The Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Igang
Dette her var en dansk-stil som jeg skrev i år, og jeg er ret tilfreds med den.
Så jeg besluttede at dele den med jer.
Den er delt i tre, da det var en del af opgaven.
-LauraStyles

1Likes
1Kommentarer
642Visninger
AA

12. Kapitel 9 (Del 1)


Jeg lagde bogen ned i min efterhånden, slidte, orange skoletaske, og vendte opmærksomheden mod Rektor Watson. Fem sekunder senere satte folk sig ned og der blev stille i den meget store sal.
”Velkommen elever!” Rektor Watson smilede til os. 
”I denne store skål” Hun pegede på en stor glas skål. ”Ligger alle jeres navne. Når jeres navn bliver trukket, kommer i herop, stiller jer foran porten og på mit signal går i igennem porten.
Hun gik hen imod skålen og trak en lille grøn seddel op, og læste navnet højt.
”Alexa Cherry!”
En pige, med lyst hår rejste sig op, og gik op til Rektor Watson og Miss Flower.
Hun ventede lidt, før hun gik ind af porten, som lukkede med et brag.

*

Jeg ventede, og ventede, og ventede.. og så ventede jeg lidt mere.. 
Ventetiden var enormt lang, faktisk så lang at jeg kunne have luntet her fra London til Dublin og tilbage igen.
Rektor Watson blev ved med at råbe navne op, men selvfølgelig ikke mit. Det er jeg efterhånden vant til. Ser du, når man bor i et hus med to forældre og elleve søskende, så bliver man tit den sidste til mange ting. Aldrig glemt, men sidst.

*

Nu måtte det være min tur. Der var en seddel tilbage i skålen. 
Ciara havde for længst fået sin kattekilling, eller Heather som den nu hedder. Rektor Watson tog navnet op og læste det højt.
”Jessica Miller!”
Det kan da ikke passe!
Jeg bliver aldrig glemt! 
Jeg er fuldstændig ligeglad med hende Jessica, de havde glemt mig! 
Jeg, Rosie McClane, er blevet glemt!
Jeg rejste mig op, og spurtede op til Miss Flower.
”Undskyld Miss Flower, jeg ved at det lyder dumt, men jeg tror at i har glemt mig.” Sagde jeg.
”Det kan da ikke passe! Det er aldrig sket før.” Sagde hun, ret forvirret. Hun gik op til Rektor Watson, og mumlede noget. Hun nikkede og gik tilbage til mig. Hun sagde at nu havde hun lagt en seddel med mit navn i skålen, så det skulle nok blive min tur. Ens navn skulle blive trukket op af skålen, ellers kunne man ikke gå igennem porten.
Underligt, det ved jeg.
Men efter tyve minutter, kom Jessica ud med en vaskebjørn, gående ved hendes side. 
Nu var det endelig min tur.
”Rosie McClane!”
Jeg rejste mig op, og gik op til Rektor Watson og Miss Flower. Jeg stillede mig foran porten, og på Miss Flowers signal, gik jeg ind igennem porten.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...