the love of my life

Emma møder, på sin fødselsdag, den søde Harry og på enormt kort tid er deres forhold blevet til romance. et skænderi sætter dem på afstand af hinanden men da noget meget uventet sker bliver Emma tvunget til at tale og være sammen med Harry. da han deltager i x-factor bliver det lidt et problem og deres forhold som skulle forestille at være en ungdoms romance forvandler sig pludselig til noget meget mere voksent og de kommer på et tidspunkt så langt ud, at der endda bliver tale om, at købe en lejlighed at flytte ind i. uanset hvor meget de hader tanken om at skulle flytte sammen bliver de nødt til det. der kommer efterhånden så mange skænderier at der opstår had, men Emmas da bedste venner blander sig, sker der meget og nogle store beslutninger bliver taget. vil det lykkedes dem alle at rette op på det hele igen?

ps. lille note: hvis i vil like den vil jeg blive meget glad!! :D

6Likes
2Kommentarer
624Visninger
AA

1. kompliceret kærlighed

 

”Emma skynd dig lidt!”, blev der råbt nede fra stuen. Jeg er en pige på 16 år, og i dag er det min fødselsdag. Min mor og far har planlagt at vi (mine forældre, min bror Niall og jeg) skal på restaurant. ”jeg kommer! Bare giv mig to sekunder!” jeg ville gerne se lidt godt ud da vi skulle i byen.” EN…” mere nåede han ikke at få sagt da jeg kastede mig over ham. ”så langsom er jeg heller ikke.” vi lå og grinede lidt, så hjalp jeg ham op og vi tog hen på restauranten. Da vi havde sat os ved et bord bestilte vi maden. Imens jeg sad og ventede holdte jeg øje med døren i håb om at der skulle komme nogen jeg kendte. Pludselig kommer der en super sød dreng ind han har nuttede brune krøller, enormt smukke grønne øjne og et helt fantastisk smil. Jeg sad og gloede på ham som en dukke, og da han kiggede hen på mig blev jeg helt rød i hovedet fordi jeg ærligt talt sad med åben mund, men han smilede bare til mig. Da vores drikkevarer kom, blev jeg sendt op efter sugerør til Niall og mig. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham den søde. Da jeg kom op til baren så jeg at han stod deroppe og alle mine instinkter fortalte mig at jeg skulle gå tilbage til bordet og vente til han var væk men jeg lyttede ikke til dem. ”hvor mange skal du buge?”, jeg fik et chok da jeg opdagede at det var mig han snakkede til. ”øhm.. j..j..jeg skal b..bruge øhh… to tror jeg nok.” sagde jeg og ønskede at det kun var inde i mit hoved at jeg stammede men hans lille grin og det skæve smil fortalte mig det modsatte. ”her. Jeg hedder for resten Harry.” sagde han og rakte hånden frem. Jeg tog imod sugerørne. ”tak. Jeg hedder Emma.” sagde jeg med behersket stemme og tog hans hånd. Han smilede til mig og jeg smilede tilbage. Da jeg begyndte at gå ned imod vores bord greb han mit håndled. ”Emma vent. Du øøh.. altså… bor du heromkring?” spurgte han og lød lige så genert som mig. Jeg gik tilbage til baren, tog en lille lap papir og en kuglepen, skrev mit nummer på den og gav den til Harry. ”ja Harry, det gør jeg.” sagde jeg og gik tilbage til vores bord uden så meget som at kigge tilbage. ”hvorfor tog det så lang tid? Var der udsalg på drenge?” lød det fra Niall da jeg satte mig ned og rakte ham sugerøret. ”nej. Og hvis der var, ville du ikke få noget at vide.” sagde jeg fornærmet. Maden var allerede kommet og jeg begyndte at spise. En gang imellem kiggede jeg over på Harry, han sidder og stirrer på mig tænkte jeg inde i mig selv og blev helt glad. Da vi alle var færdige med at spise gik mine forældre op for at betale og Niall gik på toilettet. Jeg kiggede over på Harry og så at han sad og vinkede til mig uden så meget som at sikre mig at min familie ikke kiggede, vinkede jeg tilbage til ham. ”hvem vinker du til?” lød det bekymret fra min mor som uden en lyd var kommet tilbage for at hente sin pung. ”øøh.. bare en tjener.” sagde jeg og håbede at min mor ville hoppe på den men hun kiggede bare på mig med et mistænksomt blik og gik tilbage til baren. Og lige som vi skal til at gå får jeg en sms hvor der står: Hej Emma vil meget gerne lære dig bedre at kende. Skal vi ikke mødes i parken i morgen kl. 12 så kan vi fortælle lidt om os selv og måske spise frokost bagefter? Hilsen Harry. jeg kiggede over på Harry lige inden jeg gik ud af døren og så at han smilede et kæmpe smil, så sms’en måtte være fra ham. Da jeg kom hjem, tog jeg nattøj på og lagde mig i min seng. Jeg tog min mobil op og skrev tilbage til Harry. jeg skrev: Hej Harry. Jeg vil rigtig gerne med i parken i morgen. Glæder mig til at se dig. Hilsen Emma. Jeg lagde min mobil på mit natbord og lagde mig til at sove. Da jeg vågnede var klokken 11:00 og jeg gik ned for at få noget morgenmad. Da jeg kom ind i køkkenet stod min mor og lavede pandekager og Niall sad sultent ved bordet og ventede. ”godmorgen familie.” sagde jeg træt og kiggede rundt. ”godmorgen trold.”, sagde Niall og grinede lidt af sin vits. ”du ser ikke bedre ud Niall.” sagde jeg surt og håbede at min mor ville sige noget til ham. ”godmorgen skat!” sagde min mor. ”wow! Du burde nok køre en børste gennem dit hår skat. Jeg tror at det vil tiltrække fugle!” grinede min far der kom ind lige som pandekagerne var færdige. SHIT! jeg løb op på badeværelset og kiggede mig i spejlet. ”Jep. Jeg ligner en zombie!” sagde jeg til mig selv og besluttede mig for at gå i bad og friske mig lidt op inden min aftale med Harry. da jeg kom ud af badet tog jeg min yndlings make-up på og tørrede mit hår og derefter glattede jeg det. Jeg tog noget afslappet men sødt tøj på og gik ned i køkkenet. der var et kvarter til at jeg skulle mødes med Harry. Jeg snuppede hurtigt en pandekage og en tallerken og begav mig ud i at spise. ”hvem skal du ud med siden at du ser sådan ud?” sagde Niall rigtig bror agtigt. ”øhm.. bare nogle venner. Mor er det ok hvis jeg tager en ny ven med hjem? jeg vil gerne have at i skal møde ham.” sagde jeg med munden fuld af pandekage. ”ja skat det er helt ok.” sagde min mor ok kiggede på min far som om at de mistænkte mig for at have en kæreste. Da jeg tog hen i parken for at lede efter Harry da jeg pludselig blev krammet bagfra og derefter blev jeg holdt for øjnene. ”gæt hvem det er.” sagde personen og jeg genkendte straks Harrys smukke stemme. ”Harry jeg kan genkende din stemme.” sagde jeg og grinede. Han flyttede sine hænder og jeg vendte mig om og krammede ham han virkede ked af noget. ”hvad er der galt?” spurgte jeg og var bange for at det var noget jeg havde gjort. ”er der noget galt med min stemme siden du kan genkende den så let?” sagde han med tårer i øjnene. ”Nej! Nej! Harry nej din stemme er fantastisk jeg kan genkende den fordi det er en helt Vildt smuk stemme du har. Jeg har aldrig hørt en st… mere nåede jeg ikke at sige fordi pludselig stod vi og kyssede og WOW han kyssede godt. Han trak sig tilbage og krammede mig. Vi gik videre og fortalte lidt om os selv og derefter gik vi ind og spiste frokost. ”vil du ikke med hjem til mig jeg vil gerne have at du skal møde mine forældre?” sagde jeg og håbede sådan at han ville sige ja. ”det vil jeg da meget gerne. Jeg vil også gerne møde dine forældre.” vi tog hjem til mig og jeg præsenterede ham for mine forældre. Derefter gik vi op på mit værelse. På vej op mødte vi Niall. ”hej harry hvad laver du her?” spurgte Niall. ”for det første: hvordan kender du hans navn? Og for det andet så er det ham jeg fortalte om i morges.” sagde jeg og undrede mig over at Niall så ligefrem sur ud. ”du er bare for meget Emma!” råbte Niall og løb ned i stuen. ”hvad er der galt med ham?” spurgte Harry som tog ordene lige ud af munden på mig.

 

fortsættelse følger...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...