ligeså godt bruge alle tricks, ikke?

”Okay så. Du kan bare tjekke, om der er noget i skabet så,” medgav han til sidst, og jeg smilede stort. ”Tak skal du have, far,” smilede jeg og vendte om for at gå hen til skabet. Det tog mig ikke lang tid at finde den ene flakse vodka og gå tilbage på værelset igen.

”Look what I got!” jeg dinglede lidt med flasken foran dem, og Sarah hvinede så højt, at det gjorde ondt i mit øre. Sådan var det vel at være så meget sammen med teenagepiger.

”Gider I række mig de glas, der står henne på det der bord? Så kan jeg lige hælde noget op til jer,” sagde jeg, og de gjorde, som jeg bad dem om.

Siden jeg, som tidligere nævnt, var stor fan af drinken filur, var det klart, at det også var det, jeg havde ingredienserne til. Så måtte de andre brokke sig alt, hvad de ville, men jeg kunne ikke rigtig lave andet til dem, medmindre de selv havde medbragt noget. Og kendte jeg dem ret, så var det ikke tilfældet.

”Så kan I bare tage,” annoncerede jeg og gik selv væk med mit glas, da jeg havde hældt det op. Mit blik faldt i spejlet, hvor Lexie ikke længere stod. Jeg skulle virkelig have fundet ud af, hvad jeg skulle have på, og hvad jeg skulle gøre med mit hår, for lige nu hang det bare slasket ned af min ryg.

Jeg havde to kjoler, som jeg kunne vælge i mellem lige pt. En rød lårkort en, der var åben i ryggen eller en, der var magen til, men dog var sort. Og så tænker I nok, at det ikke burde være det største problem at vælge mellem de samme kjoler, og så bare skulle vælge hvilken farve, man helst ville være?

Der kan jeg så fortælle jer, at det virkelig var et dilemma for mig. Jeg var dårlig til at beslutte mig, og jeg elskede begge farver, så det gjorde det ikke meget bedre.

Mit glas stillede jeg fra mig og gik i stedet hen for at holde de to kjoler op foran mig. ”Piger, hvad for en synes I, at jeg skal have på?” spurgte jeg. De rettede alle deres opmærksomhed hen mod mig.

”Er det der ikke præcis den samme kjole, men i forskellig farve?” Rebecca rynkede på brynene, og jeg kunne ikke helt lade være med at grine. ”Jo, søde du, men derfor ved jeg stadig ikke, hvilken jeg skal tage på,” forklarede jeg. Hun nikkede forstående.

”Jeg synes, du skal tage den sorte på, for så passer den bedre til din makeup,” konstaterede Sarah. Tøvende gled mit blik nedover kjolen. ”Er du sikker på, at den ikke er for mørk? Altså.. det er bare, når man tænker på, at jeg har mørkt hår, mørk makeup og mørke stiletter,” argumenterede jeg.

Det var ikke, fordi jeg ligefrem hungrede efter, at folk skulle tro, jeg var en eller anden sindssyg emo, der lige var hoppet i et par stiletter for at se endnu mere latterlig ud. Ikke, at jeg havde noget i mod emoer, men altså..

”Jamen så tag den røde på. Den fremhæver også dine bryster, og så kan du bruge dem lidt, hvis du får svært ved at få Nialls bror til at overtage nøglerne på den måde, du nu har tænkt dig, at det skal ske på,” insisterede Lexie. Jeg sukkede. Hun havde vel ret, og den var også virkelig flot.

Jeg nikkede langsomt. ”Så bliver det den røde. Så slipper jeg også for at være den emo-type der,” samtykkede jeg. De andre smilede til mig, men deres opmærksomhed blev afledt af en mobil, der vibrerede. Hurtigt gik det op for mig, at det var min.

”Okay, den der tror jeg selv, at jeg tjekker,” sagde jeg en anelse hårdt og nappede min mobil, lige før Lexie skulle til at tage den. Det var grænseløst irriterende, at Lexie altid troede, det var i orden at tage andre folks mobiler og tjekke dem, og man måtte under ingen omstændigheder komme i nærheden af hendes. Hvor dobbeltmoralsk havde man lige lov at være?

Hun lavede en grimasse, men lod det heldigvis ligge, så jeg kunne tjekke min mobil i fred.

Niall: ”Hej smukke. Hvornår tænker du, at vi kan se hinanden igen?x”

Et smil gled over mine læber, da det gik op for mig, at det var Niall, der skrev. Som sagt havde vi lidt kørende, så selvfølgelig blev jeg altid en smule glad, når han skrev til mig. Hvorfor skulle jeg ikke blive det?

Jess: ”Uhm.. kommer du ikke til den fest på vores skole i aften, eller har du levet under en sten de sidste to ugers tid? Jeg tror, at der er rimelig mange, der har hørt om den, og siden du er en af de rimeligt populære på din skole, må du altså have været langt væk, hvis du ikke har hørt om den.”

Min svar kunne godt tolkes som hårdt, men det var ikke det, der var meningen, og hvis Niall kendte min skrivemåde ret efter de her uger, så vidste han også godt, hvordan jeg mente det, og at jeg ikke var kold, blot fordi jeg skrev punktummer i min besked.

”Er det loverboy, der skriver?” Sarah puffede til mig, da hun gik forbi mig. Jeg fjernede hurtigt mobilen, så hun ikke kunne se, hvad jeg skrev. Jeg rystede på hovedet af hende. ”Du er så skør, du er,” mumlede jeg i håb om at slippe for hendes spørgsmål.

”Ey makker, det var ikke svaret på det, jeg spurgte om,” insisterede hun, og jeg himlede med øjnene. ”Det er Niall, okay? Ikke loverboy, bare Niall,” endte jeg så med at svare og understrege, at det var Niall.

”Nå, jamen så er det jo loverboy. Sødt, du smilede også en del,” hun prikkede mig på kinden, før hun dansede hen til min højtaler og skruede op for musikken. Det undrede mig, at mine forældre ikke kom ind og brokede sig, for efter min mening var det ikke ligefrem lavt musik, vi hørte. Det ville da være synd at sige i hvert fald.

Min mobil vibrerede igen og tiltrak min opmærksomhed.

Niall: ”Ro på, G. Jeg har hørt om festen, men jeg havde faktisk ikke regnet med, at du kom. Er der ikke risiko for, at du bliver smidt ud derfra, hvis det bliver opdaget?”

Jess: ”Jo, men jeg nægter da at blive hjemme fra festen, som jeg selv har været med til at arrangere. Hvem tror du, jeg er? Jeg elsker at drikke og feste – jeg er teenager for fanden, og man skal jo også leve lidt crime engang i mellem. Du skulle prøve det ;-)”

Niall: ”Tro mig, jeg lever livet så vildt, som man kan leve det. Hvad er det man siger? På spidsen af knivsægget, eller hvad er det? Men det bliver da godt, så kan vi måske snakke lidt mere her i aften.”

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det ville helt klart gøre hele festen og mit humør bedre, hvis jeg snakkede med Niall. Sidste gang havde han formået at redde hele min dag, der ellers ikke havde været speciel god. Selv det, var faktisk en underdrivelse, for det havde nok været den dårligste dag til dags dato.

Whatever.

Jess: ”Lyder jeg som en, der ved, hvad man siger? Sådan noget går jeg ikke ligefrem og googler i min fritid, basse :-D But yep, I’ll se ya. Bliver nødt til at hoppe i tøjet nu,” skrev jeg undskyldende; jeg følte ikke for at ligge min mobil fra mig.

Niall: ”Hvad skal du have på i aften?”

Jeg kunne ikke holde smilet væk over den lille sætning. Selvfølgelig var han nysgerrig efter at vide det.

Jess: ”Slap lidt af, makker. Du må vente til senere og se det med dine egne øjne.”

Da jeg havde fået svaret det, lagde jeg min mobil tilbage på bordet, så jeg ikke ville blive distraheret af den. Nu skulle jeg have gjort noget mere ud af mig selv, end jeg havde gjort i forvejen.

 

***

 

”Tror du, at der er nogen derhenne nu?” Rebecca lød nervøs i hendes stemme, da hun sagde det. Jeg lavede en underlig pff-lyd. ”Selvfølgelig er der ikke det, de har jo ikke nogen anelse om, at vi vil holde fest. SE! Skolen er lige der, og der er ikke nogen. I hvert fald ikke andet end folk, der skal til fest,” påpegede jeg, da jeg fik øje på en hel gruppe unge mennesker.

De ventede garanteret kun på, at vi kom, så vi kunne åbne op for dem. Det her skulle nok blive godt, selvom jeg stadig ikke havde udtænkt en måde, hvorpå jeg kunne give Nialls bror nøglen. Jeg måtte virkelig sørge for at være omhyggelig, så Niall ikke opdagede det. Han ville aldrig snakke til mig igen, hvis han opdagede, at vi prøvede at hænge hans bror op på den her.

”Hey, tøser!” blev der råbt, da de fik øje på os. Råbet fik alle til at vende sig om mod os, og vi fik hurtigt råbt et hej tilbage.

”Lexie, har du nøglen, så vi kan komme ind?” jeg lavede et kast med mit hår hen mod hende, da jeg sagde det. Jeg havde i øvrigt endt med at krølle det, så jeg fik et anderledes look, end jeg normalt havde.

Lexie nikkede hurtigt og gik hen til indgangen til gymnastisksalen, hvor vi ville holde festen. ”Så starter festen!” råbte hun højt, da hun åbnede, og folk hujede bag hende

Way to go – nu var jeg klar til at feste hele natten, hvis det var det, det ville ende med. Hurtigt fik vi øje på drengene, som vi normalt hang sammen med, og jeg fik lynhurtigt hevet de andre med derhen.

”Hej drenge,” sagde jeg friskt og kunne uden tvivl mærke alkoholen i mit blod. Hurtigt fik jeg givet dem alle sammen et kæmpe stort kram, og de grinede lidt af mig. ”Er Jess fuld?” grinede Harry til Sarah, der nikkede. ”Ja, hun var nok den, der fik drukket mest af os alle sammen,” indrømmede hun på min vegne.

Jeg himlede med øjnene. ”Vel har jeg ej drukket mest af os alle sammen,” insisterede jeg. Harry skulle til at åbne munden, men han droppede det. Hvorfor vidste jeg ikke, men det fandt jeg hurtigt ud af.

”Får jeg ikke også lov til at sige hej til dig?” lød en stemme bag mig. Selvom jeg ikke ligefrem kendte stemmen særlig godt, vidste jeg godt, at det var Niall, der stod bag mig. Hvem skulle det dog ellers være?

Langsomt vendte jeg mig om med et smil på mine læber. ”Når nu du spørger ih så pænt,” fnes jeg, og hurtigt lagde jeg armene om ham, så jeg kunne give ham et kram.

Med et grin løftede han mig op og snurrede mig kort rundt, så jeg heller ikke selv kunne lade være med at grine. Nu snurrede verdenen blot endnu mere rundt, end den havde gjort lige før – ikke, at det gjorde noget.

”Hej med dig, makker,” sagde jeg glad. Niall smilede svagt. ”Dav med dig. Er der nogen, der har fået en smule for meget at drikke?” drillede han, hvilket resulterede i, at jeg sukkede og rystede på hovedet.

”Nej, det mener alle. Hey, hvad synes du egentlig om, at din bror er her?” jeg puffede til ham, da vi havde sat os ned på to stole, der var herinde. Ja, jeg vidste ikke, hvorfor der var stole, for det plejede jeg ikke at være. Måske havde der været en eller anden eksamen eller test hernede.

”Det er lidt underligt. Han er ikke lige typen, der plejer at tage til fester, må jeg nok indrømme,” konstaterede han med et smil og et skuldertræk. Jeg trak på smilebåndet. ”En fest skal jo være den første for ham, har jeg ret?” fik jeg kækt sagt.

”Du har ret. Han er faktisk derhenne, hvorfor prøver du ikke at gå hen og hilse på ham? Han ser en smule alene ud, så det kunne godt være, han ville blive glad for det. I øvrigt er der vidst også nogen af mine venner, der lige vil sige noget til mig, så jeg smutter lige derhen, ok?” han aede kort min kind, før han forsvandt uden at få svar fra mig.

Men hey, det kunne ikke blive bedre. Niall serverede muligheden for at få løst min ’mission’ på et sølvfad. Det kunne ikke være bedre, end det var nu, altså.

Hurtigt fik jeg rejst mig fra stolen og gik hen mod Nialls bror, der vidst nok have fået øje på mig. I så fald havde han travlt med at kigge alle andre steder hen end på mig, og det var nok, fordi han ikke vidste, hvad han skulle gøre af sig selv.

”Hey,” sagde jeg henkastet, da jeg nåede helt hen til ham. Han rettede for første gang sine øjne mod mig, hvor jeg kunne se det, og smilede så en anelse akavet. ”Øh, h-hej med dig,” fik han sagt.

”Hvad så? Synes du, at det er fedt, eller bryder du dig ikke så meget om det?” spurgte jeg roligt, så det virkede som om, at vi havde snakket sammen hundredevis af gangen. Og hvis I skulle være i tvivl, så var det langt fra tilfældet.

Et kort øjeblik gik jeg i panik, fordi jeg var overbevist om, at jeg havde glemt at få nøglen fra Lexie, men da jeg fik tænkt mig godt om, huskede jeg på, at den lå i min BH.

”Det er lidt underligt, men det er fedt,” indrømmede han med et lalleglad smil. Jeg grinede lidt. ”Ja, men du har i hvert fald ikke drukket. Så kan du stadig huske det i morgen, og det er vel meget godt, ikke?” jeg blinkede, ”men hey, nu når du ikke er fuld, kan jeg så ikke få dig til at gøre mig en tjeneste?” jeg lagde hovedet på skrå på en bedende måde.

”Selvfølgelig!” skyndte han sig at sige, og jeg var overbevist om, at han i det øjeblik ville gøre alt for mig. Måske havde jeg bare en eller anden virkning på ham? Det kunne selvfølgelig også være, fordi han ikke var vant til det. 

”Jeg er bange for, at jeg mister en nøgle, og jeg skal bruge den, når jeg skal hjem.. kunne du ikke passe på den for mig? Jeg vil så nødigt miste den, for mine forældre slår mig ihjel..” jeg kiggede ned mod jorden, så det virkede som om, at jeg blev helt trist ved tanken.

Han nikkede hurtigt. ”Selvfølgelig!” sagde han, ligesom han havde gjort før. Jeg smilede stort og taknemmeligt og for lige at køre den endnu længere ud, sørgede jeg for, at han let kunne fornemme, at den lå i min BH. Han fik i hvert fald ikke set for lidt.

”Her. Mange tak,” jeg gav ham et kys på kinden, ”jeg smutter på toilettet, ok?” jeg blinkede og ventede ikke på svar. Lidt flirteri var altid godt, når man ville have noget af folk.

___________________________________________________________________________________

Bam bam bam, nu fik vi så gennemført det, som stakkels Jess skulle gøre. Hvad synes I om historien indtil videre?

Derudover skal vi alle sende kys til Silke for at være dejlig, og ØNSK MIG HELD OG LYKKE MED BIOLOGI EKSAMEN I MORGEN!?!?!?!??!!?

Mirah.xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...