the love of my life

Emma møder, på sin fødselsdag, den søde Harry og på enormt kort tid er deres forhold blevet til romance. et skænderi sætter dem på afstand af hinanden men da noget meget uventet sker bliver Emma tvunget til at tale og være sammen med Harry. da han deltager i x-factor bliver det lidt et problem og deres forhold som skulle forestille at være en ungdoms romance forvandler sig pludselig til noget meget mere voksent og de kommer på et tidspunkt så langt ud, at der endda bliver tale om, at købe en lejlighed at flytte ind i. uanset hvor meget de hader tanken om at skulle flytte sammen bliver de nødt til det. der kommer efterhånden så mange skænderier at der opstår had, men Emmas da bedste venner blander sig, sker der meget og nogle store beslutninger bliver taget. vil det lykkedes dem alle at rette op på det hele igen?

ps. lille note: hvis i vil like den vil jeg blive meget glad!! :D

6Likes
2Kommentarer
617Visninger
AA

6. come to me!

 

Jeg stirrede på Harry. Hvordan kunne han sige sådan noget om mig? Jeg kunne mærke vreden skylle ind over mig, og det skræmte mig lidt for jeg var ikke en person der blev vred, jeg blev højst sur eller flabet.

”øøh undskyld mig? Harry for fanden hvad er det du snakker om?!” jeg er nu heller ikke en der bander, men for at få vreden ud, bander jeg, lev med det. han gloede bare på mig som om jeg var dum, som om det var indlysende hvad han snakkede om.

”lad være med at lyve.” siger du nu at jeg lyver?! han tøvede lidt men fortsatte så.

”du ved udmærket hvad jeg snakker om. Du har bare brugt mig for at få ham der Milos opmærksomhed. Han er garanteret ikke engang bøsse. Han prøver bare at komme tæt nok på til at..” ”Harry stop! Jeg kan ikke fatte at det er hvad du har fået ud af kun at lytte til en fucking flok fucking fulde idioter!” jeg var så vred at jeg var fuldstændig ligeglad med at vi tiltrak opmærksomhed fra næsten hele butikken.

”desuden.” kørte jeg videre, fucking ligeglad med at Harry sukkede opgivende og kørte en hånd igennem sit hår som tegn på at han ikke gad mere.

”er han faktisk bøsse. Det har han selv fortalt mig i parken tidligere i dag.” jeg råbte ikke længere men min stemme rystede stadig af vrede.

”og fordi han har sagt det betyder det vel at det er sandt eller hvad?” han kiggede mistroisk på mig men jeg ignorerede det.

”Harry.” sukkede jeg opgivende.

”hvad er det du hentyder til?” jeg kiggede vredt på ham men jeg var faldet lidt mere til ro.

”nå, så jeg skal måske skære ud i pap for dig at jeg ligesom har fattet at du er vild med ham Milo fyren!” Næsten råbte han og hvad var det lige han sagde?

Mig?

Vild med Milo?

Gider du lige skide i havet Harry! jeg er ikke vild med Milo! Jeg er vild med dig men du gør det en smule svært at vise.

”Harry jeg..” mere nåede jeg ikke at sige før han kyssede mig. okay Nej, min mobil ringede men tæt på. Jeg kiggede ikke engang på displayet da jeg ikke lige havde lyst til at blive forstyrret.

”hvad!” jeg rømmede mig og kiggede ned i gulvet. Måske skulle jeg ikke røbe ad personen men jeg skulle ikke nyde noget af at Harry bare gik og troede at jeg forelskede mig i hvem som helst. Jeg forelskede mig jo hurtigt i Harry. faktisk nu jeg tænker over det forelskede jeg mig jo meget hurtig i Harry.

”hallo? Emma?” Louis’ stemme rev mig ud af mine tanker og jeg blev faktisk nervøs da han jo ikke vidste at jeg vidste at han var forelsket i mig. Var det til at forstå? Sikkert. bare vær’ cool Emma!

”hej Louis!” jeg lyste ukontrolleret op i et smil. Igen, ingen positiv energi her! Jeg skal forestille at være sur. Jeg kiggede op på Harry som bare så ned på sin mobil.

”hej Emma. Jeg skulle bare lige vide om du stadig holder hygge aften på lørdag.” selvom jeg ikke kunne se det, vidste jeg at han smilede, sådan var han, altid glad og optimistisk.

”øøh.. ja. Ja, det gør jeg.” sagde jeg og kløede mig uintelligent i håret.

”okay. Så ses vi i skolen i morgen.. måske.” typisk Louis. Jeg grinede lidt af ham så Harry kiggede op på mig lidt, men svarede han så derefter.

”jaja den er god med dig Louis.” sagde jeg for herefter at lægge røret på uden at vente på Louis’ svar.

”skal vi ikke se at komme hjem?” spurgte jeg Harry i et tonefald der ikke afslørede nogen følelser.

”det er ved at blive lidt sent jeg må nok se at komme hjem.” sagde han og sendte mig så svagt et smil at jeg næsten ikke kunne se det. Jeg nikkede kort og gengældte hans smil.

Vi gik ud på gaden igen uden at købe det vi egentlig kom herned for og der var en ubehagelig og akavet stilhed mellem os. Da vi kom hjem til mig havde jeg tænkt mig at kysse ham farvel men der var vist ikke rigtig stemning for det så jeg valgte bare at give ham et kram – også selvom ham ikke krammede til bage i starten, men efter lidt tid svang han dog armene omkring mig og kyssede mig i håret.

”vi ses i morgen, ikke?” sagde han og sendte mig et lille mini smil. Jeg gengældte smilet og nikkede så.

 

Milos synsvinkel:

 

Til Emma:

Jeg hyggede mig rigtig meget i parken i dag. Glæder mig til at se dig i morgen til fransk ;D

Jeg sad i min seng og ventede utålmodigt på at hun svarede da det ringede på døren. Jeg rejste mig med et suk og traskede nedenunder og hen til døren. Da jeg åbnede den stod en fyr med krøllet hår foran mig, det var nok Harry som Emma har talt så meget om.

”hej.. Harry var det ikke det?” sagde jeg og sendte ham et stort smil men det forsvandt hurtigt da han smilede ikke tilbage derimod og stirrede bare vredt på mig.

”jo og du er Milo og vi skal snakke sammen.” hans stemme dirrede og jeg bed mig nervøst i læben. Han gik lige ind i mig for at komme ind hvorefter han lukkede døren efter sig.

”bare kom ind.” sagde jeg en smule flabet da jeg var en smule sur over at han bare kom og gik direkte ind i mit hus, eller, mine forældres hus.

”så? Hvad er det du vil snakke om?” nu gjaldt det bare om at være venlig. Det var Emmas kæreste så det må jeg jo være. Og for i øvrigt så så han ret godt ud. Og ja det kan jeg godt tillade mig at sige da jeg jo er bøsse hvis i skulle have glemt det.

”du skal holde dig væk fra Emma.” råbe han og lige nu var jeg faktisk glad for at vi ikke boede i lejlighed og at mine forældre ikke var hjemme.

”øøh.. hvad er det du snak..” mere nåede jeg ikke at sige da jeg blev slynget ind i væggen imens en enorm smerte skar igennem min kind. Han slog mig!? han slog mig! okay slut med at være sød!

”du hørte mig godt! Du skal lade hende være, forstået!?” hvæsede han og gik hen og åbnede døren for derefter at gå, uden at lukke den, jeg nåede lige at se et glimt af overraskelse i hans øjne, og det undrede mig.

Så nu ligger jeg her og kigger forvirret rundt da min hjerne stadig ikke har fanget hvad der lige skete. Jeg var ved at repetere det hele inde i mit hoved da jeg blev afbrudt af min mobil. Sms.

Fra Emma:

Samme her. Vi kan måske mødes igen en dag men hjemme hos dig? Jeg vil rigtig gerne se hvor du bor ;D

Jeg var lige ved at svare da jeg - igen - kunne mærke smerten i min kind og derfor kom til at tænke på om det overhoved var en god ide at snakke med hende? Så jeg besluttede mig for ikke at svare og lade som om at jeg ikke vidste at hun fandtes indtil jeg skulle stå ’ansigt til ansigt’ med hende.

Jeg kunne umuligt fortælle hende hvad hendes psyko kæreste har gjort men på den anden side kan jeg heller ikke lyve over for hende. Men som de gamle vise mennesker siger: hver ting til sin tid.

 

Emmas synsvinkel:

 

Det var sent om aftenen og jeg lå i min seng og ventede på at Milo svarede. Da der gik længere end forventet tog jeg nattøj på, børstede tænder og smed mig derefter i min seng med min mobil. Stadig intet. Jeg sukkede opgivende, lagde min mobil på natbordet og trak så min dyne over mig og puttede mig i den hvorefter jeg gled ind i en dyb søvn.

 

***

 

Jeg vågnede ved lyden af en telefon der røg på gulvet imens den ringede enormt højt. Irriteret slog jeg øjnene op og samlede mobilen op jeg trykkede, af en eller anden underlig grund, svar.

”mmh.” mumlede jeg ind i røret og da mine øjne havde vænnet sig til mørket kunne jeg se at det ikke var telefonen, men mig der røg på gulvet. Og for resten, av.

”Emma?” jeg kunne høre Harrys stemme og den var ikke vred som sidste gang jeg hørte den, nu var den.. bange? ja, ja den lød bange og trist eller såret.

”Harry?” jeg lød mindre træt end sidste gang jeg talte men man kunne stadigvæk høre at jeg var blevet vækket.

”Emma jeg har gjort noget forfærdelig dumt, jeg fortryder det rigtig meget, og nu kan jeg ikke sove.” fortalte han og det tog lidt tid for min hjerne at forstå hvad det var han lige havde fortalt mig.

”hvad er det du har gjort Harry?” spurgte jeg og lagde mig op i min seng igen.

”altså, efter vi sagde farvel da vi kom hjem fra Statoil tog jeg ikke hjem, jeg tog hjem til Milo.” han tøvede og jeg kunne mærke en knude i min mave. Jeg kunne også høre noget i hans stemme, noget jeg ikke havde hørt før.

”jeg fortalte ham at han skulle holde sig fra dig og da han ikke fattede hvad jeg snakkede om så..” han tog en dyb indånding.

”så slog jeg ham.”

DU GJORDE HVAD!?

Jeg kunne mærke vreden i mig stige voldsomt men jeg forsøgte at holde den nede for at kunne tænke klart, Harry måtte have gjort dette af en eller anden grund, og jeg måtte finde ud af det uden at råbe ad ham, desuden sov mine forældre og Niall så råbe, det kunne jeg ikke.

”hvorfor fortalte du ham at han skulle holde sig fra mig?” jeg blev overrasket over hvor rolig min stemme lød og jeg tror at Harry også blev en smule overrasket over mit spørgsmål da han tænkte længere over det end han havde gjort før.

”jeg troede han løj om at være bøsse så han kunne komme tæt på dig så jeg ville..”

”Harry, han løj ikke om at være bøsse det har han selv bevist og desuden er Milo slet ikke min type. og så er jeg for i øvrigt ikke en person der er utro, det er tarveligt og respektløst og jeg vil gøre alt for ikke at fremstå som en der er utro.” jeg kom til at tænke på Louis af en eller anden grund og det fik knuden i min mave - som blev erstattet af vrede - til at komme tilbagejeg manglede seriøst hjælp.

”jeg ved godt at det lyder underligt men kan du ikke komme over hvis det ikke er for meget besvær, jeg har brug for at snakke med dig om noget som har gået mig på længe.”

Stilhed.

Længere.

Nu er der snart gået et minut, okay nej.

Jeg kunne høre noget skramlen og lidt efter var der ’connection’ igen.

”jeg er på vej.” blev der sagt hvorefter der blev lagt på. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Tænk at han gjorde dette for mig. men han skulle stadig undskylde overfor Milo, om han ville det eller ej.

Jeg listede ned til hoved døren og ventede på at Harry kom. Der gik ikke lang tid men jeg nåede at sove op ad døren alligevel.

”hej.” sagde han og smilede endelig det smil jeg havde ventet så længe på. Han lagde sine ting i mit skød og bar mig så, med pakning, op på mit værelse hvorefter han lagde mig i sengen.

Han satte sine ting ned på gulvet og jeg betragtede ham tage sit tøj af indtil han stod i boxers. Han vendte sig rundt, kiggede på mig og rødmede da han opdagede at jeg kiggede på ham. Jeg grinede lidt af ham hvorefter jeg rejste mig for at gå hen og køre en hånd hen over hans mave.

”du skal ikke være flov.” sagde jeg så og smilede til ham.

 Han lænede sig over mod mig for at kysse mig men jeg drillede ham ved at sætte en hånd foran hans mund lige før den ramte min. Hurtig som lynet lagde han en arm under mine ben, og en bag min ryg, så svang han mig op i sine arme og jeg gav et lille skrig fra mig. Han nærmest kastede mig hen i sengen, hvorefter han selv kravlede hen over mig og lagde sig i den anden side af sengen.

Han lagde sig under dynen og kiggede så derefter på mig, jeg lagde mig på samme måde men rykkede på helt tæt på ham for herefter at give ham et langt kys. Jeg lod hans tung glide ind i min mund og så var der ’tunge kamp’. ad, ’tunge kamp’ klamt ord! Men sødt fordi det er Harry. Han trak sig fra mig og smilede til mig. Jeg gav ham et hurtigt kys på munden for derefter at sukke og kigge op i loftet.

Der kørte en million spørgsmål rundt i mit hoved og jeg anede ikke hvordan jeg skulle få svar på dem. Spørgsmålet med hvorfor Harry havde kaldt Niall for Horan kom op i mit hoved igen og det irriterede mig, meget.

”så? Hvad var det du gerne ville tale om?” Harry brød stilheden og jeg kunne kun være taknemlig da mine tanker var ved at voldtage mig, ej gas, de gik bare hen og blev en smule dystre men det er også lige meget.

”altså..” begyndte jeg og bed mig i læben. Han skød et øjenbryn i vejeret og jeg blev pludselig i tvivl om jeg skulle fortælle ham det men så tog jeg mig sammen og desuden er der mørkt i rummet så han ville ikke kunne se at jeg rødmede.

”Liam fortalte mig i dag at Louis har fortalt ham at han er forelsket i mig. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal afvise ham uden at miste ham.” jeg snakkede som et vandfald og var nødt til at tage en dyb indånding en gang imellem men han så ud til at forstå det.

”og du er ikke forelsket i Louis?” sagde han med et glimt i øjet. Jeg rullede med øjnene og kiggede i stedet op i loftet.

”nej men..” sukkede jeg og håbede at han ville hoppe på den. Jeg kunne se at han skød et øjenbryn i vejeret og pludselig forsvandt glimtet i hans øjne – hvilket var hvad jeg gik efter.

”men?” sagde han med en stemme der ikke afslørede nogen følelser – overhoved.

”men jeg troede at mesteren i kærlighed kunne hjælpe mig.” hans blik ændrede sig til et såret blik der blev rettet mod loftet.

”nåårh du mener Milo.” sagde han med en nedtrykt stemme. Jeg grinede lidt af ham hvorefter han rettede sit blik mod mig.

”nej jeg mener dig fjolle.” sagde jeg og lagde min hånd på hans mave så jeg kunne mærke at han grinede.

”jamen så er du kommet til den rette.” sagde han, skød brystet frem og smilede stort.

”mit første råd er at finde en der kan aflede hans opmærksomhed fra dig. Præsenter ham for en han ikke har mødt før.”

Eleanor! Hun er jo vild med Louis så det skulle nok gå godt.

”det er en god ide med hende Eleanor. Hvor kender du hende i øvrigt fra?” så så man lige mig tænke højt – igen.

”fra fransk. Det var der jeg mødte hende for første gang og vi har været venner lige siden.” sagde jeg tænksomt og lagde så mit hoved på hans bryst. Jeg kunne mærke at hans hjerte slog en smule hurtigere hvilket jeg selvfølgelig frydede mig over.

”hm.” mumlede han hæst hvilket fik gåsehud til at pible frem på mine arme og mig til at bide mig i læben.

”jamen så inviterer jeg hende med til hygge aften på lørdag.” sagde jeg og smilede selvom han ikke kunne se det.

”vil du med?” jeg løftede hovedet og kiggede på ham, han grinede lidt af mig men nikkede så hvorefter han gabte højt hvilket fik mig til at vende mig rundt og lægge mig i ske med ham. Da jeg gjorde det stivnede hele hans krop – HELE hans krop og ja, det skal misforstås så jeg ikke behøver at forklare det i detaljer: jo nu skal i høre..

Nej.

Det fik en følelse frem i mig  jeg aldrig har prøvet før. Og jeg tror at det var det en smule lyst? Og som i ved er jeg jo kun 16 år og ikke en drenge-pige eller hvad de nu hedder de piger der tit hænger ud med drengene så jeg har ikke haft SÅ mange kærester.

Haha.

Sjovt..

I hvert fald faldt vi begge ligeså stille i søvn.

 

***

 

da jeg vågnede var Harry allerede stået op og eftersom der var ledigt på badeværelset besluttede jeg mig for at gå i bad. Da jeg kom til at tænke på den følelse jeg fik i går eller i nat tændte jeg for musikken på min mobil og skruede helt op for Little Mix’ DNA og begyndte at synge med.

”it’s in his dna d-d-d-dna it’s in his dna and he just takes my breath away b-b-b-breath away I feel i..” “Emma! Er det dig?” Harrys stemme overdøvede min musik og jeg skyndte mig at skrue ned. Jeg rømmede mig og svarede så med en lille pipende stemme.

”ja?” han grinede lidt af mig men gik så igen. Jeg trådte ud ad badet, tørrede mig, tog tøj og make-up på hvorefter jeg gik nedenunder og fik noget morgenmad.

”så hvad lavede i, i nat Emma?” spurgte Niall med et grin så min mor sendte ham et strengt blik. Og jeg? Ja, jeg skød bare et øjenbrun i vejret da jeg ikke anede hvad de snakkede om.

”jeg hørte lyde inde fra dit værelse.” grinede Niall.

Åh gud! Harry?! Jeg kiggede rundt i køkkenet og fik øje på en flot fyr med krøllet hår. Harry. Han smilede til mig og rejste sig op og kom hen imod mig med åbne arme. Jeg tog imod krammet, kørte mine hænder op i hans bløde hår og kyssede ham derefter på munden, ligeglad med at hele min familie sikkert kiggede på.

”få jer lige et værelse.” sagde Niall med afsky i stemmen.

”fint så tager vi bare stuen.” sagde jeg, tog Harrys hånd og gik hen mod døren.

”nej det gør i ikke, min sofa skal ikke.. i skal snart i skole så i skal nok se at få spist noget morgenmad.” sagde min mor og kiggede ned i gulvet. Jeg smilede til Harry, slap hans hånd og satte mig på en stol for så derefter at tagen en skål yoghurt. Harry gjorde det samme men han betragtede dog mig spise så længe at han helt glemte selv at spise.

Jeg smilede til ham og da han smilede tilbage kunne jeg se mine forældre udveksle blikke med hinanden. Jeg skulle lige til at spørge dem hvad de vekslede blikke om da jeg blev afbrudt af min mobil.

”det’ Emma.” sagde jeg og kunne høre skramlen i den anden ende så jeg vidste at det var Eleanor. Det lød som om hun stod udenfor og at der var en enorm storm.

Hihi det rimer.

”nej virkelig.” lød det en smule surt fra hende, men da hun grinede lidt efter så jeg vidste at det var for sjov.

”Eleanor det lyder som om du sidder i en rutsjebane eller sådan noget hvor er du henne?” hun grinede lidt men så blev hun stille.

”på vej hen til dig.” sagde hun så stille at jeg næsten ikke kunne høre det.

”okay? Hvorfor? Vi skal jo i skole.” jeg kiggede over på min mor som gjorde tegn til at jeg skulle gå ud af køkkenet. jeg rejste mig, gik ud i gangen og lænede mig op af døren.

”er du helt væk eller hvad? Prøv at kigge ud af vinduet.” grinede hun og jeg gjorde som hun sagde. Da jeg kom hen til vinduet gjorde jeg store øjne, der var jo snestorm derude!

”Emma! Kom lige herud!” min mor brød ind i vores samtale. jeg vendte mig rundt og da det så ud til at være ret vigtigt gav jeg tegn til at hun skulle vente to sekunder og vendte tilbage til Eleanors og min samtale.

”Eleanor jeg er nødt til at løbe men vi ses vel hvis du er på vej herover.” sagde jeg og kløede mig uintelligent i nakken.

”jep! Jeg er der næsten, og jeg har en overraskelse med!” hvinede hun glad inden jeg lagde på, grinede lidt ad hende og gik ud i køkkenet.

Jeg blev mødt af en masse blikke som bare kiggede undrende på mig men jeg ignorerede dem og henvendte mig til min mor i stedet.

”der var noget du ville tale om?” min mor nikkede og begyndte at rode med Nialls iphone som hun tydeligvis ikke havde styr på. Hun lagde mobilen på bordet og gav sig til at bakse med radioen og jeg blev en smule utålmodig.

”mor, det hastede for et øjeblik siden.” sagde jeg men blev tysset på da hun endelig kom hen til den rette kanal.

vi meddeler at på grund af snestorm er alle skoler i Holmes Chapel lukket!” råbte speakeren og jeg kunne mærke en følelse af lettelse og en snært af forståelse bruse op i mig. Det var derfor Eleanor var på vej herhen. Men det betød jo også at hun ikke kunne komme hjem. Og det kunne Harry heller ikke. Mor og far skulle ikke på arbejde og folk kunne ikke komme rundt i byen på grund af al den sne.

Så vi skulle vel have en hygge dag herhjemme hvor alle dem der kommer ind aldrig slipper ud igen!

Muhaha!!

Okay, nej.

Men næsten, i hvert fald indtil sneen er smeltet.

Jeg skulle lige til at råbe yes da en banken på døren tog min opmærksomhed. Jeg fløj op af stolen og smadrede døren op for at styrte ud i entreen og flå døren op hvor Eleanor stod sammen med en lille gruppe mennesker.

Gæt hvem.

 

     ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Dam dam daaaaaaaaaaaaaam!! Så blev det spændende hva’? okay nej men hvis i vil kommentere ville det være meget dejligt da jeg godt kan lide at få nogle ideer til at skrive.

 

Ps. Hvis i kan lide den må i meget gerne like ;D

undskyld for eventuelle fejl.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...