the love of my life

Emma møder, på sin fødselsdag, den søde Harry og på enormt kort tid er deres forhold blevet til romance. et skænderi sætter dem på afstand af hinanden men da noget meget uventet sker bliver Emma tvunget til at tale og være sammen med Harry. da han deltager i x-factor bliver det lidt et problem og deres forhold som skulle forestille at være en ungdoms romance forvandler sig pludselig til noget meget mere voksent og de kommer på et tidspunkt så langt ud, at der endda bliver tale om, at købe en lejlighed at flytte ind i. uanset hvor meget de hader tanken om at skulle flytte sammen bliver de nødt til det. der kommer efterhånden så mange skænderier at der opstår had, men Emmas da bedste venner blander sig, sker der meget og nogle store beslutninger bliver taget. vil det lykkedes dem alle at rette op på det hele igen?

ps. lille note: hvis i vil like den vil jeg blive meget glad!! :D

6Likes
2Kommentarer
610Visninger
AA

8. i'm not ready

 

I hvad?!

London ligger jo ligesom herre langt væk og jeg har ingen bil og jeg må ikke køre, jeg går stadig i skole og hvis det nu skulle være, så har jeg ikke penge til en lejlighed så jeg kan bo i London. Okay lad os alle starte med at trække vejret. Ud og så ind, ud og s… okay ad. Bare glem det der med.. ja.

”jeg ved godt at det er langt væk men det er bare audition, og det er ikke engang sikkert at vi kommer videre.” prøvede Harry. Jeg kiggede op på ham og så at han smilede et sikkert smil, det fik en følelse af ro til at lægge sig i min mave. Jeg tog en dyb indånding og nikkede så langsomt for at lade ordene sive ind i mit hoved.

”hvornår er det der er auditions?” spurgte jeg og blev overrasket over hvor sikker min stemme lød. Jeg skævede over til Liam og Zayn for herefter at vende blikket mod Louis.

”til oktober.” svarede Liam med sin faderlige stemme der fik mig til at fnise lidt og Harry til at kigge undrende på mig.

”er det den tid Emma?” spurgte Harry med et løftet øjenbryn. Han så grav alvorlig ud og jeg fattede - undskyld mit sprog - røv af hvad han snakkede om.

”hvad?” spurgte jeg og kiggede rundt på de andre som bare sad og fniste. Hvad var det der var så sjovt? Jeg kiggede langsomt hen på Harry og kunne mærke den røde farve skyde op i mine kinder da jeg forstod hvad de snakkede om.

”tjoh humørsvingninger, pludsel..” ”ja tak, Louis.” afbrød Harry hårdt. Jeg rejste mig da Harry puffede til mig og mumlede noget med tjekke, så det gjorde jeg. Og hvis i vil vide det så var der nada! Yay meeeeeeee! Lidt London Tipton der hva’? hva’? never mind.

”hvad så?” spurgte Harry med en kærlig stemme og smilede blidt til mig imens han åbnede sine arme.

”ik’ så meget.” mumlede jeg og satte mig i hans skød. Han lagde armene om mig og jeg puttede mig ind til ham, lukkede øjnene kort og fortrød faktisk at de havde opdaget at Harry og jeg er kærester. Louis havde noget med at når han var chokeret eller jaloux skulle han altid nedgøre en eller anden, og lige nu var Harry, jeg og vores forhold offer. selvom jeg elsker ham, kan han godt gå over grænsen. Så ved i det.

”er du træt?” mumlede Harry ned i mit hår og først der opdagede jeg at jeg havde lukket øjnene og langsomt var gledet ind i sumpeland.

”nej jeg er skuffet.” mumlede jeg en smule utydeligt mod hans bryst så jeg var i tvivl om han overhoved kunne forstå mig.

”over hvad?” han løftede hovedet fra mit hår, satte to fingre under min kæbe, drejede mit hoved så vi bogstaveligt talt sad ansigt til ansigt. Han kiggede mig i øjnene og smilede så til mig. Jeg sukkede og gengældte hans smil.

”det.. er bare..” startede jeg og sukkede, igen.

”jeg troede at min bedste ven ville være i et lidt mindre nedgørings humør nu hvor jeg har fundet en kæreste jeg faktisk godt kan lide.” sagde jeg og pillede ved mine negle – irriterende vane. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt da jeg kunne se at Harry lavede store øjne ud ad øjenkrogen.

”kun en?!” næsten råbte han så vi fik alles opmærksomhed.

”ej Emma! Kun en gang?! Det er da alt for lidt for en pige på 16!” grinede Louis og det fik mig til at koge over. Harry lagde vist mærke til det da han lagde en beroligende hånd på min mave.

”jeg tror lige vi går op på dit værelse Emma.’” sagde Harry i et følelsesløst toneleje.

”hvad skal i.” spurgte Louis med et kæmpe smil placeret lige i fjæset som – uden held – forsøgte at skjule et grin. Og fordi jeg var så sur tænkte jeg slet ikke over mine aktioner så jeg gav ham bare fingeren og løb op på mit værelse med Harry lige i hælene.

Ja, jeg er altså en person der nogle gange – uden grund – får et bitchflip. Til jeres orientering har jeg altså et lige nu og det kan godt tage lidt tid at få det at gå væk og man kan ikke gøre så meget som en bønne ved det. Så ved i også det.

”hvad skete der lige?” spurgte Harry og slog ud med armene efter han havde lukket døren bag os.

”som du kan se, har jeg fået et mindre bitchflip.” svarede jeg flabet og lagde mig slapt ned så min seng så jeg så op i loftet. Han fniste lidt og jeg vidste godt hvorfor. Jeg havde lige kaldt mig selv en bitch men jeg var ligeglad – jeg var sur.

Harry grinede færdig og ud af øjenkrogen kunne jeg se at han langsomt nærmede sig mig. Da han var kommet helt over til mig fangede han mit blik og satte sig så på min mave. Han lænede sig ned indtil hans overkrop lå mod min, plantede sine albuer på hver side af mit hoved hvorefter han pressede sine læber mod mine. Sådan lå vi i et stykke tid og allerede det, havde fået mit bitchflip til at bitche lidt af. Hihi! Det var sjovt. Nej? Okay.

 Jeg kunne mærke at Harry udviklede kysset lidt og først var jeg med på den men da jeg opdagede hvad det virkelig drejede sig om satte jeg mine hænder på hans bryst og skubbede ham blidt væk. Det var ikke fordi jeg ikke havde prøvet det før men jeg var bare nervøs. Jeg var bange for at Harry ville syntes at jeg var dårlig. Der var engang en der syntes jeg var dårlig så han fortalte alle sine venner om det som så fortalte videre og videre og til sidst vidste selv lærerne det, okay måske ikke men det var slemt, det var meget slemt og jeg har ikke været der siden. Alle de gange har jeg været fuld – pænt fuld – så jeg kan ikke huske noget næsten derfor følelsen ny hvis i skulle være i tvivl. nå, men Harry kiggede i hvert fald undrende på mig.

”undskyld jeg..” ”er nybegynder?” afbrød han og løftede drillende et øjenbryn.

”ja som om.” fnøs jeg og lagde armene over kors, det fik ham til at grine sit hæse sexede grin som altid fik lidt af min selvtillid til at forsvinde som dug for solen.

”så du har prøvet det før.. Hvad er så problemet?” spurgte han kærligt og det fik mig til at være nødt til at kigge væk for ikke at lukke alle mine følelser ud, alligevel følte jeg mig helt nøgen når han kiggede så intenst på mig, det var som om han kunne se lige igennem min facade. Det var rart til tider men nogle gange kunne det godt være en smule… ja.

”jeg er bange for at du synt.. øh.. de andre er neden under såeh..” mumlede jeg, skubbede ham af mig så han landede ved siden af mig på ryggen og satte mig usikkert op så han ikke kunne se mit ansigt der helt sikkert var knald rødt. Han havde sikkert afsløret mig og lige om lidt kom det.

Vent lidt.

Lidt længere.

”vent hvad var det du sagde?” og her kommer den. ”du er bange for at jeg ikke syntes at du er god?” spurgte han og ud ad øjenkrogen kunne jeg se at han satte hænderne bag sit hoved.

”ja.” mumlede jeg så stille at jeg ikke engang troede han kunne høre det. Han sukkede og satte sig så op.

”søde jeg er sikker på at du er god.. ehm..” han gik lidt i stå og kunne godt mærke at han syntes det var lidt pinligt at snakke om så jeg lagde bare en hånd på hans lår hvilket fik ham til at bide sig i læben. Jeg smilede undskyldende til ham og fjernede hurtigt min hånd. Han tog hurtigt fat om den og som havde han læst mine tanker stillede han mig et spørgsmål jeg helst gerne ville undgå.

”er du sikker på at det er det eneste i det?” hans stemme var kærlig og blid og det fik mig til at ønske jeg kunne fortælle ham om det men det ville være for ydmygende.

”jeg er sikker.” jeg nikkede langsom ligesom for at bekræfte mine ord. Jeg løj jo ikke ligefrem for ham jeg fortalte bare ikke HELE sandheden. Han svang sine arme om mig og trak mig ind til sig. Jeg lagde mit hoved på hans bryst og sukkede så. Min mave gav sig til at brokke sig højlydt hvilket fik Harry til at grine lavt.

”er du sulten?” spurgte han med en blid stemme og kyssede mig i håret. Jeg nikkede hurtigt og rejste mig op. Harry og jeg gik ned i stuen hvor han satte sig i en sofa imens jeg fortsatte hen til køkken døren hvor mine forældre havde gang i en samtale. da jeg hørte mit navn stivnede jeg og stod som limet fast til jorden imens jeg ’uheldigvis’ lyttede med.

”hun er gammel nok nu skat. Emma kan klare det.” hørte jeg min far sige og der blev jeg nysgerrig, det fik mig til at træde et skridt tættere på døren så jeg bedre kunne høre.

”men hun er skrøbelig. Og det at vi har løjet for hende..” min mors stemme var næsten kun en grædefærdig hvisken men jeg hørte den klart som krystal.

”skat..” sukkede min far.

”vi bliver nødt til at fortælle hende at hun er adopteret. Før eller siden vil hun jo finde ud af at hun ikke har samme efternavn som os andre.” Fortalte min far blidt.

Aaaaahh det var altså derfor Harry havde kaldt Niall for Horan til afternavn.

Hov, vent hvad?!?

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

hej med jer!!

tusind tak fordi i læser!! det betyder rigtig meget for mig :D hvis der er noget i ikke forstår eller i er blevet forvirret må i meget gerne spørge. det er min første movella såeh... jeg ved godt at kapitlet er meget kort og en smule kedeligt men jeg har haft en mindre skrive blokering... ligesom sidste gang.

igen, tak firdi i læser :D

ps. hvis i kan lide den må i meget gerne like :D x

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...