The Diary

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Igang
Dette her var en dansk-stil som jeg skrev i år, og jeg er ret tilfreds med den.
Så jeg besluttede at dele den med jer.
Den er delt i tre, da det var en del af opgaven.
-LauraStyles

1Likes
1Kommentarer
602Visninger
AA

4. Kapitel 3

Tirsdag 5. Marts
Kære dagbog.
Da jeg vågnede, lå der nede for enden af min seng, et skoleskema og en klasseliste. Ciara havde fået det samme. Mine øjne gled ned over klasselisten.
Emmelie Black, Angelina Summer, Cindy Wilder…
Mine øjne stoppede ved to navne, da det var dem de havde ledt efter.
Ciara Parker & Rosie McClane.
Jeg var glad. Hvis der havde gået en til i vores klasse, havde Ciara og jeg ikke gået i samme klasse. Der må nemlig kun være femten piger i hver klasse. Jeg smilte lidt til mig selv i spejlet, som hang på væggen og fik vækket Ciara, så vi kunne gå ned til spisesalen.
*
Da vi kom ned i spisesalen, var der næsten fyldt. Vi fandt en plads, ved et bord med nogle af de ældre elever. Foran mig stod et glas, en flad og en dyb tallerken, en kniv, en gaffel og en ske. Men der var ikke noget mad nogen steder. Jeg rynkede panden. En af pigerne, der sad ved bordet, spurgte om jeg undrede mig over, hvor maden var. Jeg nikkede. Pigen tog sin taske op, rodede lidt rundt i den, fandt en seddel og gav den til mig. Jeg smilede til hende og læste sedlen.

Spisetid
Ved spisetid, tager man ikke mad over på sin tallerken. Man ønsker hvad man vil have. F.eks:
Du vil have pandekager. Så kigger du ned på din tallerken, og forstiller dig en stak pandekager, med sirup, sukker, marmelade, eller hvad du nu har lyst til. Og fordi at tallerken og skolen er magisk, vil der nu ligge en stak pandekager på din tallerken. Det samme gælder for dit glas. Og når du har spist op, kan du bare gøre det igen.

 

 

Jeg var sulten, og havde lyst til cornflakes. Så jeg så ned på min tallerken, og forstillede mig, en skål cornflakes med mælk. Og på magisk vis, var min skål nu fyldt med cornflakes og mælk.  Jeg fokuserede på mit glas og ti sekunder senere, var det fyldt med appelsin juice. Jeg så over på Ciara. Hun sad og var i gang med en eller anden form for yoghurt. Jeg tror at det var jordbær eller hindbær, eller måske noget helt tredje? Men jeg skyndte mig at blive færdig. Jeg ville nemlig gerne se lidt nærmere på det der skoleskema.

 

*

Mandag      Tirsdag      Onsdag     Torsdag       Fredag
Engelsk    Matematik   Idræt      Historie           Fri aktivitet
Fransk      Naturfag     P-Fag    Billedkunst    Fri aktivitet
Pause       Pause         Pause    Spisepause    Spisepause
Tysk            I-T     Spådom   Daimons     Spådom
                                                                         

Okay, jeg havde set mange af fagene før. Men spådom og Daimons? Hvad skal vi mon bruge de fag til? Jeg mener, det er jo ikke fag man har på en normal skole. Men det skal nok blive sjovt.

*

Jeg havde lige fået fri fra I-T, så jeg var på vej ned til spådom. Jeg glædede mig, fordi jeg har jo aldrig haft det fag før. Da jeg kom ind i lokalet var der nogle sofaer og en dør ind til et andet lokale. Vi satte os ned og ventede på læren. 
Pludselig gik døren op, og en dame i en orange kjole kom ind. Hun fortalte at hun hed Miss Flower. Hun fortalte også at hun ville kunne se hvilken Daimon, vi ville få. og at hun ville tage os en af gangen, ind i rummet bag døren. Hun tog Emmelie først. Derefter Cindy. Så tog hun Sophie, en af de andre piger i klassen. 
Til sidst var der kun mig tilbage. Hun åbnede døren og smilede til mig. Jeg gik ind i rummet og hun lukkede døren bag mig. Hun spurgte mig om nogle ting. Hun forklarede at hun første gang ville kunne se, hvilken slags Daimon vi ville få, og de næste par gange ville hun kunne fortælle flere detaljer. Til sidst tog hun mig i hånden, så direkte ind i mine øjne og mumlede nogle ord.
Hun så forskrækket på mig. Jeg spurgte om hvad der var galt. Så sagde hun en sætning, der sad fast i mit hoved.
”Rosie, den Daimon du vil få, er den mest sjældne i verdenen. Du vil få en Enhjørning.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...