the love of my life

Emma møder, på sin fødselsdag, den søde Harry og på enormt kort tid er deres forhold blevet til romance. et skænderi sætter dem på afstand af hinanden men da noget meget uventet sker bliver Emma tvunget til at tale og være sammen med Harry. da han deltager i x-factor bliver det lidt et problem og deres forhold som skulle forestille at være en ungdoms romance forvandler sig pludselig til noget meget mere voksent og de kommer på et tidspunkt så langt ud, at der endda bliver tale om, at købe en lejlighed at flytte ind i. uanset hvor meget de hader tanken om at skulle flytte sammen bliver de nødt til det. der kommer efterhånden så mange skænderier at der opstår had, men Emmas da bedste venner blander sig, sker der meget og nogle store beslutninger bliver taget. vil det lykkedes dem alle at rette op på det hele igen?

ps. lille note: hvis i vil like den vil jeg blive meget glad!! :D

6Likes
2Kommentarer
592Visninger
AA

7. "jeg kan virkelig godt lide dig, Louis"

 

Louis.

Og Zayn og Liam og Eleanor.

”heeeeej.” et akavet smil gled over mine læber og de grinede alle lidt af mig.

Eleanor kastede sig over mig imens hun grinede. Hendes blik ramte Harrys sko i gangen hvorefter hun kiggede drillende på mig.

”hvem er på besøg?” hendes blik blev rettet mod Liam, Zayn og Louis som grinede lidt, selv smilede jeg bare og gjorde noget som jeg ikke tror de havde ventet.

”HARRYYYYYYYYYYYYY!” Eleanor sprang 10 meter op i luften af forskrækkelse og de andre trådte et skridt tilbage for ikke at blive døve af mig der råbte.

Harry stak hovedet ud af køkkendøren og smilede da han opdagede at der var gæster.

”ja.” sagde han stille og kom hen og stillede sig ved siden af mig imens han smilede. Jeg kunne mærke hans hånd snige sig ind i min og flette vores fingre sammen men jeg gemte den hurtigt bag vores rygge og sendte ham et blik jeg håbede han forstod.

”jeg er Harry og du må være Eleanor.” sagde Harry, smilede stort og rakte sin hånd frem mod hende. Hun tog imod den og sendte mig et blik der sagde ’uh hottie du har fundet dig her hva?’ men jeg rystede bare stramt på hovedet og kiggede hen på Louis som heldigvis kiggede ned i sin mobil i stedet for at kigge på mig.

”kom indenfor.” sagde jeg, trådte til side og lukkede døren efter dem, som derefter gik i gang med at tage overtøj af derfor så jeg mit snit til at trække Harry ud i køkkenet hvor der ikke længere var nogen.

”vi kan ikke fortælle Louis at vi er kærester.” jeg tøvede lidt og så hans smil forsvinde for så at blive erstattet af forvirring men før han kunne nå at sige noget, fortsatte jeg.

”hvis han bliver knust over at jeg ikke er ledig og at han er håbløst forelsket i mig vil jeg miste ham. jeg har kendt Louis længe og han er næsten som en bror for mig jeg har ikke lyst til at miste ham..” jeg sukkede og troede at Harry ville flippe ud men da hans arme lagde sig om mig blev jeg straks mere rolig.

”vi kan da godt lade som om vi er bedste venner ikke?” han trak sig fra mig og smilede til mig.

”det kan vi godt men vi må ikke kysse eller have for meget nærkontakt.” sagde jeg og kiggede strengt på ham med et glimt i øjet. Han grinede lidt af mig og kyssede mig så. Jeg, as always, kørte mine hænder op i hans hår og da han trak sig fra mig gav jeg ham et hurtigt kys på hans øre og hviskede så;

”jeg elsker dig.” jeg kunne mærke at han sugede en masse luft ind i hans brystkasse hvorefter han sagde at han også elsker mig. Så gik vi ind i stuen til de andre og satte os i en sofa.

Så nu sad vi og snakkede inde i stuen. Eller vi snakkede ikke, vi grinede og fortalte vitser.

”i er mega sjove men jeg er altså lidt træt.” sagde jeg og lagde mit hoved i Harrys skød og smækkede benene op i sofaen. Harry løftede mit hoved væk.

”det kan du godt glem..” ”shh.” jeg afbrød ham ved at sætte en finger på hans læber.

”no words.” sagde jeg med en mørk stemme som fik alle til at grine.

”så Zayn, du virker gladere. Har du og Perrie fundet sa..” jeg blev afbrudt af Louis’ mobil der ringede.

”hej mor! Ja jeg er hjemme hos Emma, og jeg kommer nok ikke hjem foreløbig.” plaprede han.

”nej, ad mor! Jeg bliver altså nødt til at løbe nu.” sagde han og lagde på. Vi grinede alle af Louis’ reaktion på hvad nu end hans mor havde sagt da jeg afbrød grineriet.

”Cher Lloyd ringetone?” han grinede lidt af min kommentar men trak så på skuldrene.

”hun er da lækker.” svarede han så. Jeg fniste lidt og kom så til at lukke noget ud som bare skulle have været blevet inde i mit hoved.

”ikke lige så lækker som Eleanor.” han rettede sit blik hen mod Eleanor og sad og stirrede på hende imens Harry, Zayn og Liam havde gang i en samtale om Zayn og Perrie. Jeg afbrød pludselig alle da jeg udbrød:

”se lige på ham! Han er vidst enig med mig!” grinede jeg og alle rettede straks deres opmærksomhed mod Louis som så ned på sine hænder med røde kinder. jeg satte mig op så jeg sad op på Harrys skød. Jeg kunne mærke at han grinede lidt så jeg kiggede på ham på samme tid som han kiggede på mig. Vi sad og kiggede hinanden i øjnene længe og vores ansigter blev ved med at rykke tættere og tættere sammen. Uden så meget som at tænke, pressede jeg mine læber mod hans. Dog lagde jeg ikke mærke til stilheden før da vi trak os fra hinanden. Alle sad og stirrede på os, alle undtagen Eleanor. Jeg sukkede kiggede på Harry og derefter tilbage på de andre.

”Harry og jeg er kærester.” sukkede jeg, træt af at de skulle finde ud af det på denne måde.

”nej virkelig?” sagde Louis en smule surt men det blev ret godt dækket bag overraskelsen. Han kløede sig forvirret i nakken rejste sig og gik hen mod døren.

”Louis du må ikke gå.” sagde jeg og gik efter ham.

”det gør jeg heller ikke, jeg skal bare lige have noget luft.” og med det gik han ud af hoved døren. Mit blik fløj hen på de andre, jeg kunne mærke tårerne presse sig på, jeg vidste ikke hvorfor men jeg følte at jeg det slog al luften ud af mine lunger. Hvorfor så følsom lige pludselig? Jeg har måske ødelagt det for Eleanor. Hvis Louis var håbløst forelsket i mig, som har en kæreste, ville han måske ikke kunne tænke på andet og så ville han og Eleanor aldrig få en fremtid. Okay, en smule dystre tanker. Jeg løb op på værelset lagde mig i min seng og begravede mit ansigt i min pude, er for resten duftede af Harry.

 

Eleanors synsvinkel:

 

Emma var løbet op på sit værelse, Louis var gået udenfor og vi andre sad stadig i stuen. Der hang en akavet stilhed over os alle. Da Harry rykkede uroligt på sig kiggede jeg hen på ham som gjorde tegn til at jeg skulle gå ud til Louis.

”mig? nej, nej, nej. Jeg kender ham dårligt nok.” jeg rystede ivrigt på hovedet.

”han vil ikke tale med Emma og han vil ikke tale med mig. Den eneste anden der faktisk har en ide om hvad der foregår. Det kan godt være at i ikke kender hinanden særlig godt men..” han tøvede og jeg vidste godt hvad han mente, han mente at jeg var den person der var mest indforstået med dette problem.. hvis det gav mening. Emma jo er min bedste veninde og vi fortæller hinanden alt.

Jeg rejste mig med et suk og gik ud til Louis.

Han kiggede på mig da jeg åbnede døren og så en smule overrasket ud. Jeg kunne se at han prøvede at gemme et lille smil men det gik ikke så godt så jeg rødmede en smule og kiggede væk. Da jeg rettede blikket mod ham så jeg at han kiggede på mig, vores øjne mødtes og det fik sommerfugle i min mave til at flagre rundt men jeg var nødt til at fortælle ham hvad jeg kom herud for at sige.

”du.. hvad er der glat? Du kan godt fortælle mig det.” min stemme var roligere end min mave og jeg kunne kun være tak nemlig.

”duu..” fniste han men skar så en grimasse.

”det er Emma.” sukkede han og grinede så lidt som om han godt kunne tænke sig til, at jeg allerede vidste det.

”jeg… har været forelsket i hende et stykke tid. Og vi har været bedste venner siden vi startede i skole, og det er altså ret lang tid når nu vi går i 9. bortset fra Niall som jo går i 10. hvilket jeg ikke forstår men det er også lige meget..” sagde han, grinede lidt af sig selv og fortsatte så.

”jeg forstår godt at hun kan lide Harry, for altså helt ærligt, han tiltrækker mange piger men vi fortæller alt til hinanden ligesom i gør. Og det at hun ikke fortalte mig dette her.. jeg føler at hun ikke gider mig mere, at jeg er blevet kedelig..” jeg tyggede lidt på det han sagde og besluttede mig så for at fortælle ham hvad jeg vidste.

”hun sagde ikke noget fordi hun ville beskytte dig. Hun ved godt at du er forelsket i hende så hun ville ikke såre dig og miste dig.” jeg sukkede og kunne mærke Louis snige sin arm rundt om min hofte. Jeg kiggede op på ham som bare sendte mig et skævt smil. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og kunne pludselig kunne jeg mærke at hans hjerte satte farten op.

”jeg kan virkelig godt lide dig, Louis.” fløj det ud af min mund. Jeg rullede ud ad hans arm og løb indenfor. Jeg ignorerede alle spørgsmålene og løb op på toilettet. Jeg følte mig så ydmyget lige nu at jeg ikke engang ville snakke med Emma om det. Jeg ville bare sidde her indtil en eller anden skulle på toilettet og være ydmyget – alene.

 

Louis’ sysvinkel:

 

Jeg havde et enormt smil på læberne da jeg kom ind og satte mig i sofaen igen. Harry kiggede på mig med et glimt i øjet der sagde ’hvad skete der derude?’

”hun fortalte mig at Em godt vidste at jeg er forelsket i hende og hvorfor hun holdte det hemmeligt.” sagde jeg og kiggede rundt. Eleanor var her ikke. Hvorfor ikke? ’jeg kan virkelig godt lide dig, Louis’ havde hun sagt. Det er virkelig sødt og det havde fået sommerfugle til at flyve rundt i min mave ligesom da hun havde lagt sit hoved på min skulder. Hun er speciel, det ved jeg men jeg kender hende dårligt nok. En ny mission i livet, lære Eleanor bedre at kende. Okay måske ikke i livet men i hvert fald snart.. måske på lørdag? Jeg kunne jo invitere hende med..

”er du sikker på at der ikke skete noget andet?” spurgte Harry med et grin.

Tsk! Tsk! Dirty Harry!

Ha! Gaaas!

Okay det der var seriøst sært!

”tja.. hun sagde at hun virkelig godt kan lide mig.” sagde jeg og prøvede at lade være med at smile alt for meget imens jeg prøvede at være lidt cool men det gik ikke så godt og da Liam og Zayn begyndte at grine hysterisk meget kunne jeg ikke holde facaden længere.

”og det efterlod dig i en lidt beruset tilstand eller hvad?” jokede Zayn da han havde grinet færdig. Of det var der det slog ned i mig, som et lyn.. eller. Det var der jeg fandt ud af at det faktisk havde påvirket mig at hun sagde det.

”åbenbart..” svarede jeg tænksomt. I takt med at mit smil forsvandt, undrede jeg mig mere og mere over hvor Eleanor blev af og hvorfor hun forsvandt så pludseligt.

”Emma!” gispede jeg og løb ovenpå for at banke på Emmas dør. Jeg havde helt glemt Emma. Efter jeg havde snakket med Eleanor var mine tanker forsvundet fra Emma og i stedet svundet hen i drømmeland med Eleanor. Da der ikke blev åbnet første gang bankede jeg på endnu en gang, lidt hårdere og der kom endelig et svar.

 

Emmas synsvinkel:

 

Jeg lå i mine egne tanker da der blev banket på døren. Jeg havde ikke lyst til at snakke med nogen lige nu så jeg lod som om jeg ikke hørte det. Men da der blev banket på endnu en gang sukkede jeg og satte mig op.

”hvem er det?” sagde jeg opgivende og kiggede hen mod døren.

”det er julemanden.”

Louis.

Han lød ikke sur længere. Tværtimod, han lød som en der ville sige undskyld, men hvorfor? Han havde ikke noget at undskylde for.

”kom ind.” sukkede jeg – igen – og kiggede ned på mine hænder. Han satte sig på senge kanten og tog mine hænder i sine. Jeg lod mit blik glide hen over vores hænder for derefter at lade det ligge på Louis’ ansigt.

”du.. ” begyndte han og grinede lidt.

”jeg lyder ligesom Eleanor.” udbrød han og fniste lidt.

”Emma.. det du gjorde for mig var helt fantastisk sødt. Men næste gang skal du bare sige det. Jeg troede ikke at du ville være venner med mig længere.” han tog en dyb indånding men da han skulle til at sige noget mere afbrød jeg ham.

”Louis..” startede jeg og gav hans hænder et klem.

”jeg elsker dig virkelig højt..” sagde jeg hvilket fik ham til at rynke panden.

”som min ven.” afsluttede jeg og den lille søde rynke i hans pande forsvandt og blev så erstattet af et smil på hans læber. Jeg ville have sagt noget mere men – som sædvanlig – blev jeg afbrudt af hans mobil der sagde ’ding’ og indikerede at han havde fået en sms. Han tog hurtigt mobilen frem, skimmede sms’en, smilede og så så på mig.

”nok hyggesnak. Drengene og jeg har noget vi gerne vil fortælle jer så hvis du sætter dig ned i stuen så kommer jeg når jeg har fundet Eleanor.” sagde han og rejste sig. Jeg gjorde som sagt og sagde mig ned i armene på Harry som straks begyndte at bombardere mig med spørgsmål.

 

Eleanors synsvinkel:

 

Jeg sad stadig ude på toilettet med ansigtet begravet i mine hænder og prøvede at ignorere lyden af de skridt der nærmede sig døren til toilettet – hvor jeg sad - selvom i godt ved det. det var sikkert en der skulle på toilettet, nok Niall, men jeg havde ikke set ham i dag så han var her nok ikke.

”Eleanor?” Louis’ stemme foskrækkede mig en smule og jeg kunne ikke lade være med at kigge hen på døren i håb om at den var låst, men til mit store ’held’ var den ikke låst og Louis. Jeg vendte mig rundt så han ikke kunne se mit ansigt.

”hey. Vil du ikke med nedenunder?” ikke engang hans hæse stemme kunne få mig til at føle mig speciel – ikke denne gang.

”nej ellers tak jeg har allerede ydmyget mig selv nok i dag.” sagde jeg og kiggede med på mine hænder. En varme bredte sig i hele min krop da han lagde den ene hånd på min. Mit blik gled hen på hans ansigt som var lyst op i et stort smil. Han gav min hånd et lille klem imens han med den anden hånd kørte en tot hår om bag mit øre.

”jeg syntes nu at det var meget sødt. Det fik mig til at indse at jeg gerne vil lære dig bedre at kende.” næsten hviskede han i en meget intens tone som fik mit hjerte til at springe over mindst 10 slag. Jeg bed mig lidt i læben hvilket han må have bemærket da han lidt efter grinede og rystede på hovedet.

”kommer du ikke med ned? Drengene og jeg vil gerne fortælle noget.” annoncerede han og smillede et skævt smil til mig som fik mig til kort at snappe efter vejret. Jeg nikkede bare og sammen gik vi så ned i stuen – stadig med vores fingre flettet ind i hindanden hvilket fik en masse opmærksomhed fra drengene men jeg var ligeglad. Jeg var bare glad for at alle havde fundet ud af det sammen igen.

 

Emmas synsvinkel:

 

Her lå jeg i en sofa med Harry. Vores fingre flettet sammen som lå på hans mave. Han havde den anden arm rundt om mig og min fire hånd nussede hans hår. Mit hoved lå på hans bryst så jeg kunne mærke hvert hjerteslag, hvert åndedræt. Eleanor og Louis kom gående ind hånd i hånd og jeg ville have sagt noget men jeg var for beruset af at være så tæt på Harry at det gjorde mig helt træt og gav mig lyst til at falde i søvn sådan her. Jeg slap hans hånd og lod min egen glide op under hans trøje og tegne små cirkler på hans mave. Jeg kunne mærke at han spændte mavemusklerne og først troede jeg at det var for sjov men da han tog en dyb indånding, kiggede jeg op på ham og så at han havde lukket øjnene. Først der opdagede jeg at alle fulgte med.

”få jer lige et værelse.” grinede Louis. Jeg tog min hånd ud af Harrys hår for at støtte på den så jeg kunne se Louis i øjnene. Harry gav en lyd fra sig der mest af alt mindede om et støn og det fik mig til at kigge på ham. Han havde presset øjnene hårdt sammen. Et forvirret smil gled over mit ansigt og da han mumlede noget med min hånd kiggede jeg på hvor jeg havde sat den. Jeg fjernede den hurtigt og kunne mærke den røde farve skyde op i mine kinder. Harry tog min ene hånd og trak mig ned til sig så jeg landede på hans bryst, ikke mere end en centimeter fra hans ansigt. Harry plantede sine læber på mine. Da jeg trak mig fra, kiggede jeg hen på Louis som havde en samtale i gang men Eleanor.

”bare fordi jeg får mere end du gør.” røg det ud af mig og det blev misforstået af alle undtagen Harry, som bare rykkede uroligt på sig. Da jeg kiggede ned på ham, havde han fået røde kinder og jeg fik en smule dårlig samvittighed. jeg tog hans hånd, flettede mine fingre ind i hans og kiggede ham i øjnene.

”det var ikke ment på den måde, men nu vi er ved det..” ”Emma nej, bare nej.” Zayn afbrød mig og jeg kunne både mærke og høre Harry hæse sexede grin der – selvom jeg sad ned – fik mig til at blive blød i knæene.

”hey er det egentlig ikke vildt irriterende at det sner så tæt på påske ferien?” Liam rev mig ud af mine Harry tanker – hvilket jeg var glad for da de var begyndt at blive en smule forførende. Upsii!

”jo påske ferien er den ferie hvor man tager på stranden og bader og alt det der næsten sommer halløj.” med gav Eleanor.

”ikke hvis man skal bestå en eksamen til sommer.” mumlede jeg, højt nok til at alle kunne høre det.

”du kunne jo bare læse på stranden imens du tager sol.. i din bikini.” Harry mumlede det sidste men Louis med super ørene hørte det selvfølgelig og skulle jo lige smide en latterlig kommentar.

”Det kunne du godt tænke dig at se, hva’?” han løftede drillende et øjenbryn. Jeg kiggede hen på Harry som – igen – fik røde kinder. jeg svang armene om han og kiggede hen på Louis.

”og hvad hvis han kunne? Du kunne da også godt tænke dig at se Eleanor i bikini.” forsvarede jeg og sendte ham ’blikket’. jeg nåede lige at se ham få røde kinder før jeg atter vendte blikket mod Harry som sad og smilede over hele femøren. Han kyssede mig hurtigt på munden før han rejste sig og gik hen og hentede sin mobil i sin jakkelomme. Da han kom tilbage lagde han den på sofa bordet og gik i gang med samtale med Eleanor om et eller andet jeg ikke hørte.

”var der ikke noget i ville fortælle os?” jeg afbrød alle samtalerne og fik tildelt en hel masse forvirrede blikke.

”ja, altså i sagde at der var noget i ville fortælle os.” forklarede Eleanor og de så endelig ud som om de faktisk forstod hvad det var vi sagde.

”skal jeg fortælle det?” spurgte Harry og de andre drenge – plus Eleanor – nikkede.

”vi..” han lavede en bevægelse så vi forstod at han mente ham, Liam, Louis og Zayn.

”og Niall har meldt os til X-factor.” han så glad ud men det så også ud som om der var noget han ikke havde fortalt.

”det er da f..” ”i London.” Zayn afbrød Eleanor og jeg fik en mavepuster.. eller det føltes i hvert fald sådan.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

undskyld for det rodede kapitel med alle de forskellige synsvinkler men jeg har haft skriveblokering så det er blevet en smule rodet og også lidt kedeligt. sorry :D tusind tak fordi i læser det betyder meget for mig :D husk at like hvis i kan lide den.D

ps. undksyld for evt. fejl :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...