the love of my life

Emma møder, på sin fødselsdag, den søde Harry og på enormt kort tid er deres forhold blevet til romance. et skænderi sætter dem på afstand af hinanden men da noget meget uventet sker bliver Emma tvunget til at tale og være sammen med Harry. da han deltager i x-factor bliver det lidt et problem og deres forhold som skulle forestille at være en ungdoms romance forvandler sig pludselig til noget meget mere voksent og de kommer på et tidspunkt så langt ud, at der endda bliver tale om, at købe en lejlighed at flytte ind i. uanset hvor meget de hader tanken om at skulle flytte sammen bliver de nødt til det. der kommer efterhånden så mange skænderier at der opstår had, men Emmas da bedste venner blander sig, sker der meget og nogle store beslutninger bliver taget. vil det lykkedes dem alle at rette op på det hele igen?

ps. lille note: hvis i vil like den vil jeg blive meget glad!! :D

6Likes
2Kommentarer
627Visninger
AA

4. 'I'm in love with you'

 

Jeg blev vækket af lyden af vand der løb, nogen var i bad. Jeg åbnede øjnene og så at Harry ikke lå ved siden af mig. Så det var nok ham der var i bad. Jeg rejste mig langsomt op og gik ud til badeværelset. Jeg bankede på og hørte derefter at vandet blev slukket og en velkendt stemme lød i mine ører. ”jeg er færdig lige om lidt!” Jep det var Harry der var derude. Jeg hørte skramlen med nogle tuber, sikkert shampoo. Der gik lidt tid hvor det lød som om at han tog tøj på så jeg gik ind og lagde mig i Harrys seng igen. Jeg tog min mobil frem og sendte en sms til min mor. Jeg skrev: ’hej mor. Harry har fået det bedre og har besluttet sig for at tage i skole alligevel. Vil du ikke køre mig i skole?’ jeg lagde den på natbordet og ikke længe efter bippede den. Jeg tog den op og læste hurtigt sms’en. Der stod at min mor gerne ville hente mig men jeg skulle så gøre mig klar. Som havde han læst mine tanker kom Harry ud af badeværelset. ”godmorgen søde.” sagde han sødt og smilede stort til mig imens han tørrede sit hår med et håndklæde. Jeg smilede til ham. ”Hey. Jeg bliver altså nødt til at gå snart hvis jeg skal nå i skole.” sagde jeg og så hans smil på hans læber forsvinde lidt. Jeg gik hen i hans arme og jeg kunne mærke at hans smil kom tilbage. Jeg gav slip på ham og kiggede ham i øjnene. ”jeg bliver altså nødt til at gå nu.” sagde jeg og gav ham et lille kys på kinden. Han kiggede på mig og smilede så. Han slap mig og jeg gik neden under, og ud af døren men før jeg nåede ud kiggede jeg tilbage og mimede: jeg elsker dig.

 

 

***

 

 

Jeg sad i engelsk timen og kunne ikke få Harry ud ad mine tanker. Jeg fulgte næsten ikke med, de snakkede vist om den der krig mellem Amerika, nord og syd var det ikke det? Sikkert. Jeg ventede på at det ringede ud til frikvarter. Jeg savnede min bedste ven. Har jeg fortalt jer om ham min bedste ven. Louis. Faktisk var det ikke kun ham vi var en lille gruppe, mig Louis, Zayn og Liam. For at være ærlig var det ikke kun mine venner altså ikke ment på den måde de havde jo andre venner og sådan noget jeg er jo ikke den enest- ok jeg tror at i har fattet det men det jeg mente var: der er kun et års forskel på Niall og mig og han går kun et klassetrin højere end mig så vi har på en måde de samme venner, åårh hvad er det jeg siger vi har præcis de samme venner… næsten lige meget jeg tror at du har fattet det. Men altså savner jeg dem jeg har jo ikke set dem hele weekenden da jeg har været optaget af Harry.  Jeg sad og stirrede på uret for at få det til at gå hurtigere da jeg pludselig kan høre at læreren ikke taler mere. Jeg kigger op på hende og ser at hun ser strengt på mig. Åh nej havde hun snakket til mig? Jeg spærrede øjnene op og spurgte så dumt: ”hvad?” jeg kunne høre at folk sad og små grinede. ”hvem vandt krigen?” spurgte hun med en meget irriteret stemme og kiggede ud over klassen før hun låste sit blik fast på mig igen. ”øhm… var det ikke… nord Amerika?” jeg stammede mig igennem men jeg var ret sikker på at jeg gættede rigtigt, Men altså helt ærligt interesserede jeg mig overhoved ikke for historie jeg mener de er døde og det er fortid, kom videre mennesker! Men altså kom den forventede lærer replik. ”du skal ikke spørge mig, du skal svare mig. Men det var rigtigt. Og så skal du følge noget me-.” mere nåede hun ikke at sige da den dejlige velkendte lyd af klokken lød. Alle rejste sig og begyndte at pakke sammen og jeg tror aldrig at jeg har været så hurtig til at komme ud. Jeg fandt hurtigt det bord vi plejer at sidde ved. Louis og Zayn sad der allerede og da Louis så mig fløj man op og nærmest løb hen imod mig og kastede sig om halsen på mig. ”Emma jeg har savnet dig så meget.” det lød næsten som om han græd. ”jeg har da også savnet dig Louis!” jeg kunne se at Zayn også var kommet hen til os. Jeg gav slip på Louis og omfavnede Zayn. Vi gik tilbage bordet hvor Louis kiggede meget… underligt? På mig. Og det var sært. ”er der noget galt Louis?” spurgte jeg og grinede lidt. ”ja! Eller… nej det er der ikke jeg har bare ventet på at du skulle møde en af vores bedste venner som vi faktisk har kendt et stykke tid nu.” han stoppede og kiggede afventende på mig. ”ja. Okay, det vil jeg da gerne.” jeg smilede til ham og han så ud som om at lykken var gjort. ”okay! Jeg henter ham lige.” sagde han og forsvandt ud af kantinen jeg vendte mig om mod Zayn. ”hvad er der galt med ham?” sagde jeg og grinede men stoppede med det samme da jeg opdagede at han ikke grinede med. ”hvad?” sagde han og skød et øjenbryn i vejeret han kiggede mig ikke ligefrem i øjnene og jeg kunne se at der var noget galt. ”Zayn er der noget galt?” han nåede ikke at svare da han blev afbrudt af Liam. ”hej Liam!” jeg rejste mig og gav ham en kæmpe krammer. ”hej Emma hvordan går det?” Liam trak sig fra mig og smilede til mig. ”det går godt men-” jeg tøvede og kiggede hen på Zayn som sad og stirrede trist ned i bordet hvorefter jeg fortsatte. ”hvad er der galt med Zayn?” Liam kiggede som forventet hen på Zayn som ikke fortrak en mine. Han trak på skuldrene og skulle lige til at sige noget men blev afbrudt af Louis. ”Emma jeg ville have præsenteret dig for Harry noget før men.. ja, det fik jeg altså bare ikke lige gjort.” jeg vendte mig rundt og så ind i en meget velkendt brystkasse. Jeg trådte et skridt tilbage og kiggede op de smukkeste grønne øjne jeg stod med åben mund og store øjne og gloede, da Louis sagde noget. ”Emma dette er Harry-” han kiggede på mig og pegede på Harry. ”og Harry dette er Emma” sagde han, kiggede på Harry og pegede på mig. Harry og jeg brød ud i et grin og Louis kiggede uforstående på os. Pludselig rakte Harry hånden frem og sagde: ”hyggeligt at møde dig.” imens han prøvede at lade være med at grine. Jeg tog hans hånd og svarede så: ”i lige måde.” og kvalte et fnis. Vi satte os til bordet og begyndte at snakke om alt muligt og jeg spurgte Harry om forskellige ting såsom hvornår han begyndte på skolen. Jeg kunne mærke at der var en der stirrede meget på mig men jeg tænkte ikke nærmere over det da alle pludselig blev helt stille og rettede deres blikke mod Zayn som bare sad og stirrede ned i bordet. ”er du nede Zayn?” spurgte Harry og lød pludselig meget bekymret. Zayn kiggede op på Harry og rundt på os andre hvorefter han nikkede. ”hvad er der sket?” Liam rynkede panden og kiggede på Louis som stadig stirrede på mig.  Zayn tøvede og så ikke ud som om han havde tænkt sig at sige noget. Han åbnede munden og sagde så noget som chokerede mig. ”Perrie har slået op med mig.” min kæbe røg helt ned på gulvet og mine øjne udvidede sig enormt meget. Zayn og Perrie var jo perfekte sammen!! hvordan kunne hun slå op med Zayn? han var jo så sød!! jeg rejste mig, gik hen til Zayn og satte mig ved siden af ham. Jeg gav ham en ordentlig krammer og jeg kunne mærke at han tog del i krammet. Han manglede virkelig nogen der kunne trøste ham. Jeg skulle lige til at sige noget da klokken ringede dog nåede jeg at sige noget. ”du ringer hvis du vil tale og du kommer hvis du har brug for et kram jeg er der, husk det.” sagde jeg og smilede til ham jeg tror at han prøvede at smile tilbage men de mislykkedes. Jeg var på vej ind til fransk den sidste time men Liam grab min arm og trak mig ind til siden, han så meget alvorlig ud. ”Emma jeg snakkede i telefon med Louis i går og han fortalte mig noget meget personligt som jeg syntes du skal vide.” jeg skød et øjenbryn i vejeret. ”okay men kan du skynde dig lidt jeg skal have fransk.” Liam himlede med øjnene. ”jeg håber ikke at dette kommer til at ødelægge jeres forhold men-” Liam tøvede. Vent hvad?!? Ødelægge vores forhold?? Okay nu er jeg officielt bange! og det var med god grund fordi da Liam igen sagde noget var jeg ikke i stand til at gøre andet end at stirre. Han sagde: Louis fortalte mig at han er forelsket i dig.”

 

     ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

Hej med jer :D

Tak fordi at i læser :D

Jeg elsker at skrive så det ville være dejligt hvis i ville komme med forslag til hvordan jeg kunne gøre det bedre.(i kommentar) :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...