Teenage Dirtbag | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2013
  • Opdateret: 20 okt. 2013
  • Status: Igang
Hvordan kan man elske en, som ikke elsker en? Det er beskrivelsen på situation Noel står i, men selv hun kan ikke svare på det. For hun er kærester med en, som er hende utro, slår hende, og gør hvad der passer ham. Men alligevel elsker hun ham, næsten lige så meget som hun elsker sin bedste ven. Niall Horan og Noel har været bedste venner siden altid, men da Niall og hans band blev verdens kendte, blev de skilt ad. Men hvad sker der når han vender tilbage efter to år? Hvad sker der når han finder ud af at hendes kæreste er en nar? Hvad sker der, når en af Nialls bedste venner forelsker sig i Noel? Og hvad skal der ske med Noel? (Denne her historie er baseret på Teenage Dirtbag, og min fantasi)

133Likes
112Kommentarer
7531Visninger
AA

8. Mean anything to you?

Inden kapitlet går igang, ville jeg lige vise jer nogle billeder. (Syg opdatering jeg lige har opdaget!!) Det bare så i kan se hvordan Patrick ser ud, Noel ser ud, og hvordan hendes så ser ud og hvor de er. x

 


Patrick ser ud som Cato fra The hunger games. xD - Voldelig jo! 

 


Noel ser ud som hende, bare med blå mærker og alt det der, som i kan se på billedet neden under. 

 

 


sådan ser Noels mærker ud, av av.... :( 

 

__________________________________________________________________________

 

Tristheden svævede hen over mig, ligesom en stor sort sky. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem, og nu var det nu. Jeg skulle hjem, tilbage til Patrick, tilbage til det gamle, og jeg kunne ikke rigtig gøre noget ved det. Der var mindre end ti minutter til at vi var der hvor jeg boede. Vi havde sat Eleanor og Louis af, Perrie af da hun skulle mødes med sit band, Liam og Danielle, og nu var det kun mig, Zayn, Harry, og Niall som var tilbage i bilen. Zayn kørte, Harry sad ved siden af ham, og jeg sad ved siden af Niall.

Ingen af os sagde noget, det eneste man kunne høre var lyden af bilmotoren og Harry der nynnede. Han nynnede med på sangen ’Radioactive - imagine dragons” Som faktisk her fortiden var en af mine yndlings sange.

Mens vi kørte kunne jeg lige så stille begynde at kende de høje kedelige lejligheder, som var stablede lige ved siden af hinanden. Det var det kvarter som jeg boede i, og jeg var ikke særlig optimistisk for at se det. Mest fordi jeg på en måde vidste hvad der ventede mig, lige glade forældre, en ligeglad kæreste, og alt andet som var ligeglad med mig.

Jeg kunne mærke Nialls hånd på mit lår, og det fik mig til at bide i mig selv i underlæben. ”Så er det snart” mumlede han, og uden at jeg fjernede mit blik fra vinduet, nikkede jeg. ”Noel?” Spurgte han forsigtigt og jeg nikkede, selvom han sikkert ville have mig til at kigge på ham. ”Jeg er rigtig glad for at du tog kontakt til mig igen, jeg har savnede dig så utrolig meget” Jeg blev meget rørt af hans ord, for jeg havde savnet ham ligeså meget, og nu skulle han tilbage med sit band og jeg vil forblive her. ”Jeg er også glad for jeg har gjort det, jeg har haft en fantastisk uge” Jeg kiggede endelig på ham, og jeg smilede straks da jeg så hans kæmpe smil som han havde plantede i ansigtet.

”Og det bliver næste uge også” Kommentere Niall, og jeg så lidt undrende på ham. For næste uge?.. Nåå. Den uge ville blive fantastisk for ham. ”For vi skal være mere sammen ” Sagde han i et stort smil, og jeg smilede automatisk større. ”Men skal dig og dit band ikke optræde?” Spurgte jeg undrende, selvom jeg ikke ville have noget imod hvis de ikke skulle. ”Jo, men vi skal holde mange koncerter her omkring, så vi kan stadig være sammen”

Jeg krammede Niall på en eller anden akavet måde, men kun fordi vi begge havde seler på og vi sad i en bil. ”Det kan jeg kun se frem til” Sagde jeg oprigtigt, og jeg havde stadig mit store smil placeret om min mundvig.

”Jeg tænkte på om du ville komme til en af vores koncerter?” Han lagde hoved på skrå.

Uden at tøve svaret jeg ja, for selvfølgelig ville jeg til ham og drengenes koncert. Jeg havde aldrig rigtig hørt deres musik, men jeg kendte nogle få sange og sådan, men jeg var ikke rigtig til genren pop.

”Vi må være her nu” Lød det pludseligt fra Zayn, som kørte bilen ind til siden. Jeg nikkede ”Det var hyggeligt at møde jer drenge” Sagde jeg mens jeg tog min sele af. ”Du lyder som om at vi aldrig ville ses igen” Sagde Harry og jeg kom til at klukke lidt. ”Ej, for hvis i vil, vil jeg med glæde se jer igen” Jeg smilede.

”Selvfølgelig Noel” Sagde Harry, og jeg åbnede bildøren. ”Og husk Noel, hvis Patrick gør der noget så ring med det samme” Sagde Zayn hurtigt og sendte mig et smil. Jeg gengældte det hurtigt og nikkede.

Der gik ikke lang tid, og jeg havde allerede gået op af de mange trapper, og nu var jeg så noget hen til min hoved dør.

Jeg skulle til at låse den op, men døren var ikke låst. – Var mine forældre allerede hjemme?

Jeg gik stille ind, ”Hej” Råbte jeg lavt, men fik intet svar. ”Mor og far?” Prøvede jeg igen, men stadig intet svar.

Måske havde jeg bare glemt at låse døren? Men på den anden side, så låste jeg altid døren, og jeg var sikker på at jeg havde gjort det.

Jeg stillede min taske ned på gulvet, jeg måtte tjekke alle rum. Tænk hvis det var en eller anden morder, som har dræbt mine forældre og nu ville dræbe mig?

Men nej.

Det var ikke en morder.

Det var Patrick, som sad på min seng og gloede op i loftet. Han havde ikke opdaget mig i nu, men det ville han snart gøre. Og jeg vare meget bange for hans reaktion.

Men den skulle jo komme før eller siden, så jeg valgte at sukke så han kiggede over på mig.

”Noel” Lød det fra ham, og han havde et følesløs ansigtsudtryk, og det gjorde mig nervøs.  ”Patrick?” Sagde jeg og efterlignede hans stemme, og det fik ham til at rynkepanden. ”Hvor har du været?” Spurgte han, og jeg sukkede. ”Ingen steder”

Måske var det ikke så klogt at være så flabede over for ham, men jeg magtede ham ikke lige nu. Og desuden ville jeg alligevel få den samme tur hvis jeg bare gjorde som han sagde.

”Noel du har fucking været væk i flere dage?! Så nu har du bare at sige hvor du har været!” Han rejste sig voldsomt op, og gik helt hen til mig. Han så mig i øjnene, og jeg kæmpede for at holde tårnene tilbage. ”Jeg var sammen med min bedste ven og hans venner” Jeg mumlede, men så stadig ind i han kolde øjne. ”Så du var sammen med andre drenge?!” Råbte han virkelig højt, og jeg rystede straks på hoved.

”Nej jeg var sammen med dem som venner” Sagde jeg hurtigt, han svarede ikke. Og det gav mig muligheden til at spørge ham. ”Betyder jeg noget for dig?” Spurgte jeg om, og han så væk. Så vi ikke så hinanden i øjnene mere.

Chokeret fra min side af blev jeg skubbet tilbage af, ”Nej du gør ej! Men du er stadig min, og jeg ville ikke have du er sammen med dem der igen. Ellers ville du virkelig fortryde det” Og det var de sidste ord jeg hørte inden jeg blevet slået helt ned.

Nu lå jeg rastløs på gulvet, sikkert endnu klammere end før, og jeg kunne ikke gøre noget ved det. For jeg var bevidstløs, og jeg var lige blevet mærket for livet.

Den jeg elskede, elskede ikke mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...