The Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Igang
Dette her var en dansk-stil som jeg skrev i år, og jeg er ret tilfreds med den.
Så jeg besluttede at dele den med jer.
Den er delt i tre, da det var en del af opgaven.
-LauraStyles

1Likes
1Kommentarer
610Visninger
AA

8. Kapitel 6

Fredag 14 marts

Kære dagbog.
I dag da jeg vågnede, lå der en seddel på mit skrivebord. Jeg stod stille op, og listede hen til bordet, for ikke at vække Ciara, da hun stadig sov. Jeg tog sedlen op og fandt ud af, at jeg skulle i løbet af dagen forbi Miss. Flower, for at få taget en blodprøve. 
Mens jeg tog min uniform på, vågnede Ciara. Hun satte sig op i sengen og gabte. Jeg sagde godmorgen til hende og hun svarede med et smil. Da Ciara var klar, gik vi ned i spisesalen. Vi satte os ned og lagde vores tasker på gulvet.
Jeg fokuserede på min tallerken, og ti sekunder senere, var den fyldt med bacon, spejlæg, stegte svampe, toast og baked beans. Bedre kendt som ”English Breakfast”.
Efter morgenmaden, havde vi fri aktivitet. Ciara og jeg besluttede os for, at lave opgaven til hjemkundskab sammen. Vi havde fået lov af Mrs. Harris. Efter det gik vi ned mod spådomslokalet. Vi kunne jo ligeså godt få overstået den blodprøve. Vi gik ind i rummet, forbi sofaerne, hen til døren og bankede på. Miss. Flower stak hovedet ud imod os, og spurgte om vi var for at få taget en blodprøve. Vi nikkede. Hun tog Ciara først og fem minutter efter kom hun ud igen, med et plaster på armen. Hun sagde at hun havde også fået sin spådomstime overstået med det samme, så det fik jeg nok også. 
Da jeg kom ind i lokalet, stod der en dame i en sygeplejerskeuniform og smilede til mig. Hun hed Nelly, eller det stod der på hendes kittel. Hun pegede på stolen, som stod ved siden af hende, og jeg satte mig ned. Kort efter mærkede jeg en smerte i min arm. Men det var hurtigt overstået, og Nelly pakkede sammen og gik. Så nu var der kun spådomsdelen tilbage. Miss. Flower tog mig i hånden og mumlede nogle ord, ligesom sidst. Hun så på mig, og sagde at nu så hun ikke enhjørningen mere. Nu var det en sommerfugl, som dukkede op.
Jeg sagde tak og gik ud af døren.
Jeg var skuffet. 
En sommerfugl, helt seriøst?
Ikke at jeg har noget imod dem, men jeg havde jo forventet den der enhjørning.
Anden tur i humør-rutchebanen i denne uge.

Hurra..

Kan i mærke ironien?
-Rosie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...