Lost - One Direction

Jessica Hayes er skolens populære pige. Hun er i toppen af hierarkiet, er smuk og har en masse venner. Hun har det liv, alle drømmer om. Eller har hun? I virkeligheden er Jess langt fra lykkelig og glad, som alle går og tror. Hendes fortid plager hende, og gør hende i tvivl om, om hun virkelig er den, hun vil være. Selv den "perfekte" pige kan have det dårligt med sig selv. (Drengene er ikke berømte.)

275Likes
315Kommentarer
23609Visninger
AA

3. And I'm longing, for words to describe how I'm feeling. (Datid)

 

Det bankede på døren, og det var også det, der vækkede mig. Jeg havde sovet fra klokken 13 af eller noget, så jeg havde ikke en eneste anelse om, hvad klokken måtte være nu. Træt fik jeg mumlet et ’kom ind’, og min mor stak hovedet ind.

”Din mobil ringede inde i stuen, så jeg ville bare lige sige det til dig – jeg ved ikke, om det er noget vigtigt,” sagde hun og kastede min telefon hen på sengen. Hvad havde min mobil overhovedet lavet i stuen?

Jeg gabte kort, imens jeg låste min telefon op. Det var Lexie der havde ringet, og det gjorde mig en smule træt i hovedet. I dag var en dag, hvor jeg egentlig ikke magtede nogen ting, og når det var Lexie der ringede, betød det kun, at der var et eller andet på færde.

Dog valgte jeg at ringe tilbage, da jeg af gode grunde ikke bare kunne være ude af fællesskabet. Det kunne man ikke bare.

”Hej, Jess,” sagde hun med den mest ligegyldige stemme i hele verden. Jeg sukkede indvendigt. ”Dav. Du ringede før? Jeg lå lige og sov, så jeg nåede det ikke, og nu har min mor vækket mig,” sagde jeg hurtigt for at forklare, at jeg under ingen omstændigheder havde ignoreret hende.

”Nå, det er da okay, men er du frisk i aften? Vi mødes alle sammen hjemme hos mig, for mine forældre er ikke hjemme – som sædvanlig. Vær der om to timer – det er klokken otte, er du med på den? Dumt spørgsmål, det skal du være,” og uden flere ord lagde hun på.

Et kort stykke tid efter sad jeg bare med min mobil i hånden og orkede ikke helt at skulle gøre mig klar. Men som Lexie havde givet udtryk for, havde jeg ligesom ikke rigtigt noget valg, så jeg kunne ligeså godt begynde at gøre mig klar. Det var også gået op for mig, at klokken var seks, for det havde hun sagt til mig. Når jeg var derhenne, skulle det nok også blive hyggeligt.

Jeg fik tørret søvnen ud af mine øjne og trissede derefter hen til mit tøjskab, der af en eller anden uhyggelig grund stod åbent. Heller ikke det mindedes jeg at have gjort, ligesom jeg ikke mindedes at have lagt min mobil i stuen. Oh well, det skadede ikke.

Mine hænder begyndte at rode rundt i mit tøjskab, indtil jeg fandt noget, som jeg kunne tillade mig at tage på. Det blev et par tætsiddende almindelig cowboybukser, hvor der var huller i hele vejen op langs benene og dertil en sort sweater.

Når det bare var de ’sædvanlige’, jeg skulle være sammen med, så jeg ingen grund til at gå all in med hensyn til mit udseende. Why should I?

Hurtigt besluttede jeg mig dog at tage et bad, før jeg skulle af sted, da jeg havde haft det uhyggeligt varmt, da jeg sov. Jeg brød mig ikke om at lugte, når jeg var sammen med folk, men hvem gjorde dog også det?

Der var ikke rigtig nogen, der sagde noget til mig, da jeg kom gående igennem køkkenet; min far sad og så tv, og min mor lavede mad, så der var garanteret ikke nogen af dem, der rigtigt lagde mærke til, at jeg kom gående forbi.

Mine ben fik ført mig ud på det mellemstore badeværelse, og jeg kastede et blik på mig selv i spejlet. Mit mørke hår sad uglet omkring mit hoved, og jeg var allerede træt af at se på det. Godt, at jeg skulle i bad.

Jeg tændte for vandet, før jeg klædte mig selv af. Nu var det bare om at blive klar til i aften, så jeg kunne se dem alle sammen.

 

***

 

”Jeg tager ud,” annoncerede jeg til mine forældre, da klokken var kvart i otte, og de lige var blevet færdige med at rydde op, efter de havde spist. Ja, de, for jeg havde valgt ikke at spise med, da jeg ikke havde nogen appetit.

Min far kiggede op på mig fra hans avis med et lidt ligegyldigt blik og nikkede. ”Okay, det er i orden,” sagde han bare og kiggede igen ned. En irriteret følelse steg op i mig. Skulle han slet ikke sige noget til, at jeg bare gik ud?

Selvfølgelig var det fedt, at jeg fik lov til så meget, men det kunne virkelig godt irritere mig, hvor lidt de egentlig tog sig af mig, hvis man kunne sige det. Alle andres forældre ville spørge, hvor jeg skulle hen og alt muligt.

”Skal I ikke spørge, hvad jeg skal?” spurgte jeg og drejede mig om mod min mor, der ikke engang havde kigget op. Stadig uden at kigge op svarede hun. ”Nej, nej, det er fint min skat, vi stoler på dig. Smut du bare,” sagde hun, og jeg blev endnu mere irriteret, end jeg var i forvejen.

I et par sekunder kiggede jeg på dem.

”Fint,” endte jeg så med at mumle og gik videre ud i entréen, hvor mine sko stod. Det var et par sorte vans, som var enkle og helt simple at gå i – lige præcis det, jeg altid foretrak at have på.

Det var stadig lyst udenfor, og det viste blot, at vi var ved at gå sommeren i møde, hvilket egentlig var meget rart. Men irritationen over, at mine forældre var så ligeglad, ødelagde det hele en smule.

Det var typisk, at det var mig, de var ligeglade med. Sådan havde det aldrig været med Nick. Han havde altid fået meget mere og bedre opmærksom hed end mig, og de havde da også været interesseret i, hvad han skulle, hvem han skulle være sammen med, og hvornår han kom hjem igen. No way, det var skam ikke de samme regler for alle, der var i mit hus. Tydeligvis.

Jeg fik et par blikke af en del fyre på vejen, men jeg ignorerede dem alle. Det havde nok noget at gøre med, at jeg havde det tøj på, som jeg havde, og så min makeup, der var helt mørk + mit hår, der for en gangs skyld faktisk ikke sad på den værst mulige måde.

Ikke længe efter, drejede jeg ind på grusstien til Lexies gigantiske hus. Hendes forældre var ekstremt rige, og hun fik stort set, hver eneste ting hun pegede på. Det kunne jeg godt misunde hende til tider. Det var også for det meste hende, der holdt fest, eller vi var hos, fordi hun altid havde et helt skab fyldt med alkohol, som vi bare måtte tage af uden videre.

Der stod et par tjenestefolk henne ved døren og tog i mod min jakke. Første gang jeg var her, var jeg blevet helt forbavset og fortumlet over, at man blev behandlet sådan, når man var her, men jeg vænnede mig hurtigt til det.

Sådan var det bare, når man var her, så ja, man havde ikke andet valg end at vænne sig til det.

”Hvem er det, der er her?” lød Lexies hvinende stemme inde fra huset af, og kort efter kom hun til syne. Jeg studerede hende kort, inden jeg trådte hen for at give hende et halvt kram.

”Hey,” sagde jeg en anelse henslængt og kiggede med det samme efter de andre, da jeg ikke kunne se dem eller høre dem lige umiddelbart. Lexie begyndte med det samme at gå, og eftersom jeg stadig var dårlig til at finde rundt i dette gigantiske slotagtige hus, valgte jeg hurtigt at gå efter hende. Nej tak til, at jeg skulle være helt alene her.

Det gik rimelig hurtigt op for mig, at vi var på vej ind mod de andre, der smilede stort til mig, da vi trådte ind. Harrys grønne øjne fangede med det samme mine, og mod min vilje smilede jeg ekstra stort. Det var også bare hans øjne, der var så fængslende, altså, og det var noget lort, når man tænkte på, at jeg altså havde Niall bag mig for tiden.

”Hej, Jess,” sagde han med en hæs stemme, og i et splitsekund følte jeg, at det kun var ham og jeg i rummet. Dog rev Louis hurtigt det væk fra mig. Det var nok meget godt.

”Hej tykke,” sagde han drillende, og jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Jeg synes nødigt, at du skulle snakke, makker,” nøjedes jeg med at sige, før jeg satte mig ned på en stol.

Jeg lod mit blik glide rundt i det store rum og lagde med det samme mærke til de glas, der stod på bordet sammen med et par flasker sprut og tre sodavand; så var der lidt at vælge i mellem. Jeg havde ikke planer om at blive fuld i dag, for jeg følte ikke rigtigt for at drikke.

Faktisk var det et godt stykke tid til, at jeg havde været rigtig fuld, men jeg vidste også godt, at det snart skulle ske. Vi havde aftalt at holde en fest på skolen, fordi Lexie kunne skaffe nøglerne fra vores idrætslærer, blot ved at.. blotte sig en smule for ham. Hvordan hun kunne få sig selv til det, forstod jeg ikke, men det var Lexie vi snakkede om, og hun havde ikke svært ved sådan noget.

For hende var det sku lige før, at det bare var en selvfølge, hvilket det bestemt ikke var. Det var vores lærer. Men jeg behøvede ikke brokke mig, for jeg fik en fest ud af det, så var jeg glad.

”Nå, men skal vi få noget at drikke? Jeg tror at vi alle er her nu, er vi ikke?” Lexies skingre stemme lød efterfulgt af hendes hænder, som hun klappede så hårdt sammen, at det nærmest gav genlyd.

”Vi mangler Sarah,” indvendte Louis, men Lexie fejede ham blot af med en afværgende bevægelse med hånden. ”Det går nok, gør det ikke? De kommer nok herop med hende, når hun er her, og det er jo ikke vores fejl, at hun ikke var her til tiden,” sagde hun og lød en anelse irriteret.

Det var endnu en ting ved Lexie. Hun brød sig ikke om, når tingene ikke lige fulgte hendes hoved, og sådan var det bare. Sådan var Lexie.

Louis opgav at sige mere i mod det, hvilket var klogt; han ville alligevel ikke få noget ud af det. Det var egentlig lidt synd for ham, når man tænkte, at det var hans kæreste, men altså..

”Tag et glas og noget sprut,” beordrede Lexie, og jeg var den første til at række ud efter et glas. Jeg hældte en smule vodka op i og efterfølgende juice og noget rød sodavand. En filur måtte absolut være min yndlingsdrink, hvis jeg endelig skulle vælge, og det var for det meste også det eneste, jeg drak, når jeg havde muligheden for det.

”Andre, der skal have?” spurgte jeg og hentydede til, om jeg skulle lave en filur. Der var stille lidt, før Harry sagde noget. ”Ja, når nu ingen andre vil, og du spørger så pænt, så vil jeg da gerne,” sagde han. Jeg smilede, før jeg greb ud efter et glas og gentog samme proces, som jeg lige havde gjort.

”Her,” sagde jeg så og rakte det til ham. Han smilede blot og tog i mod det. De andre begyndte selv at tage, hvad end de nu skulle have, og snart sad vi alle sammen med et glas i hånden.

 

*

Tiden gik, og vi havde efterhånden alle fået noget at drikke – måske en lille smule mere, end jeg havde regnet med. I hvert fald for mit eget vedkommende. I hvert fald snurrede verdenen en lille smule, men det var ikke mere, end at jeg ikke kunne håndtere det.

”Jeg har en idé!” hvinede Sarah pludselig, der var kommet til kort efter, vi gik i gang med at drikke. Hun sad på skødet af Louis, som havde armene om hende, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt. De var et meget sødt par.

”Må vi høre?” spurgte Zayn om med et underligt grin, der indikerede, at han i hvert fald ikke var på den ædru side mere. Men hey, det skulle der da også være plads til, ikke?

”Skal vi ikke lege truth or dare? Det er da mega morsomt,” fastslog hun og tog en tår af hendes glas. Det var ikke til at sige, hvad hun havde i det, men hun skar i hvert fald voldsomt meget ansigt af det bagefter, så det gav en fornemmelse af, at det ikke var helt mildt.

”Jeg er på,” endte Harry med at sige, lige da jeg skulle til at sige noget. Hurtigt istemte Rebecca og jeg, og så var det ligesom besluttet, at det var det, vi skulle gøre.

Det startede ud i det meget simple; det var mest noget med at kysse lidt på kryds og tværs og svare på nogle sandheder.

”Jess?” jeg kiggede hen på Sarah, der havde sagt mit navn. Hendes smil var ekstremt kækt, så jeg frygtede ærlig talt det værste, hvis jeg tog konsekvens. Derfor valgte jeg uden tøven sandhed. Hellere være på den sikre side, ikke?

”Sandhed,” sagde jeg, og Sarah så med det samme skuffet ud. Jeg fnes lidt over det, for hun havde lige overbevist mig om, at hun var ude på noget lusket.

”Uhm.. har du nogensinde stjålet penge fra dine forældre?” spurgte hun om, efter hun havde tænkt i et halv minuts tid. Jeg bed mig i læben, for de kendte alle godt svaret.

Da jeg igen kiggede op, nikkede jeg. ”Ja, det har jeg. Flere gange, når vi har skullet til fest, og jeg ikke selv har haft nogen penge,” sagde jeg så. Sarah nikkede blot, og så var det min tur til at føre den videre.

”Zayn,” jeg vidste ikke, hvorfor det var, at mit valg faldt på ham, men det gjorde det altså. ”Jeg må sku nok også være kedelig og indrømme, at jeg tager sandhed,” han smilede, da han sagde det.

Et spørgsmål, som jeg længe havde haft lyst til at spørge ham om, men som jeg aldrig have fundet tidspunktet til, røg ud af mine læber: ”Har du nogensinde været vild med, eller haft et crush på en i dette rum – det må også gerne være drenge?” det sidste tilføjede jeg med et grin, fordi stort set alle vidste, at Zayn i den grad ikke var biseksuel eller til fyre.

Hans øjne forsvandt straks for mig og fik straks mere travlt med at undersøge gulvet, der ellers ikke var særlig spændende. I så fald ikke fra min synsvinkel af.

”Uhm ja, det har jeg,” han rynkede på panden, som om han var i tvivl. Lexie kom pludselig ind med en kommentar. ”HVEM?!” hvinede hun nærmest. Jeg var ved ikke at kunne holde mit grin inde, fordi det var så åbenlyst for enhver, at hun var totalt head over heels for ham. Hun ville højst sandsynlig springe ud fra en klippe for at få ham – det skulle i hvert fald ikke undre mig den mindste smule.

”Det var ikke det, der var spørgsmålet, L,” sagde han med et stramt smil, der viste, at han var ved at være en smule træt af, at hun hang op på ham på den måde, som hun gjorde. For ja, det ville være synd at sige, at hun lagde fingre i mellem sit flirteri.

”Nå, nå,” mumlede hun en anelse mut og satte sig tilbage i stolen, hun sad i. Zayn smilede opmuntrende til hende, før hans øjne rettede sig mod mig. Åh gud.

”Nå, skal vi lige tage dig igen, Jess?” sagde han og lød helt, som om han ville have hævn. Der lød en underlig protest fra Louis, fordi han mente, at jeg blev spurgt alt for meget i forhold til ham, men Sarah fik ham hurtig til at holde kæft, ved at ligge sine læber mod hans.

I det øjeblik kunne jeg kysse hende for det, men hun var ligesom optaget af Louis, så det passede ikke så godt.

”Konsekvens så. Jeg må vel prøve noget nyt,” grinede jeg og tog en tår af min genopfyldte drink. Fik jeg nævnt, hvor godt en filur smagte? Ja? Okay.

”Okay, jeg har en til dig.. den er måske en lille smule strid, for det har noget med din lille flirt at gøre – på en måde,” sagde han og kiggede på mig med et udspekuleret blik. Jeg mærkede, hvordan min krop spændt en lille smule, da han nævnte min flirt, som altså var Niall.

Han gik ikke på vores skole, men vi havde alle mødt ham til en fest, der havde været for vores to skoler, og han var virkelig en cool fyr. Vi havde snakket utroligt godt sammen, så det var også derfor, vi havde valgt fortsat at have kontakt.

”Kom med det,” åndede jeg ud, da jeg ikke kunne udholde ventetiden mere. Det var så typisk Zayn at trække det ud. Han grinede.

”Okay. Du ved jo, at Lex har fået nøglen til gymnastiksalen, så vi kan holde festen, ikke? Problemet er, at hvis/når det bliver opdaget, så går det jo ikke, at vi har nøglen, for så bliver vi busted i at være kommet ind. Derfor skal du få sørget for, at nøglen ligger hos Nialls bror, så han for skylden. Er du med?” han smilede stort, og det var ikke svært at se, hvor genial han følte sig.

Der lød et par begejstret pift, som nok kom fra Louis og Harry, men det tog jeg mig ikke rigtig af. Jeg var ærlig talt lidt for.. chokeret, kunne man vel sige, over den konsekvens, han lige havde givet mig. Det kunne man da ikke bare. Uden tvivl ville det gå udover mit og Nialls forhold, hvis han så fandt ud af det.

”Men det er jo-” ”Jess, er du med eller ej?” den måde, Lexie brød ind på, gjorde, at det nærmest virkede som om, at det var en trussel, og at der ville ske noget, hvis jeg ikke gjorde det. Men selvfølgelig ville jeg gøre det; der var ikke nogen, der havde sagt nej eller ikke udført den konsekvens de fik, og det ville heller ikke være svært for mig.

”Jeg er med.” 

_________________________________________________________________________________________

Hej alle.

her har I så andet kapitel, og det er et, der er datid, som der står i prologen. derfor er det jo også skrevet i datid, og det er dermed ikke noget, der fortsætter det, der stod i det første kapitel, men det er noget, der er sket før og med de her datidskapitler, bliver der som sagt 'opklaret' ting, som Jess fortryder i nutidskapitlerne. det er lidt forvirrende, jep. 

Men jeg håber virkelig, at I kan lide det! 

Mirah.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...