Lost - One Direction

Jessica Hayes er skolens populære pige. Hun er i toppen af hierarkiet, er smuk og har en masse venner. Hun har det liv, alle drømmer om. Eller har hun? I virkeligheden er Jess langt fra lykkelig og glad, som alle går og tror. Hendes fortid plager hende, og gør hende i tvivl om, om hun virkelig er den, hun vil være. Selv den "perfekte" pige kan have det dårligt med sig selv. (Drengene er ikke berømte.)

275Likes
315Kommentarer
23596Visninger
AA

8. Ain't doing well, I'm only doing just fine. (Nutid)

 

Long distance call - Phoenix

 

Mit blik hviler tomt på de slørrede bygninger, der suser forbi. Den klamme lugt af bus, fylder mine næsebor, og jeg fortryder lidt, at jeg ikke bare gik, eller fik Nick til at køre mig. Okay, mulighed nummer to er nok ikke så sandsynlig, siden Nick er flyttet hjemmefra, og flere gange har forklaret mig, at han ikke er min private chauffør. Han kan også bare rende mig...

 

Jeg fokuserer på ruden, og kigger på mit spejlbillede. Mine markerede øjne ser triste ud, hvis man kigger længe nok på dem. På overfladen ligner jeg jo bare.. Mig. Jeg kan stadig ikke forstå, hvad der er så specielt ved mig.

Hvorfor får jeg så meget opmærksomhed, som jeg gør? Hvem har bestemt, at jeg er populær? Det burde være gode, søde, fornuftige mennesker, der var populære. Sådan nogle, der ikke gang på gang fuckede alting op for sig selv, og ikke skubber alle væk, når det eneste de faktisk mangler, er kærlighed. Det burde være folk, der er alt, hvad jeg ikke er.

Jeg fjerner mit blik, og lader det glide ned på den store pose jeg har med, med forskellige sæt tøj i. Det er faktisk på grund af den, at jeg tog bussen, for jeg orkede ikke at slæbe den hjem til Sarah.

I min underlige rus af fest-humør i går, sagde jeg ja til, at gøre mig klar til festen med de andre piger - præcis som vi altid gør. I dag er det så hjemme hos Sarah, da hendes forældre ikke er hjemme, hvilket er en sjælden ting. Tro det eller lad være, men Sarahs forældre er utroligt omsorgsfulde (Sarah kalder dem overbeskyttende, men det synes jeg nu ikke helt...). Derfor er det ikke særlig tit, at hun vil have os derhjemme, da hendes forældre hele tiden kommer ind for at høre, om hvordan vi alle har det, og sådan.

Jeg synes nu bare det er hyggeligt.

Aww Jess, har du lidt ondt af dig selv, bare fordi dine forældre er bedøvende ligeglade med dig?

Jeg klemmer øjnene sammen, og prøver at overbevise mig selv om, at stemmen tager fejl, men jeg kan ikke finde en eneste grund, udover det faktum at jeg er deres datter.

Der lyder et lille velkendt 'pling' fra min telefon, der betyder at jeg har fået en besked på facebook. Hurtigt tjekker jeg den, men bliver skuffet, da det ikke er andet en end spam-besked, fra en eller anden ukendt person, der sikkert går på skolen.

Jeg går ud af beskeden, og ruller lidt ned over min startside, da et opslag fanger min opmærksomhed.

"Spottet på vej ind i bussen (flot, som altid) - Rygtet siger at Jess og co. kommer til Steve Jeffersons fest i aften. Kommer i også? Vi kan i hvert fald forberede os på en festlig aften, hvis den inkluderer Zayn, Haz, Lex, Becca, Sarah, Lou, og ikke mindst: Jess." 

Der er vedhæftet et billede af mig, der er på vej ind i bussen, og jeg kan ikke lade være med at smile lidt over det. Det er ikke den eneste fanside af mig på facebook, men det er helt klart den, jeg bedst kan lide. Det er som om, den ikke prøver at udstille mig.

Og helt ærligt: Hvem ville ikke føle sig smigret over, at have fået tildelt sig sin egen fanside? Det vilde er, hvor mange likes den har. Sidst jeg tjekkede havde den 807 likes, og tro det eller ej, men folk sender faktisk billeder, tegninger og andre ting ind, af mig og om mig. Folk deler tingene på deres profiler, og der kommer likes og kommentarer på hver status. 

Og jeg gentager: Hvad er der så specielt ved lille mig?

Jeg ved stadig ikke hvem personen er, der har siden, men jeg tror faktisk at der er flere mennesker, der styrer den... Jeg ved det ikke helt. Folk sender i hvert fald billeder ind, de har taget af mig på skolen, eller på gaden. Og selvom det nok lyder rigtigt selvglad, er jeg faktisk den af os alle, der har flest "fans".

Du har ret, du lyder ret selvglad...

Hurtigt slukker jeg for min telefon, og opdager, at jeg skal af. Jeg får trykket stop, og går udenfor. Busstoppet er ikke så langt fra den bygning, Sarah bor i, men jeg skal alligevel gå et lille stykke. Jeg svinger lidt med min pose, og lader tankerne løbe igennem mig. Det første jeg tænker på er, at mine forældre ikke en gang ved, at jeg skal til fest.

Jeg sagde bare, at jeg skulle overnatte hos Sarah, hvilket de ikke havde noget imod. Wow, what a surprise...

Så de er vel egentlig ligeglade med, at jeg så tager til en eller anden tabers fest. 

Da jeg endelig når frem til Sarahs bygning, trykker jeg på busseren. Den summer højt og skrattende, og jeg læner mig mod døren, så den langsomt går op.

Jeg begiver mig op ad trapperne, og har mindre og mindre lyst til at gå op til de andre. Jeg er utrolig træt, og tanken om at skulle være på og fuld af energi, virker virkelig uoverskuelig for mig lige nu. Men jeg har ikke rigtigt noget valg, og tager derfor de sidste trin op til Sarahs dør. 

Den står let på klem, så jeg bare kan skubbe den op, og smække den efter mig. Uden at tage sko eller overtøj af, begiver jeg mig ind i den hyggelige lejlighed. Der er fyldt med alverdens nips-ting, og fotografier af familien. Jeg kigger lidt på billederne der hænger på væggen, mens jeg går ned ad gangen, mod Sarahs værelse.

Jeg tager en lille, men bestemt indånding, og sætter så min glade facade op, i samme sekund, som jeg træder ind på værelset. "Hey piger!"

"Jess!" Hviner Sarah, og rejser sig fra sin seng, styrter over, og omfavner mig, mens hun sørger for, ikke at ødelægge sin nylagte neglelak. Jeg smiler til hende, da hun trækker sig væk, og hurtigt hopper over på sengen igen. 

Rebecca og Lexie ligger på gulvet, og kigger i et eller andet sladder-blad, men kigger kort op på mig, og siger et lille hej. Jeg stiller hurtigt tasken fra mig på gulvet, efterfuldt af min sorte jakke. Jeg er også hurtigt til at sparke mine stilletter af, der allerede er ved at tage livet af mine fødder.

"Nå, nu hvor vi alle er her, skal vi så ikke sætte lidt gang i festen? Jess, tager du ikke lige vodkaen til mig?" Sarah peger på flasken, der står ved siden af mig, og jeg adlyder hurtigt, hvorefter jeg dumper ned på sengen, ved siden af hende.

Here we go - jeg er lige kommet ind af døren, og vi skal allerede drikke...

"Hey i to, kommer i ikke lige herhen?" Spørger Sarah, med et grin, der dækker over den hunsende klang i hendes stemme. Hun puster lidt på sine negle, mens Lexie og Rebecca slæber to sækkepuder hen, og sætter sig overfor os. 

Jeg stirrer lidt på vodkaen, og hæver spørgende et øjenbryn, da jeg ikke kan se noget sodavand, eller noget som helst, til at kunne blande det med. "Skal vi drikke det rent?" 

Mit spørgsmål udløser nogle høje grin fra pigerne, så jeg må fremtvinge et stramt smil. "Siden hvornår er du blevet for sart til det?" Lexie lyder udfordrende, og smiler flabet til mig, efterfulgt af et lille fnis, der langt fra dækker over hendes tone.

"Det er jeg da heller ikke. Jeg spurgte bare?" Svarer jeg, og griber hurtigt flasken. Jeg kan mærke hvordan min hals snørrer sig sammen, mens jeg åbner den. Bestemt sætter jeg vodkaen for munden, og en skarp smag af neglelaksfjerner spreder sig i min mund og ned i min hals. Jeg synker den store slurk jeg fik taget, og undlader at skære en grimasse. I stedet smiler jeg bare lige så flabet, som Lexie gjorde det før, og rækker flasken frem mod hende.

Hun tager imod den, men skjuler ikke sin grimasse særlig godt. Det får os andre til at grine lidt, og hvis jeg ikke tager helt fejl, spreder en let rosa farve sig, i hendes perfekt-formede kinder. 

"Nu skal jeg vise jer, hvordan man drikker." Sukker Sarah, og ruller med øjnene. Hendes smørrede smil fjerner dog seriøsiteten en del, og jeg kan ikke lade være med at smile lidt. Det kan godt være at Sarah kan være en bitch en gang i mellem, men hey - det er vi alle sammen.

Hun tager to store slurke, og sender os et kæmpe smil, efterfulgt af et lille grin. Flasken går videre til Rebecca, der nøjes med en lille tår. Jeg rejser mig op, og går hen til min taske. "I skal lige hjælpe mig, med at vælge tøj..." Mumler jeg, med hovedet helt nede i tasken.

"That ass..." Mumler Sarah bag mig, hvilket får mig til at ryste lidt med røven, mens jeg får taget de forskellige sæt frem. De andre griner, og kommer med nogle tilråb, til min røv. Nogle gange minder pigerne mig utroligt meget om... Drengene...

"Alt sort er udelukket!" Siger Lexie bestemt, og jeg bider mig i læben.

"Alt sort?"

"Come on Jess, du har vel ikke kun sorte ting med?" Griner Rebecca lidt. Det irriterende er, at jeg faktisk kun har sorte ting med. Jeg føler mig bare tryggest i mørke farver. Altså, jeg er ikke totalt emo eller noget, og jeg går heller ikke KUN i sort, men... Det er bare en rar farve.

Jeg vender mig om, med et undskyldende udtryk, hvilket får Sarah til at grine højt, efterfulgt af, at hun tager endnu en stor slurk af vodkaen. Hun bliver hurtigt påvirket af alkohol, men jeg mistænker hende tit for bare at spille i starten. "Søde skat, nu finder jeg noget farvet, og sexet til dig. Vent." Hun rejser sig op, og løber hen til sidst skab. Jeg går bare stille hen, og sætter mig igen på sengen, uden at sige så meget. Jeg nøjes med at have et smil plantet på læberne - bare for en sikkerheds skyld. Jeg kan mærke, hvor belastende det her er for mig.

"Se nu her..." Hun kommer tilbage med en stor bunke tøj, som hun smider halvt oven på mig. Systematisk tager hun tingene op, og viser dem frem. Jeg rynker hurtigt på næsen, og ryster på hovedet med et grin, da hun hiver en skrig-pink kjole frem. 

Lexie og Rebecca følger også med, og kommer indimellem med kommentar, der mest omhandler noget af Sarahs forfærdelige tøj. De sidder med vodkaen, hvilket passer mig fint, for jeg har ikke overdrevet meget lyst til at drikke lige nu.

Næste kjole, er en orange frotté sag, som jeg ikke kan lade være med at udstøde et højt, ægte grin af. Jeg griner, så jeg får ondt i maven, og kan slet ikke stoppe igen, for hold kæft hvor er den kjole grim. De andre griner også, og jeg betragter dem lidt mellem nogle af grinene. Jeg har det næsten, som da jeg var lille, igen. 

Godt nok er det kun Sarah, jeg har været venner med, siden de små klasser, men jeg kan tydeligt huske de her situationer, fra helt i starten, da vi begyndte at hænge ud sammen - altså mig, Sarah og Lexie. Jeg husker hvordan alt kunne være så sjovt, hvordan vi lå oppe hele natten og snakkede om drenge, og om, hvem der var lækrest. Hvordan vi delte sladder om vores første kys. Den gang vi drak os fulde hos Lexie, og hendes forældre for en gangs skyld kom hjem. Alle de gode minder, fra før vores popularitet blev alt vores venskab var bygget på - alt, der holder os sammen.

Jeg får en trang til at græde, fordi jeg sådan ville ønske, at alt bare blev, som det var. Dengang jeg var ligeglad med alt, og bare havde det sjovt. Den gang, hvor vi lige var blevet venner med drengene, og vores lille gruppe blev dannet. Før nogen af os havde været sammen... Bare jeg ikke havde været sammen med nogen af de drenge...

Det eneste gode ved vores popularitet er, at Rebecca kom med i vores gruppe. Jeg tror faktisk, at det er hende, jeg snakker bedst med nu. Det er som om, der stadig er noget... ægte, gemt i hende, selvom hun er så falsk, som skoleinspektørens hår.

"Denne her, Jess. Den ville klæde dig, det ville den altså." Sarah kigger overbevisende på mig, og overdriver sine øjne, så jeg ikke kan undlade at slippe endnu et lille fjoget grin ud. Hun rækker en meget lys, turkis kjole frem mod mig, som jeg tøvende tager imod.

Nu er det ikke lige fordi turkis er min yndlingsfarve... Jeg folder den ud, og bliver faktisk positivt overrasket. Det silke-lignende stof, er længere bag på, og lårkort foran, og den ser faktisk okay ud.

"Vi vil se den på!" Griner Rebecca, og Lexie smiler og giver mig en thumbs up, der for en gangs skyld ikke ser falsk ud. Jeg smiler skævt, og rejser mig op. Jeg får hurtigt trukket mit nuværende tøj af, og er fuldstændig ligeglad med, om de andre ser mig i undertøj. Jeg mener, hvor mange gange har de ikke det?

"Fuck, jeg ville dø for din krop!" Udbryder Becca, så jeg udstøder et lille grynte-grin, mens jeg besværet får kjolen over hovedet.

"Lesbo much?" Griner Lexie, hvilket også får Sarah til at skrald-grine. Hendes latter stopper dog, og bliver erstattet af en wow-lyd, da jeg vender mig mod hende. Jeg kigger ned af mig selv, og føler mig ærligt talt som en forvokset, lyseblå, candyfloss. Det her er ALT for farverigt, til mig...

"Hvor er du smuk." Det, at ordene kommer fra Lexie, får mig til at hæve et øjenbryn. Men hendes udtryk ser langt fra sarkastisk ud, og jeg smiler svagt til hende.

"Virkelig?"

"Ja! Kæft hvor er du lækker Jess! I would totally hit that!" Griner Sarah anderkendende, og begynder at synge I hit it first. Jeg ruller grinene med øjnene, og sætter mig ned på sengen igen. 

"Who wouldn't?"

"Nej, det rigtige spørgsmål er: Who did actually hit it first?" Lexie tager endnu en vodka-slurk, og kigger så overlegent på os. Vi griner alle sammen over hendes udtryk, men ingen svarer.

"Er det ikke lige meget, hvem, der gjorde det først? Jeg vil hellere vide, hvem der gjorde det bedst!" Sarahs øjenbryn kører op og ned, mens hun kigger frækt på os. Jeg dasker lidt til hende, og det lille skub får hende til at vælte om på siden.

"Det ved jeg ikke..." Svarer jeg lavt, men skjuler det lidt med et grin. Lexie og Rebecca erklærer sig enige, så Sarah sætter sig op med et højt suk.

"I er da også bare så tøsede. Jeg kan godt starte, hvis det skal være?" Hun lyder selvsikker, så jeg ruller med øjnene. Det er stensikkert Louis, der jo, sjovt nok, er hendes kæreste. Hvem skulle det ellers være?

"Sarah, det er jo ikke sjovt. Vi ved godt, hvem du siger..." Belærer Lexie hende, men hun slår bare en høj latter op, og ryster på hovedet. Hun bider sig spændt i læben, og jeg kan se på hendes blik, at det er noget stort, hun er ved at sige.

"Harry Styles." Det føles som om, jeg får en knytnæve lige i maven. Har hun... Harry og Sarah? Har de haft sex? Hvornår?! 

De andre ser mindst ligeså overraskede ud, som jeg føler mig, og Sarah nikker bare selvtilfreds, og bider sig stadig i læben. Hun tager sin hånd op, og viser to fingre. "To gange."

"What!?" Udbryder jeg, og har lyst til at slå mig selv, fordi jeg lød så misundelig. Men jeg forstår det bare ikke... Hvorfor vil Harry være mere end venner med hende, men ikke med mig?

"You heard it. Tror det er en lille måned siden, eller sådan noget..." Siger hun lavt, og griner lidt. Jeg spærrer bare øjnene op. Hende og Louis har været kærester i en uendelighed, og så vidt jeg ved, gælder den uendelighed altså også for en måned siden.

Jeg får en stigende kvalme, når jeg tænker over deres forhold. Hvor er det bare... Nej. Hvordan kan hun se sig selv i øjnene. Ikke at Louis er et hak bedre selv - faktisk er det lige før, jeg synes det er værre med ham, fordi det inkluderer... Ved du hvad, bare glem det. 

Jeg er i totalt chok over den nye viden, jeg lige har fået, og jeg har stadig svært at forstå det. Harry og Sarah... En masse følelser bruser igennem mig, og giver mig bare endnu mindre lyst til at feste.

Hvorfor kunne det ikke have været mig?

Fordi du ikke fortjener Harry.

Jeg kan ikke lade være med, at blive provokeret over stemmen, selvom den sikkert har ret. Jeg er jo også bare så klam... Selvfølgelig ville han hellere være sammen med Sarah, end mig. 

"Nå, skal vi lægge makeup?"

 

***

 

Jeg læner mig op ad væggen og lader et suk undslippe mine læber. Hvorfor tog jeg overhovedet med?

Fordi du aldrig siger fra.

Hold nu kæft.

Jeg tager endnu en slurk af min kop, der bare er fyldt med vand. Mit blik vandrer rundt i lokalet, men det er ikke ligefrem fordi, jeg kan se noget. Lysene der blinker, røgen fra cigaretter og dampen af de klamme, svedende folk, der danser, gør det ret besværligt at spotte nogen. Måske kan jeg smutte uset hjem? Der er nok ikke nogen, der lægger mærke til det, hvis jeg stille og roligt bare fordufter...

Jeg stiller min kop fra mig på gulvet, og skal lige til at gå, da jeg mærker en tung hånd på min skulder. Jeg bider mig i inderlæben og håber inderligt, at det ikke er en person jeg kender. Jeg vender mig rundt, og planter et falskt, skævt smil på mine læber, da mine øjne møder Zayns dybe, brune.

"Hey Jess, er du ved at gå?" Han svajer lidt og griner, som om det var en joke. Normalt ville jeg lyve, og sige nej, men jeg er simpelthen for træt til at tænke over, hvad Zayn vil tænke. Han er sikkert for fuld til overhovedet at tænke...

"Ja, det er jeg faktisk."

"Du kan da ikke gå endnu..." Han kigger trist på mig, og læner sig ind mod mit ansigt. Han støder imod mit hoved og rammer ikke helt mine læber, da han kysser mig. Han efterlader et klamt aftryk, og jeg rynker min næse lidt. Ikke lige det, jeg havde aller mest lyst til...

"Zayn, lad være..." Mumler jeg, da han begynder at tage fat i mig. Hans hænder glider grådigt over min krop, mens han igen giver mig et mislykket kys.  Jeg prøver at vride mig fri, da billeder af sidst jeg var sammen med Zayn, begynder at dukke op. "Stop!"

"Kom nu Jess-"

"Nej Zayn, jeg har ikke lyst. Jeg har ikke lyst til noget med dig længere, og det ved du godt... Det er bare alt for underligt!" Siger jeg fortvivlet, og skubber ham hårdt væk. Han kigger vredt på mig, og sukker så.

"Du er blevet så fucking kedelig."  Af en eller anden grund, rammer hans kommentar mig lige i hjertet. Jeg vender mig vredt rundt, og vil bare ud. Mens jeg kringler mig forbi folk, prøver jeg at gnubbe hans kys af min overlæbe og kind.

"Går du allerede? Hvor ærgerligt..." Hører jeg Lexie sige, med en stemme fyldt af sarkasme. Jeg stopper op og glor irriteret på hende. Hun står sammen med Sarah og Rebecca, og de ser alle tre pænt stive ud.

"Ja, jeg går. Hey Lexie, jeg tror du skal gå hen til Zayn, han er pænt, fucking liderlig lige nu. Måske har du så endelig en chance?" Jeg klemmer mine øjne sammen, og smiler falskt til hende. Hun spærrer øjnene op, og jeg kan se at de andre piger fniser.

"Du er sådan en fucking bitch Jess!"

"I lige måde, søde." Svarer jeg. Sarah begynder at grine utroligt højt, og jeg kan se at hun sejler. Lexie sender hende et dræberblik, men hun lægger åbenbart ikke mærke til det.

"Indrøm nu bare at du har haft sex med Zayn, Jess. Jeg mener, du er sådan en lille luder." Hun griner, og blinker, som var det et kompliment. Jeg har lyst til, bare og gå over og slå både hende og Lexie. Hvordan fanden kan hun bilde sig ind, at kalde mig det!?

"Åh, og det skulle komme fra dig!? Jeg har så fucking ondt af Louis, Sarah. Du er simpelthen for klam!" Jeg kommer til at råbe, fordi jeg er så frustreret. De tre piger glor chokerede på mig, da jeg aldrig har flippet sådan ud på nogen af dem før.

"Bare fordi du er misundelig..." Griner Lexie hånligt. Rebecca står bare, og kigger væk, uden at sige et ord. Jeg spænder i hele min krop af vrede, og har det samtidigt som om jeg skal græde og kaste op.

"Hold nu op, i to. Kom, lad os få en drink, og være venner igen!" Griner Sarah, der allerede er videre i livet. Hvordan kan hun være sådan der? 

"Ved du hvad: Ellers tak. Den her fest er simpelthen for lam. Jeg skrider. Vi ses tøser!" Jeg smiler falsk og kvalmende sødt, hvorefter jeg sender dem et luft-kys, og vender så rundt på hælen. Jeg jager mine albuer ind i folk, så de flytter sig og råber efter mig. Men lige nu, er jeg fucking ligeglad.

Jeg når udenfor, og får gåsehud på mine bare arme. Min jakke lod jeg blive hjemme hos Sarah, sammen med min taske. Heldigvis har jeg min skuldertaske på mig, med min mobil, penge og nøgler. Jeg har ikke tænkt mig at tage hjem til hende og sove, selvom alle mine ting er der. En taxa kører forbi, og jeg vinker til den. Selvfølgelig stopper den ikke, så jeg sukker lidt. 

"Jess? Hvad laver du herude?" Harrys stemme er ikke til at tage fejl af, og da jeg vender mig rundt, møder mine øjne med det samme hans. Han lægger sin hånd på min bare arm, så det brænder. Jeg glor lidt på den. Han har rørt Sarah med den hånd...

"Hvad fanden tror du? Jeg tager hjem!" Min vrede går ud over ham, og lige nu, vil jeg bare have at han, og alle andre skal holde sig langt væk fra mig.

"Hey, hvad sker der? Hvorfor er du sur?" Hans ånde lugter af smøger og alkohol, og jeg rynker lidt på næsen, da den rammer mig lige i hovedet. Jeg vrider mig fri af hans greb, hvilket får hans udtryk til at se endnu dummere ud.

Jeg har lyst til at råbe alt til ham, til at græde og sige det hele, men jeg bider mig læben, og lader være. Jeg har holdt det inde 100 gange før, så nu er ingen undtagelse. "Jeg har det bare dårlig, okay?"

"Skal jeg følge dig hje-"

"Stop! Gå ind til de andre, og vær fucking ligeglad med alt, præcis som du plejer! Lad være med at prøve at tage dig af mig!" Han prøvede igen at tage fat i min arm, men jeg undveg. Af en eller anden grund ser hans tågede blik såret ud. 

Jeg mente alt hvad jeg lige sagde til ham, men fortryder det alligevel. Jeg sagde for meget, og nu ved han, at jeg ikke er okay. På den lyse side er han sikkert for fuld til at kunne huske denne samtale...

Uden flere ord vender jeg mig væk fra ham, og begynder at gå. Jeg holder blidt om mig selv, og kan mærke hvordan gråden begynder at tage fat i min krop. Men jeg nægter at græde, eller vise folk, at jeg er nede. Derfor skyder jeg næsen i sky, klemmer øjnene sammen, og snerper munden, så jeg udadtil ser iskold ud. Men indeni græder jeg som et vandfald.

 

______________________________________________________________________________________________________________

Heeeej! Kunne i lide kapitlet? Det håber jeg i hvert fald, at i kunne...

Øhm ja, jeg har lige ET SPØRGSMÅL TIL JER: Hvad tror i der er sket med Jess og Zayn? Og hvad med Louis? Og hvad synes i om Sarah?

Uuuh, og: Har i set traileren? Maybe that will give you a clue... 

 

Øhm ja, lad os lige alle sammen være glade på Mirahs vegne fordi hun er kommet ind på sit gymnasie OG fordi hun er sød, hihi. 

 

Jeg tænkte på noget: Er der nogen af jer, der læser min anden movella? Heavy Eyes? Ingen? Ok. Men hey, nu er jeg lige totalt usmagelig, og reklamerer for den, haha. Ups.

 

Anyways, ha' en dejligdejligdejlig søndag!<3

OG HUSK AT LIKE!!!!

xxSilke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...