Teenage Dirtbag | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
Hvordan kan man elske en, som ikke elsker en? Det er beskrivelsen på situation Noel står i, men selv hun kan ikke svare på det. For hun er kærester med en, som er hende utro, slår hende, og gør hvad der passer ham. Men alligevel elsker hun ham, næsten lige så meget som hun elsker sin bedste ven. Niall Horan og Noel har været bedste venner siden altid, men da Niall og hans band blev verdens kendte, blev de skilt ad. Men hvad sker der når han vender tilbage efter to år? Hvad sker der når han finder ud af at hendes kæreste er en nar? Hvad sker der, når en af Nialls bedste venner forelsker sig i Noel? Og hvad skal der ske med Noel? (Denne her historie er baseret på Teenage Dirtbag, og min fantasi)

133Likes
112Kommentarer
7508Visninger
AA

7. You're Beautiful as you are

 

 

Selvom jeg havde overvejet at tage hjem tidligere, så var jeg glad for at jeg ikke havde gjort det. Jeg sørget for at forholde min mobil slukket, og det gjorde at jeg ikke tænkte så meget på Patrick, som videre førte til at jeg kunne have det godt. De har alle sammen været virkelig søde imod mig og været meget indbydende, i betrækningen af at jeg ikke har kendt dem i så lang tid. For alle og en hver kunne se at de mennesker havde et specielt bånd, like a family. Og de behandlede mig som om jeg var en del af den familie.

I dag var det sidste dag vi skulle være her i sommerhus, og i morgen tidlig skulle vi hjem. Jeg vidste ikke om jeg skulle glæde mig, eller ikke. For jeg ville godt hjem til Patrick, måske kunne vi få løst noget? Og os fordi jeg savnede ham på en eller anden underlig måde, selvom min hjerne sagde at jeg ikke skulle savne ham, at jeg skulle holde mig så langt væk fra ham, og at han ikke var noget godt. Men selvfølgelig siger mit hjerte noget andet, og det hader jeg. Jeg hader man ikke selv kan styrer sine følelser, jeg hader at være forelsket i den forkerte, og det føltes som om at jeg slet ikke kan lade hver med at elske ham.

”Hey Noel, vil du med på stranden?” En spørgende Perrie kommer ind sammen med Danielle, jeg smiler straks til dem ”Øhm, jo i kan bare går i forvejen så kommer jeg, jeg skal jo også lige klæde om og sådan” De nikker forstående, og inden længe går de begge ud igen. Vejret var i dag varmt nok til at gå ud og bade, og vi havde alle allerede aftalt at tage på stranden. Jeg har bare været så indelukket i mine tanker, at jeg nær havde glemt det.

Nu var jeg på mit og Nialls værelse, og jeg skulle til at gøre mig klar. Jeg kunne høre de andre udenfor, og jeg kunne ikke lade hver med at smile stort. Det altid dejligt at høre på andre mennesker som var glade.

Jeg gik hen til min kuffert, og løftede det øverste tøj som lå oven på min bikini. Jeg fik det nemt fiskede op, og lagde så det øverste af mit tøj ned igen.

Min bikini var armygrøn og stropløs, det var længesiden at jeg havde haft den på. Men nok mest fordi, at det lige var blevet forrår.

Der går ikke længe, og jeg har fået min bikini på. Jeg stillede mig foran spejlet, og blev straks frastødet af det syn som mødte mig.

Blå mærker over det hele, lange ridser op af mine ben, og så mange gamle sår. Jeg lignede en som selvskadet mig selv, hvilket jeg absolut ikke gjorde! Men det gjorde stadig ingen forskel, for min krop var stadig grim.

Måske var det derfor Patrick slog mig? Fordi jeg havde en grim krop, men.. Det ham som havde givet mig alle mine sår.

Jeg sukkede opgivende.

Og med det samme fik jeg hurtigt fat i en meget lang cardigan, og jeg knappede den hele vejen op. Jeg tog nogle leggings på, og nu kunne jeg med lidt selvværd indrømme at jeg så okay ud. For man kunne ikke se mine ben, mine arme, eller min mave og ryg. Og når man ikke kunne se det, så ville man ikke blive frastødet af mig.

Jeg får nogle sandfarvet sandaler på og ingen længe var jeg ude af døren, jeg kunne skitse de andre fra langafstand. Men det var nok til at jeg kunne nå at løbe op til dem, jeg gik lidt diskret bag dem. Men kun fordi jeg fik det dårligt af at se på dem, de havde alle shorts på, og en top, nogle af drengene bare mave. Og så var der mig. Jeg mindede om en der var på skiferie, i forhold til dem.

Uheldigvis kiggede Eleanor tilbage da jeg kom til at træde på en gren, som virkelig larmede da den knækkede over.

”Godt du noget frem” Sagde Eleanor og det fik alle de andre til at kigger over på mig. Jeg smilede bare, og det gengældte de vist.

”Noel, hvorfor så meget tøj på? Det er 30 grader” Jeg kigger ned, for hvad skal jeg sige? At jeg fryser? For det var mega varmt, og hvis det var noget jeg gjorde så var det at svede. Og jeg kunne ikke bare fortælle dem om mine grimme sår, og mærker.

”Jeg fryser” Mumlede jeg, og det føltes som at få en lussing. For det var den dårligste undskyldning i verden, men da ingen af dem kommenteret på det, lod jeg det ligge.

Det tog ikke lang tid inden vi alle var ankommet til stranden, og heldigvis var der ikke mange der. Nogle små børn med deres bedsteforældre så det ud til, og det betød at der ikke var nogen fans. Og mens de andre havde en eller anden samtale, hjalp jeg bare i tavshed med at sætte alle håndkæderne ned.

Det skulle nok blive en hyggelig dag.

 

***

 

”Skal du slet ikke bade?” Lød det fra min venstre side, eller rettere fra Zayn. Alle de andre var ude i vandet, og fra lang afstand kunne man høre dem alle grine og have det sjovt. Zayn gad ikke med da han godt ville have sol, hvilket jeg ikke forstod for så vidt som jeg kunne se var han da brun nok?

”Jeg har bare ikke lyst” Jeg smilede blidt til Zayn, som bare løftede sit ene øjenbryn højt op i vejret. ”Den hopper jeg ikke på, Noel hvad er det du holder for dig selv?” Jeg sukkede højlydt, ”Det er lige meget Zayn” – ”Det er ikke lige meget, for hvis det var lige meget så ville du ikke se så ked af det ud”

Bare Zayn kunne lade hver med at stille de spørgsmål, for jeg havde ikke lyst til at fortælle ham det. Jeg ville ikke have at han skulle frastødes af min krop.

”Hey” Sagde Zayn og lagde sin hånd op på min skulder. ”Du kan godt fortælle mig hvad der er galt, jeg ville bare hjælpe dig” Jeg kiggede ham i øjnene, og på den måde kunne jeg se at han talte sand. Men det afgjorde stadig ikke om jeg skulle fortælle ham det. For så meget stolede jeg heller ikke på ham.

”Jeg ville bare hjælpe dig” Sagde han og jeg afbrød øjenkontakten. Jeg sukkede højt og rejste mig op, ”Så kom” Sagde jeg, og det fik ham til at rejse sig op. Jeg ville ikke vise Zayn det her, for så kunne de andre også se det. Og det ville jeg absolut ikke have.

”Hvor skal vi hen?” Spurgte Zayn, og jeg begyndte bare at gå hvor han straks fulgte efter mig. Vi gik hen bag nogle bakker, og jeg sørget for at der ingen som kan se noget.

”Er du sikker på at du vil vide hvad der er galt?” Spurgte jeg Zayn om og han nikkede hurtigt, godt så. Nu skulle jeg bare vise det, og håbe på at Zayn ikke ville blive frastødt, selvom det var menneskeligt umuligt at undgå.

Jeg tager forsigtigt mine hænder om mine buksekant, og stille begynder jeg at hive dem af. ”Wow Noel du beh..” Han stoppede sig selv i at snakke da jeg har fået mine leggings helt af. Og uden at tøve for jeg også min cardigan af, så han kunne se hele min krop.

Jeg lukkede mine øjne, og jeg skammede mig over den. Jeg hadet min krop, altså mærkerne, for det var det som ødelagde min krop.

”Er det ham som har gjort det?” Spurgte Zayn om, og jeg vidste straks at han mente Patrick. Jeg nikkede, og fastholdte mit blik ned på jorden.

Det her var ydmygende.

”Jeg ville ikke bade, fordi jeg er grim. Min krop er ødelagt, og jeg ville ikke have at alle skal frastødes af mig” Jeg kiggede endelig op, og lagde mærke til Zayns bekymrende øjne. ”Du er ikke grim, godt nok har du nogle skræmmer men det gør dig ikke grim. Du er smuk, alt ved dig er smukt. Og ham der Patrick fortjener dig virkelig ikke, og han skal ikke behandle dig på måde. Det gør mig virkelig arrig, for du fortjener at være lykkelig”

Zayns ord rørte mig virkelig, for aldrig før havde nogle sagt det til mig. Og i det korte øjeblik følte jeg faktisk at min krop var smuk.

”Mener du det?” Zayn smilede til mig og nikkede, ”Ja jeg gør, og kom nu med tilbage uden dine påklædere. For du er smuk” Usikkert bed jeg mig i underlæben, ”Men Zayn, folk ville bare kigge og jeg bryder mig ikke om at vise min krop. Ikke i denne her tilstand” Jeg samlede mine leggings op fra jorden og tog dem hurtigt på, hvor jeg så tog min cardigan på igen.

”Det må du selv om, jeg synes bare ikke at du skal være flov over det. For du er smuk som du er” Og med de ord, begyndte vi at gå tilbage i tavshed.

Og jeg tænkte meget på Zayns ord, for var det rigtigt? Var jeg smuk jeg var? Men jeg troede bare ikke på de ord..

 

Undskyld undskyld undskyld! Jeg ved godt at kapitlet kommer sent ud, sorry! Men jeg har været til øjenlægen hvor jeg fik nogle dråbe i mine øjne som gjorde at jeg kun kunne se sløret i en uge. Heldigvis er det væk nu! - Og i må undskyld hvis tiderne skifter lidt, men jeg er selv lidt forvirret da jeg skriver en anden historie i nutid, og denne her er i datid. - Derfor kan jeg godt komme til at blande det sammen. Det må i undskylde.

 

Jeg håber ellers der kunne lige kapitlet, der skal nok snart komme mere. 

 

- Jessica B. xxxxxxx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...